1 minute read

PLAY BLUEPRINT

overblik over forskellige aspekter af leg der optræder i et givent koncept

Play Blueprint er en metode til at arbejde med operationelle aspekter af legeoplevelsen, herunder hvad der gør legen meningsfuld, og hvad der gør den ’playful’.

Anvendelse

Hvorfor

Man får indblik i og overblik over, den oplevelse produktet giver / skal give – og kan bearbejde specifikke elementer af oplevelsen særskilt.

Hvornår

Bruges både refleksivt til at tænke over oplevelsen i den nuværende situation alternativ til produkt/ situation kunne være den nuværende kontekst og fremadrettet som styringsværktøj til at tænke andre aspekter ind. Derfor kan metoden både bruges tidligt i designprocessen (med fokus på at reflektere over eksisterende oplevelser/produkter/scenarier og idégenerere på nye) samt senere i processen, hvor analysen tager udgangspunkt i egne koncepter.

Hvordan

Man tager udgangspunkt i den operationelle model for forståelse af legeoplevelsens elementer (se bagsiden). De forskellige elementer i modellen kan defineres analytisk, men kan også bruges som udgangspunkt for idéudvikling, hvis man eksempelvis gerne vil have mere ’playfulness’ tænkt ind i legeoplevelsen.

Tanken med metoden er at sætte fokus på eksplicit læring, men med udgangspunkt i selve legens elementer, for at sikre sammenhæng mellem læringen og legeoplevelsen. Når elementerne i legeoplevelsen er beskrevet, beskriver man de læringsmål, man gerne vil indtænke, og forsøger at skabe sammenhæng mellem dem og legens elementer. Når det er gjort, kan man definere ’gameplayet’, dvs. de rammer og den struktur, der skal sikre det læringsmæssige aspekt i legeoplevelsen.

Tips

Man kan eksperimentere med modellen fra mange forskellige vinkler. Eksempelvis kan det være interessant at begynde udefra med et defineret læringsmål, og idégenerere på hvordan det læringsmål kunne udfoldes i forhold til de forskellige oplevelseselementer. På den måde kan modellen bruges som blankt canvas til at identificere et oplevelsesmæssigt mål, som man kan idégenerere på helt nye koncepter ud fra.