Den Blå Avis ØST 32-2013

Page 12

BOLIG

12

Tekst STEEN NIELSEN

TEMA: STUDIESTART

TAG PÅ HØJSKOLE OG FIND DIG SELV Højskoleopholdet kan blive springbrættet til at søge drømmeuddannelsen næste år.

O

mkring 20.000 unge fik afslag på deres ønske om en videregående uddannelse. Mange søgte andre veje, mens tusinder stod tilbage med skuffelsen malet i ansigtet. Hvad gør vi nu? Et spørgsmål, de stillede sig selv igen og igen. Men bare rolig, Den Blå Avis har svaret. Tag på højskole og afprøv dine evner og find dine talenter. På højskolen bliver du præsenteret for en bred vifte af fagtilbud, og du er selv med til at sammensætte dit skema. Derigennem kan du blive afklaret i forhold til dit valg af videregående uddannelse. Højskoleopholdet kan blive springbrættet til at søge drømmeuddannelsen næste år, men det kan også være, at du opdager, at drømmeuddannelsen var noget helt andet end forventet. I en undersøgelse - hvor 1.012 højskoleelever er blevet spurgt - siger 92 pct., at de fik ny faglig viden, mens 98 pct. anbefaler andre at tage på højskole. At være på højskole er én af de mest intense oplevelser, du kan få i dit liv. Både gennem det du lærer, og de nye mennesker du møder. Det er her, du finder ud af, hvad du er god til, og hvad du brænder for. Din hjerne vil blive udfordret med nye tanker og idéer. Du vil blive hørt og set. Og pludselig føles et par måneder som et helt år, hvor du er blevet

modigere, mere dig selv, har fået flere venner og mere styr på fremtiden end før, du tog af sted. På højskolen vil du møde en masse andre unge mennesker. Nogle vil ligne dig selv i baggrund og interesser, og andre vil være meget anderledes - måske har de andre faglige interesser eller er fra udlandet. Et højskoleophold kan dermed være med til at udvide dit personlige netværk. Der er højskoler over hele landet, så højskoleopholdet kan også være en god måde at lære nye potentielle studiebyer at kende på. Et højskoleophold er en god forberedelse til alle studier. Samtidig er det også et frirum til at finde ud af, hvad du vil. Hvis du allerede har en idé om, hvad du vil bruge din fremtid på, kan du bruge et højskoleophold til at komme ind på drømmeuddannelsen. Mange højskoler tilbyder studieforberedende fag som forberedelse til optagelse ved fx politiskolen, journalisthøjskolen, kreative og musiske uddannelser, pædagoguddannelser og specifikke fag på universitetet. På nogle af de kunstneriske uddannelser består optagelsen i, at ansøgeren præsenterer forskellige arbejder og skitser. Dette kan du forberede og kvalificere dig til gennem et højskoleophold. På næsten alle højskoler kan du vælge at få dit eget værelse. Men de fleste synes, det er hyggeligt at bo på værelse

sammen med en anden. Du skal ikke tænke på mad, det bliver lavet til dig hver dag og er med i prisen. Men du skal selv være med til at få højskolen til at fungere sammen med dine medstuderende. Du vil blive en del af et fællesskab, hvor man hjælper hinanden, respekterer hinanden og holder sammen. Et langt ophold varer minimum 8 uger og helt op til 40 uger. På et langt ophold vælger du et par hovedfag og nogle sidefag. De lange kurser begynder som regel om foråret eller efteråret. De korte kurser er mere tema-baserede og varer typisk 1-2 uger. Der er ca. 1500 forskellige korte kurser at vælge imellem året rundt. Mange vælger at tage af sted med venner eller familie, fordi det er en sjov og inspirerende måde sammen at holde ferie på. Nedenfor kan du se nogle vejledende priser for henholdsvis et langt og et kort højskoleophold, men kontakt den enkelte højskole for at få oplyst de præcise omkostninger ved det højskoleophold, du er interesseret i. http://www.hojskolerne.dk/soeg?tekst=&kursustype=l&s ort=relevans http://www.hojskolerne.dk/soeg?kursustype=l&fagordsgr uppe=31&sort=relevans


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.