2017 02

Page 8

Medaljer FORFATTER AF RIDDERKAPELFORVALTER I ORDENSKAPITLET, MAJOR AF RESERVEN ROLF CHRISTENSEN

Bæring af ordner og medaljer Danmarks mange veteraner fra forsvaret, politiet, beredskabet og Hjemmeværnet er nok den gruppe af danske borgere, der er berettiget til at bære flest officielle dekorationer. Fra visse sider gøres der ofte grin med ordner og medaljer. De omtales som ”sildesalat”, ”tingeltangel” osv. Imidlertid har dekorationerne stor betydning for den enkelte veteran. Enhver medalje i ordensspændet betegner en milepæl i veteranens liv. Den er en officiel tak fra den myndighed, der har udsendt ham/hende eller i mange tilfælde endog fra statsoverhovedet, Hendes Majestæt Dronningen. Den er også et minde om udsendelsen til fremmede egne under krig og krigslignende forhold og

de positive oplevelser samt kammeratskabet blandt de udsendte. Men det vil også minde veteranen om afsavnene og sørgelige begivenheder som død og lemlæstelse blandt nære kammerater. Der er derfor grund til at vise stor respekt for en veterans dekorationer. Veteranen selv bør til enhver tid bære sine dekorationer korrekt og respektfuldt i overensstemmelse med de gældende bæreregler. 1948-MEDALJEN Siden 2015 har ca. 32.000 danske veteraner modtaget Forsvarets Medalje for International Tjeneste 1948-2009. Medaljens indplacering i

den officielle bærerækkefølge har ikke tidligere været fastlagt, hvorfor mange veteraner har været i tvivl om, hvor de skulle anbringe medaljen i deres ordenspænde. Hofmarskallatet og Ordenskapitlet har nu udgivet nye regler for danske dekorationers indbyrdes rækkefølge. Den samlede liste kan ses på Kongehusets hjemmeside (http://kongehuset.dk/danske-dekorationers-indbyrdes-raekkefoelge), ligesom der findes link til listen på danmarksveteraner.dk. I det efterfølgende gengives de dele af bestemmelserne, der skønnes at være mest relevante for danske veteraner.

Ordensspænde, der viser, hvorledes et større antal dekorationer kan arrangeres i én række. Spændet indeholder typiske veterandekorationer samt et antal dekorationer, der normalt ikke ses båret af veteraner. Ridder af Dannebrogordenen, fire kongelige erindrings­medaljer, Forsvarets Medalje for International Tjeneste 1948-2009, Hæderstegn for god tjeneste ved hæren, Fredsprismedaljen, The Nordic Blue Berets Medal of Honour, Officerskors­ et af Belgiens Kroneorden, Ridderkorset af Luxemborgs Fortjenst­orden, FN’s Tjenestemedalje for Cypern og Nijmegen Korset. De danske dekorationer bæres i overensstemmelse med den af Hofmarskallatet og Ordenskapitlet fastsatte rækkefølge. De udenlandske dekorationer bæres med ordenstegnene først (Officerskorset før Ridderkorset) og derefter de to medaljer i den orden, de er modtaget.

Side 8 | Baretten | # 02 | 2017


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
2017 02 by De Blå Baretter - Issuu