Den Blå Avis ØST 52-2012

Page 38

38

BILER & TILBEHØR

BIL

Tekst STEEN NIELSEN

T S TE

HERREGÅRDSVOGNEN! Den praktiske, sikre og luksuriøse svensker er let at blive afhængig af.

V

olvo V70 er indbegrebet af en ægte stationcar. En herregårdsvogn i ordets bogstaveligste forstand. Den ultimative stationcar til job og fritid. Luksuriøs, elegant, rummelig, konservativ. Testbilen er en V70 Kinetic med 5-cylindret 136 hestes dieselmotor tilsat en enorm mængde dyrt ekstraudstyr. Et køretøj, man kommer til at holde af. Motoren lyder skøn og trækker stærkt - hvilken gangkultur! Køregenskaberne er til den gode side og førerpladsen helt i top. En virkelig lækker rejsevogn. Læg dertil stor bagageplads og høj sikkerhed. Motoren arbejder sammen med en 6-trins Geartronic automatgearkasse, og den kombination er stærkt vanedannende. Motoren har momentet, og gearkassen skifter hurtig og præcist, selv eller af føreren. Klik, klik, klik, gearene lægges ind hurtigt og præcist. Men det koster. Forbrugstallet for automatgearversionen er 17,5 km/l., mens den manuelle kører helt op til 22,2. Af den grund ville jeg nok vælge den sidste. Førerpladsen kommer man også til at holde af. Sæderne er optimale, og forholdet til pedaler og rat sidder lige i skabet,

uanset om man er stor eller lille. Instrumenteringen er i vanlig Volvo-stil, enkelt, overskueligt, betjeningsvenligt. Pladsforholdene er gode både for og bag, og bagagerummet på hele 575 liter tager imod næsten hvad som helst. Takket være et stort, regulært, firkantet hul bag bagklappen. Sammenlignet med den nytilkomne V40 og V60 ser V70 lidt aldrende ud, men det tidløse design vil holde den skarp mange år ud i fremtiden, hvilket vil betyde en god gensalgsværdi, når den tid kommer. Standardudstyret er omfattende i V70, både komfort- og sikkerhedsudstyret, og læg dertil ekstraudstyr til omkring 166.000 kr. (se hvad du får for pengene på nedenstående liste). Med alt det udstyr om bord ryger prisen op over 720.000 kr. og det er, de mange kvaliteter til trods, nok lige i den dyre ende. Når man siger Volvo, må man også sige sikkerhed. Ikke mange bilmærker matcher Volvo i den disciplin, og en V70 er ingen undtagelse. Den ny V40 er ny og mere sikker, men V70, der senest blev testet til fem stjerner i 2009, har stadig Volvos stærke kvalitets- og sikkerhedstempel.

FAKTA OM VOLVO V70 D3 KINETIC:

Pris: 563.000 kr. Motor: 5-cyl.dieselmotor, 1984 ccm, 136 hk, 350 Nm ved 1500 - 2250 o/min. Transmission: 6-trins Geartronic automatgearkasse med Sport Mode og forhjulstræk. Forbrug: 17,5 km/l. Ved blandet kørsel. CO2-udslip: 149 g/km Præstationer: 0-100: 10,6 sek. Topfart: 195 km/t. Køreklar vægt: 1773 kg. Totalvægt:2310 kg. Tilladt trailervægt: 1600 kg Grøn ejerafgift: 3.660 kr. årligt Sikkerhed: 5 EuroNCAP-stjerner

STANDARD-UDSTYR KINETIC:

12V-stik ved for- og bagsæder, airbagafbryder, passagersiden, air Quality System, AQS, alarm med bevægelsessensor, armlæn for med kopholder, bagagerumsdækken, City Safety II, Clean Zone Interior, DSTC (ESC), EBA, Emergency Brake Assist, elektrisk parkeringsbremse, el-opvarmede- og justerbare sidespejle, el-sideruder for og bag, fartpilot, fjernbetjent centrallås, gearknop med lys (aut.), halogenforlygter, Home Safe-belysning (LED), partikelfilter og mere.

TESTBILEN HAR FØLGENDE FABRIKSMONTEREDE EKSTRA-UDSTYRSDETALJER UD OVER KINETIC-UDSTYR: Letmetalfælge 17” Saga Black ................................ 6.003 kr. Volvo On Call ..................................................... 18.382 kr. High Performance 7” Multimedie m/bluetooth .. 28.036 kr. Metallak .............................................................. 14.500 kr. RTI navigation ..................................................... 30.005 kr. Parkeringshjælp bag .............................................. 9.206 kr. Sikkerhedspakke (Adaptive Cruise Control, Driver Alert System, Blind Spot System, el-indfældbare sidespejle m/lys) .......................... 44.999 kr. Xenonlygter ........................................................ 22.991 kr. Regnsensor ............................................................ 2.699 kr. Indtræk Vittinge stof/kunstlæder........................ 12.001 kr. Tågelygter.............................................................. 4.600 kr.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.