Skip to main content

MånedsAvisen - Uge 05 - 2021

Page 1


Mens vi venter på vaccinen

Agurketid er normalt et udtryk man bruger om en periode om sommeren, hvor aviserne har svært ved at finde interessante ting at skrive om. Men for Månedsavisen vedkommende er agurketiden indtruffet her midt i vinteren. Coronaen har lukket alle aktiviteter i klyngen, og der breder sig en fornemmelse af, at alt ligger stille derude. Vi venter længselsfuldt på forår og på den forløsende vaccine, som kan sætte os fri. Foråret er vi sikker på vil komme, men kan vi nu også regne med, at vaccinen kommer som lovet?

Vi er helt sikre på, at der foregår noget spændende derude, som er værd at dele

med hele landsbyklyngen, men det er lidt vanskeligt for avisen at snuse de gode historier op, når vi ikke møder nogen. Så vi appellerer som altid til, at I husker Månedsavisen, når I har en god historie på bedding. I dette nummer kan I læse om en sjov idè til en snemandskonkurrence arrangeret af Oure Sogns Borgerforening, og en COVID19-udgave af fastelavn, som afholdes i Hesselager af HfS.

Det er den slags indlæg, som vi glade for at bringe i Månedsavisen, fordi de fortæller om en aktiv klynge og fordi de kan give inspiration til andre landsbyer. Avisens udgivelsedag falder

Vi er opdateret på den nye lovgivning inden for vurdering af erhvervsejendomme.

vi rådgive dig?”

Udgiver & Ansvarshavende

v/ Michael Grube Andersen Nørremarksvej 10

5762 Vester Skerninge Kontakt telefon 40 89 55 11 red@DenLilleAvis.dk

Tryk

OTM Avistryk, Ikast Oplag 6600

på d. 2 februar som er kyndelmisse. Derfor en lille forklaring på, hvad kyndelmisse betyder.

Kyndelmisse

I folkelig forstand er kyndelmisse en markering af midvinter, der betyder, at halvdelen af vinterhalvåret (fra den 1. november til 1. maj) er gået – deraf navnet ”Lysmesse”.

Kyndelmisse var også den tid på året, hvor bønderne gjorde deres forråd op og sikrede, at der var mad nok til, at både dyr og mennesker kunne overleve den sidste halvdel af vinteren.

Dagen blev før i tiden markeret med Lysfester, der blev holdt på landet, som en slags årstidsmarkering, hvor der blev drukket tøndevis af øl og typisk serveret egnsretter. En af de traditioner, der knytter sig til kyndelmisse i Danmark, er de førnævnte Lysfester, man holdt på landet. Lysfester var ofte sammenskudsgilder, og selvom menuen varierede meget fra egn til egn, var det generelt udbredt at spise flæsk til kyndelmisse.

På Fyn opstod en tradition om at spise bygmelspandekager til disse lysfester. Det er dog ikke helt den slags Rasmus Klump-pandekager, vi kender i dag – de var væsentligt tykkere og blev oftest spist med flæsk og saltkød.

Kyndelmisse var før afskaffelsen som helligdag i 1770 en højtid i lige så stor grad, som juleaften er det. Red

Landsbyklyngen Gudmekongens Land er beriget af mange ildsjæle som bruger en stor del af deres fritid på frivilligt arbejde. Til stor glæde og gavn for os alle.

Formand for GOG Håndbold Niels Kildelund er én af de helt fremtrædende af

MånedsAvisen udkommer fremadrettet den første tirsdag i hver måned og distribueres i Land og Skårup Sogn.

Erhvervsmæssig affotografering af bladets redaktionelle tekst og annoncer er ikke tilladt. Avisen påtager sig intet ansvar som følge af fejl i tekst og annoncer. Avisen forbeholder sig ret til at flytte eventuelle særplaceringer såfremt produktionen kræver det.

Avisen påtager sig heller ikke noget erstatningsansvar for annoncer, som ved evt. misforståelse ikke er medtaget i bladet.

slagsen. Han vinder helt fortjent prisen som årets fynske idrætsleder 2020.

Prisen uddeles af Samvirkende idrætsklubber i Odense (Siko)

Niels Kildelund blev nomineret til prisen af bestyrel-

sen i idrætssamvirket Sport og Idræt i Svendborg (SIS).

Her er uddrag af normeringsteksten:

Niels Kildelund leverer kort og godt det lange og seje træk hvert eneste år, hver eneste måned, hver eneste uge og hver eneste dag. Niels startede efter sin sportslige karriere i GOG og på det danske landshold, som frivillig i sin klub. Da GOG for nogle år siden var helt i knæ, valgte Niels at gå ind i bestyrelsesarbejdet og blev hurtigt valgt som formand for GOG Håndbold. På et fundament af arbejdsomhed, struktur og ordentlighed sørger Niels for, på sin stille og sympatiske facon, at behandle alle reelt og fair, og løse opgaverne tilfredsstillende – og GOG er nu tilbage i toppen af dansk håndbold. Niels går altid forrest, når der skal afholdes arrangementer og fester i klubben, ligesom han deler ud af sit engagement og viden som næstformand i Fyns Håndbold Forbund. Lørdag den 28/11 vandt Niels prisen som årets idrætsleder i Svendborg Kommune ved uddelingen af priser til idræts- kultur- og spejderlivet på Svendborg Rådhus Red

Grafik/produktion

August Feldingbjerg Ploug - fremtidens ”Michelin” fra Gudme

Nyudlært kok, 21-årige August Feldingbjerg Ploug, fik i november et opkald med en glædelig nyhed, som gjorde ham både overrasket og stolt. Opkaldet var fra en af de største leverandører indenfor professionelt køkken- og cateringudstyr, Oluf Brønnum og Co. A/S, som kunne meddele, at han af sin fagskole Kold College var blevet udpeget som et helt særligt talent indenfor sit erhverv og dermed indstillet til Oluf Brønnums Fonds Talentpris. En pris som årligt uddeles både i Øst- og Vestdanmark til en nyudlært kok med et håndværksmæssigt talent ud over det sædvanlige. Og med nomineringen fulgte mange rosende ord til den beskedne og nyudlærte unge kok. ”Jeg er virkelig beæret og rigtig glad. Det giver mig et skulderklap og troen på egne evner” siger han ydmygt og sender rosen tilbage til sine kollegaer og køkkenchef Kim Rødsgaard på Broholm Slot samt arbejdsgiver Kenneth Birler, som siden 2012 har drevet og forpagtet hotel- og restaurantionsdelen på Broholm. ”Gennem hele min læretid på Broholm er jeg blevet vist stor tillid og tildelt ansvar, og jeg har fået lov til at springe ud i mange spændende opgaver. Til gengæld er der også blevet stillet krav, og det er noget jeg trives rigtig godt med. Jeg har fået frie tøjler til at udfolde evner, som jeg måske ikke i

første omgang vidste jeg havde, og der har altid været plads til at lave fejl og lære af dem. Elevtiden har helt klart givet mig et selvtillidsboost, og jeg er glad for at gå på arbejde hver dag”.

I beskrivelsen af August fra både fagskolen Kold College og Broholm Slot indgår da også ord som talentfuld, målrettet, benene solidt plantet på jorden, empatisk, pligtopfyldende og en god kammerat. Især det sidste betyder meget for August, og ved svendeprøven modtog han en flot guldmedalje, prisen for bedste dessert og blev kåret som ”klassens kammerat”. ”Jeg har altid spillet håndbold og ved hvor meget det betyder, at man arbejder sammen som et hold, at man får alle med og løfter i flok. Det gælder alle steder, det gør det også i et køkken som på en hvilken som helst anden arbejdsplads. Vi er jo ikke så mange i køkkenet, og derfor er det vigtigt, at vi kan regne med hinanden”.

August Feldingbjerg Ploug er født og opvokset i Gudme og gennem skoletiden på Oure Friskole lå det ikke lige i kortene, at han skulle kaste sig over kokkeuddannelsen. Og så måske alligevel, for i barndomshjemmet i Gudme har August faktisk altid taget aktiv del i madlav-

ningen og altid haft lyst til at bruge hænderne. ”Fordi jeg er ordblind og i skoletiden havde lidt udfordringer med de boglige fag, fandt jeg det som regel mere interessant at se madprogrammer i TV, mens mine klassekammerater kastede sig over en god bog.” I 2016 startede han på grundforløb 1 på Svendborg Erhvervsskoles afdeling FOOD på Ryttervej og blev ret hurtigt klar over, at han ville gå målrettet efter kokkelinjen. Et kort praktikophold på Broholm Slot må have udviklet sig til et ”match made in heaven”. I hvert fald blev August tilbudt ansættelse som kokkeelev fra sommeren 2017, og i oktober 2020 kunne han så skrive udlært kok på CV´et. Og da man heller ikke i restaurationsbranchen smider guld på gaden, havde han allerede forinden lavet en aftale med Broholm om at fortsætte sin ansættelse i restauranten, og det er han glad for. ”Jeg trives bedst i vante omgivelser og det at være tæt på familie og venner. Det giver mig en nødvendig tryghed i hverdagen. At man så samtidig i sit eget lokalområde kan skabe en karriere er jo bare win-win”.

Men selvom August ikke har fortrudt sit valg, så indrømmer han også, at kokkefaget ligesom andre fagområder indenfor

restaurationsbranchen har en bagside. ”Vi arbejder på skæve arbejdstider og ofte når alle andre har fri, både om aftenen og i weekenderne. Det betyder, at man nogle gange også må fravælge sådan noget som familiesammenkomster og sociale aktiviteter med vennerne. Men det er ikke værre end, at så mødes vi jo bare på nogle andre tidspunkter, og det har mine venner og familie fuld forståelse for” siger han og er helt bevidst om, at det er prisen værd.

Han har da også et godt råd til andre unge, som står i samme situation, som han i sin tid gjorde da han skulle vælge en uddannelse, og måske oven i købet har samme boglige udfordringer, som ham selv. ”Man skal udfordre sig selv og turde gå mod strømmen og vælge en anden uddannelse end den flertallet af ens kammerater vælger, bare fordi alle andre gør det. Man får lynhurtigt nye venner, og jeg har i hvert fald lært, at man skal gå efter det man brænder for”.

Lige nu venter August spændt på, om han bliver den heldige vinder af Oluf Brønnums Fonds Talentpris, som udover den store ære også udløser et rejselegat til en værdi af kr. 50.000. Og spørger man

ham afslutningsvis om, hvad pengene skal bruges til, hvis han vinder, så er han ikke i tvivl. ”Jeg kunne sagtens forestille mig en kombination af at arbejde i en restaurant og samtidig udforske

forskellig fremmed madkultur et spændende sted i verden.”

Og hvem ved… måske kommer fremtidens Michelin fra Gudme!

Skribent: Mette Kristensen
Foto:
Marianne Tolstrup

Den flotteste snemand i Oure

Til al held fik vi en smule sne, så Oure Sogns Borgerforening kunne afholde snemandskonkurrence. Konkurrencen var tænkt til at skulle foregå på sportspladsen, så man kunne være sammen om det, men p.g.a. Corona blev konkurrencen flyttet hjem i de private haver. De flotte snemænd blev foreviget på et billede og sendt til juryen, som udvalgte årets flotteste snemand som vinder.

Der blev indsendt 9 forslag og vinderen blev Nadja, Alberte, Dorthe og Anna. Præmien var 2 x menu fra Cafè Vallentin i Oure. Stort tillykke til dem.

14. FEBRUAR 2021

HESSELAGER FORENEDE SPORTSKLUBBER ARRANGERER EN ALTERNATIV FORM FOR FASTELAVN I DENNE CORONA-TID.

Gå en tur gennem Hesselager/Vormark sammen med din familie, meget gerne udklædt. Hold afstand til evt. andre familier.

Du bestemmer selv ruten og tidspunkt på dagen søndag den 14. februar 2021 Tæl skridt og indberet, hvor mange skridt du har gået på det event HfS ligger ud på Facebook på bl.a. ”Hesselager-siden”. Herefter er man med i konkurrencen om præmier fra forskellige sponsorer. Der vil bl.a. være præmie til:

- Fleste skridt gået den 14. februar 2021

- Bedst udklædte på turen

- Bedste billede taget på turen

Der vil ligeledes blive arrangeret en selfie-skattejagt, hvor der også vil være præmier på spil.

Vær med til at sætte skub i forårets kommen og COVID19-exit.

God tur!

Oure Sogns Borgerforening

Bedre cykelstier til skoleeleverne

Brev med Opfordring til skolebestyrelsen

Koordinationsgruppen for Landsbyklyngen Gudmekongens Land, har drøftet cykelstier mellem vores tre skoleafdelinger og har sendt en opfordring til skolebestyrelsen på Stokkebækskolen om at rette henvendelse til Svendborg Kommune.

Årsagen er, at de nuværende vejforhold mellem vores skoler virker farlige for vores børn, når de skal til og fra skole uanset årstid. og Koordinationsgruppen mener, at der brug for handling nu.

Vejen mellem Gudme og Hesselager virker ikke sikker nok, fordi bilerne skal trække ud på cykelstien, når der kommer modkørende biler. En dobbeltrettet cykelsti med belysning, kan være løsningen, som den Faaborg – Midtfyn kommune har etableret mellem Gislev og Fjellerup.

I 2001/2002 etablerede Gudme kommune de to små cykelstier på Teglværksvej mellem Gudme og Gudbjerg. Det skete efter at skolebestyrelserne på Gudme og Gudbjerg skole henvend-

Skribent: Kent

te sig til kommunen. Cykelstierne virker, efter godt 20 år, nedslidte og ikke brede nok, når bilerne suser forbi de cyklende elever.

En mulighed er at nedlægge den ene, flytte vejen og frigøre plads i modsatte side til en dobbeltrettet cykelsti eller lave en helt ny dobbeltrettet cykelsti et helt andet sted.

Vi håber, at en ny henvendelse til kommunen kan skabe hurtige resultater til glæde for alle.

LiamEmilLundHansenogAmiliaEnghoffpå cykelmellemGudmeogHesselager.Børnenepå 8år,opleverutryghedvedatcyklepåvejen.Bilen trækkerud,foratgiveplads.

Børnene,LiamEmilLundHansenogAmiliaEnghoff cyklerpådensmalleognedslidtecykelstipåTegnværksvej fraGudme.Børneneerikketrygge,nårbilernekommer for tæt på dem.

Bygmelspandekager ved Kyndelmisse

Ifølge gammel fynsk tradition spiste man bygmelspandekager ved Kyndelmisse d. 2. februar. Ofte blev de spist med flæsk og saltkød. Her er opskriften:

20 g gær - 6 dl mælk - 500 g bygmel - 2 piskede æg - 1 spsk. Puddersukker - ½ tsk. stødt kanel Fremgangsmåde: Rør gæren ud i den lunkne mælk. Tilsæt herefter bygmel, æg, puddersukker og ½ tsk. stødt kanel i dejen. Rør det hele sammen og stil det til hævning et lunt sted i 2 timer. Efter hævning bages pandekagerne på en varm pande i svinefedt til de er sprøde.

Stort udvalg i vin fra

Tilbuddene glæder i februar 2021

Terre de Feu Vielles Vignes’ ta’ 2 flasker kr. 99.-
Stort udvalg af vine fra det fantastiske Vinhus E. GUIGAL, med store rabatter
Foto: Marianne Tolstrup

Entreprenør

Peter Mortensen

Gårdbutik åbent lørdag fra 10-15 fra sep. til april Selvbetjeningsbod åbent hver dag

din plæneklipper i topform? Hvis ikke, kontakt os og vi klargør din maskine til havens strabadser!

Vanskelig træfældning Stubfræsning

indenfor el og køl til private og virksomheder.

Intelligente elinstallationer

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook