Skip to main content

MånedsAvisen - Uge 10 - 2020

Page 1


MÅNEDS AVISEN

Leder:

Lidt om ordsprog

Omredigeret til Månedsavisen

”Og da har i rigdom vi drevet det vidt når få har for meget og færre for lidt”

Men hvor stammer det fra?

Det er oprindeligt de sidste to linjer i en festsang skrevet af N.F.S. Grundtvig i det herrens år 1820 – helt præcis den 10. april.

Disse sidste strofer af 6. vers var vel i grunden aldrig tænkt som et ordsprog, der skulle overleve i 200 år, men ikke desto mindre har det jubilæum til april.

Langt højere Bjerge

Digtet kendes under titlen ”Danmarks Trøst”, men i endnu højere grad under navnet ”Langt højere Bjerge ….” fra Højskolesangbogen.

Lejlighedssangen/digtet var skrevet til en afskedsfest for hans gode ven Christen Pram, norsk født forfatter og embedsmand, der skulle rejse til De Vestindiske Øer.

Med til denne fest var berømtheder som Bertel Thorvaldsen, Adam Oehlenschläger og B.S. Ingemann, hvor også de to sidstnævnte

bidrog med sange. Jo, datidens kulturelle elite var trådt i karakter. Det oprindelige navn ”Danmarks Trøst” blev brugt fordi Grundtvig ønskede at styrke den danske selvforståelse efter to nationale ka-

tastrofer, statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814.

Grundtvig højskolens - fader

Uden at gå i dybden med Grundtvigs CV var han en institution i dansk ånds- og samfundsliv – op igennem 1800-tallet. Initiativtager til højskolen, der blev en frontløber for andelsbevægelsen, han interesserede sig for politik og var aktiv i ”Den grundlovgivende Rigsforsamling” i 1849 (dog uden at stemme for?)

Og sidst, men ikke mindst var han i særklasse den flittigste sang- og salmedigter med mere end 200 af slagsen i Højskolesangbogen.

Stof til eftertanke

Modstykket i moderne udgave fremstår i skærende kontrast som pålydende

”Og nu er i rigdom vi gået amok Alle har meget, men ingen har nok!”

Af ukendt forfatter

Grundtvig – Datidens samfundsrevser og samtidig en af de ”største” som nationen har fostret - ville vende sig i graven.

Hesselager Sport og Kultur & Hesselager Fitnesshus www.hesselagerfitnesshus.dk tirsdag den 17. marts 2020 hhv. kl. 19. og kl. 20

Mødelokalet på Stokkebækskolens afd. i Hesselager. (bemærk: lokalet er flyttet til indskolingen)

Dagsorden iflg. vedtægterne. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før.

Vel mødt

Bestyrelserne

Torsdag den 19.marts kl.19.00 vil Oure kirke fyldes af smukke toner, for da vil Mette Smidl´s smukke varme tone og intense melodispil på violinen blande sig med Christian Søgaard`s legende og svingende harmonika.

Sammen tager de dig med på en forunderlig rejse på musikkens magiske vinger. Skønne melodier fra Balkan, Sydamerika ,Paris, Israel

,Sverige og Danmark fortæller historier om livslyst og glæder, sorger og modgang. Musik er sproget uden grænser, og følelserne de samme hos alle mennesker i hele verden.

Musikerne bliver ét med musikken i et lyttende samspil, hvor det kan være svært for publikum at holde fødderne i ro.

Vi er derfor i både godt og kendt selskab, da Christian Søgaard jo er vores organist

- og Mette Smidl har vi haft fornøjelsen af at lytte til flere gange i forbindelse med Alle Helgens gudstjenesten.

Mette Smidl og Christian Søgaard er begge uddannet på musikkonservatoriet i København. Det solide grundlag fra den klassiske musik smeltes sammen med mange års erfaringer fra orkestre indenfor folkemusikken og som teatermusikere. Der er gratis entré - og alle er velkomne!

Familiegudstjeneste og kirkevandring i Lundeborg Søndag den 29. marts kl.10.00

Marias bebudelse hedder søndagen. Den dag, hvor Maria får den skelsættende besked fra englen Gabriel at hun skal blive med barn - og hun skal føde den højestes søn. Ikke en nem besked at modtage for en helt ung pige. Også vi står nogle gange i livet med udfordringer vi helst ville være foruden. Så kom og lær af Maria - hvordan tackler vi de ting i livet, der kommer bag på os.

Efter gudstjenesten er der kirkevandring, hvor vi vil gå til Oure kirke. Getter vil som vanligt føre an på hest! Ved Oure kirke venter der os en sandwich samt en lille forfriskning - samt en kop kaffe/the og småkage. Sluttidspunkt er omkring kl.13.30. Hvis nogen har brug for at hente deres bil i Lundeborg efter endt vandring bestiller vi gerne kirkebilen fra Oure

tilbage til Lundeborg kirke . Af hensyn til frokosten og bestilling af kirkebil er der tilmelding til Lene Manfeldt 25113495 senest torsdag den 19.marts. Vi håber på en dejlig dag med forår i luften! Husk – de gode sko til vandringen! Alle skal være meget velkomne!

- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

Udgiver & Ansvarshavende

v/ Michael Grube Andersen Nørremarksvej 10

- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn -for Gudmekongens Land & Skårup!

5762 Vester Skerninge Kontakt telefon 40 89 55 11 red@DenLilleAvis.dk

Tryk

OTM Avistryk, Ikast Oplag 7100

MånedsAvisen udkommer fremadrettet den første tirsdag i hver måned og distribueres i Landsbyklyngen Gudmekongens Land og Skårup Sogn. Erhvervsmæssig affotografering af bladets redaktionelle tekst og annoncer er ikke tilladt. Avisen påtager sig intet ansvar som følge af fejl i tekst og annoncer. Avisen forbeholder sig ret til at flytte eventuelle særplaceringer såfremt produktionen kræver det.

Avisen påtager sig heller ikke noget erstatningsansvar for annoncer, som ved evt. misforståelse ikke er medtaget i bladet.

Redaktion

Niels Højgaard

Tlf. 61 19 58 84 Niels@DenLilleAvis.dk

Grafik/produktion

Stefan Harboe Andersen dtp@DenLilleAvis.dk

Annoncer annonce@DenLilleAvis.dk

Når du skriver til MånedsAvisen, så skriv gerne i

Musik med sjæl
Husk deadline til næste MånedsAvisen er Man. d. 30. marts
BondenNiels

-for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

Crossløb i Lundeborg

I alt 385 børn, unge og voksne løb sig til varmen på en blæsende søndag i Lundeborg

På Fyn afholdes der hvert år fra oktober til marts 10 DGI crossløb, og for andet år i træk var der crossløb i Lundeborg. I 2019 fik Hesselager Løb og Motion mulighed for at lave løb i Lundeborg, og gik straks i gang med plan-

lægning og kontakt til frivillige i området. I 2019 deltog 461 løbere i et bedre vejr end vi havde på denne søndag den 16. februar i år, og vi er meget tilfredse med deltagerantallet. Glædeligt var det især, at se så mange børn med deres forældre deltage, og det peger i retning af, at selvom det blæser og regner, kan man godt løbe en tur og få pulsen op.

Løberute

Løberuten er med start direkte ud på stranden i Lundeborg og videre ud i skoven og retur omkring havnen i Lundeborg. Det er i forhold til andre crossløb en anderledes og krævende rute, hvor løb i sand på en del af strækningen naturligvis er en udfordring.

Kaffe og kage

Det er en tradition på Fyn at der efter crossløbet er kaffe og kage til deltagerne, og i Aktivhuset i Lundeborg kan løberne forsyne sig og snakke om hvordan løbet er gået. Meny i Hesselager har forsynet os med kaffe og Spisehuset på Oure Efterskole har bagt kage.

Frivillige hjælpere

Uden de omkring 30 frivillige hjælpere, som står for anvisning til parkering, vejvisere på løberuten, kaffebryggere, førstehjælpere og løbets styregruppe, ville det ikke være muligt at lave sådan et løb.

Bevæg Dig For Livet DGI og DIF samarbejder

med lokale klubber og foreninger om at få flere i bevægelse. Der sker noget, når vi bevæger os. Humøret stiger. Stressen falder. Vi får mere overskud. Både til os selv og dem omkring os, og til crossløbet i Lundeborg 2021 håber vi at se mange flere deltagere fra lokalområdet.

Meld dig ind i den lokale løbeklub I Hesselager Løb og Motion kan man melde sig ind hele året og begynde at løbetræne på flere niveauer. Vi er også med i Royal Run 2020, og du kan læse meget mere på www.hesselager-fs.dk

JacobTanneog Bent Skovshoved frastyregruppen

Fotograf: Poul ”Brugs” Skribent: Jacob Tanne

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook