MånedsAvisen - Februar - 2024

MÅNEDSAVISEN

Februar 2024 5. årgang

- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

Lundeborg Crossløb

Gudme Lokalhistoriske Arkiv

MÅNEDSAVIS

- vind i håret og sand i skoen

Gemmer også på din historie

Læs mere på side 6

Læs mere på side 4-5

-for Gudmekongens Land & Skårup!

Gudbjerg:

”At komme hjem”

Christian Brandt Rasmussen - Homecomer

Røde Kors, afd. Gudme Afholder ordinær generalforsamling samt butiks-årsmøde Torsdag den 7. marts 2024 kl. 18.00 i Vormark Forsamlingshus

Træpiller, brænde og RUF briketter i højeste kvalitet, leveret hvor du ønsker med mobiltruck! Mængderabat ved merkøb (også hele læs)!

ALTID gode priser!

Tilmelding til Vita tlf. 25 71 35 14 af hensyn til spisning Forslag skal være formanden i hænde 8 dage før Bestyrelsen

Bestil på vores webshop:

Åbent: ma - fr 11 - 17, lø 10 - 13

HESSELAGERENERGI.DK

62 25 35 10

Læs på side 3

HVER MANDAG OG TIRSDAG

1 l. First price Mini, let eller skummetmælk

8

95

Østergade 66, 5874 Hesselager

Åbningstider: Man.-fre. 7-20 - lør. 7-20 søn. 7-20

2

MÅNEDSAVISEN

5. Årgang

Leder

2024 kan deles med 4, og derfor har året en ekstra dag, som betyder, at februar har 29 dage. Denne ekstra skuddag står i kalenderen til at ligge d. 24. februar, og det har sin forklaring i, at skuddag blev indført af Julius Cæsar tilbage i Romerriget, og i den julianske kalender var årets sidste dag d. 23. februar. Således lagde den gode Julius blot en dag til året som således blev den 24. februar. Det ville svare til, at vi i vores gregorianske kalender indførte en 32. december.

Men hvorfor opstår behovet

- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

MÅNEDSAVIS -for Gudmekongens Land & Skårup!

for en skuddag? Det hænger sammen med at jorden er 365 ¼ dage om at dreje rundt om solen, og at vores normale år kun består af 365 dage. Det ville betyde at kalenderen på 730 år ville have forrykket sig til at sommermånederne ville ligge om vinteren.

Og så skal man huske en vigtig detalje ved Skuddag. Traditionen byder at kvinder må fri på skuddag, og at manden skal betale en bøde for at sige ”nej”.

Nye skribenter

Den opmærksomme læser

har måske opdaget, at avisen har fået flere skribenter. Finn Bønnelykke fra Lundeborg og Tascha Brandt Schøsler fra Gudbjerg vil fremover være med til at sætte præg på avisen til stor glæde for redaktionen og læserne.

Små hverdagshistorier Ny havnefoged i Lundeborg Claus Mejlgaard Rønde er ny havnefoged i Lundeborg.

Han er sønderjyde - født i Tønder i 1962, vokset op i Bredebro og bankuddannet i Sydbank i det sønderjyske.

På vej mod forår

Mon det kun er mig der synes, at denne vinter har været særlig mørk? I hvert fald ser jeg frem til at der på næste udgivelse står marts og dermed forår.

Imens vi venter, kan vi glæde os over denne vintergæst RED.

Han har været ansat i den finansielle sektor med rådgivning af privatkunder og mindre erhvervsvirksomheder - både som rådgiver og leder – i Vejle, København og Aarhus.

For et par år siden blev Claus Mejlgaard Rønde sydfynbo. Hans kone Anne er nemlig fra Oure, og i 2021 købte parret Annes mors hus i Lundeborg, hvor de nu bor.

Den nye havnefoged glæder sig til at servicere Lundeborg Havns brugere og gæster og være med til at præge havnens udvikling. Fritiden vil han bruge på kapsejlads, kajakroning, jagt, tennis og ture på motorcykel.

Hans motto er: Nyd dagen og livet, det er for sent, førend du aner det!

Graver ved Gudbjerg Kirke Pia Bjørnskov Rask har efter 21,5 år valgt, at det er tid til at gå på efterløn.

Pia har været en aktiv del af kirkelivet i Gudbjerg i alle sine år som graver. Hun har passet vores kirkegård på flottest vis og hun vil blive savnet.

Pia har også beriget os med sin flotte sangstemme og deltaget i kor, koncerter og andre arrangementer.

Februar kodeord: Pillekartofler

MÅNEDSAVISEN - for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

Næste MånedsAvis udkommer Udgivelse tirsdag d. 5. marts 2024 Deadline tirsdag d. 27. februar 2024

MÅNEDSAVIS

Vand på vejen Den store nedbør i den seneste tid har i Gudmekongens land lavet mange små lokale oversvømmelser. Her er det vand på vejen - og markerne - på Tøjsmosevej ved Albjerg.

-for Gudmekongens Land & Skårup!

Foto: Benthe Hjorth

udkommer den første MÅNEDSAVISEN MånedsAvisen tirsdag i hver måned og henvender sig til - for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

MÅNEDSAVIS

Udgiver: MånedsAvisen udgives af foreningen MånedsAvisen -for Gudmekongens Land & Skårup!

Gudmekongens Land.

Tryk: OTM Avistryk, Ikast Oplag 8.100 Erhvervsmæssig affotografering af bladets redaktionelle Tekst, billeder og annoncer er ikke tilladt. Avisen påtager sig intet ansvar som følge af fejl i tekst og annoncer.

Landsbyklyngen Gudmekongens Land

Avisen er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Avisen er et non-profit projekt, som bortset fra layout og trykning produceres og distribueres af lokale frivillige kræfter.

Se elektroniske udgaver af avisen på www.DenLilleAvis.dk - Scan QR-kode

Ansvarshavende redaktør Fotograf Pia Skovshoved Marianne Tolstrup Tlf. 2463 8183 redaktion@maanedsavisen.dk

Distributionsansvarlig Mogens Stampe

Grafik/produktion Stefan Harboe Andersen dtp@DenLilleAvis.dk

Gudmekongens Land

’Homecoming’

Christian voksede op i Gudbjerg, flyttede ud for at studere og stifte familie og vente efter 20 år tilbage til Gudbjerg. Her er historien Jeg er opvokset i en lille landsby på Midtfyn. Jeg har selv været der; altså dér i livet, hvor man med selvsikre, unge skridt og næsen i sky er marcheret ud af sin barndomslandsby, mens man proklamerer, at man i hvert fald aldrig kommer til at flytte tilbage til den landsby igen. I dag bor jeg ikke i den landsby, jeg er opvokset i, men jeg bor i Gudbjerg, som lige så godt kunne have været den landsby jeg selv er vokset op i. Men hvorfor er det, at vi - jeg selv inklusiv trods ungdommelige udelængsler om storbyer og stålsatte ønsker om at forlade landsbylivet alligevel vælger at flytte tilbage til en lille og helt almindelig landsby som fx Gudbjerg?

Homecomers

udgør en målgruppe som Svendborg kommune har særligt fokus på at nå ud til og sikre bosætningsmuligheder for. De defineres i Svendborg kommunes bosætningsstrategi fra 2020 som: “...yngre mennesker der har boet i det sydfynske som børn og nu flytter tilbage. De har været flyttet fra Svendborg Kommune i en periode, typisk mens de tog en uddannelse. De er nu omkring 27-34 år. De har stiftet familie med småbørn og vil gerne flytte ”hjem” igen. Ofte for at komme tættere på bedsteforældre, og muligheden for at give deres egne børn de samme barndomskvaliteter man selv havde.”

Jeg mødtes for nylig med Christian Brandt Rasmussen, en ægte Gudbjerg-homecomer, til en snak om hans og hans families valg om at flytte tilbage til Gudbjerg, om hvordan det er at være homecomer og hvad der kendetegner det landsbyliv mange af os i sidste ende alligevel søger “hjem til”.

Gudbjerg tur-retur

Christian Brandt Rasmussen, 44 år, er en klassisk ‘homecomer’:

Efter at have tilbragt sin barndom i Gudbjerg og de første unge år i Svendborg, forlod han Sydfyn med en flybillet til Asien i hånden og vendte først tilbage til Gudbjerg som 41-årige, nu med uddannelse, arbejde, kone og børn (6 og 8 år). Efter hjemkomsten fra et års ungdomsrejse rundt i Asien, læste Christian på Danmarks Tekniske Universitet og boede på Sjælland, hvor han mødte sin nuværende kone Gabriela Amador Rasmussen.

Arbejdet tog ham sidenhen tilbage til Sydfyn, da han sammen med en kammerat og tidligere kollega startede tech-virksomhed, INILAB ApS op i Svendborg, hvor han i dag er administrerende direktør. Christian brugte i en årrække meget tid på at pendle mellem virksomheden i Svendborg og landsbyen Terslev på Sjælland, hvor familien dengang boede, og som de fleste andre småbørnsfamilier oplevede Christian og familien, at livet simpelthen er for kort til at være meget væk fra familien. Så det besluttede de sig for at ændre på: ”Vores datter skulle til at starte i skole, og min kone var færdig med sin uddannelse og skulle finde et job. Så vi var åbne for, hvad der skulle ske. Hvis det skal være, så skal det nok være nu, tænkte vi. Så vi satte huset i Terslev til salg. Vi kiggede efter bolig i stort set hele det Sydfynske område for at finde ud af, hvor vi skulle bo. Vi var ikke helt sikre på, hvad der skulle ske arbejdsmæssigt, så geografisk skulle det også være muligt at komme til Odense på en nogenlunde fornuftig måde.

Vi begyndte at kigge på steder mellem Odense og Svendborg.

Gudbjerg var egentlig det sidste sted jeg tænkte jeg skulle flytte tilbage til, det var nok fordi jeg kom derfra, så jeg tænkte, ‘det kan man ikke’”, siger Christian, griner og fortsætter: “Men vi kiggede rundt, og vi kiggede

meget efter skoler. Skolen skulle være i nærheden, og man skulle kunne handle. Det var kravene.

Og så havnede vi alligevel i Gudbjerg, hvor der også var huse til salg, for det var jo faktisk det mest positive, vi havde set indtil da. Og så bor mine forældre her jo også.”

En Homecomers oplevelse af ‘at komme hjem’

Så Christian endte altså alligevel med at blive en ‘homecomer’ trods hans første umiddelbare modstand mod det. Og ikke bare en ‘homecomer’, der flytter tilbage til det sydfynske område, men en ‘homecomer’, der vælger at placere sig i præcis samme barndomsby - dét jeg som ung selv var så optaget af ikke skulle “ske” for mig! Jeg spørger derfor Christian, hvordan det føles og opleves at komme tilbage for at etablere sig i den by, han er vokset op i og kender fra barnsben: “Det kan godt være lidt underligt at have levet et liv her for så at vende tilbage hertil og være en anden og skulle bygge op forfra. Man kan godt blive mødt med en forventning om, at man er den samme, selvom der jo er sket meget på 20 år. Der er mange af både mine klassekammerater og andre fra skolen, der bor her i området. De dukker op stille og roligt og i alle mulige sammenhænge. Jeg er fx lige kommet i bestyrelsen i Musikskolen i Svendborg, og der støder jeg på èn, som jeg har spillet sammen med som ung. Han var også ‘tilbageflytter’; vi havde næsten samme historie og var havnet tilbage samme sted igen, som vi var vokset op. Der er meget genkendelse, som jeg synes er hyggeligt. Jeg har jo været her som barn og kender det ind og ud. Også det der med at kunne tage mine egne børn med rundt i Gudbjerg og introducere dem til det, som jeg nød godt af som barn, fx steder jeg kender i skoven, hvor jeg kan fortælle mine børn at ‘her byggede vi en hule’ osv.. Det kan jeg godt lide.”

Jeg spørger også Christian om han på tidspunkter har oplevet at blive ramt af tvivl, om det nu virkelig var det rigtige at flytte tilbage til barndomsbyen: “Vi endte jo i Præstemarken. Da vi lige kom dertil, var det mange af mine gamle venners forældre, der boede der stadigvæk.

Tiden havde stået stille der på en eller anden måde. Vi havde nok lige nogle øjeblikke med overvejelser som: ‘Er det her nu det rigtige valg?’, ‘Udvikler det her samfund sig nu i den rigtige retning?’, ’Skulle vi alligevel være taget til Vester Skerninge, Ollerup eller de andre populære områder, der bare ligger på den forkerte side af Odense?’. Det er da klart, at vi til tider lige har tænkt over det. Men nej, der sker faktisk en hel masse her.

Man skal bare lige få øje på det!

Februar 2024

3

Af Tascha Brandt Schøsler Fotograf: Marianne Tolstrup

Og jeg tror bestemt at byen er i gang med en opblomstring. Jeg har indtryk af, at der kommer flere og flere børnefamilier til, og jeg tror også, at der er mange, der måske ville være flyttet til Svendborg, men som med huspriserne herude opdager, at man kan noget mere. Jeg tror, at der er stor forskel på at have været væk fra byen, og så komme tilbage, fordi på den måde oplever og opdager du forskellene fra før til nu. Hvorimod hvis du altid har været her, så er det måske noget andet, tænker jeg. Det hele ser bekendt ud for mig, men alligevel er der sket mange ting.”

selv. Eller serien “Minkavlerne”, der foregår i en lille nordjysk landsby, hvor købmanden, kroen og kirken udgør forsamlingsstederne for landsbyens, mildt sagt, brogede karakterkatalog.

Og fordomme om landsbylivet er der masser af, som Christian selvfølgelig også oplever:

Landsbylivet opsummeret i fire f’er: Fordomme, Frihed, Fortællinger, Fællesskab

Så hvad er det man får, udover måske muligheden for at opleve traktortræk på nært hold og en ubønhørlig trang til at købe en havetraktor, når man flytter til(bage) til en lille landsby som Gudbjerg? Man får en mulighed for at træde ind i et fællesskab gennem deltagelse i det daglige levede liv i landsbyen. Og dét er en mulighed, der ikke opstår på samme ubesværede måde i bylivet. Os der vælger at købe hus i en lille landsby som Gudbjerg, oplever fra første fodtrin ind over landsbygrænsen at blive trukket ind i landsbyens identitet og fortællinger – om vi vil det eller ej. Som Christian fortæller:

Hvordan ser livet ud i en landsby som fx Gudbjerg, og hvad er det landsbylivet kan tilbyde, som får folk som Christian til at genopdage og omfavne deres barndomsby på ny? Christian starter med at pege på de oplagte kvaliteter ved Gudbjerg landsby: “Der er mange gode ting. Der er en fantastisk skole og en fantastisk daginstitution, der virkelig fungerer, og som er med til at skabe en god ramme. Og der er indkøbsmuligheder. Der er, hvad man skal bruge lige omkring sig, og der er et godt nærmiljø.”

Men Christian nævner også andre kvaliteter ved landsbylivet, som står i kontrast til hans tidligere bopæle: “Jeg synes, at der er en helt anden ro og tid i en landsby, end jeg synes jeg har oplevet i fx København. Som barn, er der ikke så meget du skal forholde dig til her, og der er også en anden mulighed for at kunne bevæge sig rundt på egen hånd - det ville jeg aldrig turde lade mine børn gøre på Vesterbro. På Sjælland oplevede vi også et langt større pres. Man kommer til at måle sig med dem, man er blandt. Og hvis dem, man måler sig med alle sammen, tager på skiferie, og de skal også på en eksotisk sommerferie og de skal også… så lægger det et socialt og økonomisk pres, som jeg tror mange har svært ved at kæmpe sig ud af. Herude er man mere fri til at tænke selv og til at vælge frit.”

Vi ved også alle godt, at landsbylivet ikke kun er lutter ro og idyl. Landsbylivet skildres ofte karikeret i bøger, film og serier, og ofte med god grund. Tag fx den populære bog og film ‘Meter i sekundet’ af Stine Pilgaard: I fortællingen flytter en ung kvinde med sin mand til en lille landsby. De må redefinere sig selv, nu som landsbyboer, med alt hvad der følger med af øde veje og vindblæste træer på marker, kunsten at kunne tale med sin købmand og brogede fællesskaber man bliver trukket ind i med mennesker, der ikke ved første øjekast ligner èn

“Hvis vennerne fra København ringer, og de skal lave lidt sjov, så er det jo sådan noget med, at de spørger om der har været traktortræk for nylig, eller om jeg har fået købt mig en havetraktor til, når jeg skal i Brugsen og sådan noget” siger han og griner.

“Vi har jo købt ‘Møllerens hus’ på Præstemarken. Alle kender det som Møllerens gamle hus. Ja, sådan var det også, da vi boede i Terslev på Sjælland, der boede vi i ‘Lægens hus’. Det var to generationer siden, at der havde været en læge, men det var altså ‘Lægens hus’.”

På samme måde er min egen familie også rykket ind i ‘Eskilds hus’ i Gudbjerg, også selvom vi ikke har købt huset af Eskild. En anden bekendt i byen har købt ‘Den gamle butik’ og så videre.

Vi nyankomne flytter ind i huse, der har et i forvejen eksisterende narrativ omkring sig og træder

på den måde med det samme ind i landsbyfortællingen, blot ved at flytte ind. Sidenhen bliver vi uundgåeligt involveret, infiltreret og integreret endnu mere i landsbysamfundet – igen om vi vil det eller ej - igennem alt lige fra de daglige møder med andre forældre i børnenes institutioner, til de uundgåelige og gentagende møder med andre lokale, hver fredag, når der skal blandes pinligt store poser fredagsslik i brugsen. Når snakken går lystigt om alt lige fra Bents nyindkøbte havetraktor, til brok over hundelorte der ikke bliver samlet op, til den nye vejbod, der er kommet på hjørnet osv. til forsamlingshusets fredagsbar, hvor der serveres hjemmelavet pizza, håndbajere og breezere.

Alt sammen arrangeret af frivillige ildsjæle, der drifter forsamlingshuset, fordi de synes det er vigtigt, at der er et samlingspunkt for byens borgere!

“Det er sådan noget sådan et samfund her kan - en lille by hvor det fungerer at folk “taler” om hinanden. Hvor det er hyggeligt, charmerende og sjovt”, som Christian siger.

De karikerede fortællinger om landsbylivet i bøger og film ender da også ofte med at vise, at det måske netop er denne brogede sammensætning af mennesker, den lettere indspiste snak ved købmanden og den uundgåelige infiltrering i lokalsamfundet, der er med til at skabe det landsbyfællesskabet, der adskiller sig sådan fra bylivet.

Og selvom det måske netop er disse træk ved landsbylivet, der får os til at flygte som unge, fordi vi bliver ramt af en trang til at udvide perspektivet på livet, så er det nok samtidig noget af det, vi håber at finde, når vi igen søger tilbage til landsbylivet som voksne – når vi bliver de såkaldte ’Homecomers’.

4

MÅNEDSAVISEN

5. Årgang

- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

Lokalhistorisk arkiv: Her kan du gå tæt på din egen lokalhistorie:

MÅNEDSAVIS

Skribent: Finn Bønnelykke

Her blev Danmark til - og din slægt -for Gudmekongens Land & Skårup!

De ældste historiske minder på arkivet går tilbage til 1700-tallet. Og tilbage til dengang herregårdenes fæstere skulle stille hestevogn til rådighed for herskabet.

Man lejede jord af en godsejer, og skulle til gengæld yde hoveri, altså gratis arbejdsdage plus landgilde, det vil sige leverancer af afgrøder og husdyr.

Det var før, fæsterne kunne købe sig fri og blive mere selvstændige.

Gudme Kommunes slogan var åbenbart lige til guldmedalje. I hvert fald forsvandt mange af skiltene pssst i nattens mulm og mørke, da sammenlægningen med Svendborg var en realitet.

Snart en populær antikvitet?

En pige fra Sydøstfyn udvandrede i 1869 sammen med familien til USA, og til april mødes pigens efterkommere fra USA med fjerne slægtninge fra Gudme, Ringe og Tved.

Mødestedet er Gudme Lokalhistoriske Arkiv, stedet for slægtsforskning og historieopbevaring i den tidligere Gudme Kommune. Det var arkivets oplysninger, der ligger i databasen arkiv.dk på nettet, der bragte efterkommerne på sporet af de lokale slægtninge.

Hvorfra stammede pigen, og er der fotos, som kan knyttes til hende? Evt. luftfotos af huset, hun forlod? Eller dokumenter?

Har pigen en relation til elever på den daværende Vejstrup Højskole, så har lokalarkivet en fornem digitaliseret elev-fotosamling.

Og der er meget andet for

slægtsforskere og almindelige ikke-nørder på arkivet.

Familieforskning pr. computer over hele verden

- Det er bare SÅ fascinerende at se, hvad mennesker gør med deres liv - og hvad livet gør ved mennesker.

Alle mennesker fortjener at blive husket. Hvor levede de deres liv, hvad levede de af, og hvordan var deres familiemæssige forhold. Måske findes der portrætfotos eller fotos af ejendomme med forbindelse til deres liv og færden, siger Gudme Lokalarkivs leder, Arne Norsk Nielsen.

I dag foregår den meste slægtsforskning på computeren. Den brugte USA-pigens efterkommere i USA. Og hovedkilden var lokalarkivernes fælles interne registreringssystem Arkibas.

Materiale fra Arkibas inklusive offentlige protokoller fra skoler, kirker m.m. er på arkiv.dk tilgængeligt på nettet for alle i hele verden.

- Stadig flere bliver nysgerrige efter at finde frem til deres rødder. Har I portrætfotos af tipoldefar? Og husets historie? Siger Arne Norsk Nielsen

Berømte fund

Arkivet rummer også historien om Gudmekongerne med Danmarks største kongehal.

Arkæologerne har fastslået, at der var en Danmarks-historisk akse fra Gudme til handelspladsen ved Lundeborg.

Der er materiale om de store guldfund rundt om på egnen, hvor højdepunktet er Broholmfundet med 71 guldgenstande, der tilsammen vejer 4,5 kg. Danmarks største guldfund efter Guldhornene.

Også kæmpegravpladsen fra jernalderen på Møllegårdsmarken med Nordens største samlede antal romerske genstande er beskrevet, og der er materiale om GOG’s historie og Oure-skolerne, en af kommunens største arbejdspladser.

Storke og stære

En slægtsforsker fra lokalområdet, Johanne Andersen, har lavet en oversigt over hver enkelt lokal matrikel fra 1800 og til i dag i Gudme, Brudager, Galdbjerg, Hes-

selager, Vormark, Revsøre, Ellerup og Brenderup. siger arkivleder Arne Norsk Nielsen.

- Vi arbejder løbende med at digitalisere vigtige dokumenter, og stort set hele arkivets samling af meget efterspurgte fotos findes i digitale udgaver. Det betyder, at materialet nemt og hurtigt kan formidles videre til dem, der søger oplysninger.

Hvorfor hedder en vej i Gudme Storkehavevej? Ja, der var mange storke. Og Stærkærvej?

Også den slags spørgsmål besvares af arkivets 5 frivillige medarbejdere.

Efterspørger frivillige og materiale

- Vi vil gerne have flere frivillige, og vi modtager gerne alt relevant materiale fra borgerne, siger Arne Norsk Nielsen.

- Det er utroligt spændende og meningsfuldt for os her på arkivet at være med til at dokumentere den enorme forandring, der har været overalt i lokalsamfundet.

Gudme Lokalhistoriske forening driver arkivet og giver info på hjemmesiden www. gudmelokalarkiv.dk bl.a. om åbningstider.

Om Lokalhistorisk Arkiv

Arkivets dækningsområde – den tidligere Gudme Kommune – omfatter 7 sogne: Brudager, Gudbjerg, Gudme, Hesselager, Lundeborg, Oure og Vejstrup.

Arkivets arbejde omfatter indsamling, registrering, opbevaring og formidling af lokalhistorisk materiale om personer, foreninger, virksomheder og institutioner i den tidligere Gudme Kommune.

Dokumenter og andet papirmateriale opbevares i syrefrie kasser og æsker - og fotos i syrefri kuverter.

Arkivet dækker den tidligere Gudme Kommune med materiale om kirker, skoler, butikker, virksomheder, foreninger, enkeltpersoner plus flere godser og herregårde og større og mindre landbrugsejendomme.

Arkivet arbejder løbende med at digitalisere væsentlige dokumenter, og stort set hele arkivets samling af fotos findes i digitale udgaver.

Opgaverne i arkivet udføres udelukkende af frivillige.

Læs mere på arkivets hjemmeside www.gudmelokalarkiv.dk

Foto: Marianne Tolstrup

Fattig familie med syv børn, mus og rotter: Udgravningen af Gudmekongens hal i ”Gudernes Hjem” har i 1993 royalt besøg af den arkæologiuddannede dronning Margrethe. Dronningen er tæt på stolpehuller fra hallen.

Bygningsværket er fra 200-400 efter vor tid. (Ukendt fotograf)

Men vi kunne altid lege ude i naturen

Barndommen 1935 til 1950.

Det er titlen på afdøde agronom og landbrugsforsker Karl Johan Rasmussens farverige erindringer, som findes i Gudme Lokalhistoriske Arkiv. Hans familie boede i Polakhuset under herregården Broholm, og han tegner - her i et uddrag - et portræt af en fattig familie, men ”det var ikke så slemt”:

Der er er to vigtige ting i arkivet Storkehavevej 7 Computeren og magasinet med de mange hylder.

Foto: Marianne Tolstrup

Foto: Marianne Tolstrup

Vagtplanens mandagshold i sving. Ægteparret Svend og Ellen Andenæs sammen med Arne Norsk. Svend Andenæs er oprindelig norsk -mens Arne Norsk altså er helt dansk.

Foto:Marianne Tolstrup

Karl Johan Rasmussen, som blev agronom og landbrugsforsker, siger om sig selv: ”Det er helt fantastisk, at en bondekarl som jeg har haft mulighed for at tage en god uddannelse”.

Far havde fast arbejde som røgter på Broholm, og mor fik job som malkekone. De... havde fået tilbudt at flytte ind i Polakhuset. Det fik sit navn, fordi der i begyndelsen af 1900-tallet havde boet en polsk familie her. De havde

Gudmekongens Land

dengang ... ligesom mange andre polakker i Danmark... arbejdet i sukkerroerne.

Efterhånden som børneflokken voksede, var vi 7 børn, så der skulle meget mad på bordet. Og mor var...som malkekone...nødt til at hjælpe til med at tjene til det daglige brød.

Når der blev født et barn i Polakhuset, kom områdets koner gerne med Kijafa, kendt som ”jordemodervin”.

Og så blev fødslen fejret.

Polakhuset var et meget dårligt hus uden isolering. Det ene værelse brugte vi til børneværelse. Der stod to senge.

Den ene kunne vi ligge to i, og den anden kunne vi ligge tre i.

Lokummet var i et hjørne af brændeskuret. Lokumspapiret var dagens avis, som blev revet i små firkanter. Men så skulle vi bare krølle det, så gik det straks 100 procent bedre.

Vidste du, at der den 3. maj 1945, umiddelbart før Vandet fra håndpumpen Danmarks befrielse, var et voldsomt luft- og var ulækkert og sikkert også søslag i farvandet ud for Lundeborg? sundhedsfarligt. Vi sagde ofte, at det ikke kom sig så nøje med hygiejnen...den gang var folk ikke så sarte...”for vi skal alligevel have 7 pund skidt om året”.

Man skulle lette på kasketten for inspektøren

I det ene hjørne stod en gammel kakkelovn, men den var for farlig at tænde op i. Om natten hørte vi ofte, at musene rumsterede derinde, og en gang imellem kunne vi også høre, når rotterne løb hen over gulvet.

Inspektør Jensen var en betydningsfuld mand på herregården Broholm, en mand, som man lettede hatten for, og sagde ”De” til. En dag rev jeg min skindhue af for ham.

Men Inspektøren belærte mig om, at når jeg havde en skindhue med hagerem på, eller alpehue, så skulle jeg ikke lette på dem. Det var kun, når man havde hat eller kasket på.

Når mor satte en stegepande med lidt fedt i inde i spisekammeret, kunne vi næste dag se, når musene havde været der.

Jeg var som barn meget bevidst om, at vi boede under usle forhold i Polakhuset, men vi følte ikke i hverdagen, at det var så slemt.

Lokummet var ude i brændeskuret

Der var ikke indlagt elektricitet i Polakhuset. Fjernsyn eksisterede ikke dengang, og radio havde vi ingen af.

Fly bombede skibe tæt på land

Vi var jo mange søskende, der altid kunne finde på noget at foretage os...ved skoven, åen og... engen. Der var altid noget, vi kunne lege med eller kigge på!

Et øjenvidne, daværende toldkontrollør i Lundeborg, Laurits Petersen, fortæller om slaget i en beretning, som findes i Gudme Lokalhistoriske Arkiv, og som her bringes i uddrag: En lang række tyske skibe sejler hurtigt sydpå i farvandet mellem Lundeborg og Stoense Havn på Langeland, ca. 2,7 km fra Lundeborg 3. maj 45. To engelske fly sætter i styrt fra meget stor højde ned over de forreste skibe og bombarderer dem.

Alle skibene sætter farten op, især to hurtigbåde, som sejler mod syd.

mørkt. Danske marineofficerer inspicerede senere.

Lundeborgs toldkotrollør slutter sin beretning dagen før befrielsen: ”Flyvemaskiner blev der ikke nedskudt under kampen. Man kunne ikke engang se, at nogle af dem blev så meget som ramt”.

Februar 2024

5

over egnen høre summen og brummen af mange engelske fly. Deres mål var Lübeck, som den nat sønderbombedes, skriver præsten.

”Først den 5. maj fik vi at vide at krigen var slut. Storebror Åge og jeg blev sendt til Hesselager for at købe ind.

Vi besluttede at fejre det med en stang wienerbrød, som vi så spiste på hjemvejen.

Mod slutningen af krigen gravede tyskerne store skydehuller langs Svendborg-Nyborg-vejen, så de herfra kunne beskyde englænderne, når de kom kørende.

Og så var vi så heldige, at vi i grøftekanten fandt en æske med to cigarer. Dem burde vi naturligvis have ladet ligge.

De kunne jo have indeholdt sprængstof.

Drengefest med cigar og wienerbrød

Men befrielsen havde også plads til det sjove. Nu afdøde agronom og landbrugsforsker Karl Johan Rasmussen fortæller i en beretning fra 2. verdenskrig:

Vi tog dem med og listede hen bag et læhegn og røg de to cigarer, som smagte ad helvede til.

Men vi havde haft en god befrielsesdag!

Gudme ramt af stor bombe

Gudme blev ramt af en bombe under besættelsen, nemlig i 1942.

Lundeborg Havn med sejlskibe, 1940-1960, ukendt årstal.

Foto: Niels Julio Poulsen.

To engelske fly beskyder alle skibene, men pludselig kommer 8 andre fly fra Langelandssiden, og kort efter yderligere 8 andre fly, som også bombarderer skibene.

Bomberne falder i vandet bl.a. ved de store dampskibe, og skibenes besætninger forsvarer sig med heftig skydning. Der høres råb og skrigen derudefra. Fly vender om, og en ny angrebsbølge følger.

To skibe er synkende, det ene i brand, og to mindre både må være sunket. Et skib tager sårede ombord fra et andet skib, et tredje går på grund ved Langeland.

Et meget ødelagt skib fortsætter mod Lundeborg med masten skudt over, kahyt, styrehus og skorsten gennemhullet. To personer incl. kaptajnen er hårdt såret, een dræbt.

Syv børn og en trækvogn, fotograferet ved engen, formentlig sommeren 1945. Karl Johan Rasmussen er nummer fire fra venstre.

Jeg så senere... et par troskyldige blå øjne rettet mod mig, af en lille pige på 3-4 år.

Hun sad på skødet af en tysk soldat. Hun var formentlig datter af en såret kvinde ombord på det ene skib.

Andre skibe kom til. Hele forenden på den ene motorbåd var gennemhullet som en si. Og skibene blev liggende i havnen, indtil det blev

Flere hundrede tyske soldater opholdt sig i en baraklejr ved Gudme, og et lavtgående engelsk fly kastede en stor bombe ved Skelmosevej 29.marts 1942.

Mange huse blev jævnet med jorden, og mange ejendomme blev stærkt beskadiget.

Ifølge pastor P.E.T. Andersens beretning, som findes i Gudme Lokalhistoriske Arkiv var flyet ”rimeligvis forfulgt af jagere”.

Ingen blev dræbt eller kvæstet. Men kirke, kapel og præstegård led store skader.

Hele natten kunne man

Gudbjerg Husflid 2024 Pileflet og Møbelpolstring Der er endnu ledige pladser til pilefletningskursus på weekendholdene 2. og 3. marts Kom og være med til en hyggelig weekend ved instruktør Hellemai Toft Ligeledes er der plads på weekendholdene i møbelpolstring d. 24. - 25. februar og 9. - 10. marts ved instruktør Vagn Sorknæs.

Hesselager Forenede Sportsklubber

Generalforsamling

Tirsdag den 27. februar 2024 kl. 19.00 i HfS klubhus.

HESSELAGER FORENEDE SPORTSKLUBBER Foto 1870 sommerhold Vejstrup Højskole: Smil til fotografen, men absolut ikke for meget! En fotograf har 1870 lynskudt sommerholdet på den daværende Vejstrup Højskole, som lå på Højskolevej i Vejstrup. Forstander Jens Lund var en myndig herre: ”Det er ikke givet mig at tale med honning i den ene mundvig og sirup i den anden”.

H. F. S.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag skal være formanden i hænde senest 5 dage før.

Bestyrelsen

Se hjemmesiden www.gudbjerg.husflid.dk Henvendelse vedr. holdene kan ske til skoleleder Irene Hansen 51356947

6

5. Årgang

Cafe Kaffetid

Sang - snak - kaffe - kage og masser af hygge Det er mandag d. 15. januar 2024 – første hverdag efter en fantastisk, historisk og samlende dag for Danmark, og snakken går da også allerede i entreen til konfirmandstuen i Gudme sognegård.

“Sikke den dag, hvor var det smukt” “Marie kunne nu godt have deltaget” “Ja, jeg havde jo forudset det”. “ Virkelig – havde du det” Lene ønsker godt nytår og byder velkommen, og så sætter de

2 herrer og 10 damer sig rundt om det fint pyntede bord. Der serveres boller og lagkager.

Den ene lagkage med Kongens monogram sirligt udført i chokolade.

MÅNEDSAVISEN - for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

Skribent Vivi Lersey Pedersen medlem af menighedsrådet ved Gudbjerg-Gudme- Brudager kirker Foto: Marianne Tolstrup

MÅNEDSAVIS -for Gudmekongens Land & Skårup!

derefter også mange andre gode sange.

Der har også tidligere været spillet forskellige spil, hvis der

har været stemning for det.

Der er ikke nogen fast form for eftermiddagen; der lægges vægt på, at alle føler sig godt tilpas med at være der.

Alle kender hinanden – nu.

Det har de ikke altid gjort, men netop ved at mødes et sted som dette, lærer man nye mennesker at kende på en dejlig uformel måde.

Der hygges, snakkes og strikkes, og mange samtaleemner bringes på banen.

Der tales om film og bøger, om vejret og vejene, om krig og fred og meget mere.

En af deltagerne fortalte mig, at hun havde haft opfordret flere til at komme, hvortil en havde svaret: “Jamen, er det ikke sådan noget “helligt” noget, når det er i præstegården ? “

Sangbøgerne kommer også frem, og der er mange forslag.

Der synges i dag selvfølgelig først fædrelandssange men

Det foregår i Sognegården, og det er ikke “helligt” Det er hyggeligt, og det eneste, det kræver af en, er at man interesserer sig for at mødes med andre mennesker.

Alle er velkomne, og man mødes hver anden mandag (i ulige uger) kl. 14.30-16.30 og det er gratis. Kagebagningen går på skift i en lille udvalgt gruppe, og udgifterne dertil afholdes af menighedsrådet.

Når du kaster en boomerang…

Imens vores politikere øver sig i, hvordan de gør det rigtige i stedet for at tænke på næste valg, kan vi andre begynde med klimatilpasning - og fx grave et hul i haven og anlægge en havedam med direkte forsyning fra tagrenden.

Den smarte haveejer genbruger hullet fra ungernes nedgravede trampolin og har nu et bufferbassin med mulighed for nyt liv i haven og en hobby at gå op i.

Klimatilpasning ved hjælp af åkander, dunhammer - som for øvrigt kan spises og er rig på kulhydrater - karper, myggelarver og vandkalve er nu i fokus.

Tag dine børn med på opdagelse i dammens fantastiske liv og flyt fokus til understøtning af dette i stedet for robotplæneklippere og grønne ørkener.

For øgede mængder vand fra oven skal vi vænne os til og på menneskelig vis få det bedste ud af. Og vand i haven kan om sommeren, via fordampningen, hjælpe med at sænke temperaturen.

Få dig en havedam!

Og således kan vi lige så stille selv bidrage med løsninger, mens vi venter på, at de fodslæbende politikere kommer i gang med at fikse klimakrisen og den grønne omstilling.

Husker de?

I de her dage står vi alle og kigger op ad bakken i Ølst, hvor jordskredet af flyveaske, resterne fra minkgravene og de rekordstore mængder nedbør, flyder os i møde som en langsom lavine og truer å-systemer og i yderste konsekvens Randers Fjord.

Mon politikerne husker, at de ikke lyttede til professor Peter Pagh, da han i 2007 advarede Folketinget om faren ved dårlig miljølovgivning, som ikke ville kunne placere et reelt ansvar ved kommende miljøhændelser i Danmark? Pagh var indkaldt som ekspert ved udformningen af den nuværende lovgivning og sagde: ” Det lovforslag her er ikke brugbart.

Jeg synes ikke, ministeriets lovgivning er brugbar i almindelighed.”

Politikernes reaktioner på situationen i Ølst ligner mest af alt en familiefest, hvor stridighederne kommer op til overfladen, den dårlige stemning breder sig og beskyldninger fyger.

Det tager jo helt fokus fra det arbejde, som skal skabe rammerne for vores børns fremtid, nemlig det lidet sexede og tunge arbejde med lovgivning.

Første tømrersvende med grønt svendebrev

Men heldigvis kommer der lige så stille mange gode klima-nyheder. Lad os fx fejre, at de to første tømrersvende med et grønt svendebrev for nylig blev uddannet og nu kan bidrage til at flytte det danske byggeri i en mere bæredygtig retning.

Imens går jeg i værkstedet med mine børn og laver en boomerang og fortæller dem om, hvordan vi mennesker i en globaliseret verden er forbundet med hinanden, dyrene og naturen i langt højere grad, end vi umiddelbart tænker.

Når du kaster en boomerang af fuld kraft uden at gribe den igen, mærkes konsekvenserne prompte.

En slags hverdagsfysik!

Mads Dreyer er professionsbachelor i sundhed og ernæring og leder af spisehusene på Skolerne i Oure

Gudmekongens Land

Februar 2024

7

Få specialtilpassde stole fra Farstrup hos Danbo Møbler

Plus 5910 & 5990 Design: Hans J. Frydendal MDD

Multiplus 5040 Design: Hans J. Frydendal MDD

Applaus stol m/ skammel Priser fra: Stof: 9.995,Læder: 11.995,-

Få gratis & uforpligtende besøg af vores stolebus i eget hjem.

Applaus 5610 & 5699 Design: FF Design

AN ANDERS Salg Sal

Tlf: 62 25 16 33

Nobel 8900 Design: Ole Tornøe Olesen

8

MÅNEDSAVISEN

5. Årgang

Svendborg Brakes støtter op om lokal friskole - for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

MÅNEDSAVIS -for Gudmekongens Land & Skårup!

Takket være en betydningsfuld donation fra stor lokal virksomhed, var lokale håndværkere i fuld sving på Oure Friskole i starten af december måned. Første etape af et gennemgribende renoveringsprojekt af friskolens vinduesfacade ud mod Hammesbrovej er påbegyndt, og det tegner rigtig godt!

I efteråret 2023 modtog Oure Friskole en donation fra Svendborg Brakes til realisering af nye vinduer i fysiklokalet i den gamle hovedbygning. Som lille lokal friskole er et renoveringsprojekt i denne størrelsesorden ikke muligt at løfte alene, og bestyrelsens forperson er derfor meget taknemmelig for den lokale støtte og aktive rolle, som Svendborg Brakes har spillet i realiseringen af renoveringsprojektet.

“De nye vinduer har stor effekt - både på skolens energiforbrug, på indeklimaet og på undervisningsmiljøet som helhed. Vi har ved samme lejlighed kunnet investere i en havedør, så der nu er direkte udgang fra fysiklokalet til skolens have” uddyber forperson Anne Kirstine Wie Schultz.

Det gamle fysiklokale skal indrettes til et nyt helhedsorienteret naturfagslokale, så alle fag i naturfagspakken (geografi, fysik/kemi og biologi) nu kan udfolde sig i samme rum.

Renoveringen af skolens facade har også stor betydning for skoleleder Rasmus Vincent: ”Det er rigtig vigtigt for os, at vi som byens skole bidrager aktivt til at gøre lokalområdet attraktivt for tilflyttere. Der flytter flere og flere børne-

familier til Sydfyn i disse år.

Vi skal som skole være med til at vise, at det er attraktivt at bo i og omkring Oure for de familier, der ønsker at bo og også gerne arbejde lokalt - uden for Svendborg. Det er en fælles opgave at trække den næste generation til området”

trappe både inde og ude i løbet af foråret. Samlet set er der rigtig mange forskellige lokale kræfter på spil undervejs i projektet og det er en vigtig del af den lokale tanke, som Oure Friskole har og bruger en del tid på at understøtte kontinuerligt på skolens sociale medier.

”Med det nye vinduesparti er det lokale erhvervsliv en stærk medspiller i, at den lille lokale skoles fysiske rammer støt og roligt afspejler alt det interne arbejde, der er sket på friskolen i de seneste år.

Den nuværende bestyrelse og skoleleder har, siden Rasmus Vincent overtog hvervet i sommeren 2019, arbejdet målrettet på at tegne skolens opdaterede profil både indad og udad til. “Vi vil gerne være ´den lille nære skole´ hvor trivsel kommer før læring og hvor undervisningen nærer både hjerne, hjerte og sjæl” uddyber Anne Kirstine Wie Schultz.

At støtte lokalt og gå sammen om at få lokalområdet til at blomstre og være attraktivt er et fælles anliggende. Det er i den fælles indsats, hvor hvert enkelt led bidrager med det, de er bedst til, at lokalområdets børn og unge får stor glæde og høj grad af trivsel i et indbydende undervisningsmiljø i dagligdagen. I Oure er der plads til at udfolde sig fagligt, kreativt og socialt i rammer, der følger med tidens udvikling.

#støtlokalt - den fælles indsats.

Allerede inden og nu også efter at Landevejens Tømrer og Snedker har sat de nye vinduer i, gør en flok engagerede forældre ligeledes et betydningsfuldt stykke arbejde omkring projekt “ny facade”. Der er blevet klargjort og malet lister inden isætningen, og der skal ved forældrehjælp monteres en

Naturfagslokale med nye muligheder

Nikolaj Kristensen, der er Oure Friskoles nyansatte naturfagslærer, glæder sig også til at tage det opdaterede naturfagslokale i brug.

Han er klar til at sætte sit eget præg på lokalet over tid. ”Jeg glæder mig meget til at bruge lokalet igen, efter de nye vinduer er kommet op.

Det giver hele lokalet et løft.

Det var i forvejen et rigtig dejligt lokale, men de gamle vinduer var en torn i øjet. Nu hvor der er kommet en dør direkte fra Naturfagslokalet

til udenfor, giver det også en masse nye muligheder. Jeg ser frem til at få alle eleverne i gang i de opdaterede rammer” fortæller han begejstret og ser allerede nu frem til naturfagsprøven for skolens 9. klasser til sommer i det nyindrettede lokale.

Friskolens bestyrelse fortsætter arbejdet med at søge fondsmidler i 2024, for at skolens krea- og musiklokale også, over tid, får samme facadeløft og opdatering som fysiklokalet lige har fået. Det er en langvarig og krævende indsats at arbejde med fondsansøgninger, men bevillingen fra Svendborg Brakes og det fine resultat leveret af Landevejens Tømrer og Snedker er et kæmpe boost til det videre arbejde, som bestyrelsen og fondsudvalget står over for.

“Det er en stor tilfredsstillelse som bestyrelsesmedlem og ikke mindst forælder at være med til at påvirke udviklingen af skolen så direkte og konkret, som vi har gjort med vinduesprojektet. Det kommer til at være til glæde for ikke kun mit, men alle skolens børn, nu og i fremtiden” siger Camilla Vindeløv Johansen, der har siddet som suppleant i bestyrelsen siden hendes søn startede på friskolen i 0. klasse for to år siden. Camilla har været med i fondsudvalget og fortsætter: ”Inden vi startede på friskolen og jeg kom med

i bestyrelsen, var jeg slet ikke klar over, hvor stor og enestående en mulighed vi som forældre har for at påvirke vores børns skoleliv, når de går her på skolen. Der er altid et eller andet at tage del i, uanset hvilke kompetencer man har at byde ind med i fællesskabet - her er vi nemlig sammen om skolen” Det nye vinduesparti kan

ses fra grusvejen mellem friskolen og byens børnehave, og man er velkommen til at booke en rundvisning og høre mere om skolen og den udvikling af skoles hverdag, som er i gang, ved at kontakte skoleleder Rasmus Vincent på 62281289. Eller besøg Oure Friskoles hjemmeside og læs mere om skolens værdier og hverdag på www.ourefriskole.dk.

Gudmekongens Land

Februar 2024

gode stemning i selskab med andre løbeglade.

Bæredygtige løb!

Vi anvender ikke engangskopper til crossløbene. Det betyder, at du selv skal medbringe en kop, hvis du ønsker kaffe/the efter løbet. Har du glemt en kop, kan der ved løbet købes en genanvendelig foldekop via mobilepay.

Forhåndstilmelding eller mød op på dagen

Man kan forhåndstilmelde sig

9

løbet på DGIs hjemmeside: www. dgi.dk/crossløbfyn, og man kan også møde op den 25. februar og blive eftertilmeldt. Prisen er 80 kr. På hjemmesiden kan man også læse mere om arrangementet, og se en samlet oversigt over alle fynske crossløb.

enede Sportsklubber, fortæller: ”Vi har heldigvis mødt utrolig stor opbakning i lokalområdet.

Nogle stiller faciliteter gratis til rådighed, nogle har meldt sig til at være frivillige på selve dagen og andre har tilbudt at bage kage.

Stor lokal opbakning

Jacob Tanne, Crossløbssansvarlig Hesselager Løb og Motion, tlf.

2010 1493, jwtanne@gmail.com

Den lokale løbsledelse forventer ca. 400 deltagere i Lundeborg, og det er en stor opgave for en lille klub, at få stablet et crossløb på benene. Jacob Tanne, crossløbsansvarlig for Hesselager For-

Kontaktinformation

Tina Magaard, Idrætskoordinator Crossløb, DGI Fyn, tlf. 7940 4623, tina.magaard@dgi.dk

På Stokkebækskolens afdeling Hesselager har 1., 2., og 3.klasse arbejdet med at tegne isbjørne, sæler og pingviner med en helt speciel baggrund. Det kom der i alt 54 billeder ud af, og avisen valgte at bringe disse 9 værker. Flot arbejde.

Crossløb i Lundeborg

Så lyder startskuddet igen til den fynske crossløbsseries særligt krævende løb i Lundeborg. Hesselager forenede Sportsklubber byder således igen velkommen i Lundeborg den 25. februar 2024.

Der er to distancer at vælge imellem. Den korte rute på 3,8 km og den lange på 7,6 km.

Kort om ruten:

Starten går direkte ud på stranden i Lundeborg hvor der løbes ca. 1,3 km. Undervejs skal mindre bro over vandløb passeres og derefter løber man på stranden

og via en dyrefold ind i et kuperet skovområde med bakker. Ude af skoven løbes mod dyrefold og tilbage mod Lundeborg ad stranden. Tæt ved start/mål området løber man op af en trappe, rundt på havneområdet og løber i mål.

Ruten er meget varieret, lettere teknisk krævende med løb i sand, skov, asfalt, sving, balance og underlag, men også en meget smuk rute i alt slags vejr.

Tag hele familien med ud og oplev naturen og den friske vind i ansigtet - også når regnen falder eller sneen dækker landskabet.

Løbene er velegnede både for motionister, børn og konkurrenceløbere der vil holde formen ved lige hen over vinteren.

Crossløb på Fyn afholdes på udfordrende, afmærkede ruter.

Løbene foregår i naturskønne omgivelser, og byder på noget af Fyns smukkeste og mest varierede løbeterræn.

Deltagerne samler point i hvert løb, og løbsserien rundes af med en festlig præmieoverrækkelse for børn og voksne i forskellige aldersgrupper. Bliv en del af den

INFOBOX

Crossløb i Lundeborg i samarbejde med Hesselager forenede Sportsklubber Start/Mål: Havnevej 3, 5874 Hesselager, Lundeborg.

Toiletter: Der vil være toiletvogne på p-pladsen på Havnevej overfor isboden, samt toilet i bygning på havnen og toiletter i Aktivhuset.

Omklædning og bad: Skolen i Hesselager Østergade 52, 5874 Hesselager (ca. 7 km fra start-og målområdet) Parkering: Ved ankomst til Lundeborg modtages man af P-vejvisere, som anviser parkering på veje i området.

Info om distancerne: • Kort distance: 1 omgang á 3800 m. Start kl. 11.00 • Lang distance: 2 omgange á 3800 m. Start kl. 10.00 Priser 23/24: Hele serien: kr. 400 Enkelt løb: kr. 80 Priserne er excl. tilmeldingsgebyr på 8 kr.

Crossløb i Lundeborg Søndag den 25. februar 2024 Start kl. 10.00 Lang rute = 7,6 km - Start kl. 11:00 Kort rute = 3,8 km Når du har løbet er der kaffe og kage i Aktivhuset 300-500 løbere forventes at deltage i crossløbet i Lundeborg, og har du lyst til at deltage, kan du tilmelde dig på dagen eller på https://www.dgi.dk/loeb/loeb/arrangementer/crossloeb/crossloeb-paa-fyn Crossløb er motionsløb i naturen for alle løbeglade – børn, unge og voksne, motionister og konkurrenceløbere Kontaktinformation Har du brug for mere information om DGI Cross løb i Lundeborg - eller er du i tvivl om noget, er du meget velkommen til at kontakte: Løbskoordinator Jacob Tanne 20101493

Der indkaldes til

ORDINÆR GENERALFORSAMLING i Gudbjerg Forsamlingshus Torsdag den 29. februar 2024 kl. 19.00

1.

Åbning af generalforsamling

6.

Valg af revisor.

2.

Valg af dirigent og referent

7.

Valg af revisorsuppleant

3.

Formandens beretning

8.

Eventuelt

4.

Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse

5.

Indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest den 22/2-24) Valg af bestyrelsesmedlemmer for 3 år Valg af Suppleanter for 1 år

Mvh. Bestyrelsen

Der serveres kartoffelsalat med frikadeller samt øl/vand kl. 18.00 Tilmelding til spisning skal ske senest d. 21/2-2024 på info@gudbjergforsamlingshus.dk HUSK! For at have stemmeret i generalforsamlingen skal du have gyldigt medlemskab.

Medlemskab kan købes via foreningens hjemmeside.

Scan koden til siden.

10

MÅNEDSAVISEN

5. Årgang

Hvad vi ligger under for, kommer vi ikke over

- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

MÅNEDSAVIS -for Gudmekongens Land & Skårup!

Landmændene skal måske så om, og landets mænd har problemer med at levere brugbar sæd. For landets politikere handler det om at levere gode klimamål, så det var en god nyhed, at lavbundsjorde ikke afgiver så meget CO2 som hidtil antaget. Derfor er vi pludselig, uden at gøre noget som helst, meget tættere på at nå klimamålene.

havde slået op med mig, at intet er så galt, at det ikke er godt for noget.

Det er nogle af de ting jeg som havemand har siddet og tænkt over i min stol, mens huset to katte på skift eller samtidig har lagt sig til rette samme sted.

Tilbage til indledningen, hvor en af januars nyheder var, at landmændenes vintersæd mange steder vil gå tabt pga. de store mængder regn og smeltevand. Derfor skal der mange steder i stedet sås i foråret. Men så længe jorden er våd kombineret med store og tunge landbrugsmaskiner, vil det ikke blive en nem opgave, med mindre vejret slår helt om. Netop om vejret, har DMI denne prognose for marts og april: Der er flere indikationer på, at højtryk i længere perioder vil dominere på nordlige breddegrader i både marts og april.

Ulykker har det med at samle sig flokvis, så de foruroligende nyheder står i kø i medierne for at få selskab af hinanden og vores opmærksomhed.

I denne klumme vil jeg undlade at komme nærmere ind på præsidentvalget i USA, Ruslands krig i Ukraine, civilbefolkningens lidelser i Israel og Palæstina, Danmarks mulige indblanding i Yemen og det Røde Hav, de svenske og norske krigsforberedelser, for ikke at glemme miljøkatastrofer der lurer i Ølst, i Nyborg, i Grindsted og sidst men ikke mindst tanker om vores hensygnende velfærdssamfund.

Der er mange flere ulykker der kan listes op her, men de må klare sig selv. Jeg vil henvise til min nu afdøde mor som sagde, da min kæreste

Hun ville naturligvis trøste mig, men lige i situationen fangede jeg den ikke. Nogle år senere gik det op for mig, at var det ikke sket, så havde jeg ikke mødt min nuværende kone, som jeg sidste år fejrede koralbryllup sammen med.

Dermed kan kold og tør luft i perioder strømme ned over Skandinavien fra nord eller øst og give os perioder med koldt og vinterligt vejr med mulighed for sne eller snebyger, især i marts måned. I løbet af april ser højtryk ud til at i perioder at bygge op over Skandinavien, hvilket kan give os længere perioder af tørt, solrigt og mere forårsagtigt vejr, der er dog fortsat mulighed for indslag af kold luft fra nordlige eller østlige retninger.

Om det er gode nyheder for forårssåningen, det vil jeg lade eksperterne afgøre.

Som havemand med pædagogisk uddannelsesmæssig baggrund, vil jeg tro, at den første frokost i haven 2024 nok ikke skal planlægges til før engang i maj.

Men måske kan vi være lige så heldige, som de politikere der laver klimamålsætninger. Der kan jo være en fejl i prognosen, så måske går vi et varmt og solrigt forår i møde? Havens solbærbuske

ser ihvertfald ud til at regne med et tidligt forår, når jeg ser på de store knopper. Det samme kan jeg også sige om solsorten, som er daglige gæster ved foderbrættet. Ja, ind imellem synger og opfører fuglene sig som om det allerede er marts.

Den rigtig gode nyhed er, at vi sammen med landets Regering kan glæde os over, at ved at gøre ingenting, så kommer vi alligevel i mål.

Den strategi skal vi nok ikke benytte os af, når det handler om mænds sædkvalitet.

Alligevel ser det ud til at det netop er det politikerne gør.

I 1992 hørte jeg for første gang om problemerne med vores evne til at reproducere os selv som mennesker.

Hidtil havde debatten drejet som om kvindens evne til at føde børn. Af samme grund var det kun kvinderne der blev undersøgt. Men med den danske læge Niels Erik Skakkebæks forskning, blev opmærksomheden nu rettet mod mændene.

Skribent: William Fibæk Mikkelsen Havemand, forfatter og fodgænger

Skakkebæks forskning viste, at der er hormonforstyrrende stoffer i en lang række produkter, som f.eks. madkasser, drikkedunke, legetøj og sygehusenes drop poser.

Disse kunstige hormoner ligner de naturlige hormoner i vores krop og det betyder, at de kunstige stoffer snyder de naturlige stoffer og derfor ødelægger kroppens hormonsystem.

Det får den konsekvens at mænds sædkvalitet forringes, da disse stoffer ligner det kvindelige kønshormon, østrogen. Østrogen vinder over det mandlige kønshormon, testosteron.

I 1992 gav Skakkebæk den forudsigelse, at vi om 4050 år ikke længere vil være i stand til at reproducere os selv. Det vil sige et sted i mellem 2032 – 2042.

Den gode nyhed er, at mænd der spiser usprøjtede fødevarer og holder sig fra de produkter der indeholder de skadelige stoffer, vil komme i høj kurs hos kvinderne. Den

dårlige nyhed, især for mændene er, at vi bliver nødt til at erkende, at vi er det svage køn. Måske er det derfor at vores kvindelige statsminister hellere vil investere i fertilitetsbehandlinger end at investere i produktion af sunde fødevarer?

Det har jeg ikke forberedt mig på at have en mening om i januar, men måske der sidder en konspirationsteoretiker et eller andet sted og tænker, at Deep State i virkeligheden ikke styres fra en pizzakæde i USA, men fra Kvindehuset i København og med en sprællevende Grevinde Danner som det store forbillede.

Faktaboks:

Deep State, er ideen om at der findes en gruppe af indflydelsesrige mennesker organiseret i en stat i staten. I USA består den dybe stat angiveligt af demokratiske politikere, Hollywood-stjerner og forretningsfolk, som kontrollerer USA uden om demokratiet.

For at krydre det lidt, så mener nogle konspirationsteoretikere, at repræsentanter fra den dybe stat er satanister som driver en pædofiliring fra en pizzeriakæde.

Gudmekongens Land

Februar 2024

Lundeborg-kunstner hjælper ISIS-ramte kvinder med deres kunst – Jeg må kunne gøre noget, tænkte billedkunstner Line Carlsen, Lundeborg, for et års tid siden. Hun havde netop læst, at 17 selvportrætter malet af traumatiserede yazidi-kvinder efter mange års fangenskab som slaver hos islamisk stat/ISIS var blevet stjålet fra en udstilling i Farum Kulturhus og ødelagt.

Malerierne var blevet fundet smidt rundt om ved kulturhuset og bl.a. i en affaldscontainer og i skraldespande, og de var i en sørgelig forfatning.

Resolut greb Line Carlsen telefonen og ringede til nødhjælpsog udviklingsorganisationen Mission Øst, som stod for udstillingen i Farum - og tilbød at restaurere malerierne kvit og frit.

– Jeg syntes, at kvinderne på en måde var blevet udsat for et dobbelt overgreb. Først de mange år i fangenskab hos islamisk stat og derefter ødelæggelsen af deres selvportrætter, siger hun.

Fernisering 16. februar i Aktivhuset i Lundeborg

Svaret fra Mission Øst var et stort ja tak, hvorefter Line Carlsen fik leveret de 17 ødelagte malerier.

Og så gik hun i gang: - Jeg tror, at malerierne var blevet lagt over en fortovskant og trådt på – eller knækket over et ben.

Rammerne skulle udskiftes, lærrederne repareres, og nogle steder måtte jeg også retouchere lidt i billederne, siger hun.

Efter cirka et års restaureringsarbejde er de 17 malerier nu igen klar til at blive udstillet – og ferniseringen sker i Aktivhuset på havnen i Lundeborg fredag den 16. februar kl. 15 til 17.

Line Carlsen præsenterer de restaurerede malerier, og Gulla Khalaf fra Yazidi-Foreningen fortæller om yazidi-kvindernes og -pigernes tortur og flugt fra islamisk stat.

Også Mission Øst deltager sammen med billedkunstner Karsten Auerbach, der i mange år har samarbejdet med psykiatrien om heling af psykiske sår gennem kunst.

ved den irakiske by Sinjar, som var hjemsted for størstedelen af Iraks yazidier.

Omkring 50.000 yazidier nåede at flygte, men tusinder nåede ikke så langt.

Mandlige yazidier blev stillet i lange rækker af islamisk stat og skudt på stedet.

Kvinder og piger helt ned til seks års-alderen blev sat på lastbiler, der kørte dem til Mosul, hvor de blev solgt som sexslaver i det nyoprettede kalifat.

Ifølge FN blev flere end 6.000 yazidier dræbt, og op mod 7.000 kvinder og børn blev taget som slaver.

malerierne i København, Humlebæk, Odense – og i Farum.

Og nu udstilles de for første gang efter ødelæggelsen i Line Carlsens hjemby Lundeborg.

Mission Øst er en international nødhjælps- og udviklingsorganisation, der arbejder i kriseramte lande i det tidligere Sovjetunionen, Asien og Mellemøsten.

Lundeborg-kunstneren Line Carlsen i gang med restaureringen af yazidi-kvindernes selvportrætter.

Hjerteskærende selvportrætter

Yazidierne er et kurdisk stammefolk, der især holder til i de bjergrige egne i Nordirak.

Mission Øst forsøger at hjælpe kvinder og piger, der er undsluppet islamisk stat efter fangenskab og misbrug, på et krisecenter i Sinjar i Irak. Her er en af behandlingsformerne at male sig selv. Det resulterede i det ene hjerteskærende selvportræt efter det andet, hvor kvinderne havde malet sig selv i bure eller bundet med et reb.

I august 2014 indledte islamisk stat et massivt angreb i området

– Det skal verden se, mente Mission Øst, og udstillede derfor

7.000 kvinder og børn taget som slaver

Fra kl. 10 -15

Hver Mandag Slagterens

- frisk hakket oksekød 400 g.

Hver Tirsdag

30-,

Hver Onsdag

Slagterens

Skribent: Benthe Hjorth Foto: Ole Wagner

25-,

-hjemmelavet medisterpølse pr. ½ kg.

Delikatessens

- lune frikadellesandwich

Smørrebrød pr. stk

25-,

Hver Torsdag

Der tages forbehold for leveringssvigt, afgiftsændringer, billed- og trykfejl.

Østergade 66, 5874 Hesselager

Åbningstider: Man.-fre. 7-20 - lør. 7-20 søn. 7-20

22-,

11

12

5. Årgang

MÅNEDSAVISEN - for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

Gudme

Litteraturkreds MÅNEDSAVIS

”Vi skal læse bøger, for vi kan ikke nå at opleve al ting selv”

-for Gudmekongens Land & Skårup!

Lokalhistoriske Forening

Hvor peberet Gror

Så er Gudme Lokalhistoriske forening på gaden med programmet for 2024. Og her kan de lokalhistorisk interesserede glæde sig til et program med herregårdsbesøg, virksomhedsbesøg, byvandring og foredrag.

Vi håber, lidt for enhver smag.

Foredrag ved forfatter og journalist Annader PraierOlsen om doktor Olsens og virke–i 21.30: Fjernøsten og Torsdag den 7. martslivkl.19.00 i Gudbjerg og Gudme.

En tur med den Transsibiriske Jernbane.

Tidligere amtsborgmester Poul Weber tager os med på en spændende tur med den TranssiTirsdag den 15. juni kl. 19 på Gudme Skole. biriske Jernbane.

Arrangementet laves i samarbejde med Torsdag den 4. april kl.19.00 – 21.30: Svendborg Dertværs opkræves entre. vikingetid og nutid.

Store tanker påMuseum Sydfyn På af jernalder, Museumsdirektør Jesper Hansen fortæller om Gudme og Lundeborg som er ikoniske Alle er velkomne, men tilmelding er steder i dansk arkæologi og historie, og dette er ikke uden grund! Gudme/Lundeborg er nødvendig på 2373 særligt kendte for utallige guld-7441. og sølv-fund, store haller, samtidens største landsbysamfund og intensiv handel Der må højest være 100 deltagere til foredraget.

Mandag den 6. maj kl. 19.00-21.30: Bestyrelsen Gudme Sø rundt – en naturoplevelse.

Tidligere naturvejleder ved Svendborg Naturskole, Lars Hillerup Jørgensen, vil tage os med på en forårstur Gudme Sø rundt ad den godt to kilometer lange sti, som blev anlagt af Gudme Sølaug i 1996. Undervejs vil Lars fortælle om det dyre- og planteliv, der rører sig i og omkring søen.

Pris: medlemmer 50 kr. - ikke medlemmer 75 kr.

Mødested: ndr. Søvej, Gudme (Tilmelding senest 30. april) Torsdag den 27.juni kl. 18.30-21.30 : Besøg i Rosariet og Valgmenighedskirken i Vejstrup.

Valgmenighedspræst Anders Carlsson har en ambitiøs plan om at etablere Skandinaviens største rosensamling i ”La Roseraie de la Passion” i Vejstrup. Rosariet er en udbygning af en eksisterende rosenhave og vil komme til at præsentere op mod 3000 rosensorter fra hele verden.

Torsdag den 22. august kl. 18-22: Byvandring i Revsøre.

Med efterfølgende sammenkomst på Stokkebækskolens afd. i Hesselager, hvor der vises gamle billeder fra Revsøre.

Torsdag den 19. september kl.18.00 – 21.00: Besøg på Tiselholt Gods.

Tiselholts ejer, Kirsten Gro Pedersen, vil fortælle og vise os omkring ved slottet, i parken og hen til det gamle voldsted, ”Tislot”, hvor det oprindelige Tiselholt lå.

Citat af lærer Birger Ottosen.

Er du glad for at fordybe dig i bøgernes verden, og kan du lide at samtale om det, du har læst, kan du overveje, om du kan se dig selv som deltager i litteraturkredsen, der holder til i Præstegården i Gudme.

Vi mødes en gang om måneden i konfirmandstuen, den anden tirsdag i måneden fra kl. 19 – 21 Listen med udvælgelsen af bøger er vi fælles om at udfærdige, og biblioteket tager sig af det praktiske med at skaffe bøgerne.

Eksempler på forfattere, vi har læst, kunne være: Jon Kalman Stefansson, Riebnitzsky Edvard Hoem, Mick Vrå Kjerstin Ekman, Lene Kaaberbøll Donatella Di Pietrantonio og så er der kaffe og kage.

Kontaktperson: Lisbeth Jørgensen 21 79 19 86

Breaking the Silence - billedlige fortællinger fra et folk på flugt Fredag den 16. februar kl. 15.00-17.00 i Aktivhuset på havnen i Lundeborg Kom og bliv skræmt, stødt og klogere af udstillingen Breaking the Silence, hvor 17 Yazidi-kvinder har malet sig selv efter mange år i fangenskab hos Islamisk Stat.

Kvindernes håbefulde og ulykkelige portrætteringer af sig selv blev stjålet og ødelagt i Farum sidste år, men blev fundet igen og er restaureret kvit og frit af billedkunstneren Line Carlsen, Lundeborg.

Program •

Introduktion ved Mission Øst, som står for et rehabiliteringsprojekt i Irak for yazidi-kvinder, og hvor en af behandlingsformerne er at male sig selv.

• Line Carlsen præsenterer de restaurerede malerier.

• Gulla Khalaf fra Yazidi-Foreningen beretter om tortur og flugt fra Islamisk Stat i Irak.

• Billedkunstner i psykiatrien Karsten Auerbach fortæller om, hvordan kunst kan hele psykiske sår.

• Akustisk traditionel yazidi-musik.

Alle er velkomne – fri entré.

Torsdag den 24. oktober kl. 19.00-21.30: Besøg på det nye Simac.

Simac blev etableret som en selvejende statslig institution i 2001 som en fusion af Kogtved Søfartsskole, A.P. Møller Maersk værkstedsskole, Svendborg Maskinmesterskole og Svendborg Navigationsskole. Det ny Svendborg Internationale Maritime Academy (Simac) er landets førende maritime uddannelsescenter.

Lørdag den 9. november kl. 13-17: Arkivernes Dag med åbent hus i Arkivet. Kl. 14-16: ” Erindring og erindringsforskydning”. Foredrag ved Lisbeth Svensmark Hulgaard, Galdbjerg. Vi har alle erindringer om vores liv og dermed tilsvarende erindringsforskydninger.

Det er derfor vigtigt at videregive vores mange historier, mens vi kan.

Torsdag den 23. januar 2025 kl. 19.00-21.30: Generalforsamling med efterfølgende foredrag om ”Biernes forunderlige verden” ved bimester Flemming Bønløkke.

Flemming er bimester med egen bigård på Tøjsmosevej i Oure. Interessen for bier og biavl blev vakt allerede i den tidlige barndom, da både morfaren og faren var inkarnerede biavlere. Siden som voksen fik han egen bigård med stader rundt om i kommunen.

Infobox

Et medlemskab af foreningen Gudme Lokalhistoriske Forening koster 125 kr. pr. år for en husstand Beløbet kan indbetales på: reg. nr. 5960 – kontonr. 8006769, eller mobilePay på 367135

”Synger om, hvad livet vil...”

På tærsklen til det nye år døde Jens Rosendal.

Det markerer vi med en sangaften, hvor vi synger nogle af hans sange, og hvor valgmenighedspræst Anders Carlson fortæller om hans liv og poesi.

Vi mødes i Kirkehuset, Brudagervej 6, 5882 Vejstrup

Onsdag den 28. februar kl. 19.00 Arrangementet er gratis og man kan købe Kaffe/te mm.

Glæd jer til en tur gennem mindernes have, og vær med til at hædre vores fælles store og folkelige digter.

Vejstrup Valgmenighed

Onsdag den 2. oktober kl. 15.00 Foredrag på Ringe Bibliotek Gudmekongens Land

Februar 2024

13

Kom med på en spændende rejse...

Tidligere amtsborgmester Poul Weber og tidligere kulturchef Knud Rasmussen tager os med om bord i Den Transsibiriske Jernbane...

Den 3 uger lange tur starter med fly fra Kastrup til Moskva, vi Gudme stiger om bord i toget og kører 5500 km, til første stop Irkutsk ved Bajkalsøen. Efter 3 spændende dage i Sibirien hopper vi på toget Lokalhistoriske igen og stiger af i Mongoliets hovedstad Ulan Bator, hvor vi tager ophold i 3 dage bl.a. med besøg hos nomaderne. På den sidste Forening strækning fra Ulan Bato møder vi den Kinesiske Mur flere gange, inden når endestationen Beijing.Jernbane.

Efter 5 dage i Beijing flyver vi En turvimed den Transsibiriske direkte til Kastrup med vort livs rejse bag os...

Torsdag den 7. marts kl.19.00 – 21.30: Stokkebækskolens afd. i Gudme Poul Weber ogogKnud Rasmussen er et dejligt medrivende og Foredrag ved forfatter journalist Anna Prai Olsen Tidligere amtsborgmester Poul Weber tager os med på en tur med den om doktor Olsens liv ogEtvirke i Fjernøsten ogforedrag humorristisk par. spændende duspændende må opleve...

Hvor peberet Gror

Transsibiriske Jernbane. i Gudbjerg og Gudme.

Nye spændende emner fra Offentlige foredrag Også i foråret 2024 livestreamer Vejstrup Forsamlingshus naturvidenskabelige foredrag fra Aarhus Universet. Det foregår i kirkehuset ved Valgmenighedskirken, Brudagervej 6 i Vejstrup.

Der er som sædvanlig gratis adgang, ligesom der kan købes forfriskninger i pausen.

Alle foredrag starter kl. 19.00 og slutter kl. 21.00. Foredragene starter præcis, så vi opfordrer til at være der i god tid før.

Jagten på den perfekte vejrudsigt Tirsdag den 20. februar

Tilmelding torsdag den 29.

Vi byderdensenest på15.gratis kaffe ogfebruar. kage...

Tirsdag juni kl. 19 på Gudme Skole.

På telefon 27214841 eller e-mail: arkiv@gudmelokalarkiv.dk Arrangementet laves i samarbejde med

Pris:Svendborg medlemmer 50 kr.Der - ikke medlemmer kr. Mødested: Entreʼen erMuseum gratis for medlemmer. medlemmer er også opkræves entre. 75Ikke velkomne mod en entre på 30 kroner...

Alle erAlle velkomne. er velkomne, men tilmelding er nødvendig på 2373 7441.

Der må højest være 100 deltagere til foredraget.

Bestyrelsen Hvordan laver meteorologerne Vejr- og klimaforsker egentlig en vejrudsigt? Og hvilke mekanismer er det der styrer vejret Eigil Kaas og atmosfærens udvikling? Få svar på det og meget mere når to ”vejr-eksperter” fortæller om deres forskning og arbejde for at lave den perfekte vejrudsigt.

Den Transsibiriske Jernbane

Meteorolog Jesper Eriksen på arbejde på DMI: en tidlig morgen efter en vagt på 16 timer :-)

Er parasitter og mikrober vores fjender?

Tirsdag den 27. februar

Anlæggelsen af Den Transibiriske jernbane blev indledt i 1891, og fra 1904 var Moskva forbundet med Vladivostok på den russiske Stillehavskyst.

Jerbanen har haft stor betydning for Sibiriens befolkningsmæssige og industrielle udvikling. Banen er stærkt trafikeret, primært af tunge godstog.

Foredrag omverden Hildegard af Bingen Jernbane mest kendt for sine I den vestlige er Den Transsibiriske Sogneeftermiddag den februar som kl. 15 eksprestog med 16-18onsdag sovevogne og 21. en spisevogn, på en uge gennemkører en strækning, der går gennem syv tidszoner...

Sogneeftermiddagene holdes i konfirmandstuen ved Oure Præstegård på Albjergvej 30.

Tilmelding....

Til sogneeftermiddagen i februar vil Heike von Münchow fortælle om Hildegard af Bingen og hendes spændende og specielle historie.

Tilmelding på mail oline@5750.dk eller på tlf. 81350522.

Hildegard var nonne og mystiker og havde allerede som treårig visioner af overnaturlig karakter. Otte år gammel blev hun kom hun i benediktinerklosteret ved Krueznach.

Her blev hun uddannet af eremitten Jutta von Sponheim, der underviste hende i bl.a. urtemedicin og sygepleje.

Foreningen for aktive med det i højsædet...

Hildegard fik til trods for megenseniorer modstand en status, dersociale var helt usædvanlig for en kvinde på den tid. På grund af de mange besøg byggede hun i 1150 et nyt kloster på Rupertsberg ved Jernbane, Bingen, og i 1165 endnu Den Transsibiriske September 2013 et nyt kloster i Eibingen ved Rüdersheim.

Hun blev saligkåret i 1326, men først helgenkåret i 2012.

Midtfyns

Seniorværksteder Når vi tænker på parasitter og mikrober, tænker vi ofte på det c/o Tværgade 31, ubehag og den sygdom de kan være5750 Ringe årsag til. Kan de også være vores Tlf.Parasitforsker 81350522 og professor i infektionssygvenner? Hør om vores mikrober ogoline@5750.dk domme Peter Lindhvordan de påvirker den måde vi berg Nejsum, Institut lever på, samt om parasitiske orme for Klinisk Medicin, og deres gavnlige effekt.

Aarhus Universitet.

www.midtfynssenior.dk

PH - Arkitekten, samfundsrevseren, designeren, digteren og dragebyggeren Tirsdag d. 20. februar kl. 14 i konfirmandstuen, Purreskovvej 6, i Hesselager Stadsbibliotekar Carsten Winther fortæller om Poul Henningsen, som satte sine initialer PH på dansk humor, design og debat. Her præsenteres hans liv, meninger, viser, lamper, digte og drager i ord, sang og musik, film og lyd, hvor der også bliver plads til fællessang af hans revy-evergreens.

Tom Gilbert, professor i evolutionsbiologi, Københavns Universitet, og leder af grundforskningscentret Center for evolutionær Hologenetik, GLOBE Institute, Københavns Universitet.

14

MÅNEDSAVISEN

5. Årgang

- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

MÅNEDSAVIS -for Gudmekongens Land & Skårup!

Svendborg - Gudme

FLADE- STRATE- HAVDYR JYSK BY MIDT I MÅL GISKE LIKØREN

”Syng med os i Gudme”

KRIKKE ARBEJDSLØSE NEDBØR VINDEREN

KLAR

Tirsdag d. 20. februar 2024

1

Menighedshuset, Kirkegade 21

SPION

Mød op til en glad sangeftermiddag kl. 13-15.45 med Maj-Britt Nicolajsen

ANTAL STEDORD SVENSK DRENG

HURTIGT GLIDER

2

FLOD BØLGE SPISE FASTELAVNSDRESS SKIBSDEL

Billetter kan købes fra 1. februar:

SNUPPER GRÆS MARKER TANKEOVER FØRING HOLMEN

KRONO METERDELE HAVDE SNUE MØNT

SLØV

VARER

YNDE

ROVFUGL

SVINSK TALE KELVIN

Næste gang: 19. marts kl. 13-15.45 Ansvarlige: Minna Bøgebjerg og Preben Juhl Rasmussen

PSYKISK TO ENS

STILLE

AVIS

https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/ svendborg-gudme

SKRÆNT ADELSMAND

Landevejen 155 · 5883 Oure Tlf. 62 28 18 19 Se mere på majorgaarden.com

FØRST I DAG ÆGTE

Fredag fra kl. 17.00 Lørdag og søndag fra kl. 12.00

BEGIVEN HED STATER

SVERIGE

TYVE ANFØRTE

IT. BY PUNGBJØRN

10 KLISTRE

NY KENDEORD

MEN

SPROG

KRAFT TEGN GRÆSSET

FJELDSIDE GRINENDE

11

IMITERE SLUGTE

UDRÅB

SYGDOM

UDGØR

JAPAN

ÆDRU TIDL.

EUROPÆERE

BILMODEL

BLUND

GLEMMER

ANGREB

OS

SINGLER

6 5

9

3

6

1

4

8

9

6

7

8

8

1

4

BIBELNAVN TRÆ

Teglværksvej 3 · 5892 Gudbjerg Sydfyn · Tlf. 62 25 17 07 · Åben 7-20

14

Gudbjerg Idrætsforening 9 1

afholder Generalforsamling Tirsdag 27.februar 2024 kl.19 i Klubhuset, Gudbjerg Dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag til dagsorden skal sendes til formand Charlotte Kjærgaard - sille1hobby@gmail.com senest 8 dage før generalforsamlingen.

Bestyrelsen

5 9

9 5

7

975 FORNEMME

BENÆGTE

SUDUKO 4

GOD PRIS

FUGLEBOET STEDORD

DRENG

7

12 SPORTSUDØVER

13

7

UNGE FØLGE

STAT

STJERNE

6

ÄNGLAMARK MÆLK SKUMMET, MINI, LET FRIT VALG

9

MORALSKE SANG

SMØRE MIDLER FUGLEN

NÆSEN HÆLDE

PLANTE AFSLUTNING

STIRRER

Åbningstider:

8

DRILLE

LERART SNØRELIV

OMVENDT FØLGE

MASSE HOLDT FRED

KORT

EREMIT TROTYL

3 4

Kodeordet: Du kan finde krydsordets kodeord et andet sted i denne avis.

Held og lykke med at løse opgaverne.

Tilbuddet glæder i Februar 2024

7

BRANCHE

6

på ældresagens kontor, Frivillighuset, Kvægtorvet, Frederiksgade 8, Svendborg tlf. 62800818 (kontortid tirsdag og torsdag kl. 10-11) medlemspris: 75 kr. ikke-medlemspris: 85 kr.

FINDES

KLOVN

4

4

PLAGET

6

SØN

8

DRIK KUNSTSPROG

3

FARVE

ROGN

2

GRUNDSTOF

HANK

MADDING TONE

ENERGI KAMMER TONEN

SOLO

5

SAL

ROMERTAL

VOKAL AFKOM

CERE MONI HYL

DYR

Der serveres 2 stk. smørrebrød og en ostemad.

Drikkevarer kan købes.

Gudmekongens Land

Februar 2024

15

ERHVERV - HÅNDVÆRK OG SERVICE VÆRKSTEDER

HÅNDVÆRKERE

rdens Auto å g j ø H

Trunderup Murerforretning ApS

v/ Ejnar Duelund

Vi sørge for, at DU BLIVER KØREKLAR IGEN

Mail: trunderupmurer@mail.dk Falledvej 21, 5874 Hesselager Stort og småt murerarbejde udføres

PRODUKTSALG

Oure Oliven Oliven · Oliventapenade Balsamico · Olivenolie Hudplejeserien Olive Aloe

Langgade 31 · 5874 Hesselager Tfl.: 62 25 39 40 · Mobil: 40 38 75 40 · auto@tdcadsl.dk

O U R E AU TOVÆR K S TE D A p S v/ Steffen Sundberg

Kloakarbejde - Gravning Minigraver Entreprenør & Aut. Kloakmester

KURT FRANDSEN & SØN A/S Mobiltlf. Martin 4033 8039 · Kurt 4016 3031

Tlf. 62 28 12 75 · Mob 40 36 80 87 www.oureauto.dk

v/ Lars Bo Andersen · Tanghavevej 9 · 5883 Oure

Tlf. 3033 0827 · Åbent efter aftale · www.oureoliven.dk

DIT LOKALE ALT-TILHAVEN VÆRKSTED!

Danske æbler/pærer

Inkl. cykler og scootere!

Gårdbutik åbent for selvbetjening hver dag

VI HENTER DIN PLÆNEKLIPPER!

KØB DIN ROBOTPLÆNEKLIPPER HOS OS OG VI SØRGER FOR INSTALLATION

Mobil 20 40 41 70

FRISØR

erer Vi lev og vi frugt firma ebshop har w

PRIS: 1500,- FOR OP TIL 1000 M² KOM OG SE VORES UDVALG AF EL-CYKLER FIND OS HER: Landevejen 202, 5874 Hesselager 62252491 | printzlau@5874.dk

NEM-klip Din hjemmefrisør

v/ Annemette Schütt-Beck Mail: nemklip@gmail.com 5884 Gudme

Tlf.nr: 92 14 12 14

ERHVERVSBEKLÆDNING

V/ Jesper & Anne-Mette Ullemose Hovvej 7 - 5883 Oure Mail: ullemosefrugt@gmail.com Mobil 30312324 www.ullemosefrugt.dk

LYKKESMINDE

Gårdbutik åbent med lørdag fra 10-15 og frabland sep. selv til april Lørdags-gårdbutik smagsprøver frugt Selvbetjeningsbod Betal efteråbent vægt. hver dag Åbent lørdage fra oktober til marts fra kl. 10-15

Frisør, exstensions, negletekniker og PMUartist

FORSAMLINGSHUS

Kirkevej 32 · 5892 Gudbjerg · tlf 9397 9778 www.salonlykkesminde.dk

Brudager Forsamlingshus

hair & beauty

Byvej 39 - Gudbjerg - Tlf. 62 25 16 28 Åbent: Man. - Tors. kl. 9.00 - 17.00 Fredag kl. 9.00 - 15.00

Ullemose frugt

Lej huset til fester, forsamlinger o.a.

Brudager Bygade 11 5882 Vejstrup Henvendelse kan ske til Hanne på tlf 21 73 11 05

ANNONCEPLADS TIL SALG Kontakt Pia Skovshoved · Tlf. 24 63 81 83