Den Blå Avis ØST 52-2012

Page 18

ENERGI-TEMA

TEMA: ENERGI

Tekst R U N E SC H M I D T, E N E R G I TJ E N E S T E N

UNDGÅ TRÆK MED VARME VÆGGE OG VINDUER T

emperaturen indendørs spiller en væsentlig rolle for indeklimaet i vores boliger men kuldeproblemer handler ikke kun om rumtemperatur. For selvom man måske har 21 grader i stuen, kan træk fra kolde vægge og vinduer være årsag til kuldeproblemer. Stort set alle former for temperaturmæssigt koldt ubehag bliver i folkemunde kaldt træk. Og det kan sagtens være, at vinduerne er utætte og at det faktisk blæser en lille smule fra den ene side af boligen til den anden. Men det kan også nemt skyldes mangelfuldt isolerede lofter, gulve og vægge - eller vinduer. Kolde flader får nemlig den opvarmede stueluft til at afkøles - og falde ned. Det hedder kuldenedfald eller falsk træk – og er meget udbredt foran store eller meget kolde glaspartier, specielt hvor der ikke er radiator under. Selvom døre og vinduer er helt hermetisk tætte, kan det altså godt føles som træk i stuen.

Kolde flader For at opnå god komfort i boligen er det vigtigt at forskellen mellem rumtemperaturen og overfladetemperaturen på vægge og vinduer er så lille som mulig. Det handler derfor om, at huset faktisk er vindtæt, men også at samtlige bygningsdele holder på varmen og dermed får gode overfladetemperaturer selv når det er koldt udenfor. At den varme, radiatoren eller gulvvarmen har afleveret, sætter sig i væg og rude og bliver der. For at sætte overfladetemperaturerne i relief, vil et hus med uisolerede ydervægge have indvendige temperaturer under 15 grader på en kold vinterdag. En termorude vil have en glastemperatur inde på kun 9 grader ved -10 grader ude, og et gulv over en uisoleret krybekælder kan nemt smutte ned på 7-8 grader. Sådan et rum ikke er rart at opholde sig i - heller ikke selvom radiatoren er rødglødende. Isolering af ydervægge Overfladetemperaturen på væggene kan løftes markant ved

at isolere dem. Selv en beskeden isolering kan hæve væggens overfladetemperatur væsentligt, især fordi de første millimeter har mest effekt. Således vil blot 50 mm isolering af en massiv uisoleret ydervæg kunne hæve overfladetemperaturen fra 15 til knap 19 grader når udetemperaturen ligger på frysepunktet. Ønsker man samtidigt en større besparelse på varmeregningen, bør man dog øge isoleringstykkelsen mest muligt hvor det kan lade sig gøre, og har man mindre end 100 mm isolering i ydervæggene, kan man med fordel efterisolere dem.

Energiforbedrede vinduer Vinduet har altid været et af husets koldeste steder, men kan med nutidens raffinerede energiglasbelægninger faktisk få overfladetemperaturer på op til 20 grader, selv når det er bidende kulde udenfor. Og det behøver ikke koste en bondegård at energioptimere sine vinduer. Er de eksisterende vinduesrammer i god stand, kan man ofte nøjes med kun at udskifte ruderne/glasset. Har man vinduer med gammeldags termoruder i, kan man med fordel udskifte dem til nye energiruder. Har man koblede vinduer, forsatsvinduer og kassevinduer er brug af energiglas den nemmeste måde at efterisolere på. Her erstatter man det inderste glas med energiglasset. Energimæssigt bliver vinduet dobbelt så effektivt og på en kold vinterdag vil overfladetemperaturen på en rude med energiglas være 4-5 grader varmere end ved almindeligt glas. Få hjælp til at energioptimere din bolig Energitjenesten hjælper dig gerne med specifik vejledning, før du efterisolerer dine ydervægge eller skifter dine ruder og vinduer. Du kan altid kontakte Energitjenesten på telefon 70 333 777 eller via hjemmesiden www.energitjenesten.dk for gratis og uvildig vejledning om energibesparelser og vedvarende energi.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.