MånedsAvisen - Januar - 2024

MÅNEDSAVISEN

Januar 2024 5. årgang

- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

1600 nye kvadratmeter i Hesselager

Ny sognepræst i OureVejstrupLundeborg

MÅNEDSAVIS

Læs mere på side 4

Foto: Marianne Tolstrup

Læs mere på side 3

Foto: Marianne Tolstrup

-for Gudmekongens Land & Skårup!

Lakkendrup:

Moselund Økologi

-Opskriften på det gode liv

Foto: Marianne Tolstrup

Morten og John

Læs på side 10

Den 3. januar 2024 - åbner jeg dørene for klienter Booking af tid på telefon eller mail

stilbud Opstarftor 45 min. kr. 250,g-isk massage Fysiur

Træpiller, brænde og RUF briketter i højeste kvalitet, leveret hvor du ønsker med mobiltruck! Mængderabat ved merkøb (også hele læs)!

ALTID gode priser!

Bestil på vores webshop: Hvenemosevej 17, 5874 Hesselager · Mobil: +45 53 78 41 15 E-mail: kontakt@klinikbodyzone.dk

HESSELAGERENERGI.DK

62 25 35 10

HVER MANDAG OG TIRSDAG

1 l. First price Mini, let eller skummetmælk

8

95

Østergade 66, 5874 Hesselager

Åbningstider: Man.-fre. 7-20 - lør. 7-20 søn. 7-20

2

MÅNEDSAVISEN

5. Årgang

Leder

MånedsAvisen tager ved årsskiftet fat på den 5.årgang.

Det er således fire år siden, at den første udgave kom på gaden. Dengang var Avisen på syv sider, og nu ligger vi fast på femten. Avisen udgiver ikke sig selv, og jeg er stolt af at kunne sige at MånedsAvisen stab stadig udvides i takt med Avisen. Der er syv personer på listen af skribenter og p.t. to faste klummeskribenter. Derudover har vi en fast fotograf, tre distributører, en regnskabskyndig, en redaktion og en grafiker, som er den eneste der aflønnes. Alle andre er frivillige.

Frivillig er også avisens bestyrelse, som består af syv kompetente personer, som sætter den indholdsmæssige og økonomiske ramme for MånedsAvisen.

Det er vores absolutte fornemmelse, at Avisen bliver godt modtaget i landsbyklyngen, og at den havner i mange hjem derude. Vi får mange rosende ord og tak for dem. Vi modtager altid gerne gode ideer til indhold, og færdigskrevne indlæg er altid velkomne.

Avisen kunne ikke eksistere uden en solid opbakning fra vores lokale erhvervsliv og foreninger, som støtter avisen økonomisk gennem annoncer.

Hvad bringer 2024?

Avisen skal stadig være den, der binder landsbyklyngen sammen ved at fortælle de gode historier fra området.

Vi vil meget gerne fortælle om både formelle og uformelle fællesskaber, og vi lægger vægt på at komme ud i alle hjørner. Vi dækker selvfølgelig også markante

- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

MÅNEDSAVIS -for Gudmekongens Land & Skårup!

begivenheder, som har interesse for hele klyngen. I 2024 glæder vi os til at berette om 100-års jubilæet i Gudme sangkor og indvielsen af det nyrenoverede Vejstrup Forsamlingshus. Vi skal stadig følge varmeplanerne i Lundeborg og byfornyelsen i Hesselager og de nye projekter, som borgerbudgettet skyder i gang. Og så er der endelig alt det, som endnu ikke har nået redaktionen ører.

Små hverdagshistorier Graver i 25 år.

I januar 2024 har Torben været ansat som graver ved Hesselager kirke i 25 år. Stort tillykke til Torben. Hvad kan vi sige om Torben? Omhyggelig, hyggelig, hjertelig, punktlig, dygtig. I Torbens daglige virke udviser han stor empati, altid klar med hjælp og gode snakke.

Stort tillykke til Torben med jubilæet.

Jubilæet markeres i kirken d. 7. januar.

Vi fortsætter samarbejdet med vores klummeskribenter. William Fibæk Mikkelsen fortætter med at gøre os kloge på haven og naturen på sin egen finurlige og hyggelige måde, og Mads Dreyer har meget mere på hjerte i Klimaklummen, hvor han lægger vægt på at gøre klimaspørgsmålet til en god nyhed med mange muligheder.

Rigtig Godt Nytår til alle

Et af Hesselager bys største og flotteste træer måtte lade livet, da stormen Pia rasede.

Til alt helt lagde den sig forsigtigt ned uden at ramme hverken levende væsener eller bygninger.

MånedsAvisen vil hermed ønske alle nuværende og kommende læsere et rigtigt godt nytår.

Også et Godt Nytår til jer i erhvervs- og foreningslivet, der gennem jeres annoncer holder hjulene i gang på avisen, og dermed giver jeres støtte til lokalsamfundet.

Vi glæder os til det fortsatte samarbejde.

Men hvad skal der ske med den flotte og smukt forgrenede stamme. Kan vi give den et nyt liv? Som legeredskab? Kunst?

Borde/bænke? Ideer modtages gerne på: pia.skovshoved@gmail.com

Og sidst men ikke mindst Godt Nytår til alle jer, der bidrager til avisen ved at lægge frivillige kræfter i projektet.

Vi glæder os til sammen med jer at lave en endnu bedre avis i 2024.

RED.

Annoncering i MånedsAvisen 2024

MÅNEDSAVISEN - for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

Næste MånedsAvis udkommer Udgivelse tirsdag d. 6. februar 2024 Deadline tirsdag d. 30. januar 2024

MÅNEDSAVIS -for Gudmekongens Land & Skårup!

Januar kodeord: Barselsbesøg

Der er ikke mange steder man oplever faldende priser, men i håb om at lokke især mindre foreninger til at bruge MånedsAvisen til annoncering af f.eks generalforsamling mm, har bestyrelsen vedtaget at nedsætte priserne for de mindste foreningsannoncer.

Det er stadig gratis for foreninger at annoncere med enkeltstående kulturbegivenheder på siden Kultur i Klyngen.

MånedsAvisens primære formål er at styrke fællesskabet i landsbyklyngen. Derfor gælder det for avisen om at få mange og helst alle med. På den baggrund vælger vi nu at give de billigste annoncer endnu et nyk nedad.

Alle annoncepriser kan findes på hjemmesiden ”Gudmekongens land” (Scan QR-kode)

En generalforsamlingsannonce med tid og sted og kort tekst kan nu indrykkes for 300 kr. ex moms.

Priser på virksomhedsannoncer er uændrede i 2024

Få flere oplysninger på redaktionen: redaktion@maanedsavisen.dk eller på 24638183

udkommer den første MÅNEDSAVISEN MånedsAvisen tirsdag i hver måned og henvender sig til - for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

MÅNEDSAVIS

Udgiver: MånedsAvisen udgives af foreningen MånedsAvisen -for Gudmekongens Land & Skårup!

Gudmekongens Land.

Tryk: OTM Avistryk, Ikast Oplag 8.100 Erhvervsmæssig affotografering af bladets redaktionelle Tekst, billeder og annoncer er ikke tilladt. Avisen påtager sig intet ansvar som følge af fejl i tekst og annoncer.

Landsbyklyngen Gudmekongens Land

Avisen er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Avisen er et non-profit projekt, som bortset fra layout og trykning produceres og distribueres af lokale frivillige kræfter.

Se elektroniske udgaver af avisen på www.DenLilleAvis.dk - Scan QR-kode

Ansvarshavende redaktør Fotograf Pia Skovshoved Marianne Tolstrup Tlf. 2463 8183 redaktion@maanedsavisen.dk

Distributionsansvarlig Mogens Stampe

Grafik/produktion Stefan Harboe Andersen dtp@DenLilleAvis.dk

Gudmekongens Land

Januar 2024

”En præst skal være synlig i landsbybilledet…

Heike von Münchow. Ny præst i Oure-Vejstrup- Lundeborg Præstegerningen handler om meget mere end at forkynde biblens tekster om søndagen fra prædikestolen.

At være præst er en livsstil, der udfolder sig fra kl. 00.00 om morgenen til kl. 00.00 om aftenen, hver eneste dag.

Præsten skal være synlig i landsbybilledet og tilgængelig lige netop, når folk har brug for det. Sådan er det i hvert fald, hvis man spørger Oure-Vejstrup-Lundeborg sognes (OVL) nye præst Heike von Münchow. Jeg mødtes til en snak med Heike om hendes nye embede, om hvordan det har været at ankomme til de tre små landsbysogne og om hvilke tanker hun har gjort sig om det at være præst ved OVL.

En udtryksfuld kosmopolit er landet

Juletravlheden er over os alle, og derfor mødes jeg med Heike via et videoopkald i forbindelse med dette interview. Selvom vi befinder os på forskellige matrikler og sidder bag hver vores side af en computerskærm, så lader det sig ikke skjule, at Heike er en kvinde med store armbevægelser, og gestikulerer og udtrykker sig energisk med både krop og ord. Der er liv og gnist i Heikes øjne, og det er ikke ord hun mangler. Måske hænger det sammen med Heikes mangefacetterede væsen, og at hun er en kvinde med et bredt og diverst erfaringsgrundlag. Heike har nemlig både flere forskellige indlands, - og udlands bopælsadresser, forskellige uddannelser og meget forskelligartede jobs med i bagagen. Lige fra håndværksbogbinder til underviser i folkeskolen og på teologistudiet. ”Jeg er lidt af en kosmopolit. Jeg er født og opvokset i Tyskland. Som 6-årig havde jeg besluttet, at jeg engang skulle flytte til Danmark. Før jeg for alvor slog mig ned i Danmark, så var jeg også lige et smut i

Canada og i Californien. Da jeg senere havde fundet min mand i Danmark, så blev det til, at vi måtte rejse til Nordnorge, for det var der, hans arbejde var. Så boede vi i Tromsø i knap 10 år.

Fra Tromsø gik det videre til Namibia i Afrika.” Heike har også boet på Langeland, hvor hendes yngste datter er født, og senest har hun boet i Stenløse på Sjælland. At komme rundt omkring i verden og have haft mange forskellige typer jobs har lært Heike meget om forskellige mennesker og systemer. ”Og dét er godt at tage med som præst!” som hun siger.

Endelig landet på den rette hylde

For Heike har det egentlig altid været et ønske at læse teologi og blive præst. Kristendommen har også været nærværende i hendes opvækst. Men det tog sin tid, inden Heike besluttede sig for endelig at realisere drømmen om at blive præst. ”Jeg kommer fra en baggrund, hvor der var blandede signaler angående teologi. På min fars side var der faktisk mange præster. Han skulle egentlig selv have været præst. Det havde min farmor ønsket sig. Men det var i en tid, hvor DDR fandte,s og hvor teologi, religion og præster ikke var det mest ønskede. Så min far læste fysik i stedet for. Han sørgede dog for, at mig og min bror blev sendt til børnegudstjeneste, og det var forventet, at vi måtte aflægge rapport om hvad vi havde hørt og lært, når vi kom hjem. Jeg kom på kristen kostskole, hvor den her tanke om at arbejde med teologi første gang meldte sig. Det var en tid, hvor kvinder gerne måtte læse teologi, men det var ikke velset, at kvinder skulle være præster. Det ændrede sig heldigvis senere hen. Da jeg kom til Danmark, tog jeg studentereksamen, og

der kom tanken, at det ville være dejligt at være præst.”

Det var dog først meget senere og i forbindelse med, at Heikes ældste datter næsten var kommet igennem sit teologistudie, at Heike tænkte, at det var nu eller aldrig, hvis hun selv ville læse teologi: ”Jeg besluttede mig en juleaften, og da semestret startede, sad jeg på skolebænken.

Det er ca. 4 år siden nu.”

Der er ingen tvivl om at Heike nu endelig er ’landet på den rette hylde’, som en af hendes venner også udtrykte det i forbindelse med Heikes nylige ordination. ”Som præst kan man fordybe sig i tekster, og så kan man formidle indholdet og på den måde gøre noget for andre mennesker. Hvis vi tager det kristne budskab, så handler det jo netop om, at være der for hinanden, at værne om hinanden, støtte hinanden, hjælpe hinanden, og det kan en præst være rigtig god til at formidle. Præsten kan åbne op for at mennesker kan gøre noget for hinanden. Det synes jeg er fantastisk. Og så er der alt det sjælesørgeriske arbejde, der følger med præstegerningen. Det er noget jeg også godt kan lide” siger Heike.

Bullerby-drømmen

Da jeg spørger Heike, hvilke tanker hun har gjort sig om det at være præst i tre små landsbysogne, så lyder det prompte ”Jeg har aldrig ville være bypræst. Jeg skal ud på landet, hvor jeg kan sige goddag til Fru Hansen.” Hun henviser til sin svigerfar, der var landsbylæge og kendte hver og en af sine patienter. ”Sådan kan det også være som landsbypræst” siger Heike smilende. Derfor skal man heller ikke blive overrasket over at se hende spadsere flittigt rundt i byen og hilse på ”Gud og hver mand!”

Følelsen af at være ’landet på rette hylde’ er Heike kun

blevet bestyrket i, med den hjertevarme velkomst hun har fået ved OVL. Det fællesskab, Heike har oplevet at træde ind i, er noget af det hun vil forsøge at værne om, styrke og fortsat opbygge som præst. For en landsbypræst har ifølge Heike en særlig opgave i at skabe et velfungerende sogn, hvor folk kender hinanden og kan stole på hinanden. ”Det er sådan lidt en Bullerby-agtig drøm. I Bullerby stod alle døre åbne og alle børn var velkommen alle steder. Det er meget idyllisk, men det er lidt den tanke, jeg har. Vi har i landsognene en opgave i at lære hinanden at kende.

Hvor mange landsbysamfund har man ikke, hvor folk bor dør om dør uden at kende hinanden, og hvor folk kan ligge døde, uden at nogen bekymrer sig om det!”

Når Heike beskriver sin vision for sit embede som præst ved OVL, så peger hun netop på det forhold, at kirken skal skabe rammer og rum for, at landsbyfællesskaber kan gro. Børneinstitutioner og skoler må gerne opdage, at ”hallo, der er en præst på Oure bakke!”. For når børn og familier får mulighed for at vokse op med bevidstheden om, at der er en kirke, og at kirken kan bruges på mange forskellige måder, så er det noget, der kan være med til at styrke fællesskaber og fastholde folk i landsbyerne. Selvom det er en langsigtet og omfattende vision, så håber Heike i det mindste på, at hun, den dag hun går på pension, kan overlade et velfungerende sogn til sin efterfølger, og har gjort hvad hun kunne, for at få kirken ud til folket: ”Jeg blev engang spurgt ’hvad vil du gøre for at få flere folk i kirken?’

Jeg var helt forvirret over spørgsmålet, og så sagde jeg, at jeg tror egentlig mere jeg vil arbejde på at få kirken ud til folket. For det er det kirken skal.”

Se hvad der vokser frem i din nye have, inden du rydder den

At (gen)opbygge et velfungerende sogn kommer dog ikke til at ske ved hjælp af nye og opsigtsvækkende tiltag den første tid, for Heike vil først og fremmest sørge for at tage sig tid til at lære de tre små sogne godt at kende.

Hun vil finde ud af, hvilke behov borgerne har, hvilke traditioner der findes, og hvilke der måske er gået tabt sammen med den senere tids præsteudskiftninger i OVL ”Det er lige som at overtage en ny have. Der findes nogle mennesker, der overtager et hus med en have fra

3

Af Tascha Brandt Schøsler Fotograf: Marianne Tolstrup

andre, de overtager måske haven i efteråret, og hvad er det første de gør? De henter en gravko og vælter hele haven! De har en forkromet idé oppe i hovedet om, at ’min have skal se sådan og sådan ud’. Det er frygteligt. Så vent dog mindst et års tid, så du kan se, hvad der vokser op i din have! For haven ser jo anderledes ud om foråret, end den gør om efteråret.

Sæt dig tålmodigt ned og se på, hvad det egentligt er, der vokser frem. Sådan har jeg det med, hvordan jeg overtager disse sogne. Jeg vil prøve

at stikke en finger i jorden og se, hvad folk har behov for her, og hvordan kirken kan tilbyde et rum for det.”

Og det kræver åbenhed at kunne læne sig tålmodigt tilbage for blot at observere, lytte og lære. Og åbenhed er et netop et nøgleord for Heike. Måske netop derfor håber Heike også så meget på, at menigheden i OVL opdager, at hos Heike står husets bagdør altid åben, og at her kan man altid blive mødt af et smil, åbne arme og lyttende ører.

4

MÅNEDSAVISEN

5. Årgang

Globalt firma i landsby

- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

Af Finn Bønnelykke Fotograf: Marianne Tolstrup

MÅNEDSAVIS -for Gudmekongens Land & Skårup!

Filterfabrikken C. C. Jensen i Svendborg/Hesselager laver stor udvidelse Faktisk er de verdens førende filterproducent indenfor deres egen niche, og nu udvider C. C. Jensen bygningsmæssigt i Hesselager og personalemæssigt i Svendborg.

1600 nye kvadratmeter i Hesselager skal øge produktionen af filterindsatser samt nye filtersystemer, der produceres i Svendborg.

simpel, forklarer produktionschef Christian Hallberg Jensen, sønnesøn af grundlæggeren Carl Christian Jensen. - Tidligere blev olien i skibets dieselmotor renset i en energislugende centrifuge. Men CCJ-ideen er filtre med indsatser af cellulose, som renser og returnerer olien til genbrug.

Efterspørgslen vokser nemlig meget stærkt. I Hesselager kører de p.t. i fireholdsskift 134 timer i ugen plus 12 timers overarbejde de uger, hvor det lykkes.

Og metoden sparer dokumenterbart olie, energi, luftforurening og slitage på maskinerne.

Produktionen i Svendborg af selve filtrene vokser samtidig med en tocifret vækstrate årligt i firmaet, fordi efterspørgslen er stor især i skibene på verdenshavene.

Og alt sammen skyldes det en lykkelig tilfældighed.

Firmaets grundlægger, Carl Christian Jensen sejlede som maskinmester, da olie fra et rør i maskinrummet dryppede ned på hans hånd. Men hvad pokker? Det var klar, ren olie, ikke sort olie, som man skulle forvente fra rørene. OK!! Jamen hov! Olien var sivet ned gennem isoleringsmassen i loftet, såeh.....

Nu skal der lige løftes på plads. Lennart Hermansen er styrmand.

Ideen til filtre med cellulose a la isoleringen var født sidst i 1940’erne, og i 1953 startede han op som selvstændig med det, der senere blev en af Sydfyns største erhvervssucces’er.

- Opskriften er for så vidt

Produktionschef Christian Hallberg Jensen foran filterindsats.

Ideen til det hele kom da farfaren fik oliedryp på hånden

Filtersystemerne bruges også i f.eks. vindmøller, industri og kraftværker. Takket være den cellulose, som Christian Hallberg Jensen forventer vil afløse plastic generelt globalt. Og cellulose vil kunne gøres lige så stærk som nutidens kulfiberstænger.

I Hesselager tørres cellulosen af damp fra træpiller, og fremtiden hedder varmepumpedrevne processer med grøn strøm. Og måske kan der blive genbrug af oliefiltrene til biogas-produktion – men det ved vi ikke endnu.

Robotter - plus og minus Nutiden er robotter. Den første fra 2005 erstattede 9 medarbejdere. Men samtidig forbedrede den konkurrenceevnen.

- Er der robotfrygt hos de ansatte i dag, spørger Månedsavisen den lokale produktionschef Jakob Jørgensen.

- Nye robotter i nybygningen

i Hesselager bliver så effektive, at produktionen vokser stærkt, men antallet af faste medarbejdere, ca. 40, forventes ikke væsentligt ændret.

OK. Nogle medarbejdere vil spørge, hvad den ny afdeling betyder for mig? Nogle vil være stærkere i det traditionelle arbejde end i det at sty-

re et automatisk anlæg, siger Jakob Jørgensen.

I Svendborg vokser produktionen ligeledes voldsomt, også personalemæssigt, men arbejdet med at svejse og montere filtersystemerne kan ikke automatiseres i samme grad som i Hesselager.

Fakta om C. C. Jensen Årsresultat i 2022: 48 mill kr.

Resultatet for 2023 foreligger ikke, men ny betydelig vækst ventes, inclusive i medarbejdertallet.

Medarbejdere: Ialt 250 heraf 108 timelønnede incl. Hesselager plus 13 salgskontorer verden rundt. (Antal medarbejdere her 110) Bestyrelsesformand Carl Åge Jensen er far til Christian Hallberg Jensen og hans to brødre Henrik og Søren Hallberg Jensen, som også arbejder i virksomheden. Administrerende direktør er Stig Due. Christian Hallberg Jensen ejer 40 pct. af aktierne i den familieejede virksomhed.

Firmaet laver også skibsvinduer og har et metalstøberi i Svendborg.

C. C. Jensens filosofi

- Hvad er C. C. Jensens filosofi?

- Vi havde engang en bestyrelsesformand, som sagde: Det er ingen privat sag at drive en privat virksomhed, siger Christian Hallberg Jensen. - Og det er så rigtigt. Vi opererer i et samfund.

Vi giver en del sponsorater til lokalmiljøet, fordi det føler vi et ansvar for. Vi vil gerne have, at lagkagen bliver større her på hele Sydfyn, og et godt renomme får gode folk til at søge arbejde hos os.

Vi vil også være med til at sikre, at der er arbejdskraft i fremtiden. Og dermed bl.a. sikre, at der er faguddannelser på de tekniske skoler.

Jakob Jørgensen: - Det giver tit lang transport at have job her i Hesselager, og afstanden afholder måske nogen fra at søge job hos os. Men vi har et superbrand og fine arbejds- og lønforhold i hele den pakke, vi tilbyder medarbejderne, så det er ikke noget problem.

Og vi har PLADS til at udvide her, modsat i Svendborg, så vi vil også være her om 30-40 år.

Vi er en global virksomhed, lokalt forankret, og antallet af ansatte kan opgøres på flere måder. Men vi har 60-65, som har deres daglige gang her hen over ugen.

Helle Skov har styr på cellulosefiltrene hos C.C.Jensen Hesselagerfabrikkens daglige leder Jakob Jørgensen: Nogle medarbejdere vil være mindre stærke til at styre et automatisk anlæg der arbejder med disse cellulosefiltre.

Et fedt sted at arbejde

Sanne Damm fra Lunde ved Stenstrup, som har været 16 år hos C. C. Jensen i Hesselager, siger: - Det er et fedt sted at arbejde.

Det er altså et knaldgodt firma. Vi er ligesom en familie, hvor alle er lige.

Mange siger, at vi får en god løn, og det er også derfor, jeg er her. Jeg er alene med eget hus, og kan alligevel klare økonomien. Jeg var væk i halvandet år som kørelærer, men vendte tilbage, fordi vi har det godt her.

Nu, hvor vi udvider, bliver vi udfordret. Det er ikke bare samlebåndsarbejde, hvor f.eks. Jakob siger BUM, sådan skal I gøre!

Nej. Vi skal tværtimod også tænke selv, og har vi en ide, der kan gavne arbejdsprocessen, f.eks. indenfor CO2 eller sparer vi penge med en ide, så får vi en pengepræmie.

Alt i alt et fedt sted at være!

Gudmekongens Land

Januar 2024

5

Gudme danner ramme om Saara Hernes kunst og forfatterskab

Saaras bryder tabu omkring svær fødselsdepression Saara Hernesniemi-Lindemann (kunstnernavn Saara Herne), har en historie, som hun gerne vil fortælle os. Saara er kunstmaler og maler primært figurativ abstrakt ekspressionisme.

Det tema hun beskæftiger sig mest med er naturen og klimaforandringer og hun anses primært som klimakunstner.

ikke sove i flere måneder, og havde enormt mange negative tanker omkring at føle sig som en dårlig mor.

Men noget af det terapeutiske arbejde bestod bl.a. i at male malerier, selvportrætter, som skildrer den svære - og sårbare -, og ikke altid idylliske rolle som mor. Et tabu, som hun forsøger at bryde igennem kunsten.

Derudover skrev Saara dagbogsnotater. Dette også som en form for terapi, da hun på den måde kunne komme af med mange af de negative og svære tanker, som hun gjorde sig omkring moderskabet – forældreskabet - ja, livet generelt.

Efter fødslen af sit fjerde barn blev Saaras kunstneriske udtryk dog drastisk ændret. Hun blev nemlig pludselig ramt af en svær fødselsdepression og havde svært ved at overskue hverdagen. Selv simple ting blev uoverskuelige. Hun kunne

Disse malerier og dagbogsnotater er nu blevet til en bog, som bliver udgivet igennem Forlaget Afart, og Saara føler, det er et enormt vigtigt budskab at komme frem i lyset med - at livet som mor kan være hårdt (og ja, også som mor til 4!), og at alle kan rammes af en fødselsdepres-

sion. Saara vil være med til at bryde tabuet, skabe fokus på emnet og tale åbent om det; og forhåbentlig hjælpe andre ”for man behøver ikke have en fødselsdepression for at relatere sig til teksten eller billederne. Blot dét at være menneske er nok”

Forlaget Afart skriver

Glæden ved familieforøgelse kender de fleste, men når glæden bliver til en fødselsdepression, taler vi ikke så meget om det. I denne hudløst ærlige dagbog bliver der sat ord på alle tanker og følelser.

Alt det vi kan være flove over, alt det grimme, frustrationer, magtesløshed og selvhad. Selv uden at have haft fødselsdepression kan man genkende de tanker og magtesløsheden, der kan komme, når vi bliver forældre.

Saara Herne fandt vejen igennem det med god hjælp af både de nære og fra professionelle. Bogen er prydet med Saraas egne fantastisk ærlige kunstværker, som blev til i den periode, fødselsdepressionen havde fat i hende

Saara Hernesniemi-Lindemann

HUSK! GÆLDER FRA 02. TIL 31. JANUAR FISKEMARKED

Rogn, Sardiner, Makrel, Tun eller Torskelever.

Flere varianter. 75-150/ 110-200 g.

Max. kg pris 160,00.

12

00

GESTUS PIZZA

Pr. Dåse

RYNKEBY GODMORGEN ØKOLOGISK JUICE Flere varianter.

850 ml.

Literpris 23,53.

20

00

(+ pant)

ke Pr. Flas

Flere varianter. 350-355 g.

Max. kg pris 51,43.

Frost

Pr. Stk.

18

00

ARLA PROTEIN DRIK ELLER PUDDING Flere varianter. 200 g 500 ml. Kg pris 60,00 Literpris 24,00

Pr. Stk.

Der tages forbehold for leveringssvigt, afgiftsændringer, billed- og trykfejl.

Østergade 66, 5874 Hesselager

Åbningstider: Man.-fre. 7-20 - lør. 7-20 søn. 7-20

12

00

6

MÅNEDSAVISEN

5. Årgang

- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

HfS Retro-& Genbrugsbutik Åbner lørdag d. 6. januar 2024 kl. 10-14

på Langgade 18, Hesselager (Printzlaus gamle butik) HfS serverer kaffe og kage på åbningsdagen.

Kom og gør et godt genbrugskup og støt samtidig HfS` kultur- og børne/unge-aktiviteter Åbningstider i januar: lørdag d. 6. kl. 10-14 onsdag d. 10. kl. 10-12 lørdag d. 13. kl. 10-14 onsdag d. 17. kl. 12-14 ørdag d. 20. kl. 10-14 onsdag d. 24. kl. 14-16

MÅNEDSAVIS ÆldreSagen Svendborg-Gudme er klar med program for ”Syng med os” i 1. halvår 2024 -for Gudmekongens Land & Skårup!

Efter en stor succes med ”Syng med os” arrangementerne med Arne Ploug og Henrik Jørgensen og flot deltagerantal ved 10 arrangementer i Menighedshuset i Gudme i hele 2023, er vi nu klar til at fortsætte ”Syng med os” aktiviteten i 2024.

Det er lykkedes at få Maj-Britt Nicolajsen fra Hesselager til at stå for tre ud af

seks arrangementer. Maj-Britt arbejder til daglig med musik for ældre i Nyborg kommune, og hun er altid garant for at skabe glæde og hyggelig stemning. Hun vil sikkert også udfordre deltagerne med lidt nye toner. Arne Ploug og Henrik Jørgensen vil stadig stå for sange og fortællinger hver anden gang, og dermed får vi skabt et godt mix og en god variation i sangeftermiddagene.

Følgende datoer er planlagt i næste 1. halvår af 2024: Alle eftermiddage afvikles fra 13.00 – 15.30 i Menighedshuset Kirkegade i Gudme Tirsdag 16. januar: Arne Ploug og Henrik Jørgensen Tirsdag 20. februar: Maj-Britt Nicolajsen Tirsdag 19. marts: Arne Ploug og Henrik Jørgensen Tirsdag 16. april: Maj-Britt Nicolajsen Tirsdag 14. maj: Arne Ploug og Henrik Jørgensen Tirsdag 11. juni Maj-Britt Nicolajsen og hendes far Torben Nicolajsen fra Kværndrup.

HESSELAGER FORENEDE SPORTSKLUBBER H. F. S.

ÆldreSagen Svendborg-Gudme glæder sig til arrangementerne, der har forløbet rigtig fint i 2023 med et deltagerantal på 45-50 medlemmer pr. gang både fra lokalområderne i gamle Gudme Kommune og fra Tved og Svendborg. Vi mødes i Menighedshuset i Gudme, som er et velegnet lokale med gode parkerings-

På genbrugs-gensyn Hesselager forenede Sportsklubber (HfS)

forhold. Og så er det et hus med klaver.

Vi synger mest fra Ældresagens sangbog som rummer årstidens sange og andre almindelig kendte og populære syngmed-sange.

Det koster 75 kr. for medlemmer af Ældresagen og 85 kr. for ikke-medlemmer at deltage. Med i prisen får man 2 stk. smørrebrød, en ostemad og kaffe og småkager. Drikkevarer kan købes. Vi har været nødt til at hæve priserne lidt p.g.a almindelige prisstigninger. Arrangementet skal blot løbe rundt, og vi prøver at holde priserne der, hvor alle kan være med.

Billetsalg til arrangementerne foregår fra ÆldreSagen´s kontor Teatergade 3 i Svendborg og fra 1. februar fra det nye kontor ”Kvægtorvet” Frederiksgade 8, Svendborg.

Billetter kan også bestilles telefonisk på tlf. 6280 0818, samt on-line på ældresagens hjemmeside: https://www. aeldresagen.dk/lokalafdelinger/svendborg-gudme

Som kontaktpersoner og ansvarlige fortsætter Minna Bøgebjerg og Preben Juhl Rasmussen.

Lad os danse om noget andet På Lundeborgs facebookside florerer fra tid til anden billeder, som borgere i vores lille by har fundet i gemmerne. Billeder af byen og havnen med en lille flåde af stolte fiskekuttere, som dagligt drog ud i bælterne omkring Fyn og halede dagens fangst med hjem.

Ja, der var ligefrem tale om en fiskeindustri, som nu blot er gulnede minder og erstattet af levering fra Dansk Fiskelogistik, som pr. lastbil medbringer torskefisk fra Norskehavet og den allestedsnærværende opdrættede laks.

John Mogensens sang ”Der er noget galt i Danmark” fra 1971 rammer desværre præcist midt i den naturvidenskabelige skive. For ”der er ingenting at hente, en industri har fyldt åen op med skidt og lort.”

Overfiskeri og kvælstofudledning i den økonomiske udviklings navn har i 50 år trumfet regulering og lovgivning og gjort kål på livet og fødegrundlaget i de indre danske farvande.

Uanset hvor store fiskenet og kvoterne bliver, kan vi ikke fange meget, for der er knaphed på ressourcerne.

Tidligere økonomisk overvismand Peter Birch Sørensen har netop til Information udtalt:

”Vi må forstå, at økonomien er et undersystem indlejret i naturen, og at det sætter grænser for væksten.”

Fremgangsmåde

Æv, betyder det så, at festen er forbi?

Duxell svampeblanding

Næh! Vi kan bare danse om noget andet. For de fleste har, hvad de ska’ ha’!

Men vi skal bruge en opskrift og lidt gåpåmod – så kan vi fx få Beet Wellington til festen i det nye år.

Kog rødbeder og smut dem. Smør dem op med dijonsennep. Lad dem hvile, mens de trækker smag.

Steg champignon, løg, hvidløg og timian under omrøring på panden. Sauter til al væden er helt fordampet. Lad svampeblandingen køle af på en tallerken og et stykke køkkenrulle, som kan suge evt. overskydende væde, der kommer når det køler af. Når det er kølet lidt af, dup for ekstra væde og kom trøffel i svampeblandingen.

For alt, der er pakket ind i butterdej, er bare lækkert. Så i stedet for at pakke en laks, en oksemørbrad eller en svinemørbrad i butterdej, bruger vi en lang rødbede, og således indhenter husholdningsøkonomien og smagssanserne det forsømte.

Bag pandekager

Beet Wellington

Butterdejsindpakning

Tid i alt: 1 time 30 min.

Arbejdstid: 60 min.

4 pers.

Ingredienser • • • • • • • • • • • •

2 lange rødbeder eller flere lidt kortere 1 spsk. dijon sennep 300 g champignon, finthakket 2 løg finthakket 2 fed hvidløg, finthakket 1 tsk timian, tørret trøffel, eller trøffelolie 300 g butterdej 1 æggeblomme Derudover salt sort peber, friskkværnet

Kom et stykke film på køkkenbordet og fordel pandekager på filmen, så hvert stykke ligger en cm ind over det næste. Fordel svampeblandingen derpå i et ensartet lag. Læg rødbeden på, rul den sammen til en pakke og luk enderne. Filmen omkring pandekagen bruges som hjælpemiddel til at få pakken flot og ensartet og fjernes derefter.

Rødbede pakket ind i svampe og pandekage skal nu pakkes ind i butterdej. Lukningen skal være i bunden og placeres på et stykke bagepapir, sørg for, at den er lukket godt hele vejen rundt – men sørg endelig samtidig for, at der ikke bruges for mange lag af butterdej.

Pensl først med æggeblomme og skær derefter ridser eller udsmykning i butterdejen for en flot servering.

Bagning

Kom en plade i ovnen og varm den op til 200 grader, alm ovn, eller et stort ovnfast fad, som varmes op i ovnen. Bages ca. 25-30 min.

Mads Dreyer er professionsbachelor i sundhed og ernæring og leder af spisehusene på Skolerne i Oure

Gudmekongens Land

Januar 2024

7

Få specialtilpassde stole fra Farstrup hos Danbo Møbler

Plus 5910 & 5990 Design: Hans J. Frydendal MDD

Multiplus 5040 Design: Hans J. Frydendal MDD

Applaus stol m/ skammel Priser fra: Stof: 9.995,Læder: 11.995,-

Få gratis & uforpligtende besøg af vores stolebus i eget hjem.

Applaus 5610 & 5699 Design: FF Design

AN ANDERS Salg Sal

Tlf: 62 25 16 33

Nobel 8900 Design: Ole Tornøe Olesen

8

MÅNEDSAVISEN

5. Årgang

Brænderup Brænderup er et lille landsbysamfund bestående af en halv snes husstande beliggende tæt op mod kommunegrænsen til Nyborg med Glorupskovene mod nord og kommunegrænsen mod vest til Faaborg Midtfyn Kommune.

Det er herligt at konstatere, at også dette lille samfund er det allerbedste sted at bo – for alle dem, der har valgt at gøre det – i al fald så længe man er rask og rørig og har kørekort og bil.

Bent fra Brænderup

Bent Elgaard Petersen har boet i Brænderup i 62 år fra 1940-2002, og han har virkelig været glad for det og føler stadig en tilknytning til stedet efter at have boet i sit dejlige hus i Gudbjerg i godt 20 år.

Hans forældre købte gården, Søndergaard i 1926, så her blev Bent født og voksede op som den yngste i en søskendeflok på 4 drenge. Han synes, han havde en dejlig barndom på gården med høns, grise og køer med ”det frie liv” på landet, selv om det også var forbundet med meget fysisk arbejde. Der

gennem 80 år – ildsjælene brænder stadig - for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

MÅNEDSAVIS -for Gudmekongens Land & Skårup!

var kun 3 drenge og 1 pige i Brenderup, da Bent var barn, og de legede en del sammen.

Han husker, at der var pølsegilde og andre sammenkomster for de voksne, men ikke rigtigt noget, der involverede børnene.

bl.a. på Stubbendrup under Ravnholt, men han var bare 20 år gammel, da forældrene gerne ville afhænde gården til ham, og den opgave og det ansvar tog han på sig og gik i gang.

Skole og uddannelse

Han nåede at drive sit landbrug i godt 40 år og oplevede en del forandringer undervejs i takt med den udvikling, der har præget hele vores samfund. Han byggede til og forbedrede gårdens bygninger hen ad vejen, og på et tidspunkt solgte han køerne og specialiserede sig i arbejdet med slagtesvin.

De første skoleår tog Bent på den daværende Ellerup Friskole, men han husker, at hans 7 år ældre bror engang kom hjem på besøg og udtrykte bekymring for, at Bent vist var ”lidt bagefter skolemæssigt”. Bent mener, at det nok var årsag til, at hans forældre derpå besluttede, at han skulle skifte til Haahrs Skole i Svendborg.

Det blev dog kun til 7 år i alt, for som Bent selv udtrykker det: ”Jeg var ikke ret glad for at gå i skole, og jeg gjorde heller ikke så meget ved det.

Det har jeg nu fortrudt mange gange siden, men…” Han fortæller, at han efterfølgende har suppleret lidt med mere dansk og matematik, da han var soldat, og da han gik på landbrugsskole i Dalum. Bent funderer lidt over, at han egentlig aldrig kom så langt omkring som ung. Han var ude at tjene et par steder

Forandringer

Går vi tilbage til Bents barndom, kan han pege på meget, der er forandret siden da.

Bent kommer i tanker om en biltur til familie på Nordfyn, hvor hans far stammede fra. Det var lige efter krigen, hvor forældrenes bil havde været klodset op. Efter en tur til mekanikeren var de klar til at tage af sted, men godt de havde fodermester, for det var en tur, der krævede overnatning. Turen tog mindst 3 timer hver vej på de 15 år gamle dæk. De havde to reservedæk med, men de måtte også lappe et par gange undervejs, for de nåede at punktere hele 5 gange på turen. Siden dengang er der sket rigtig meget.

alt. Bent fortæller, at Holger købte et lille hus nær Søndergaard i 1937 sammen med sin kone. Her havde de et par køer, selv om de ikke havde meget jord. I stedet stod Holger om sommeren op ved 4-tiden om morgenen for med le at slå græs af vejkanterne til foder for dyrene. Bent mener, at der var to husmænd, der deltes om alle Brænderups vejkanter, som de fik lov at slå mod en årlig afgift på 1-2 kroner.

Holger først nåede at stifte bekendtskab med, da han efter 6-7 år på pension flyttede til Hesselager. Her fik Holger et langt otium, idet han først døde som 107-årig, og man mærker, at Bent synes, det var velfortjent. Holger var heldigvis frisk til det sidste, og Bent har holdt kontakten med ham alle årene. Han viser mig adskillige eksempler på meget fine håndarbejder, som Holger har lavet og givet ham gennem årene.

Efter Holgers morgentjans kunne han så møde ind hos Bent på gården kl. 7 og gå i gang med arbejdet der.

Holger har fortalt Bent om de hårde vintre, hvor han arbejdede i Glorupskoven.

Der var knaphed på brænde, så Holger var med til med håndkraft – økse og kiler – at skaffe brænde fra stødene fra de fældede træer. Efter sådan en arbejdsdag nåede Holgers fødder p.g.a. fodsved at fryse fast i støvlerne, inden han kom hjem. Så måtte han lægge fødder og støvler på ovnen, indtil isen om fødderne var tøet, så han kunne få støvlerne af – et eksempel på hvor barsk livet på landet dengang kunne være.

Centralvarme var noget,

De hårde vintre

Bent har også selv haft oplevelser med hårde vintre i Brænderup, hvor man nok kunne føle sig lidt isoleret ude for enden af en lang privatvej. Som ganske ung først i 60’erne – før gummigeden var til rådighed - havde han et par år tjansen som snefoged. Det betød, at han skulle ringe rundt og fordele opgaver mellem naboerne, så de med skovle kunne rydde så meget sne, at sneploven kunne tage resten. Bent husker, hvordan de stod i to niveauer, hvor 20 mand stod med skovle, og dem i øverste niveau lagde sneen op i bunker, der næsten rørte elkablerne, som dengang hang mellem master langs vejene.

De gode gamle dage kunne også være barske

Overgangen med stadig flere og stadig større maskiner til brug i stald og mark er en af de største forandringer, der er sket. Med flere maskiner blev der også brug for færre mennesker til arbejdet, men både Bent og hans forældre havde fodermester i mange år. Desuden brugte de det, man dengang kaldte daglejere, og Bent fremhæver særligt én. Han hed Holger Hartmann, og han nåede at arbejde både for Bents forældre og for Bent i 27 år i Bent Elgaard Petersen

Foto: Marianne Tolstrup

Søndergaard med ny stald og fast tag på alle bygninger Søndergaard 1960, da Bent overtog fra sine forældre

Skribent og foto: Birgit Villebro

Han husker også vinteren 1978-79, hvor de i 3 dage ikke havde mulighed for at komme af med mælken, der skulle hentes af en tankbil.

De samme 3 dage måtte hans kone blive på jobbet på plejehjemmet Hesselly i Hesselager, da alle veje var lukket af sneen.

De gode minder og det gode fællesskab

Når jeg spørger Bent, hvad det bedste, der er sket for ham i Brænderup er, er han ikke i tvivl: ”det var, da jeg fandt min kone, og da vi fik vores to børn”. Fra køkkenbordet er det let at få øje på et stort billede, hvor alle børn, svigerbørn og børnebørn er samlet, og det er tydeligt, at Bent synes, at en god familie er den største rigdom, man kan få.

Den har han skabt sammen med sin Ingeborg, og han fortæller, at de mødtes, da han netop havde overtaget Søndergaard og havde brug for en husbestyrerinde. Den søde unge pige fra Refsvindinge, der søgte jobbet, blev knap 2 år senere Bents kone, og han fortæller glad om de mange gode år, de nåede at få sammen, selv om hun i

Gudmekongens Land en årrække var ramt af Parkinsons sygdom og døde et halvt år, før de kunne have fejret diamantbryllup.

Ingeborgs mange malerier, der pryder nogle af væggene, men jeg forstår, at der er mange flere gode minder.

Bent fortæller, at hun var dejligt udadvendt og initiativrig. F.eks. var det hende, der for ca. 40 år siden cyklede rundt til de andre huse og gårde og lagde en seddel i postkassen om, at de skulle komme til stiftende generalforsamling i en cykelklub.

Bent og Ingeborg kendte jo ikke rigtigt de nye naboer,

der kom gennem årene. I de første mange år var der et naturligt fællesskab mellem naboerne i kraft af, at de alle drev landbrug, de deltes om maskiner og forskellige opgaver i årets løb. I løbet af 80’erne kom landbrugsjorden på færre hænder, og de nye naboer arbejdede uden for hjemmet. Men det var der altså råd for - alle mødte op for at komme med i cykelklubben, som blev rammen om mange gode sociale arrangementer ud over cykelturene. Bent fortæller med stolthed, at klubben findes stadigvæk, og at han også deltager lidt i nogle af ar-

rangementerne, selv om han ikke cykler længere.

Kommunalpolitik og ny bolig

Bent er en beskeden mand, og han nævner næsten kun i en bisætning det bidrag til lokalsamfundet, han har ydet ved at være kommunalbestyrelsesmedlem i i alt 16 år. Han fortæller, at han ind til da ikke har været særlig udadvendt, og får det til at lyde, som om han bare kom ind i politik, ved at hans gode ven og nabo, Johannes Hornemann kom og sagde til Bent, at det da vist måtte være noget for ham. Det må det have været, for han nåede at få i alt 16 ud af 20 år i Gudme Kommunalbestyrelse i perioden fra 1982.

Inden jeg forlader Bent når han at vise mig et par billeder af Søndergaard, og man mærker, at Bent er glad for, at det var muligt at tage en del af møblementet fra gården med til huset i Gudbjerg – f.eks. spisebordet, som for mange år siden er lavet af en lokal snedker. Der er 5 plader til, så de kan sidde 20 ved bordet i det fine hus, som man fornemmer Bents glæde, stolthed og taknemmelighed over at have kunnet bygge og indrette, da de solgte gården.

Mellemlægsserviet lavet af Holger Hartmanns store, revnede og dygtige hænder

Bent hjælper mig også med et par tip til, hvem jeg kan kontakte for at høre aktuelt nyt om Brænderup.

Brænderup december 2023

Heldigvis var der en af dem, der gav sig tid til at fortælle lidt til Månedsavisen, men det er en beskeden mand, som ikke ønsker sit navn nævnt. Han fortæller dog gerne og begejstret om Brænderup og alle de kvaliteter, han fortsat ser ved at bo i det lille samfund, der ligger lidt for sig selv.

Han har nu boet der i 44 år, så han er en af dem, der var kommet til, dengang Bent og Ingeborg tog initiativ til cykelklubben for at skabe nye fællesskaber. Han kan heldigvis bekræfte, at cykelklubben lever i bedste velgående med adskillige aktiviteter i årets løb – ud over cykelture. Det drejer sig om Sct. Hans og grillfester, affaldsindsamling, fastelavn mm. I tidens løb er der også kommet en motorcykelklub til, hvor det sociale spiller en liges å stor rolle som de månedlige køreture i sommerhalvåret.

I det hele taget forstår jeg, at der er et formidabelt sammenhold mellem alle Brænderups beboere fra en halv snes husstande på kryds og tværs. Nogle dyrker jagt andre badminton og gymnastik sammen. Brænderupperne er også rigtigt gode til at hjælpe hinanden med det praktiske – det kan være at få renset gadekæret op, slå

Januar 2024

græsset omkring det, få sneen ryddet – passe hus og husdyr for hinanden, når nogen tager på ferie o.s.v.

Brænderup og børn

Som et godt tegn på, at her er et godt liv, får jeg at vide, at der fortsat kommer børnefamilier til, som straks bliver budt velkommen med en buket blomster og et indmeldelseskort til cykelklubben.

Min kilde fortæller, at han også har børn, der er vokset op her, og at de bortset fra teenageårene har sat stor pris på at bo netop der. Han nævner, at en del klager forstummede, da både han og andre investerede i en billig bil til deres børn, når de fyldte 18 og fik kørekort for at løse de udfordringer, der ellers er

9

med transport, når man bor ude på landet.

Han mener, at det er en af de ting, der følger med, når man ude på landet kan få en bolig til en lidt billigere kvadratmeterpris end i byen, at man er nødt til at have en bil pr. voksen. Det lever han gerne med, og jeg forstår, at sammenholdet og fællesskabet er så godt, at man helst bliver boende så længe, det er fysisk muligt. Jeg forstår også, at det er så godt, at flere tidligere beboere bevarer kontakten og deltager i forskellige arrangementer – de var f.eks. 30 sidste gang, de holdt grillfest.

Det er hermed helt klart, at Brænderup lever og har det særdeles godt.

Foto: Marianne Tolstrup

Foto: Marianne Tolstrup

Foto: Marianne Tolstrup

Foto: Marianne Tolstrup

Foto: Marianne Tolstrup

10

5. Årgang

Det gode liv på landet

MÅNEDSAVISEN - for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

Af Marianne Tolstrup

MÅNEDSAVIS -for Gudmekongens Land & Skårup!

Økologisk landbrug, gårdbutik og familieliv går op i en enhed på Moselund Økologi Dyrevelfærd, kvalitet og menneskelige relationer, det er ifølge Morten Anker Christensen opskriften på det gode liv. Og på sin gård Moselund får han de tre ting til at gå op i en højere enhed.

Den vigtige dyrevelfærd

Lad os først se på dyrevelfærden. Morten er uddannet landmand og har i 25 år arbejdet som lærer på KOLD college jordbrug. Han ved derfor, hvad han gør, når han driver naturlandbrug, hvor dyrene går i familier ,hvilket betyder, at kalvene ikke

skilles fra moderdyrene.

Dyrene går desuden udenfor hele året. De slagtes fra maj til december, når de er ved bedst huld.

Der er ikke længere grise på gården, men i forbindelse med gårdbutikken produceres der fødevarer af økologiske grise fra Nørremadegård ved Ullerslev.

Dyrene slagtes på Gudme Slagteri, som Morten har været medejer af siden 2017.

Det giver kort transport for dyrene, hvilket også er

vigtigt for dyrevelfærden.

Morten er involveret i alle processer fra dyrenes fødsel til færdigt produkt, og kan derfor garantere for produkternes kvalitet.

Gårdbutikken

Økologi er vigtigt for Morten, og landbruget drives økologisk. Morten beklager, at det med gældende lovgivning ikke er muligt at drive gårdbutikken økologisk, da slagterierne ikke har mulighed for at leve op til kravene.

I gårdbutikken samarbejder Morten med John, der oprindeligt er uddannet kok. John er egentligt gået på pension, men er med et meget tydeligt, stort engagement gået ind i arbejdet med at forarbejde kødet til spændende fødevarer et par af ugens dage. Det er tydeligt, at de to mænd nyder hinandens selskab og udgør et godt arbejdsfællesskab.

Alle produkter bliver lavet fra bunden hjemme på gården, så det sikres, at kvaliteten er i orden. Der udvikles hele tiden nye produkter, og velsmag er et afgørende kriterie for de to mænd. Gårdbutikkens signaturvarer er Coppa, som er marineret og tørret nakke fra gris, Bresaola som er okseinderlår marineret i appelsin og rødvin og derefter tørret og endelig Pastrami som er okselårtunge sprængt i krydderier, kogt og røget. Der sælges også mange andre produkter såsom okseleverpostej og oksehakkekød.

Salgsvognen

For to år siden købte Morten en salgsvogn. Vognen bruges både til salg på Torvet i Svendborg hver onsdag og til arrangementer, hvor Morten og John sørger for bespisningen. De har fx senest serveret burgere til en barnedåb.

Morten og John i den hyggelige gårdbutik, hvor de står klar torsdag og lørdag Morten og John i salgsvognen, der kan ses på Torvet på onsdage

Morten og John i den hyggelige gårdbutik, hvor de står klar torsdag og lørdag

Morten og John er klar til et snak om deres produkter

På Torvet møder de deres kunder, får en snak om de gode produkter, og ofte ender snakken med, at de efterfølgende får besøg i gårdbutikken. Morten og John påpeger, at deres deltagelse på Torvedagen har flere formål: De får solgt deres varer, de bliver kendte for deres kvalitetsprodukter, og de får en mulighed for at holde fingeren på pulsen og skabe kontakter. – Jeg elsker kontakten med kunderne, som vi møder med et glimt i øjet og et smil på læben, siger Morten. De håber begge, at der vil komme flere salgsboder om onsdagen på Torvet i fremtiden. Det vil skabe mere liv i byen.

Fremtidsplaner

Men det slutter ikke her.

Morten og John vil gerne mere ud med salgsvognen, og vil gerne kunne tilberede og servere mad til større

grupper. De har derfor planer om at opbygge et køkken i vognen, så de kan tilberede maden på stedet.

Jeg viser gerne rundt på gården, siger Morten, - så tøv ikke med at tage kontakt.

Gårdbutikken er åben torsdag fra 14-17 og lørdag fra 10-14, og Morten og John kan mødes på Torvet på onsdage mellem 11 og 15.

På Langholmsvej 12, lige udenfor Lakkendrup, ligger Madkassen, Moselund økologi, som er et økologisk landbrug med en tilhørende gårdbutik.

Ejeren af gårdbutikken er Morten Anker Christensen, som stolt viser sin butik, sine dyr og sin fine salgsvogn frem.

Gudmekongens Land

Multikunstneren i Lakkendrup Tekst Mogens Stampe Foto Marianne Tolstrup

I Gudmekongens Land er der bosat mange kunstnere og kreative mennesker. Ét af dem er Mette Lauritzen fra Lakkendrup.

Månedsavisen Gudmekongens Land har sat Mette Lauritzen stævne med det formål at tegne et portræt af det kreative menneske, hun er.

”Jeg har altid tegnet”

Til mødet med avisens udsendte, medbringer Mette en kurv fyldt med mapper, som skal vise sig at indeholde mange spændende effekter.

Som svar på spørgsmålet om hvornår Mette begyndte at udfolde sine kreative evner, kom svaret prompte ”jeg har altid tegnet” En nabokone roste Mette for de tegninger af fugle mv., som hun som barn frembragte. Det gav Mette et positivt skub til at gøre endnu mere ud af sit talent.

På et tidspunkt besluttede Mette at tegne en fugl om dagen. Det viser indholdet i én af mapperne, at der kom smukke tegninger ud af.

Mette fortæller at hendes skolebøger var fyldt med tegninger.

Trangen til kreativ udfoldelse kunne ikke holdes tilbage.

Da Mette deltog i konfirmationsforberedelse, mente præsten ikke, at Mette på én gang kunne tegne og lytte til hans ord. Hun fik derfor plads lige ved siden af ham, så han kunne holde øje med, at hun holdt blyanten i ro.

Et liv fyldt med kunstneriske og kreative udfoldelser.

Efterhånden som mapperne fra kurven bliver åbnet, tegner der sig et billede af kunstneren Mette, der gennem hele sit liv har arbejdet kreativt med snart alle materialer.

Mapperne er fyldt med tegninger, papirklip, uroer, postkort, opslag til byfester og meget mere.

Mettes ”streg” kan ses rigtig mange steder i Gudmekongens Land.

Mette har lavet aftryk af rabarberblade i cement til at plante i.

Hun har sågar lavet to aftryk i cement af Kæmpe Mammutblad på vel omkring 1,5 m. i diameter til havedamme. Det krævede hønsetråd i cementen for at holde det sammen. Det lykkedes. Den ene klarede også transporten til en fødselsdag.

Som det fremgår af billederne, laver Mette blomster af kogler, ugler af grene mv.

Og så er der forkærligheden for at male på sten. Det vender vi lige tilbage til.

Mette’s stenkunst

På Facebooksiden ”Mettes’s stenkunst” kan man bl.a. se et udsnit af de mange malede sten, som er blevet en specialitet for Mette, og som hun sælger sammen med sine andre kreationer. Hun maler ugler, hunde, katte, mariehøner og meget andet på sten i forskel-

lige former og størrelser. På Facebooksiden fremgår det tillige, at Mette er begyndt at male på stenene i 3D, hvilket kommer til udtryk i, at f.eks. mariehøner fremstår levende, stående på benene. Blade fra træer ligger naturligt buede.

På Facebooksiden kan man også se en hund malet på en sten, ud fra billeder af hunden.

Som man let genkender Mettes ”streg” på de plakater mv. hun laver, genkender man også de malede sten, som hun er mester for. De er farvestrålende, og udstråler en særlig varme, charme og gemytlighed. Man forstår godt, hvor det kommer fra, når man kender Mette.

Husflidsskolen

Mette underviser nogle gange sammen med andre i Husflidsskolen i Gudbjerg.

Det er der mere om på Husflidsskolens hjemmeside ”gudbjerg.husflid.dk”

Det frivillige arbejde

Lige så kendt som sine kreationer er Mette Lauritzen også som deltager i frivilligt arbejde i mange forskellige sammenhænge.

Hun er sammen med områdets mange andre frivillige i høj grad med til at gøre Gudmekongens Land til et rart sted at bo og leve.

Januar 2024

11

Broholm Slot Hotel og Restaurant Januar & Februar menu på Broholm Slot Broholm Slots restaurant og køkken følger årstidens sæsoner. Mange af råvarerne får vi fra lokale leverandører og ildsjæle, de fleste har vi haft privilegiet at samarbejde med i flere år.

Januar og februar er typisk mørke kolde måneder. I køkkenet bruger vi nu flittigt af de syltede og hengemte frugter og grønsager fra sommeren og efteråret.

Vintermånederne på Broholm Slot er ofte også lig med flere rodfrugter og generelt lidt dybere og mere intense smage.

VINTER MENU VILDTCONSOMMÈ Vinterporre, røget dådyrfilet og syltede svampe - Kr. 185,RISTET FILET AF DANSK TORSK Spinat en branche, esdragonsmør og pighvar-rødvinsglace Kr 185,- / Som hovedret kr. 315,VARIATION AF JORDSKOKKER Som konfiteret, mild pure og skum - Kr. 185,BALLOTINE AF SYDFYNSK FASAN Syltet knoldselleri, Red love æble og cremet fasansauce Kr. 315,- Som hovedret GRUBELAGRET VINTEROST FRA THISE MEJERI Æble-kvædekompot og sprød rug - Kr. 185,CHOKOLADE TRILOGI Mørk Sao Tomé chokoladeganache, lys mousse og Ruby iscreme - Kr. 185,Menu med 4 retter kr. 795.Vinmenu 4 glas vin kr. 495.Saftmenu 4 glas kr. 360.-

Menu med 5 retter kr. 895.Vinmenu 5 glas vin kr. 610.Saftmenu 5 glas kr. 450.-

Menu med 6 retter kr. 995.Vinmenu 6 glas vin kr. 725.Saftmenu 6 glas kr. 540.-

Tak til Mette Lauritzen for at ville fortælle om den kreative side af hendes liv.

Fredagsbøf på Broholm Slot Forudbestilling er nødvendig - Fredagsforkælelse og hygge Nyd en veltilberedt mør bøf af okse med vores bearnaise og håndskårne fritter - alle fredage fra kl. 18.00. Seneste servering er kl. 20.30.

Nyd fredagsbøffen i vores slotsrestaurant med udsigt til søen og voldgraven.

Kuvertpris kr. 325,Bestil på mail: bro@broholmslot.dk eller ring på tlf. +45 62251055.

BROHOLMSVEJ 32 · DK-5884 GUDME T E L . : + 4 5 6 2 2 5 1 0 5 5 · W W W. B R O H O L M S L O T. D K Mette Lauritzen i sit kunstneriske hjørne.

12

MÅNEDSAVISEN

5. Årgang

Det er tanken der tæller

- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

Skribent: William Fibæk Mikkelsen Havemand, forfatter og fodgænger

MÅNEDSAVIS -for Gudmekongens Land & Skårup!

Det lille pindsvin tøffede rundt på terrassen den sidste dag i november. Vi sad fire omkring køkkenbordet og nippede til kager, kaffe og te mens vi forsøgte at blive kloge på, hvorfor pindsvinet ikke var gået i hi?

pindsvin, så skulle vi bare overlade pindsvinet til sin egen skæbne?

Et opkald til Pindsvinevenner i Danmark satte mig i forbindelse med G., som fortalte at hun allerede havde 40 pindsvin i pleje, men hun tog gerne en mere, hvis vi selv kunne aflevere det i Odense.

Det var ikke muligt af mange forskellige årsager.

Efter kyndig vejledning besluttede vi os for at beholde pindsvinet. Det lille kræ vejede 325 gram, så det ville ikke have en chance for at klare vinterhiet. Et pindsvin der går i hi skal veje mellem 500 og 600 gram for at kunne overleve. I slutningen af november er der ikke føde nok i naturen, så det ville ikke kunne overleve. En af forklaringerne på at de unge pindsvin ikke går i hi er, at der kan være tale om andet kuld. Men det kan også være i kombination med klimaforandringerne.

Siden 1. juli 2019 har det været ulovligt selv at pleje nødstedte og tilskadekomne

Jeg indrettede en toværelses lejlighed, bestående af en stor papkasse og en lille pap-

Vi blev hurtigt enige om, at der var tale om en krisesituation … altså for pindsvinet.

kasse, som den kunne sove i.

Den lille papkasse blev foret med iturevne gamle klude, som den kunne gemme sig i.

Den nye bolig blev placeret i skuret.

Den daglige menu består af tørrede melorm, som pindsvinet spiser med stor appetit.

Det foder jeg købte specielt til pindsvin er det ikke så interesseret i. Der imod anbefalede G. kattepiller der har trukket i sukkerlage.

Madskålen er tom hver formiddag, så vi kaldte pindsvinet for sukkergrisen.

sagt op og Carl August bor, efter eget valg, under et skab i skuret, hvor han har fået forskelligt materiale til at bygge rede af. Når du læser dette, er Carl August sandsynligvis gået i hi. Men der bliver holdt øje hver dag, så han kommer ikke til at mangle noget.

Pindsvin bliver i gennemsnit 1,9 år gamle. Gennemsnittet holdes nede pga. de mange pindsvin der køres over i trafikken. Pindsvin kan blive fem år gamle eller mere.

Der er fundet et pindsvin der nåede den høje alder af 10 år.

Normalt vågner pindsvinene fra deres lange vintersøvn, når forårssolen omkring 1. maj begynder at få magt, og insekter, orm og larver dukker frem i haven. Et pindsvin har i vinterens løb tabt mellem 20 og 40% af sin kropsvægt, så der skal en del føde til, for at komme op i vægt igen.

Jeg håber Carl August får et langt pindsvineliv her i haven.

Finder du et pindsvin, der er kommet til skade eller som ikke er gået i hi efter

Efter halvanden uge blev pindsvinet vejet, og da vejede det 400 gram.

20. november, så find kontaktoplysninger på Pindsvinevenner i Danmark her: pindsvin.dk Siden jeg holdt op med at ryge for 20 år siden, har jeg ikke gjort det i nytårsfortætteriet. Men i år har jeg gjort en undtagelse. Mit nytårsfortæt er at nedbringe mit CO2 aftryk. Det vil jeg gøre ved at sætte mig i stuens bedste stol, drikke et varmt glas af sommerens hyldeblomster. Her vil jeg så sidde det meste af januar og tænke på varmere himmelstrøg i stedet for at rejse dertil.

Det giver et helt nyt indhold til den gamle talemåde: Det er tanken der tæller.

Nogle dage senere var Sukkergrisen stukket af fra kassen. Den havde skrabet hul i kassen og gemte sig i skuret bag nogle redskaber. Kassen blev forstærket og tilbage kom Sukkergrisen, hvor den var i blot to dage, før den igen var stukket af. Denne gang havde den fjernet tæppet over kassen og brugt det som flugtvej.

Godt nytår.

Nu hedder pindsvinet Carl August, opkaldt efter indbrudstyven Carl August Lorentzen, den danske udbryderkonge, der blev kendt for sin spektakulære flugt fra Horsens Statsfængsel juleaften 1949.

Toværelseslejligheden

er

Sommerminder

Her boede Carl August indtil han stak af og fandt et bedre sted under reolen.

Her er Carl August i sikkerhed for alskens farer

Pindsvin skal senest gå i hi den 20. november.

Gudmekongens Land

Januar 2024

13

Gudme Lokalhistoriske Forening

Hvor peberet Gror

GENERALFORSAMLING med efterfølgende foredrag med titlen Foredrag ved forfatter og journalist Anna Prai Olsen ”Færgefartens nutid iog Det Sydfynske Øhav” ved journalist om doktor Olsens historie liv og virke og i Fjernøsten i Gudbjerg og Gudme. og forfatter Søren Stidsholt Nielsen, Rudkøbing.

Tirsdag den 15. juni kl. 19 på Gudme Skole.

Torsdag den 18.laves januar 2024 kl.

19.00-22.00 Arrangementet i samarbejde med Svendborg Museum Der opkræves entre.

Første del af foredraget er om Øhavets færgefart generelt.

Alle er velkomne, men tilmelding er

Anden del nødvendig om færgefart til og7441. fra Svendborg kommune, bl.a. Lundeborg-Lohals forbinpå 2373 delsen.

Der må højest være 100 deltagere til foredraget.

Foredraget er meget baseret på billeder og video.

Bestyrelsen

Søren udgav i 2015 bogen ”Øhavsfærger” sammen med Fyns Amts Avis, hvorfra han i 2022 gik på pension.

Kaj Munk - Frie må vi være Tirsdag d. 9. januar kl. 19-21 Januar 2024 er det 80 år siden, Kaj Munk blev likvideret af besættelsesmagtens håndlangere.

Hvordan står det til med hans værk i dag så lang tid efter? Kan Kaj Munks digtning sige os noget i dag? Vi har i den anledning udvalgt nogle af hans skuespil, prædikener, taler og for at belyse dette.

Mange af hans tekster har et bedaget udtryk, men iblandt findes der klare eksempler på levedygtig litteratur. En del af hans digte er der sat musik til – hvem kender ikke Den blå anemone – men der er flere eksempler på sangbare digte fra hans hånd.

Dem har vi plukket en buket af, så der er mulighed for at afveksle oplæsningen med fællessang med André Isager ved klaveret.

Vi vil også se nærmere på den berygtede Ollerup-tale, som blev refereret i Svendborg Avis i 1940 og efter besættelsen brugt til at begå karaktermord på digterpræsten.

Aftenen vil forløbe med fællessang, oplæsning ved Anders Carlsson og Steen Pilgaard Toft vil sammenkæde de forskellige tekster og gøre rede for baggrunden.

Arrangementet finder sted i Kirkehuset, Brudagervej 6, 5882 Vejstrup.

Alle er velkomne. Fri entre.

Alle er velkomne, men kun medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen.

Tilmelding senest torsdag den 11. januar 2024.

Deltagelse er gratis og foreningen er vært med øl/vand, kaffe/te og brød.

Koncert med Lasse Aagaard Band 24. januar 2024 kl. 19.30-21.00 i Valgmenighedskirken i Vejstrup Lasse Aagaard udgav for nylig sit debutalbum ‘Farvel tid’ som en udforskning af tid, sorg og længsel. Han mistede sin far som 15-årig, og om tabets indflydelse på hans musik siger han: “Jeg kan huske, at jeg tænkte på, hvordan jeg mon ville tænke tilbage på alt det her 20 år fra nu – når jeg var blevet voksen. ‘Farvel tid’ er en slags flaskepost fra mit voksne jeg til den 15-årige Lasse; sådan ser livet ud 20 år fra nu. Det her er, hvad der er hændt dig.”

Mødested: Stokkebækskolens afd. i Gudme

Sct. Nicolai tjenesten HESSELAGER KIRKE Tirsdag den 23. januar kl. 14.00 i konfirmandstuen i Hesselager, Purreskovvej 6 Vejstrup Valgmenigheds foredragskreds er arrangør. Entré 75 kr.

Jørgen Raft, fortæller den gode historie om Sct. Nicolai Tjenesten, Danmark ældste telefontjeneste, om hvordan tjenesten blev til for mere end 65 år siden og hvordan den har udviklet sig til det, den er i dag. Hvad var den egentlig årsag til, at tjenesten overhovedet blev startet? Og hvad og hvem er den primært til gavn for i dag.

Jørgen Raft er formand for Sct. Nicolai Tjenesten på Fyn

14

MÅNEDSAVISEN

5. Årgang

- for Gudmekongens Land & Skårup Sogn

MÅNEDSAVIS -for Gudmekongens Land & Skårup!

KORT

PAPIR

MUSIKER ANMODEDE

SLED

DRYSSE SAMMENFØJE BILLEDER

FOD TØJET

EARL GREY

1

MALERI

TO ENS

VÆSEL

LEET TIDS2 RUMMET

AM. BY (FORK.) KIGGE TILBEHØR TIL F.EKS. STEAK

UDRÅB

EMNE

TUD

3

DÅNE

DYR

MUND

FORSTÅ MENE

4

LEVNET

FØRSTE KVINDE

LAND

NUBRET

AFLEJRING BIBELNAVN SKILT

RISTER

KAMMERTONEN

SMÅSTEN HÅR

MIDT I BARRIT

KANT

REDSKAB

HIDSIGT

MØNT

5

FILMER

SENEDE

FEDTET STADS

KENDEORD

BYGNING AFRIKA NER

TITEL

STOR PLANTE

DREJE RUNDT STEDORD

Svendborg - Gudme

ANTAL FLINK

6

”Syng med os i Gudme”

TØRRE

KUN ADELSMAND OPLUKKER

STEDORD

HOLM VINDER

8

TOV

KRAFT

Tirsdag d. 16. januar 2024 Menighedshuset, Kirkegade 21

Mød op til en glad sangeftermiddag kl. 13-15.45 med Arne Ploug og Henrik Jørgensen

KOLDT LAG

Fredag fra kl. 17.00 Lørdag og søndag fra kl. 12.00

HOLDE MUND OST

PRIMAT

MORAL DA

UDSIGT

PRIVAT

PUKLE

Billetter kan købes: på ældresagens kontor Teatergade 3, Svendborg tlf. 62800818 (kontortid tirsdag og torsdag kl. 10-11)

DYR

medlemspris: 75 kr.

LIDELSEN

9

BALTER

MÆRKAT

STÆVNE

DANSK Ø

10

ARRANGE MENT DITTO

Der serveres 2 stk. smørrebrød og en ostemad.

Drikkevarer kan købes.

BILDEL

KVÆLSTOF

Åbningstider:

KRÆNKET

OMTALE

Landevejen 155 · 5883 Oure KÆRTEGNER Tlf. 62 28 18 19 Se mere på majorgaarden.com

TONE

FN (ENG.)

DEL HANKEN

TILSATTE

7

SVIN

OFFICER LANDSBY

AFFALD

ikke-medlemspris: 85 kr.

MASSE HARMONI FORBEDRE

TRÆ HÆNDE HURTIG BIL

AMORIN

KOSTBAR

TALORD

RETNING

UDTALE

FUGLE BORNHOLMER

11

SMELTE HJORT

HAVE

FRYSE

TARVELIG

ÆRE

FUGL

GÆT

PINT

SKIMTE

SPARK

HILSEN

12

ALTSÅ FRANSK Ø

VISION

Næste gang: 20. februar kl. 13-15.45 KELVIN

Ansvarlige: Minna Bøgebjerg og Preben Juhl Rasmussen

RÅD

Book online (senest 11.1.)

https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/ svendborg-gudme

ARVEANLÆG FIRS TÅBE UBEKENDT

VÆSEN FRA ROMERTAL

KNEB

SUDUKO 3 8

7

6

5

7

1 1

7 9

4

5

1 9 2

9

7

6

6

5

8

8

2

4

5

2

3

Annonceplads til salg 9

Pris: 525 kr. ex moms pr. indrykning

4

Kontakt: redaktion@maanedsavisen.dk eller redaktør Pia Skovshoved 24638183

FYNSKE DESIGN MØBLER SPEC. SNEDKER/TØMRER OPGAVER

7

7

Møllebakken 3 · 5874 Hesselager · Tlf. 40160643 Mail: rv@comnwood.dk www.comnwood.dk

Først til Mølle…………..

Kodeordet: Du kan finde krydsordets kodeord et andet sted i denne avis.

Held og lykke med at løse opgaverne.

Gudmekongens Land

Januar 2024

15

ERHVERV - HÅNDVÆRK OG SERVICE VÆRKSTEDER

HÅNDVÆRKERE

rdens Auto å g j ø H

Trunderup Murerforretning ApS

v/ Ejnar Duelund

Mail: trunderupmurer@mail.dk Falledvej 21, 5874 Hesselager Stort og småt murerarbejde udføres

Vi sørge for, at DU BLIVER KØREKLAR IGEN

PRODUKTSALG

Oure Oliven Oliven · Oliventapenade Balsamico · Olivenolie Hudplejeserien Olive Aloe

Langgade 31 · 5874 Hesselager Tfl.: 62 25 39 40 · Mobil: 40 38 75 40 · auto@tdcadsl.dk

O U R E

Kloakarbejde - Gravning Minigraver

AU TOVÆR K S TE D A p S v/ Steffen Sundberg

Entreprenør & Aut. Kloakmester

KURT FRANDSEN & SØN A/S Mobiltlf. Martin 4033 8039 · Kurt 4016 3031

Tlf. 62 28 12 75 · Mob 40 36 80 87 www.oureauto.dk

FRISØR

v/ Lars Bo Andersen · Tanghavevej 9 · 5883 Oure

Tlf. 3033 0827 · Åbent efter aftale · www.oureoliven.dk

DIT LOKALE ALT-TILHAVEN VÆRKSTED! Inkl. cykler og scootere!

Salon Lykkesminde logo-2.pdf

1

30.03.2022

19.00

NEM-klip Din hjemmefrisør

VI HENTER DIN PLÆNEKLIPPER!

v/ Annemette Schütt-Beck

KØB DIN ROBOTPLÆNEKLIPPER HOS OS OG VI SØRGER FOR INSTALLATION

Tlf.nr: 92 14 12 14

PRIS: 1500,- FOR OP TIL 1000 M² KOM OG SE VORES UDVALG AF EL-CYKLER FIND OS HER: Landevejen 202, 5874 Hesselager 62252491 | printzlau@5874.dk

ERHVERVSBEKLÆDNING

Mail: nemklip@gmail.com 5884 Gudme

Gårdbutik åbent for selvbetjening hver dag

erer Vi lev og vi frugt firma ebshop har w

Frisør, exstensions, negletekniker og PMUartist Kirkevej 32 · 5892 Gudbjerg tlf 9397 9778 www.salonlykkesminde.dk

FORSAMLINGSHUS Brudager Forsamlingshus Lej huset til fester, forsamlinger o.a.

Byvej 39 - Gudbjerg - Tlf. 62 25 16 28 Åbent: Man. - Tors. kl. 9.00 - 17.00 Fredag kl. 9.00 - 15.00

Danske æbler/pærer

Brudager Bygade 11 5882 Vejstrup Henvendelse kan ske til Hanne på tlf 21 73 11 05

Ullemose frugt

V/ Jesper & Anne-Mette Ullemose Hovvej 7 - 5883 Oure Mail: ullemosefrugt@gmail.com Mobil 30312324 www.ullemosefrugt.dk

Gårdbutik åbent med lørdag fra 10-15 og frabland sep. selv til april Lørdags-gårdbutik smagsprøver frugt Selvbetjeningsbod Betal efteråbent vægt. hver dag Åbent lørdage fra oktober til marts fra kl. 10-15

Honning hos Flemming besøg butikken Tøjsmosevej 14, 5883 Oure

ANNONCEPLADS TIL SALG Kontakt Pia Skovshoved · Tlf. 24 63 81 83