Når man, som Annika Aakjær, har været en markant del af seerslugende Toppen
Af Poppen (populært TV 2 program), vågner man pludselig op og er blevet en del af den. Annika har ellers været en aktiv del af den danske musikscene siden 2008, men nu er hun blevet hot. Så man skal nok skynde sig, hvis hun skal opleves med lyslevende band på Olferts fredag den 12. april i www.Ollerupforsamlingshus.dk eller via Billet.dk hvor også økomenuen bestilles.
Til at varme og tune publikums ører op og ind, kommer Ulbøllebeboeren og sing & song writeren Tom Bjerg og giver forsmag på hans kommende dansksprogede album. Tom har tidligere været sanger i 90’er Gangwayagtige band Steric, men kendes mere lokalt fra Ollerup forsamlingshus vinterbalsband FreeSchool, der har sit udspring i Ollerup Friskole, hvor han også til daglig er lærer.
Man kan naturligvis tjekke begge solister ud på diverse spilletjenester.
PIPPI FRA
JYLLAND
Der er ved første ørekast ikke så meget Jeppe Aakjær over sprælske Annika med samme stovte jysklitterære efternavn, og så er der alligevel et lyrisk slægtsskab mellem Jens Vejmand og numre som Plads Nok og Skulder Ved Skulder, ikke mindst når det gælder socialindignation og sang/lyttebarhed.
Annika er mere Lindgrens Pippi end hun er Tommys pæne ordentlige søster, og det er ikke kun grundet hendes røde hår, men mere hendes energiske og lidt anarkistiske facon.
I 2008 debuterede Annika Aakjær med Lille Filantrop, hvor anmelderne kaldte hende en kvindelig pang dang til Niels Hausgaard. Hun er opvokset på samme egn, og har også en god portion af den gamle mesters stand-upgener, og hendes musikalske portrætter kan måske også minde lidt om tidlige Hausgaard sange, men så alligevel ikke, for Annika er sgu helt sin egen.
Hun har udgivet 3 albums og har medvirket i teatersucces’erne Come Together og Oliver Med Et Tvist. Derudover har Annika været med i filmen ‘Dirch’ og i DR’s julekalender Julestjerner.
I Toppen Af Poppen viste hun hvor god en fortolker og skarp en tekstskriver hun er, da hun lavede danske versioner af hendes engelskskrivende kollegaer som Hempler, Rosendahl og Turboweekends Bjerregaard. Uden besvær får Annika Aa storladen let pop til at rime på krasse indholdstunge tekster. Hendes evne til at bevæge og underholde sit publikum er unik. Annika har flere priser og nomineringer bag sig – senest 2 nomineringer ved Steppeulven 18.
PRØV EN AFTEN PÅ OLFERTS
Annika Aakjær har altid haft en særegen evne til at bevæge publikum med sin stemme og sine tekster, og ikke mindst at få folk til at grine af hendes vittige betragtninger fra hendes liv. Som hun
fik dem til i efterårets onewoman-show Enebarn. Til koncerten på Olferts er Annika ledsaget af hendes dejlige band. De har det
bedste fra hendes albums og toppen af poppen, samt også nogle helt nye numre med. Der er meget at glæde sig til, hvis man vil opleve en af
tidens brandvarme solister i Olferts hyggeomsluttende atmosfære.
FAKTA
Hvem: Annika Aakjær med band
Opvarmning: Tom Bjerg
Hvornår: Fredag den 12. april 2019
Hvor: Ollerup Forsamlingshus Bus til Ollerup kirke, hvor man også kan parkere bilen.
Huset åbnes klokken: 18.00
Mad cirka klokken: 19:00
Musikken starter cirka: 20.30 Billetpris koncert www.ollerupforsamlingshus.dk eller www.billet.dk Kr. 285,- plus gebyr
Kontaktperson:
Anders apoet / Anders Rostrup Lorentzen anders@apoet.dk - 6076 2129
Hvor der er en vilje...
.....er der muligvis også en cykelsti. Det kunne være den positive udlægning af lørdagens debat- og høringsmøde i Riddersalen på Hvidkilde Gods, hvor omkring 125 gæster havde fundet vej, trods strålende solskin og stordemonstration i Svendborg.
Cykelstigruppen i Forum 5762 havde inviteret bredt til en stor lytte/forstå øvelse for
alle interesserede med det formål at alle kunne blive klogere på både udfordringer og muligheder i forbindelse med etablering af den manglende cykelsti mellem Ollerup og Svendborg. En imponerende bred vifte af interessenter var mødt frem. Politikere, interesseorganisationer, repræsentanter fra Vejdirektoratet, skoler, turistforeninger, landskabs-
arkitekter og ikke mindst en masse borgere - mange af dem på cykel.
Det var ikke den store forbrødring, men et er stort set alle fremmødte enige om - behovet for bedre vilkår til de to-hjulede er påtrængende. Hvis bæredygtighed, miljøhensyn og folkesundhed skal i højsædet, skal flere vælge cyklen som alterna-
tiv. Det er især de korte ture, der med god vilje kan reduceres kraftigt – de ture, hvor bilerne forurener mest og rugbrødsmotoren er et nemt alternativ, hvis blot trafikforholdene tillader det.
Der er også enighed om, at det enestående miljø og den værdifulde kulturarv, der er blevet hæget om gennem generationer er for kostbar til
at øve vold mod. Men hvor er så den gyldne middelvej – ja, der er meningerne delte. De indledende positive tilgange til at give flere mennesker mulighed for at bruge cyklen og få et fornemt blik ind i kulturarven og ikke mindst sikre børn og pendlere gode vilkår til det, blev imødegået af flere oplægsholdere og deltagere i debatten. Borgmester Bo Hansen lag-
de vægt på et aspekt som flere andre, der ytrede sig også er meget opmærksomme på. Forudsætningerne for en samlet løsning, der imødekommer flest hensyn er, at de mange interessenter kan mødes om ét forslag. Det samme understregede SF’s medlem af kommunalbestyrelsen, Bruno Hansen og MF for Venstre Erling Bonnesen i sit afsluttende indlæg.
Egebjerg Lokalhistoriske Forening og Arkiv:
Slæbæk Ringe
I disse tider hvor infrastrukturen i høj grad udbygges med motorveje og andre store anlægsopgaver, efterlader det store forandringer i landskaberne. Således skete det også i Slæbæk langs Hovedvej 9 nord for Svendborg. En lille bebyggelse blev næsten halveret, og hvor der tidligere daglig passerede 15-16000 køretøjer, er der nu kun nærtrafikken tilbage. – Et tilbageblik på husene ved ”Gelskovs Hjørne”, der hvor Vængevej støder til den gamle hovedvej, giver minder om en svunden tid, hvor børn ca. 1910 kunne bruge vejen som tumleplads. Ja selv en række træer fik lov til at gro videre halvt ude i den ene kørebane! Dengang var der to høkerbutikker, en på hver sin side af vejen, og i 1905 byggede stenhugger Karl Østbjerg nyt hus.
Karl og to sønner holdt således til i Slæbæk indtil midt i 60-erne. Mange husker nok stadig de udstillede gravsten, som var en del af virksomheden. - At der har været god mulighed for strøghandel gennem årene, ser man af, at en søn af købmand Jens Olsen bygger ny butik i 1960, men lukker denne i 1970. Men Slæbæk er nok bedst kendt i en anden sammenhæng, da en personkreds i Kirkeby etablerede ”Slæbæk Ring”. Her fik motorsporten på Sydfyn kronede dage i en række år. Det der startede i en gammel grusgrav som markræs for nogle unge i gamle biler, de selv skruede på, udviklede sig til decideret motorløb hver weekend sommeren igennem, og mange stimlede sammen for at se dem udfolde sig. Jo- , Slæbæk var nu kommet på landkortet.
Skribent: Erik Christensen historie@DenLilleAvis.dk
Har din virksomhed brug for et nyt grafisk udtryk?
Hvilket signal sender du idag?
Husk at selv et visitkort siger noget om din virksomhed.
Ingen grafiske opgaver for små, så Harbograf kan hjælpe med alt fra logo design, eller redesign. Brevlinje, brochurer, flyers, plakater og annoncer til Den Lille Avis.
Kører du rundt og besøger dine kunder, så var det måske en god ide at få branded din bil. Eller har du en butik der mangler et skilt enten inde eller ude, så kan vi også klare det.
Kort sagt, listen er lang, så besøg Harbograf.dk for at se hvordan vi kan hjælpe dig med at gøre din virksomhed mere synling.
Bilreklame
Fræset logo til facaden
Reklame kuglepen med logo tryk
Magasiner
Danmarks Naturfredningsforening og Coop :
Nyt
samarbejde om frøposer hjælper insekter
Insekterne i Danmark mangler vilde blomster og planter for at overleve. Derfor samarbejder Danmarks Naturfredningsforening og Coop nu om at gøre danske haver mere insektvenlige med nye vildengsfrøposer i landets butikker.
Farverige vilde blomster skyder op, fuglefløjt fra den tidlige morgenstund og en rolig summen fra vilde bier. Det kan blive en realitet i mange danske haver med den nye vildengsfrøpose, som Danmarks Naturfredningsforening og Coop er gået sammen om at lave, for at sikre bedre levevilkår for insekter. De er generelt i tilbagegang på verdensplan, fordi de bl.a. mangler blomster og levesteder. Nu skal det blive nemmere for danskerne, at gøre deres haver mere attraktive for insekter, og i særdeleshed vilde bestøvere.
”Danmarks vilde bier og sommerfugle har det svært. Vores samarbejde om frøposer skal gøre det nemmere for os alle, at hjælpe insekterne, der hvor vi bor. Ved at udlægge et stykke af sin have eller lave altankasser med vilde blomster, så giver man insekterne en hjælpende hånd. Jeg har selv gjort min have vildere, og det rart med en have, der summer af liv”, siger præsi-
dent for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding. Fra uge 14 bliver 10.000 frøposer sat på hylderne i alle Kvickly og SuperBrugsen butikker. I en frøblanding er der frø til at omlægge 12 kvadratmeter have til vildeng. Det betyder, at Danmark kan få 12 hektar mere insektvenlig natur, alene i dette forår.
Fra græsørken til sommerfuglemekka Som et af de mest opdyrkede lande i Europa, er der ikke meget natur, hvor sommerfugle og vilde bier kan søge tilflugt. Og den natur der er tilbage er ikke tilstrækkelig i forhold til levesteder og plantearter, som insekterne lever af og på. Her kan de danske haver være et fristed, hvis der er i stedet for græs bliver sået vilde blomster.
”I Coop ønsker vi at sætte fokus på biodiversiteten og inspirere vores kunder til at gøre noget konkret for at hjælpe insekterne. Frøposerne skal sikre, at haverne bliver et helle for vores bestøvere, og også smukke at se på,” udtaler CSR-chef i COOP, Thomas Roland. Overskuddet fra salget af frøposerne i Coop’s butikker går ubeskåret til Danmarks Naturfredningsforenings arbejde med at hjælpe truede danske sommerfugle, som udgør over halvdelen af alle kendte sommerfuglearter herhjemme.
Onsdag den 24. april kl. 18:00
Er det Danske Landkøkken tilbage igen
”Bandittens” grønkålssuppe med hårdkogte æg, sprødstegte baconterninger – og ”bandittens” fyld efter eget ønske En madoplevelse ud over det almindelige
Oldemors kåldolmer
Lavet på hakket kalv og flæsk Sirligt indsvøbt i udsøgte kålblade
Serveret med en kraftig smagfuld opbagt sauce, hvortil en lille fast kartoffel sætter punktummet for denne menu
Alt sammen hjemmelavet - også kaffen som er med i prisen
Til kun kr. 70,- pr. kuvert
Husk tilmelding inden lørdag den 20. april, tlf. 62 24 15 75
Er der noget i menuerne som du ikke tåler lad os det vide
10.000 frøposer bliver sat i salg på landsplan fra uge 14. Frøposerne sælges i Kvickly og SuperBrugsen til 49,95 kr. Frøposens indhold rækker til 12 kvadratmeter vildeng.
Alle frøene er danske og frøblandingen består udelukkende af hjemmehørende, danske blomsterarter, som er særligt udvalgt til vilde bestøvere.
Ollerup Efterskole - Sang & Musik
Ollerup Efterskole
- Sang & Musik
Indkaldelse til generalforsamling på skolen, onsdag den 24. april 2019 kl. 18.00.
Svendborg Kajakklub er klar med ny bådehal
Nu er Svendborg Kajakklub klar til at indvie sin nye bådehal ved Tuxensvej. Der sker søndag den 14. april kl. 14.00, hvor klubben i forbindelse med forårets standerhejsning tager nye og fantastiske faciliteter i brug. De gamle bådeskure er revet ned og erstattet af en smuk bådehal med mere plads. Arkitekturen er tilpasset det maritime miljø og bygningen smyger sig ind i skrænten og sikrer udsigten for beboerne i Mejerigården.
Her mellem Tuxensvej og den lille strand har klubben helt tilbage fra 1934 sendt roere ud på det perfekte rovand i Svendborgsund. Interessen for kajaksporten har de senere år været stærkt stigende og sammen med slidte faciliteter for roerne har den øgede tilgang af nye roere øget behovet for at udvikle klubbens aldrende bygninger. Ud over en ny bådehal får kajakroerne lettere adgang til vandet med en ny flydende bådebro.
”Vi er utroligt glade for at kunne gå en nye tider i møde med lækre faciliteter for vores mange roere. Det har kun kunnet lade sig gøre med gavmild hjælp fra en række sponsorer og en særlig indsats fra mange af vores medlemmer”, siger Lisbeth Frisenette, formand for Svendborg Kajakklub. Projektet har modtaget støtte fra A.P. Møller fonden, Fioniafonden, Fonden for Fynske Bank og Svendborg Kommune.
- meget tættere på vores lokalområde! søger frivillige skribenter i
• Egense / Rantzausminde
• Kværndrup
• Pejrup / Vester Aaby / Aastrup
• Stenstrup / Lunde
Hvis du har lyst til og mulighed for at skrive om de gode historier i dit lokalområde, så kontakt gerne
Michael på mobil 40 89 55 11 eller red@DenLilleAvis.dk
Dagsorden iflg. vedtægterne kan ses på skolens hjemmeside Ollemus.dk
Indkaldelse til generalforsamling på skolen, onsdag den 24. april 2019 kl. 18.00.
LEJE AF FLAGALLÉEN
i Ulbølle, Hundstrup, V. Skerninge, Ollerup eller Ø. Skerninge.
Dagsorden iflg. vedtægterne kan ses på skolens hjemmeside Ollemus.dk.
Efterfølgende inviterer vi generalforsamlingens deltagere til koncert med Postyr kl. 19.30.
Bestyrelsen
Efterfølgende inviterer vi generalforsamlingens deltagere til koncert med Postyr kl. 19.30.
SPORT NYT
Stenstrup klart bedst i lokalopgøret mod Ollerup/Skerninge
Torsdag aften lagde Vester Skerninge-Hallen gulv til det klassiske lokalopgør i håndbold mellem Ollerup/Skerninge og Stenstrup i en semifinale i pokalturneringen Fynske Cup. Begge hold har en blanding af unge talenter og meget rutinerede kræfter. De pænt mange tilskuere blev vidne til en kamp, hvor Stenstrups klart større bredde blev udslagsgivende.
- Med kun syv mand er vi simpelthen for smalle, når vi møder et godt hold med tolv mand i truppen, kunne hjemmeholdets træner Michael ”Tromle” Pedersen konstatere. Den spillende træner måtte selv blive på bænken efter en lyskeoperation, og der havde ellers været god brug for den evigt fightende tidligere GOG-profil på banen. Hjemmeholdets alderspræsident Knud Peder Ploug kunne efter kampen opsummere ”Det var en hård kamp for syv mand i 60 minutter mod en bedre modstander”. Den Lille Avis var specielt imponeret af gode detaljer og varierede scoringer af Stenstrups unge venstre fløj Magnus Jacobsen, der med sine kun 17 år nok kan se frem til mange flere flotte scoringer i håndboldkarrieren. Efter semifinalesejren på 23-17 mod Ollerup/Skerninge spiller Stenstrup i denne uge to finaler i Fynske Cup mod Stige. Du kan bakke de sydfynske håndboldherrer op i finalerne tirsdag aften hjemme i Stenstrup Hallen og torsdag aften på udebane i Stige.
Håndværker
Vester Aaby Inst. Forretning
FÅ ET RENT TAG
Jeg algebehandler dit tag for kun 975.- kr. incl. moms. Vask og maling af alle typer tage!