Vi er gode til selv at finde på, hvad vi kan lave…

Ind imellem har der været skrevet og snakket lidt om, at der da vist er nogle unge mennesker, som slet ikke kan finde ud af, hvordan de skal opføre sig. De larmer med deres knallerter og scootere, de smider med fyrværkeri, og de samles rundt omkring uden at rydde op efter sig.

Når den slags påstande flyver rundt, kalder det på forskellige reaktioner fra os, der ikke længere er 15. Det kan lyde sådan her: “Hvorfor er de unge så egoistiske og uopdragne - hvor er deres forældre henne - nu må de lige se at få styr på deres unger” eller sådan her: “Åh, de stakkels unge mennesker, de keder sig sikkert og mangler alle de tilbud, der er inde i Svendborg”

På redaktionen satte vi os for at undersøge sagen lidt nærmere ved at snakke med nogle af de unge i lokalområdet

- både med og uden knallert

- hvordan trives de og hvad tænker de?

Det helt korte svar er, at de trives rigtig godt, de synes det er dejligt at bo “herude på landet”, og de fem, jeg mødte svarede entydigt JA, da jeg spurgte, om de kunne forestille sig at bo i området, når de bliver voksne. Selvfølgelig har de også forskellige ønsker og drømme.

De går alle på 9. årgang på Stokkebækskolen i Gudme, hvor vi mødtes lige efter skoletid.

Der er ikke så meget fart og stress på herude… bækken i Gudme og i Vejstrup Ådal, og han kan rigtigt godt lide at færdes i naturen. Han fortæller, at han lige har været på weekendtur med overnatning i telt og shelter - “det var lidt vådt”, smiler han. Han kan godt lide at være sammen med vennerne både her og i Svendborg. Han har ligesom Sarah venner fra Svendborg, som er tidligere klassekammerater. Desuden kender han flere der, som han har mødt gennem spejderlivet.

Skribent: Birgit Villebro

tæller, hvordan han via Facebook finder noget, der ikke helt virker - det reparerer han så og sælger igen. Han får hjælp af sin far - og Youtube-videoer. Han er også begejstret for Speedline Scooterforum og lignende Facebook-grupper. Nikolaj går desuden på 3.år til “Sorte fingre” i Ungdomsskolen, han synes det er alletiders, når hans forældre læsser hans knallert på traileren og kører derind, hvor der så er en lærer, der hjælper Nikolaj og de andre på holdet.

Andreasen

Alt er dejligt - men vi mangler flere busser

Sarah er 15, og hun bor midt i Gudbjerg - lige ved områdets eneste lyskryds. Hun har boet her med sin familie hele sit liv. Det der fylder mest i hendes liv er skolen og vennerne. Hun fortæller, at hun både har venner fra skolen og venner i Svendborg. Her bor nemlig nogle af hendes klassekammerater fra de første skoleår på Gudbjergafdelingen, og dem mødes hun både her og der. I Svendborg kan de også godt lide at shoppe sammen. Ellers er det især musik, der binder hende sammen med vennerne. Sarah har lært sig selv at spille guitar via nettet. Hun synes, det er dejligt og trygt, at man næsten kender alle, man møder. “I Svendborg har jeg aldrig set nogen bare hilse på hinanden”. “Når jeg går ud af vores hus, kan jeg bare høre folk stå og snakke med hinanden, når de møder hinanden ude på gaden - også når det er sygt koldt som nu.” Hun fortæller også, at hun er glad for den årlige byfest med hoppeborg, knallertringridning og loppemarked, hvor hun selv plejer at have en stand sammen med sin familie.

Hun kunne godt tænke sig, at det var lettere at komme omkring med bus - at der var flere afgange end nu. “Hvis vi får tidligere fri, kan vi ikke lige komme hjem eller til Svendborg - mellem 10 og 13 er der næsten ingen muligheder - og i weekenden er der slet ingen busser fra Gudbjerg”. “Måske kunne vi også godt bruge lidt flere fritidsaktiviteter - måske noget klubagtigt, hvis man gerne vil være social - men generelt er jeg meget tilfreds med det hele.”

Arne bor lige neden for bakken lige uden for Gudme og har gjort det hele sit liv. Han er rigtigt glad for skolen, og resten af tiden har han også masser at gøre. Han hænger ud med vennerne og spiller computerspil med dem. Han spiller også akustisk guitarmest sammen med sin farfar, som er den, han har lært det af. Endelig er han en meget ivrig spejder i de lokale grupper Incaerne og Pionererne. Dels er han selv spejder i “troppen” - gruppen af 13-16-årige, dels fungerer han sammen med to andre som leder for juniorgruppen af 10-12-årige spejdere. Aktiviteterne foregår især omkring hytterne ved Stokke-

Han fremhæver først og fremmest fællesskabet og roen som noget positivt ved at bo, hvor han bor. Han synes også, at han både sammen med sine venner og søskende er gode til selv at finde på noget sjovt at lave, “for vi har jo ikke de samme interesser..”

“F.eks. tog mine brødre og jeg og vennerne ned på Gudme Sø og skøjtede rundt, da der var is på her for et par uger siden.”

“Der er også nogen, der godt kan lide at køre en tur rundt og nyde naturen på knallert.”

Arne har selv fravalgt at have knallert, fordi han synes, det er alt for dyrt. Derfor kunne han også godt tænke sig lidt flere busser “transport er et stort issue, men ellers er der ikke så mange ændringer, vi har brug for, for så finder man jo bare på tingene selv.”

“Sorte fingre” er sagen.

Nikolaj har lige fejret sin 15års fødselsdag, og det var helt særligt godt for ham at runde den dag, for han har arbejdet med knallerter i 3 år - han har i øjeblikket hele fem, så det er dejligt, at han nu kan få lov at køre på en af dem.

Han bor midt i Gudbjerg i et lille vænge, og han har aldrig boet andre steder. Han fortæller engageret om sin hobby med at “skrue i knallerter”, som han kalder det. Han for-

Han finansierer sin dyre hobby ved at få hjælp fra sine forældre og ved at slå græs for sin mormor om sommeren.

Han holder meget af at bo i Gudbjerg og synes dem inde i Svendborg er lidt nogen “bytosser”. “De har ikke så meget at lave. Så kan jeg bedre lide det herude - så hjælper man lige sin far med et eller andet..”

Nikolaj har en drøm: “Hvis nogen havde et nedlagt værksted, hvor vi kunne være - eller en mark, hvor vi kunne køre ræs.” her, siger han: “Jeg kan godt lide, der er plads, der er luft, alle kender hinanden, og for det meste kan man få lov at larme,” for som han pointerer:”der er forholdsvis langt til naboer..”

Mere lys tak…

Vaaldemar er 16 og fortæller, at han både bor i Albjerg og i Brudager, fordi hans forældre er skilt. Han går i skole og går til aikido i Svendborg to gange om ugen, og her kan han køre med sin mor, som dyrker samme interesse. Han er en af dem, der har valgt at have en knallert, han bruger den dagligt til at komme i skole, men han fortæller, at han også nogle gange kører ture sammen med sine venner. “Vi aftaler nogle gange at mødes et eller andet sted, og så kører vi bare rundt.” Knallertkørekortet har han taget i Ungdomsskolen, og her han også tidligere gået til e-sport. Han fortæller, at han brugte 10.000 af konfirmationspengene på at købe sin knallert, og at han tjener pengene til benzinen og andet ved et fritidsjob i et lagerfirma i Svendborg, hvor hans far også arbejder.

Vaaldemar synes, at det gode ved at bo i området, er at der er fredeligt, og at der ikke bor så mange mennesker, så man kender de fleste. Han synes dog, der er lidt langt til nogle ting, og han synes ikke, der er så mange steder til unge mennesker - bortset fra hallen, men den bruger han ikke rigtigt. Helt konkret kunne han ønske sig noget mere lys -”der er ingen gadelamper, og der er helt vildt mørkt om morgenen.”

Bare vi havde vores eget værksted, der var åbent

24-7

Tobias er 15, og han bor lige uden for Brudager, hvor han har boet altid.

Om sin hverdag fortæller han, at han går i skole, kører knallert, og er sammen med sin kæreste. Han har for nylig fået fritidsjob hos en smed i Gudbjerg, hvor han går til hånde med det, der er brug for. Han skyndte sig at søge jobbet, da han hørte, det blev ledigt, og han er meget glad for det.

Lige nu er der vinterpause, men ellers spiller Tobias også fodbold i Skårup et par gange om ugen. Derfor overvejer han at begynde til Fitness, for han har set et godt tilbud i Hesselager.

Tobias fortæller, at han har en gammel rød Puch Maxi, som han elsker at køre ture på sammen med Nikolaj og Vaaldemar og 5-10 andre drenge fra området.

Når Tobias skal sætte ord på, hvad han kan lide ved at bo

Han er dog ikke helt tilfreds: “Hvis man opholder sig på skolen, kan det være, man bliver smidt væk. I Gudbjerg har vi sportspladsen, hvor vi kan hænge ud, men der er altid nogen der klager, hvis vi spiller for høj musik i 5 minutter.”

Tobias er helt enig med Nikolaj i, at der mangler et sted, hvor de kan gå for sig selv og “skrue i knallerter” - et sted, der var åbent altid. Og han tilføjer: “Det kunne være alletiders, hvis Ungdomsskolen nedlagde en vej en aften og så kom med en vogn med noget værktøj, man kunne brugeog vi så bare kunne køre…”

Vi kan bare godt lide at køre på knallert Som samtalen skrider frem, er det tydeligt, at Nikolaj, Tobias og Vaaldemar, som deler den store interesse for knallerter godt er klar over, at de og deres knallertvenner ikke altid er lige populære. “Det føles lidt, som om nogen er efter os, bare fordi vi kører på knallert - selv om vi bare gør det vi må.” De fortæller om, hvordan de kører nogle ture en gang imellem. “Så aftaler vi det i skolen - eller skriver til hinanden - vi kører måske 30 til 50 km - f.eks. på de små veje ude ved Brændeskov eller Galdbjerg og Gudme - vi har sådan en rute, vi tit kører - det kommer an på vejret, og hvor meget tid vi har.”