Kan du lide:
ï spisning sammen med andre feststemte mennesker
ï god live musik med energiske bands
ï hyggelig snak i baren
ï at svinge rundt på dansegulvet
ï og festlig stemning med folk i dit lokalområde
Lørdag den 26. oktober 2024 fra kl. 18.00 i Vester Skerninge-Hallen Program:
Kl. 17.30 Dørene åbnes
Kl. 18.00 Velkomst – spisning af medbragt mad
Kl. 18.15 Dinnermusik med Posten, Piloten & Pianisten
Salg af lo eri
Præmie på indgangsbille en udtrækkes kl. 20
Kl. 20.30 Tommy synger Mogensen
Tommy Hansen fra Ulbølle synger John Mogensens klassikere
Kl. 22.00 After Midnight spiller dansemusik
Alle de gode dansehits, som du kender
Kl. 01.00 Tak for i aften
Billetpris kr. 225,-
Samler du mindst 10 personer til ”dit” bord, så får I 1 kande øl + 1 flaske vin til bordet.
Billetsalg: lørdag d. 28. september 2024 kl. 9-12 i Vester Skerninge-Hallens cafeteria.
Det praktiske arbejde med at arrangere EGNFEST 2024 udføres i et samarbejde mellem foreningerne Egebjerg Fodbold, Ollerup/Skerninge G&I og Vester Skerninge Tennisklub.
Egnsfest primus motor Jacob Hansen udtaler:
"Det var et brag af en Egnsfest sidste år, og vi gør os umage for at lave en endnu bedre fest i år. Når vi fester sammen, så er det med til at styrke sammenholdet på tværs i hele vores lokalområde.
Vi garanterer for god musik igen, og vi håber, at I bakker op om at lave en fantastisk fest sammen med os!"
Så tag med til Egnsfesten
Piloten & Pianisten
After Midnight
Tommy synger Mogensen
Posten,
Magisk Olympen Live
Armene var oppe på både publikum og arrangørerne, da den 3. udgave af Olympen Live løb af stablen lørdag d. 24. august 2024 på det flotte gamle stadion ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup.
Et stærkt musikprogram med Hjalmer, Jada, Hugorm, Medina, Nik & Jay og Queen Machine havde tiltrukket ekstraordinært mange mennesker til det store sydfynske musikevent på den grønne arena, der for 100 år siden også tiltrak store menneskemængder til datidens flotte gymnastikstævner.
Guderne var med
Nu hedder det jo Olympen Live, og det er derfor nærliggende at tænke på en relation til Grækenlands højeste bjerg Olympen, der med en højde på næsten 3 km ifølge græsk mytologi på toppen er beboet af de 12 olympiske guder.
Helt sikkert er det, at vejrguderne holdt hånden over dette års Olympen Live, hvor vejret var varmt og solrigt med svag vind, til stor glæde for både publikum og artister, der var kommet til Sunny Sydfyn.
Nik & Jay kunne næsten ikke tro det, da de fra scenen proklamerede, at de samme dag var kørt fra efterårsvejr på Sjælland til højsommer i Ollerup.
”Magisk” sang de, og publikum var enige.
We are the Champions Queen Machine var også helt enige i, at det var en magisk dag og aften, så de fulgte op med Queen-hittet ”A Kind of Magic” fra 1986-albummet af samme navn.
Bjarke Baisner, der er initiativtager til Queen Machine og bandets frontfigur virker ikke som en genert type. Sceneshowet med ham i fuldt vigør minder på bedste vis om originalen Freddie Mercury.
Alligevel var Bjarke Baisner blevet lidt ”starstruck”, da han inden bandets optræden mødte den sydfynske håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen, der er opvokset i Oure og nu bor med sin familie på Thurø.
Rutinerede håndboldkendere vil kunne huske Nikolaj som en lille fræk venstrefløj på GOG’s ungdomshold, og han må have følt sig hjemme i Ollerup, da han allerede i drengeårene brillerede med finurlige afslutninger på håndboldbanen i den store indendørs arena i Ollerup. Her var han nemlig også en stor profil i 1980’erne, når Danmarks store ungdomshåndboldstævne hvert år mellem jul og nyt-
år i dagene 27.-30. december blev afholdt på Sydfyn med arenaen i Ollerup som stævnecentrum.
Helt naturligt kvitterede Queen Machine med at dedikere ekstranummeret ”We are the Champions” til Nikolaj Jacobsen og herrehåndboldlandsholdet, der er flere gange verdensmestre og senest igen vandt olympisk guld her i sommer i Paris.
Rekordpublikum
Publikum på Olympen Live havde en fest med både vejret, musikken og stemningen helt i top.
Sidst på aftenen talte Den Lille Avis SYDFYN med to garvede musikfolk. Både Finn Høffner, der har stor erfaring med at arrangere Høje Bøge Open Air og Martin Larsen fra Radio Diablo havde stor ros til Live Culture for et meget stærkt valg af kunstnere til årets Olympen Live.
Live Cultures direktør Henrik Frisch var også selv utroligt glad for musikprogrammet og den store publikumsopbakning:
- Vi var 4.000 i 2022, 4.500 i 2023, og i år har vi rundet 8.000 solgte billetter, og 70% af publikum i år er for første gang til Olympen Live, så vi er lykkedes med at tiltrække både gengangere og mange nye.
Det markant større publikum giver anledning til, at vi nok vil rykke rundt på pladsen til næste år, så vi minimerer køer og optimerer folks oplevelser.
Henrik Frisch vil ikke løfte sløret for, om der er lavet aftaler med musikere til næste års Olympen Live, men han har en ambition om, at arrangøren også gerne vil overraske publikum med musikvalget.
Der er noget at leve op til med dette års store succes.
Olympen Live afholdes næste gang lørdag d. 23. august 2025 i Ollerup – og man kan allerede nu sikre sig billet som ”early bird”.