Autosport 4-2018

Page 1

AUTOSPORT Nr. 4 - 2 0 1 8

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

Hvad bringer 2019?

Autosport kikker nærmere på de sportslige planer for den kommende sæson - og giver dig en guide til, hvordan du kommer i form til sæsonstart


Ring

44 20 2

Vælg Tryg og få ekstra fordele

0 90

Som medlem af DASU får du ekstra fordele hos Tryg DASU har indgået en fordelagtig aftale med Tryg om forsikringer, der er tilpasset motorsportsentusiaster. Aftalen giver dig op til 30 % rabat på dine forsikringer, hvis du samler dem hos Tryg. Vi giver automatisk dækning ved farlig sport på vores børneulykkesforsikring og du kan få stilstandsforsikret din gokart. Tal med vores erfarne rådgivere og få en skræddersyet forsikringsløsning. Læs mere på tryg.dk/partner/dasu


LEDER

Hvilken vej skal vi gå? Vi er nu sidst i august, og jeg håber, at alle har haft en rigtig god ferie. Der er sandelig kommet gang i motorsporten igen. Og de løb, jeg har haft mulighed for at besøge, er alle blevet afviklet rigtig flot og i høj kvalitet. Med god og tæt konkurrence. Vi skylder alle vore frivillige en stor tak for det arbejde, de lægger i vores klubber og arrangementer. Det glæder mig også meget, at så mange gerne vil dele deres tanker omkring motorsport, når jeg er på besøg, ligesom der både er ris og ros til DASU. Når du læser dette nummer af Autosport, håber jeg, at du synes, at det er lykkedes for sportsudvalgene og bestyrelsen at give et indblik i, hvilken retning dansk motorsport skal gå det kommende år. Det er vigtigt for mig, at vi nedbryder nogle af de barrierer, der er mellem vores medlemmer, klubberne og DASU. Det gør vi bedst med samarbejde og kommunikation. Jeg har tidligere været inde på, hvordan vi gerne vil have reglementerne færdige tidligere for alle udvalgsområder. Så kan vores medlemmer forberede sig ordentligt til næste sæson. Det er min forventning, at vi kommer i mål med det i efteråret. Også processen omkring udviklingen af reglementsindhold er vigtig. Derfor kan du nu blive lidt klogere på, i hvilken retning vi vil udvikle dansk motorsport og hvilke konkrete tiltag, der er planlagt til næste år. Det er selvfølgelig også vigtigt, at du fortæller din klub eller det aktuelle sportsudvalg, hvad du synes er godt og hvad der kan forbedres. Således kan vi få en fornuftig diskussion på

dialogmøderne i den kommende tid. De der husker vores tre strategispor ved, at bestyrelsen vil have en forenkling af reglerne. Vi vil også have, at det skal være lettere at være medlem og lettere at være klub. Vi vil tiltrække nye medlemmer og vi vil fastholde de medlemmer, vi allerede har. Hvor langt er vi så nået med vores strategispor? Ikke langt nok er min egen påstand, eller mere præcist mangler vi at få opbygget et momentum. Hvilket naturligt rejser spørgsmålet om, hvordan vi så får sat mere fart i udviklingen? Det gør vi ved, at vi i den kommende tid accelerer strategiarbejdet ved at arbejde i mindre projektgrupper, tidsafgrænset til cirka tre måneder, forankret i bestyrelsen og koordineret af sekretariatet, styret af kommissorier og i samarbejde med en række udvalgte medlemmer. Vi kommer til at have projektgrupper på områder som kvinder i motorsport, digitalisering, enklere regler, fra drift til sport, partnerskaber, esport, uddannelse, ATK og udvikling. Brænder du for nogle af disse områder og vil du gerne hjælpe, så følg med i nyhedsbreve og på dasu.dk. I november har vi vores årlige repræsentantskabsmøde, og som altid har vi brug for kandidater til en lang række poster i unionen. I år vil vi gerne have, at kandidaterne bruger lidt tid på at præsentere sig selv og hvad de gerne vil med DASU og deres specifikke sportsgren. Derfor har vi bedt klubberne om, at når de opstiller kandidater, så indsender kandidaterne en kort beskrivelse af sig selv, men også hvordan de vil hjælpe med at gøre det nemmere at dyrke sporten? Hvilke tiltag der er nødvendige for at udvikle sporten og tiltrække flere medlemmer? Og hvad skal der gøres for at fastholde eksisterende medlemmer og klubber i DASU? Jeg håber, at alle vil tage det som et positivt tiltag, for jeg synes, at det er vigtigt, at klubberne får mulighed for at vælge baseret på kandidaternes prioriteter. Nu er jeg klar over, at det måske ikke er alle, der er lige trygge ved at skrive, men så er der hjælp at hente i sekretariatet, hvor kandidater kan få hjælp til at formulere deres tanker på skrift. Vi ses ude til arrangementerne! Henrik Møller-Nielsen Formand

På forsiden:

Nanna Møller Kanstrups spraglede Legend-racer fanget under Copenhagen Historic Grand Prix. Foto: Jokum Tord Larsen.

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2018 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2018 er 26. oktober (#5) og 14. december (#6). Ansvarshavende redaktør Ture Hansen Tlf.: 61 70 74 74, tmh@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Annoncesalg DASU Tlf.: 43 26 28 80, dasu@dasu.dk. Skribenter og fotografer Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@ vejen-net.dk Michael Eisenberg (historisk), michael@ intercom.dk Jokum Tord Larsen (fotograf), jtl@jokumtordlarsen.com

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 43 26 28 80. Fax: 43 26 28 81. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com

nr. 4 - autosport

3


Foto: Ib Trebbien

A s f alt b ane

INDHOLD

BMW på steroider

I farten Stort og småt omkring bilsporten

6-8

9-11

Esport 24-25 Motorsport foran en skærm

Historisk 12-14 Løbsleder i en mandeverden

Bilorientering 32 Hun blev lokket ind i sporten af sin far

DASU 15-17 Sådan holder du formen ved lige

Bilorientering 34-35 83-årig med 63 aktive år i sporten

Karting 18-20 Planlægning er vigtig i DSK-serien

Asfaltbane 38-39 Midtvejsstatus for Kevin Magnussen

Karting 22 Masser af liv i 51 år gammel klub

DASU 50 Det kan du opleve i de næste måneder

Historisk 23 Mød en teknisk kontrollant

4

autosport - nr. 4


Foto: Jokum Tord Larsen

H istoris k

Foto: Åge Keseler Kirketerp

30-31

Nu er hustruerne også med

Foto: Jokum Tord Larsen

dasu

USA er vejen frem

Foto: Jan Sommer

Et hop ind i næste sæson

41-49

A s f alt b ane

36-37

Lovligt streetrace er vejen frem

S treetra c in g

26-28

5

nr. 4 - autosport


I b T rebbien.

Ib Trebbien.

@csracingdk

100 % Special Saloon Christian Siepmanns fragtmandsblå BMW er et ægte Special Saloon-monster. Ikke en nøglefærdig købebil, men derimod en lille bil med en voldsom motor, bygget i ånden fra klassens oprindelige reglement af en rengøringsmand og en kopimaskinereparatør.

H

vordan fandt I på at anvende en BMW 1-serie?” spørger Autosport Christian Siepmann og Bjarne Haun, der er henholdsvis rengøringsmanden og kopimaskinereparatøren. ”Vi havde tidligere haft en 3-serie gennem tre sæsoner og senere en Supertourisme-racer, men den sidste var jo en cup-bil, hvor man ikke må gøre noget selv, og vi kan godt lide at opbygge og udvikle. Det er en af de ting, der er drivet i dette her team,” forklarer Bjarne Haun. At det lige blev en 1-serie, var

6

autosport - nr. 4

lidt af en tilfældighed. Bilen, en dieselmodel der oprindeligt havde kørt i den tyske VLN-serie, stod hos en kollega i Odense. ”Han havde planer om at bruge den til langdistanceløb, men projektet var gået i stå, så da jeg tilbød at købe den, slog han til,” siger Christian Siepmann. ”Da vi kom hjem med bilen, skilte vi den ad, og alle de komponenter som var noget værd som hjul, bremser, sæder og rat, og som vi ikke selv ville bruge, solgte vi. Der var sådan set kun karossen og buret tilbage. Så skar vi taget af og erstattede det med et kar-


K o p i m a s k i n e r e p ar atø r B j a r n e H aun ( t. v. ) o g r e n g ø r i n g s ma nd C hr i s ti an S i e p m a n n o m k r i n g de r e s fæl l e s bar n : e n B M W 1 2 0 D , hvo r de m e d s k o ho r n , tr i s s e r o g l o dde r ha r fåe t k l e m t e n 3 , 5 l i te r s I l m o r - m o to r n e d m e l l e m fo r hj ul e n e .

bontag, monterede nye bagdøre i samme materiale, og så var den ellers klar til maleren.” Der gik et stykke tid, før teamet fandt på at bruge en Ilmor-motor. Alt her i livet er jo mere eller mindre baseret på tilfældigheder, men hvis du ikke opsøger det, sker der jo ikke noget. ”Vi tog til Belgien og hentede den første Ilmor-motor. Den havde et ældgammelt indsprøjtningssystem med elektronik fra dengang, en Motorola mobiltelefon vejede 10 kg. Så alt det fik sælgeren lov til at beholde,” fortæller Christian Siepmann. ”Vi fik købt en Euro 8 ECU, som er det hotteste, vi kan få nu, og elektroniske indsprøjtningsdyser, to på hver cylinder. Da motoren kører på 85 % ethanol, bruger

Vi fik motoren hjem og fik lavet manifold til den, så den kunne klemmes ned i motorrummet. Der er kun 2-3 millimeter ud til VANGERNE.

den ret meget brændstof. Det er lovgivningsmæssigt, at man skal have 15 % benzin i blandingen, så man kan se, hvis det brænder.” Så er den jo næsten forureningsfri? ”Ja. Det er en grøn bil! Men mit ønske var at få en bil, hvor det man ser, står i kontrast til det, man hører. Lidt ligesom et fusionskøkken på en fin restaurant, hvor man måske får noget, der ligner en vandmand med et spejlæg, og så er det noget helt andet.” Motor fra IndyCar Motoren kommer fra IndyCar, men hvordan finder man sådan en i Europa? ”Vi søgte på nettet og fandt på det tidspunkt en i Belgien og en i nr. 4 - autosport

7


G e n e ra t or en er p lacer et ov en på dif f eren tialet. Bemæ rk køleslan gen . I ba g g ru n d en s es s ikker hed s tan ken .

D e n ot t e c yl indre de I l mor- mot or på 3, 5 l it e rs b l e v i sin t id u dv ik l e t t i l de n ame rik ansk e I ndyC ar- se rie .

New York. Den i Belgien kunne vi komme ned og se og høre i gang. Den havde tidligere været brugt i en engelsk formelracer,” siger Bjarne Haun. ”Vi fik motoren hjem og fik lavet manifold til den, så den kunne klemmes ned i motorrummet. Der er kun 2-3 millimeter ud til vangerne og en kolossal varmeudvikling, så vangerne er efterfølgende blevet coated.” ”Så kom der en periode, hvor vi skulle have motoren til at hænge sammen med gearkassen. Der skulle bell house imellem og findes en kobling. Det var svært, men vi har haft et tæt samarbejde med Gunner Aaskov Motorsport. Det er meget få dele på den bil, der ikke er købt gennem ham.” Makkerparret ville som udgangspunkt gerne have det vildeste af det vildeste. Bremserne fra AP er således kun lavet i ganske få eksemplarer og vejer det halve af det normale, så dem blev de totalt forelskede i. Sådan har det faktisk været hele vejen. Undervognen er

i 2017, men blev hele sæsonen forfulgt af vanvittig mange fejl,” indrømmer Bjarne Haun. ”Der var stort set ikke noget, der virkede, og vi var på herrens mark. Vi gennemførte ikke et eneste løb. Midt på sæsonen knækkede en ventil, mens mekanikerne opvarmede motoren på Ring Djursland. Ventilen smadrede hele motoren, så vi måtte finde en erstatning.” Den fandt teamet i Indianapolis. Men man fandt også ud af mere. ”Vi fandt ud af, at Ilmor-motorerne findes i 5-6 forskellige versioner, hvoraf den oprindelige fra Belgien var en meget sjælden udgave, der indvendigt er fuldstændig anderledes end de øvrige. Den er faktisk flere penge værd, end det vi gav for den, så planen er selvfølgelig at få den solgt,” siger Christian Siepmann. ”Den nye motor har det, de kalder GM2-spec, som er sådan et mainstream spec, som de bruger derovre, så den er lettere at få serviceret. På papirerne havde den lidt færre heste, men vi

fra Öhlins. ”Til at starte med var den alt for blød, men efter to opjusteringer er vi tæt på det, vi gerne vil have,” siger Christian Siepmann. ”Differentiale og drivakslerne har vi fået lavet hos hollandske KMP, som vi kender fra tidligere. ZF-gearkassen er oprindeligt udviklet til en Dakar-offroader. Den blev primært valgt, fordi vi her selv kunne vælge gearingerne hele vejen igennem.” ”Tanken skulle jo være godkendt til ethanol. Den fik vi lavet i England og den er placeret bag førersædet, lidt forskudt til højre af hensyn til vægtfordelingen.” Mange børnesygdomme Generatoren er et kapitel for sig selv. I starten havde man problemer med strømmangel, blandt andet fordi generatoren blev for varm. Siden har man placeret en større generator over differentialet, hvorfra den bliver trukket af kardanakslen via en kilerem. ”Vi mente, vi var klar til at køre

B M W ’e n e r nat ur ligv is b lev et opdateret med disse AP- bremser. M e n s e l v om d e v ir ker m eget voldsomme, er de ultralette.

8

autosport - nr. 4

har lavet en masse om og nu har 3,5 liters-motoren omkring 650 hestekræfter. Men jeg kan bare dreje på en knap på rattet og hæve ydelsen til måske 75 hestekræfter mere.” ”Vi fik så sendt den nye motor hjem med en flyver – det kostede en jetjager. Men vi skulle jo være klar til næste løb.” Motorbyttet hjalp, men CS Racing var stadig forfulgt af børnesygdomme resten af sæsonen, så hele vinteren 2017/18 er gået med forbedringer på værkstedet. ”I år begynder det så at ligne noget,” siger Christian Siepmann. ”Vi har stadig lidt problemer med noget bump steer, og vi skal også have en anden tandstang, men her får vi hjælp udefra.” Stopper udviklingen nogensinde? ”Nej, men nu udvikler vi for at finde mere fart. Der er kommet styr på det grundlæggende.”

D e r e r int e t t il b a g e af de t oprinde l ig e int e riør i BM W’ e n. Føre rpl a d s e n domine re s a f displ ay og f u nk t ionsk na ppe r.


Kartin g Foto: Peder Madsen

I FARTEN

Endelig premiere Det lykkedes ikke Rødby Go-Kart Klub at indvie sin nye bane i pinsen, sådan som det var planlagt, men på den sidste julilørdag kunne man endelig slippe 68 aktive løs til det første løb. ”Vi havde en god, men også meget travl lørdag, og deltagerantallet var faktisk ganske pænt for et løb, som først kom på kalenderen kort før det blev afholdt,” fortæller Peder Madsen

fra klubben. Premieredagen sluttede med en generel banerekord på 51,396, som Michael Faurschou satte i sin KZ2-gearkart, hvilket understregede, at banen er konstrueret for de hurtige internationale klasser med bløde dæk. ”Generelt var kørerne glade for layoutet, der havde gode overhalingsmuligheder, men som også var benhård at køre stærkt

på. Det hang muligvis også sammen med de 30 grader i skyggen på løbsdagen,” fortsætter Peder Madsen, som sammen med de øvrige klubmedlemmer er i fuld gang med at klargøre til det næste arrangement på Rødby Karting Ring. ”Næste gang, der køres løb på banen, er når den danske elite afslutter sæsonen i Dansk Super Kart den 6.-7. oktober, men også en afdeling af

Dobbelt dansk NM-succes MRC

Årets nordiske mesterskab i asfaltklasserne i MRC fandt sted i svenske Lidköping, og her blevet det til dobbelt dansk triumf i 1:10 IC. Martin Christensen blev nemlig den nye nordiske mester foran Claus Ryeskov. I 1:5 Touring Car sluttede Casper Morgen som femmer, mens Jon Pedersen med en syvendeplads blev bedste dansker i 1:8. Alstrup

Foto: Niels Kiilerich

Ude på racerbanen er Team Lindholm Motorsport og Frederichsen Sport Promotion arge modstandere i Formel 4, men udenfor? Ja, der er man venner og hjælper hinanden. Det gjorde man også på vej mod et løb på Rudskogen Motorsenter i Norge, hvor Team Lindhard Motorsports chauffør Ulrik Nielsen på motorvejen nord for Göteborg oplevede venstre forhjul på lastbilen eksplodere. Men han fik stoppet lastbilen, og blandt andre, som herefter stoppede, var flere konkurrenter, heriblandt Frederichsen Sport Promotion. De udlånte et reservehjul, så lastbilen efter et check på et værksted, kunne fortsætte til det norske Formel 4-løb. Alstrup

Kartin g

Foto: Alex Stubberup Frederichsen

A s f alt b ane

Rivaler på banen - venner udenfor

Sjællandsmesterskabet mangler at blive kørt.” Selv om der nu er blevet kørt race, mangler der stadig en del småting og finpusning såsom tilskuerpladser til mekanikerne og permanent ophængning af startlys, men klubben har ambitioner om bl.a. at lokke udenlandske mesterskabsløb til, eksempelvis en afdeling af det tyske mesterskab. Alstrup

Årets karting-DM-klub Sammen med årets karting-DM på Midtjysk Karting Bane, skulle årets DM-klub findes. Kriteriet var, hvem der havde flest kørere med og lavede de bedste placeringer. Bedste klub blev Automobil Sports Klubben Hedeland, der kunne tage den flotte pokal med til Roskilde.

Klubben sejren foran Grindsted Gokart Klub og LUG København. Det blev en af klubbens kørere, Nicolai Pedersen, der netop var havde vundet sølv i KZ2-klassen, der modtog pokalen af IkastBrande Kommunes borgmester, Ib Boye Lauritsen. Kiilerich nr. 4 - autosport

9


Kartin g Foto: Privat

Julie Friis del af talentarbejdet Nielsens bedrifter i GT-racing.” Da netop ønsket om flere piger/ kvinder i motorsport er indeholdt i et af DASUs strategispor for den fremtidige udvikling har DASUs Eliteudvalg besluttet at indlemme Julie Friis i unionens talentudviklingsarbejde, der gennemføres i samarbejde med Team Danmark. Hun vil få en plan for fysisk træning og ernæring, deltage i test og træningssamlinger i efteråret og modtage økonomisk støtte til deltagelse i et internationalt løb. Baltzer

Kartin g

Sparekassen gav tre nye karts til klubben

Foto: Niels Kiilerich

Nordisk i Ikast Traditionen tro var første weekend i august afsat til året Rotax Nordic Championship på Midtjysk Karting Bane. Godt 90 kørere fik en hård weekend med mange heat, og de fortjente mestre kunne kåres søndag

10

som leder, deres præstationer og deres personlige integritet. Her vil udfordringer løst på ‘posten’ blive medregnet. Teams vil udover dette blive evalueret på gruppens dynamik. Scan QR-koden og download formularen for enten individuelle kandidater eller grupper af kandidater, udfyld den med en så velbegrundet og uddybet indstilling som mulig muligt (gerne på engelsk eller også vil sekretariatet oversætte den) og mail den til dasu@dasu.dk inden 20. september 2018. Skovfoged

Kartin g

Efter de tre første afdelinger af Dansk Super Kart for OK Junior har navnlig én kører skilt sig ud. Julie Feike Friis fører klassen og har dermed sat kursen mod den samlede sejr forud for efterårets to afdelinger. Hun er samtidig den eneste pige i klassen, og det ærgrer DASU’s sportschef Bo Baltzer Nielsen: ”Der er ingen som helst grund til, at der ikke er flere piger i karting, eller i det hele taget generelt i motorsporten. Erfaringer viser, at kvinder/mænd og piger/drenge udmærket kan kæmpe mod hinanden på lige fod. Tænk bare på Christina

Siden 2011 har FIA uddelt priser til årets frivillige og årets officials ved det årlige rewardshow i slutningen af sæsonen. Nu har du/I som klub, frivillig og udøver muligheden for at indstille både individuelle kandidater samt hold af frivillige – f.eks. en løbsledelse eller et hold af flagofficials eller rydningsfolk. Outstanding Official of the Year uddeles til FIA’s præmiegalla for en lang og uovertruffen karriere som official i motorsporten. Hertil uddeles syv officialpriser, som man nu kan indstille til. De individuelle kandidater vil blive evalueret på deres evner

DASU

I FARTEN

Indstil frivillige til FIA-priser

autosport - nr. 4

eftermiddag. Mathias Mezdo tog sig af Micro, Marcus Topp af Mini, Lasse Ploeg af Junior, Alexander Kirch af Senior, Mads R. Thomsen af DD2 og Jan Andreasen af DD2 Master. Kiilerich

Enhver DASU-klub har en bankforbindelse. Men Thy Motor Sport har nok en, som er en kende bedre end de fleste. For Hanstholm-afdelingen i Sparekassen Thy har nemlig sponsoreret tre Rotax-karts til klubben – karts, der er beregnet til, at nye og udefrakommende kan smage på sporten, inden de selv investerer i udstyr. ”Thy Motor Sport er en meget aktiv klub, og vi er glade for at bidrage til, at endnu flere bliver en del af det gode miljø omkring banen i Tved,” siger afdelingsdirektør Michael G. Sørensen (nummer to fra venstre), der ved overdragel-

sen var flankeret af (fra venstre) kartingformand Sten Gravesen, kartingbestyrelsesmedlem Søren Pedersen samt Ole Bach og Børge Holm, som er henholdsvis kasserer og formand i Thy Motor Sports hovedafdeling. ”Vi håber, at de nye karts fra Sparekassen Thy kan være med til at tiltrække flere medlemmer til klubben,” siger Børge Holm. De tre nye karts er målrettet 12-19-årige, da klubben i forvejen råder over en kart til yngre, potentielle medlemmer. Alstrup


Foto: Willy Wuyts

Dansk succes i Frankrig Arnaldi, som betød, at Giovanni Verbrugghe kunne smutte forbi og tage andenpladsen, men det lykkedes alligevel Patrick Folman at komme i mål på tredjepladsen og ende på podiet. Med i finalen var også 12-årige Casper Lund (nummer tre fra højre), som kørte sig til en ottendeplads og dermed sikrede sig titlen som junioreuropamester. Alstrup

MRC

Ved EFRA’s Europamesterskab i MRC 1:5 Touring Car i den franske by Tourlaville kunne de danske kørere notere sig for flere topresultater i finalen. Bag den nye Europamester Markus Feldmann var der en tæt kamp i den 30 minutter lange finale mellem danske Patrick Folman og mestrene fra 2016 og 2017, Giovanni Verbrugghe og Bernard Arnaldi. Desværre for Patrick Folman havde han et sammenstød med Bernard

Nick Martens Rugaard Lystrupvej 19 • 3550 Slangerup Døgn telefon: (+45) 20 23 31 77 www.nicksauto.dk

nr. 4 - autosport

11


12

autosport - nr. 4


M orten A lstrup.

Midt i orkanens øje Jokum Tord Larsen.

Kia Witthøfft er en af de yngste løbsledere i den danske asfaltbanesport. Hun har aldrig selv kørt race, men formår alligevel at holde hovedet koldt og styre slagets gang fra dommertårnet.

D

er er mange bolde i luften og mange opgaver, der skal løses, når medlemmerne af Historisk Motor Sport skal arrangere baneløb for historiske biler. Næsten hver gang er 30-årige Kia Witthøfft med, og hun er altid at finde i dommertårnet, selv om

hun ikke har den samme rolle hver gang. ”Når vi i klubben afvikler vores egne løb på Ring Knutstorp, er det mig, som er løbsleder, men når vi i HMS hjælper med at afvikle Copenhagen Historic Grand Prix, er Preben Skov og jeg løbslederas-

sistenter for Christoffer Østerby fra ASK Hedeland, som er løbsleder,” fortæller hun. ”Christoffer og jeg var i øvrigt på løbslederkursus samtidig, og vi har samarbejdet til CHGP i fire år nu og til løb hos HMS, så vi kender hinanden godt.” Men der er stor forskel på at afvikle de løb, som HMS selv står i spidsen af på Ring Knutstorp, og så det store løb rundt om Bellahøj, hvor Autosport mødte hende. ”Det er noget af en udfordring, når vi kun kører her en gang om året,” siger Kia Witthøfft. ”På en permanent bane er de fleste ting altid på plads, og de er de samme steder hver gang. Sådan er det ikke

på en bybane. Vi skal hele tiden huske at have alt med og have alt forberedt. Det er også vigtigt, at vi løbende under løbet får lavet en liste over de ting, vi skal gøre bedre til næste år.” Kia Witthøfft har stadig sit lange mørke hår, men der er episoder under en løbsweekend, hvor hun godt kan føle, at det bliver gråt før tid. ”Noget af det værste er, når man står klokken 8.30, hvor de første biler skal køre, og banen så ikke er klar endnu,” siger hun. ”Så har man det ikke godt.” ”Man har det ad H til, når der er kørt to løb, og man er bagefter. Så kikker man på, hvad man kan gøre.

”Ra diok ommu nik at ione n e r e n s væ r t ing , mang e v il g e rne me l de l a n g e me l ding e r ind, de t giv e r me g e t s n a k p å radioe n, så de t k a n k a mme l i d t o ve r , ” f ort æl l e r K ia Wit t h øf f t , som un d e r C ope nh ag e n H ist oric G rand P r i x e r i l øb e nde k ont ak t me d 13 f l ag p o s t e r o g f ire f a k t a domme re .

nr. 4 - autosport

13


I h verd ag e n e r de t t a l , de b e t og k re dit , som f yl de r de f leste a f K ia Wit t h øf f t s v å g ne t ime r. M e n ma ng e w e e k en der b l iv e r b ru gt på b il sport e n, h v or h u n ik k e g å r af vejen f or at t a g e h ænde rne i b ru g f or at f ork l are de t al j e r på et f øre rmøde .

“ Døv om mandagen Kia Witthøffts vigtigste arbejdsredskab under det store københavnske byløb er den walkie-talkie, der nærmest virker til at være en lige så permanent del af hendes højre hånd som den funklende vielsesring. ”Jeg refererer direkte til Christoffer og står for radiokommunikationen til alle baneofficials. Når jeg tager radiokommunikationen, kan han koncentrere sig om det, han har af opgaver,” siger hun. ”Vi har 13 flagposter på banen, hvor der står 2-3 på hver post, og så har vi fire faktadommere. De

14

autosport - nr. 4

skal kun koncentrere sig om det, så de ikke har andre opgaver, for så er vi sikre på, at det foregår korrekt. Der er utroligt megen snak, for folk glemmer lidt, hvad de har lært på kurserne. Radiokommunikationen er en svær ting, mange vil gerne melde lange meldinger ind, det giver meget snak på radioen, så det kan kamme lidt over. Men søndag plejer vi som regel at have godt styr på det hele. Men jeg var helt døv om mandagen efter løbet. Jeg spiste med nogle veninder, som sagde, at jeg ikke hørte efter, hvad de sagde. Jeg havde stadig en summen i øret...” Ikke al hendes kommunikation foregik dog over radioen. ”Vi havde i år en Falck-mand siddende hos os i tårnet, så vi hele tiden kunne konferere med ham,” siger Kia Witthøfft. ”Falck står for vores rydning, og de kørte en parallel organisation med egen radiokanal, og når deres ansvarlige var hos os, kunne han ligesom os også følge med på skærmene, så han kunne være på forkant.”

Official i halvdelen af sit liv Interessen for bilsporten har Kia Witthøfft ikke fra fremmede. Meget naturligt, fristes man til at sige. ”Min far har kørt, lige siden jeg var lille, og så har jeg været med. Jeg kom ud på flagposterne, inden jeg var gammel nok, og da jeg havde været med i mange år, fik jeg flagofficiallicens som 15-årig, selv om man skulle være et år ældre,” siger hun. Siden tog hun licens som først flagpostchef og siden som løbsleder. Men kørt race selv, det har hun ikke. ”Det kunne have været meget sjovt, men det har bare ikke lige passet ind,” siger hun og indrømmer, at det godt kan være en manglende forudsætning for at udføre hendes opgaver. ”En gang imellem kunne det have været godt, hvis jeg havde prøvet at sidde inde i bilen og oplevet en kørers frustrationer på egen krop, men heldigvis har jeg oplevet sporten med min far og har

I år til CHGP havde vi en god buffer, selv om vi endte med at blive en time forsinket begge dage, for vi havde ikke udnyttet tidsrummet i kommunens tilladelse fuldt ud. Hvis det er vores egen skyld, at vi er bagefter, har vi det ikke godt med det, men vi kan desværre ikke planlægge os ud af de mange uheld. Det er aldrig rart, når tidsplanen ikke holder.”

Man har det ad H til, når der er kørt to løb, og man er bagefter. Så kikker man på, hvad man kan gøre.

derigennem fået et godt indblik.” Blandt Historisk Motor Sports mange medlemmer er hun kendt som mere end bare Per Witthøffts datter, men hun oplever lejlighedsvist også, at der bliver skelet til hendes køn. ”Men så prøver jeg bare at gøre det endnu bedre. Når man er en pige, skal man måske sætte sig lidt mere i respekt, men jeg tror også, at det hjælper meget at snakke pænt,” siger hun. Respekt for sit frivillige arbejde har Kia Witthøfft også fået på sin arbejdsplads, Dansk Revision Kalundborg. ”Min chef var inde og se CHGP sidste år, og han blev overrasket over, hvor stort det var, og hvor meget man styrede,” fortæller hun. ”Han fortæller det også til vores kunder og synes, at det er fedt at have en medarbejder, som laver noget anderledes. Han siger, at han kan se, at der også er sket noget med mig rent arbejdsmæssigt hen over årene, hvor jeg fra sporten har kunnet trække på det at arbejde sammen med andre mennesker.”


Nu skal din 2019-form grundlægges @pulskon ce pt

Det er allerede nu, at du skal begynde forberedelserne til din næste sæson. DASU’s fysiske træner Dennis Wounlund giver her tip og råd til dine vinteraktiviteter.

M ort en A lstrup. M ort en A lstrup, P xHe re.

Å

rets racersæson er nu gået ind i sin afsluttende fase. Snart er det sidste løb kørt, og så pakker mange udstyret sammen og placerer det i garagen, inden det skal pakkes ud igen til foråret. Men som aktiv er det vigtigt, at man ikke selv går i vinterhi. Det er faktisk i de kommende måneder, at en racerkørers 2019-form grundlægges. ”Man skal i gang med noget andet sport. Du må ikke slappe af eller stoppe med at være aktiv, for så får du svært ved at komme i gang igen. Det er nu, at formen skal bygges, hvis du vil stå øverst på podiet i 2019.” Ordene kommer fra Dennis Wounlund. Selv tidligere racerkører og i dag indehaver af

firmaet Puls Koncept og tillige behandler og fysisk træner for talenter i såvel Dansk Automobil Sports Union som Danmarks Motor Union. ”Når sæsonen er slut, har man helt naturligt nogle friweekender og for den sags skyld også nogle friaftner, hvor man ikke skal køre race eller skrue på kart eller racerbil, og så skal man starte med noget andet. Man får jo ikke den fysiske træning, som køretræningen giver hen over sæsonen, og så er det vigtigt at få startet på noget andet. Enten holdtræning eller en sportsgren, man kan dyrke i vinterhalvåret.” Det er dog ikke alle deciderede vinter- eller indendørssportsgrene, der er lige hensigtsmæssige at kaste sig over.

”Basketball, volleyball og håndbold er typiske vintersportsgrene, og selv om de alle kan give styrke i skuldrene, er basketball faktisk den eneste af dem, jeg vil anbefale, for de to andre har større risiko for skader,” forklarer Dennis Wounlund. ”Eksempelvis kaster man sig jo i håndbold ned på gulvet, og min erfaring fra klinikken viser, at det give mange knæ- og håndledsskader.” Men ellers kan holdsport eller sport med fællestræning også være godt, fordi det giver en forpligtelse til at møde op en gang eller to om ugen. ”For de unge kørere i sporten – og her taler vi både om dem, der er i puberteten, og som er op til 17-18 år – har deres forældre et stort ansvar for, at træningen

bliver gennemført,” understreger Dennis Wounlund. ”Det er set en masse gange, at en far eller mor har sagt Du skal lige huske at løbe, for ellers kommer du ikke ud at køre til næste år. Træningen bliver ikke passet, men næste år kører man alligevel. Så med mindre man vælger en holdsport, har forældrene en meget vigtig rolle. Og de har jo typisk også selv fået en del tid i overskud, så de kan jo passende tage med på løbe- eller cykelturen…” Men hvilken eller hvilke idrætsgrene skal du kaste dig ud i, hvis du i tiden frem til sæsonstarten 2019 vil forbedre eller holde din form ved lige? Det fortæller Dennis Wounlund om på de efterfølgende sider.

nr. 4 - autosport

15


e n v e s n o i t k a Re gkører ved, at Enhver kartin når man en er vigtig , reaktionsevn nter og re ur 30 konk ligger mellem n snurrer rundt. fora køreren lige an i sevne kan m Den reaktion vedligeholde ved rne vinteraftene inton. at spille badm eksempelvis træning r fo d go er ”Badminton kusonsevne og fo af både reakti und. ”Du nl ou W s ni en evne,” siger D den at have fokus le ti er nødt til he tidig olden er, sam hvor , på, hvor fjerb på yr st e al hold med, at du sk elt også tu en ev og er modspilleren r du at makkeren.” dminton lære ”Gennem ba , hvor er ls ve gi nogle om lde placere dig i ho al mens du sk tiden der er andre, le he al sk u en. D dig fokus på bold ti m k, hvor du sa være motoris så og er dd dine fø med at flytte arme.” ne di er ug arbejbr tionsevnen og Udover reak

ounlund, som er Dennis W er rd vu is som dminton fale bordtenn sering har ba også kan anbe det med foku som konditionster, et alternativ. også elemen så træning af man har t, de er ”Det giver og ch at kusering , men mæssigt m onsevne og fo le, så der er ti porten. ls ak bi re i r fo v altså beho man sing ngemæssigt, oftest spiller spiller, ”Hjerte- og lu er ch med en med at et m eg t, m ig ss så æ ke sm ik ng ni l.” ilt ti rent for man hensyn otorsporten, man skal tage badminton m ne at arbejde i,” lszo har en fin pu

Åndedræ t

At kunne kontroller e sit ånded kan være ræt vigtigt un der et race og der er fl rløb, ere muligh eder for at

16

autosport - nr. 4

træne det uden ”Skydning for sæsonen. en af de sp er kendt for at være ortsgrene, hvor der

er behov fo r sit åndedræ at have kontrol af t, Wounlund ” fortæller Dennis . ”Den kræ v vis noget udstyr, so er naturligm godt kan være dyrt , men der er faktisk andre og b også illi træning af gere muligheder fo r åndedræt. ” ”Her tænk er je g på dart. M tænker m ange åsk der foregår e på det som noget, på et snusk men det g iver faktisk et værtshus, g Køb en sk ive og nog od mening. le pile og h skiven op æng på eller på væ væggen i værksted et relset og g å er ikke no get, som k i gang. Det ræver en fa ugentlig tr st æningsda g. tage et kv arter hver Man kan dag , og hv man er en is rig vinderinst tig racerkører med inkt, går d er sport i at ramme bu sikkert også ll’s eye…”


Kondition/ud holdenhed simpelthen om at få signalern e fra hjernen til mus klerne i hænder ne og armene hurt iger rer Dennis Wou e frem,” forklanlund. Og melder man er det ikke ensb sig til boksning , etydende med kampe og øret æver. ”Man skal finde boksetræner, de en god r presser én. Boksetræning er samtidig inte ns træning , hvor du har korte dr ikkepauser, og så skal du videre. Hvis du tager mange stød på en boks ”Boksning er en ebold, stimuler rigtig god vint er det muskelfi ersport, hvis man ”Det bevægem brene på en hårdere vil opbygge bå øn st er , m m de an åde, fordi du få kondition og ud bruger i boksni r holdenhed,” sig stød. Det er go ng som eksem dt for udholden er Dennis Wounl pelvis hele tiden at væ heund. ”Og hvis de n, re fo kl r ar nå til r m m en an an ny som forælder er laver gentagelse fodstilling sam bygger man et bekymret for, r t de at syreniveau op junior vender giver god styrke mange slag og hjem fra boksekr op og pe n ud læ ho re ld r en at træning med et hed tolerere syren samt evnen til blåt øje, så kan i overarme, sk at tolerere syre ulder og hænd man godt glem i hænder, arm er. me det. Det er H er e og er der helt klar boksebolden, der t en parallel til matcher motor skuldre. Det er modstandere go ka sp rt or -v te er n denen.” godt. En n, når du dyrker ekstra bonus ve boksetræning.” Koncentration d boksningen og udholdenhe er, Men hvad er så at man lærer at kan også opnå d fordelen ved at slappe af, for hv s gennem andr udskifte de bran is du er spændt og e sp dsikre raceror tsgrene end bo alt for aggressiv handsker med ksning. , slår du aldrig hå et par velpolst ”En god rask lø rdt nok. Du slå rede bokse-ditto? betur eller r godt 20 procen svømme- eller t hårdere, hvis cykeltræning du er afslappet kan også gøre , for det handle det,” siger Den r nis Wounlund.

g Fokuserin

de som lder et områ ounlund Når det gæ W har Dennis ne, man fokusering, re sg rt o ere sp forslag til fl terhalvåret. i vin kan dyrke nnis og ton, bordte ne, som in m ”Bad re sg alle sport boksning er racerkører, da de alle en t er gode for nsevne sam ens reaktio r g o re le an u h im r st sige fokusere,” evnen til at rætsgren mere. id peger på en ntainbike, som er u ”Det er mo nditionen både på ko .” fantastisk l at fokusere ti en n å ev at l ti d men også p go å du ogs ”Her bliver å din sidder du p r fo , re se fokus, foku r te is ike og m mountainb

åder til på mange m kommer det vis du styrter. Dels t, h at gøre ond s økonomisk, for , del sk si fy t n re du crasher heldig , når hvis du er u

an du også tainbike, k n u o . m in d på e dit udstyr at ødelægg ort.” komme til p rs m i moto Det er ligeso

nr. 4 - autosport

17


To løbsdage – to ugers a M orten A lstrup.

N

Morten Alstrup.

år du læser disse linjer, er de indledende forberedelser til 2019-sæsonen allerede gået i gang. Det er i sensommeren, at de seks baner, der skal lægge asfalt til løbsserien, bliver udvalgt, ligesom der også bliver sat krydser ud for seks weekender i næste års kalender. Efter nytår afholder projektgruppen omkring Dansk Super Kart så møde med dels banerne, dels de arrangerende klubber, hvor man fastlægger de fælles retningslinjer, ligesom man får udformet de fælles tillægsregler for alle seks løb. Men de enkelte afdelinger af Dansk Super Kart kræver også et

18

autosport - nr. 4

@dasukartin g

rattet af en kassevogn fyldt med Michael Korsgård fra Midtjysk det udstyr, der skal i brug. Karting Klub,” fortæller Peter ”Noget af mandagen går med at Dyhr. ”Løbsledelsen består jo af en pakke udstyret ud,” fortæller han. kombination af faste officials, der ”Det er tøj til officials, udstyr til tider med til alle DSK-afdelinger, og tagningen og den tekniske kontrol så officials fra den lokale klub. Vi samt materialer til sekretariatet og skulle lige have snakket en række videoovervågningen.” Og han nøjes praktiske ting igennem.” ikke med at tømme kassevognen.AUGUS T AUGU Rummet i parc fermé-området, ST AUGU ST AUGhvor UST motorerne bl.a. skal checkes, AUGU skal der lige ryddes op i, inden de ST Manda AUGU g S T Manda mange metalkufferter med måleudg Tirsda AUGU styr og værktøj bliver placeret, så g ST Tirsda g det tekniske kontrolkorps nemt Onsda g AUGU AUGU Onsda kan starte på opgaven. Allerede fem dage inden den ST ST g AUGU S ”Mandag blev der også tid til T første start går, ankommer Peter del af tirsdagen tilbringer TorsdEn stor A UG UST agDyhr indendørs UGUS et møde med Michael Larsen og Dyhr til Midtjysk Karting BaneAbag Peter i selskab med T stort forberedende arbejde, så alt kan klappe, når karterne kæmper om pokaler og medaljer på asfalten. Autosport har fulgt Peter Dyhr, der er projektleder for Dansk Super Kart, i dagene før, under og efter årets DSK/DM på Midtjysk Karting Bane.

6

11

Lørda

g

7

12

Sønda

g

8

AUGU

ST

13

Ma

6

11

9

Lørda

g

AUGU

ST

7

12

Sønda

g

8

10 13

Freda

g

AUGU

Manda

ST

g


Dansk Super Kart er den mest prestigefyldte løbsserie indenfor dansk karting, og det er en status, som forpligter. Venstrehåndsarbejde og tilfældigheder er ikke noget, der kendetegner arbejdet omkring løbsserien. Det gør derimod planlægning og grundig forberedelse.

AUGU

6

ST

AUGU

7

Manda

g

ST

AUGU

P et er Dyh r h ar i en ræ kke år T væ irret sdaprojektleder g for Dansk Super Kart og står i spidsen f or de sek s s t ør s t e gokartløb h erh jemme.

AUGU

11

ST

AUGU

ST

12

Lørda

g

ST

8

Onsda

g

AUGU

9

ST

10

Torsd a

g

AUGU

ST

13

Selv om DSK-afdelingen og det AUGU ST officielle Danmarksmesterskabsløb nu for alvor rykker tættere på, er kalendersiden i dag blank hos Peter Dyhr. Tirsdag ”Torsdag er oftest en bufferdag, men det er nu aldrig sket, at jeg ikke har noget at lave,” ler han. ”Torsdag begynder de første deltAUGU agere at komme, og det kan også ST være, at der er nogle af vores faste AUGU ST officials eller nogle af banens offiAUGU cials, som kommer. Så kan det ikke ST Manda g AUGUnytte noget, at man har en række ST AUGU Tirsda ST g opgaver på programmet. Man UGU AUGU Onsda starter måske på denAsyv gange, ST og ST g AUGU så ender den først med at blive løst ST AUGU Torsd ST ag Manda sidst på aftenen…” AUGU g ST AUGU Onsdag det atter udendørsFreda ST Tirsda AUer g GUST g Lørda arbejdet, der kalder. Stribevis af g A UGUS Onsda A T g flag og bannere fra Dansk SuperUGUST AUGU Sønda ST g Karts faste sponsorer og T samorsda AUGU Manda skal sættes op. g arbejdspartnere ST g Freda Senere AUGU får Peter Dyhr selskabTpå g irsdag ST Lørda banen, da chefen for parc fermé, g AUGU ST Sønda Ole Madsen, og DSK’s it-ansvarlige g Nu begynder det at blive hektisk. Peter Thornemann ankommer. Manda g Flemming Olsen sætter de ”Sammen med Ole Madsen skal Tirsdaf videokameraer op, som man jeg have aftalt placeringen dækag anvender til overvågning af banen. bilen, så den står ideelt placeret, DSK-organisationen råder over 15 og så skal vi have checket, at de kameraer, men da banen ved Ikast gule streger, som markerer adgang selv har egen videoovervågning, forbudt ved vægten i parc fermé kan han nøjes med at sætte tre sin computer og printer. og ved udkørslen er blevet malet, op. For tidligere på ugen har Peter ”Normalt går hele tirsdagen med sådan som vi ønsker det,” siger Dyhr checket, at DSK’s anlæg kan alt papirarbejdet,” siger han. ”Vi Peter Dyhr. tale samme med dem. sætter stregkoder på alle motorer ”Peter Thornemann opsætter et Klokken 13.00 starter træningen og rammer, og dem skal vi have lukket netværk, hvor vi kan skrive og en time inden skal licenskontrolprintet. Samtidig færdiggør vi også internt til hinanden. Det anvender len var åben. tilmeldingen, for når det er blevet vi til at indrapportere vejning, om ”Jeg skal have briefet de mange tirsdag, har vi fået talt med alle CIK-snuderne er blevet skubbet officials med deres opgaver i takt dem, der ringede mandag, fordi de ind, og så resultaterne fra uni-logmed, at de møder ind om fredagen,” ikke nåede at få tilmeldt sig i weekgerne, som logger omdrejninger og fortæller Peter Dyhr. ”Vi styrer en enden, hvor fristen var. Så får jeg koblingsindgreb. De oplysninger stor del af løbet fra tårnet, også også trukket deltagernes betaling. ryger direkte til løbsledelsen, så vi træningen, hvor deltagerne skal Det sker først den dag, selv om de ikke skal løbe frem og tilbage med køre med deres transpondere, så måske har tilmeldt sig to måneder papirer.” vi sikrer, at de virker, men også at tidligere.” ”Folk begynder også at ringe, og anlægget virker, inden det går løs Der udformes overnatningslister når Peter og jeg sidder på banen med tidtagning og de første heat og bemandingslister, ligesom Peter onsdag aften, skal der kun være om lørdagen.” Dyhr også skal have fundet erstatsmåting tilbage til torsdag.”

6

6 11

ninger for de officials, som måtte Sømeldt have ndag afbud. ”Al kontorarbejde skal helst Mandgøres ag om tirsdagen, for senere kommer der mange småopgaver og ting i sidste øjeblik, så jeg måske ikke når at få det gjort færdigt,” siger han. ”Jeg skal også have aftalt afhentning af pokaler – noget, som man ikke kan gøre i weekenden.”

7

7 12

rbejde 11

12

8

8 13

13

14

9

9 14

14

10

10

”Officials fra den lokale klub skal også have styr på den måde, deltaskal arbejde sig igennem parc Agerne UGUS T så der ikke opstår tvivl.” fermé på, Ved løbet på Midtjysk Karting Bane er feltet lidt større end til en Frnormal edag afdeling af Dansk Super Kart. ”Løbet tæller som DM, så der kommer kørere, som ikke har kørt i nogen af de tidligere DSK-løb, så der skal produceres nye ID-kort med stregkoder til dem. ID-kortene scanner vi sammen med stregkoderne på kart og rammer, så vi hele tiden har styr på, at alt er som det skal være.” Sidst på eftermiddagen går trioen Roy Simensen, Leif Nielsen og Arni Thorsen (se Autosport #5 / 2016) i gang med den tekniske kontrol. ”De kikker på forskellige ting på karterne og beder eventuelt kørerne om at få noget rettet, AUGU Stidtagning inden det bliver officiel T AUGU og løb, hvor de ellers kunne være ST blevet disket,” siger Peter Dyhr, Maprogrampunkt hvis sidste faste er ndag et orienteringsmøde for deltagerne. Tir

6

7

sdag

AUGU

11

ST

Lørda

g

AUGU

ST

12

Sønda

g

Så er det den første af de to løbsdage, hvor der inden første start skal holdes tre individuelle førermøder. ”Cadet og Cadett Mini har førermøde for sig. OK og OK Junior er også samlet, fordi de som de eneste skal skubbes i gang, mens KZ2 har stående start. Vi gør det sådan, så de små ikke skal høre på en masse andet, blive ukoncentrerede og ende med at sidde og prikke til sidemanden,” forklarer Peter Dyhr. ”Lørdag er nok den mest stressende dag, selv om jeg som sådan ikke har nogen fast opgave på de to løbsdage. Kommer der en protest, kan jeg tage mig af den, uden at jeg bliver savnet. Løbsnr. 4 - autosport

19


P et er Dy hr s t år i spidsen f or hele tre f ørermøder. ”Vi gør d et s åd an, s å d e små ikke skal høre på en masse an det, b liv e ukoncent r erede og en de med at sidde og prikke til s id em and en, ” for k larer han .

AUGU

ST tidsplaner, kan jeg komme hjem lederen har vi fjernet opgaver fra, AUGU dagens finaler. AUløbene. ST ”Hvis jeg ikke har lavet en skid GUST Vi skal søndag aften inden midnat, men så han kan afvikle AUhar GUS mange gange er det først mandag, nok tage os afAdiskussionerne med AUhele søndagen, det været en UGUS T G U T ST Mandakørerne, og så har vi Flemming at jeg kan få ryddet op,” fortæller succes for mig. Så har det fungeret. g A U GU ST AUGU MandAaUGU ST Peter Dyhr. ”Mandag skal indholdet Olsen, Uffe Bilde Wichhar videoen fungeret. Tingene Tirog g SåST sdAmalie ag AUGU A UGU fra varebilen mand til at styre videoovervågninpå banen er kørt som i smør. Parc T T i et ir S s AUGUså tømmesSover T dag Manda Onsda Shar T g g Boxit-rum, og der været regn, gen.” fermé har virket. Men sådan er det AUGU A U G O ST nsdag UST T Torsnoget,” skal telte og kameraer først tørres, Der vil altid være AUGU irsdaikke. g dag siger AUGU ST A skulle ST inden jeg pakkerTodet. det Peter Dyhr, somOkort efter, at den rsdaOg n s g UGUST d ag AUGU Fredgang.” AUGU AUGUsidste pokal ST a de denne er uddelt, begynder at g S T ST Lørda g AUGU Torsdag pakke sammen. A AUG S

6

6 8 7

7 6

11

12 11 Sønda

Lørda

g

g

11 1 123

Lørda

g

S

UST

Manda

øndag Søndag er den afsluttende dag. Efter en opvarmning køres de sidste indledende heat og præfinalen, inden man ved middagstid afholder førerpræstationerne før eftermid-

g

7

8

9 8

12 1 134

UGUS T UGUS SøndA T ag Tirsda g Manda g

T

9 1 0 9

13 14

AUGU

UG MandA ag UST Tirsda g

”Hvis vi har kunnet holde vores

ST

14

10

Freda

g

Tirsda g

”Flagene hænger stadig til tørre

i min have, for efter en varm og tør sommer, kom der bare meget regn i Ikast,” siger Peter Dyhr. Ligesom tirsdagen ugen før er også tirsdagen efter DSK-weekenden en kontordag. ”Der meget papirarbejde,” AUGer UST siger han. ”Der er en dommerrapport, en løbslederrapport og godt 150 tekniske målerapporter, Freskal daggemmes, så vi har noget som at gå tilbage til, hvis der opstår spørgsmål.” ”Der skal betales en masse regninger og noget skal faktureres. Der kan også være afregninger fra officials, så nogle gange er det først fredag formiddag, at jeg helt er færdig med løbet.”

10

E n k a sse v ogn f yl dt me d v ærk t øj og a nde t u dst yr sk a l h v e r g a ng t ømme s, så a l t e r på pl ads, nå r de f riv il l ig e of f ic ia l s møde r op t il l øb sw e e k e nde n.

Head s et , r ad ioer og of f icialtøj er n oget af det, P et er Dy hr s kal gøre klar in den en DSK- af delin g.

20

autosport - nr. 4



Traditionsklub tager næste skridt

DAS U’ s næs t for m and Han s Bruun (t.h.) øn sker Korsør Kart Klubs f orma nd Pe t er Laub jer g t illy kke med ATK- certif icerin gen , men s syv kartin g spire r ve n t er p å at kom m e ud på klubben s over 50 år gamle ban e.

I

B o B alt zer Nielsen.

Thomas Larsen.

Autosport #3 / 2018 blev Børnenes Gokart Klub præsenteret som den første ATK-certificerede kartklub, og nu følger den næste, og det er en af de virkelige sværvægtere i dansk karting: Korsør Kart Klub. Klubben kan trække sine aner helt tilbage til 1967, hvor Korsør Gokart Bane blev anlagt langs landevejen til København. Siden dengang har klubben afviklet årlige løb på banen, og mange af dansk motorsports store navne gennem de sidste 50 år har trådt deres køresko på banens asfalt. En af hemmelighederne bag klubbens succes er det aktive klubliv, der er centreret om klubhuset på banen. Her mødes gammel og ung til den ugentlige træning. Et godt eksempel på klubånden er Jacob Nørtoft, der for en halv snes år siden var blandt Europas bedste kørere, der bl.a. vandt det åbne britiske mesterskab, WSK-mesterskaber og andet. Jacob Nørtoft er ikke længere aktiv, men i stedet medlem af klubbens bestyrelse, hvor han bidrager med sin store erfaring. Korsør Kart Klub har i en årrække – også før DASU ATK blev introduceret i 2015 – lagt

22

autosport - nr. 4

@Korsorkartklub

stor vægt på at byde nye medlemmer velkomne og tilbyde dem organiseret træning. Den nuværende udgave af kartskolen er bekrevet andetsteds på siden, men allerede da DASU for ca. ti

år siden udarbejdede den første udgave af karttræner-uddannelsen, var Korsør Kart Klub blandt de klubber der virkelig tog det til sig. Således er der i dag fem medlemmer af klubben, der har

Kartskole Korsør Kart Klub har i en årrække afholdt en årlig kartskole for vordende, unge kartkørere, hvor en del er sket i samarbejde med den private udlejningsbane i Holbæk. Kartskolen er for unge piger og drenge mellem 8 og 12 år og giver de unge interesserede en mulighed for at afprøve sporten, uden først at skulle investere i kart og udstyr. Kurset koster kun 600 kroner for fem torsdage, og halvdelen af tilmeldingsgebyret refunderes ved indmeldelse i klubben. Deltagerne inddeles i hold på seks, og på kartbanen i Korsør fortæller klubbens trænere om sporten, inden

det går løs på fem torsdage mellem 17 og 19 med undervisning i kartsportens regler, svingteknik, bremseteknik og meget mere. ”Eksemplet fra Korsør er et skoleeksempel på hvordan kartingklubber for små midler kan gennemføre deres egne gå-til-karting-initiativer, der er en af grundpillerne for at opnå ATK-certificering,” siger DASU’s sportschef Bo Baltzer Nielsen. Tre af årets fire hold er afviklet, men det er ved tilmelding til speterjuul@gmail. com stadig muligt at blive en del af årets fjerde hold, som starter 13. september.

en OF-350-licens og dermed er godkendt DASU-karttæner. Korsør Kart Klub var også en af de første klubber til at afsætte ugentlig træningstid på banen til brug for trænerne. Formand Peter Laubjerg er ikke i tvivl: ”Det sociale aspekt og hensyntagen til nye og uerfarne børn og unge har altid været en del af Korsør Kart Klubs DNA. Det var derfor oplagt, at klubben skulle deltage i DASU’s ATK-projekt, herunder især træneruddannelse og gå-til-karting. Vi er glade og stolte over at være blandt de første, der modtager ATK-certificering, og fortsætter vore aktiviteter ud ad den tangent.” Banen på Ørnumvej 25 er siden sin etablering i 1967 udvidet adskillige gange, og måler i dag 641 meter. Planer for udvidelse af bygninger og infrastruktur ligger klar, og tegningerne kan ses i klubhuset. I 2018 afvikler Korsør Kart Klub en afdeling af Rotax Max Challenge samt et antal klubløb. Ganske unikt afvikles også et antal motorcykelløb arrangeret af Danmarks Motor Union. I Autosport #3 / 2018 er fordele og krav ved en ATKcertificering udspecificeret.


”Jeg er official”

M ort e n A lstrup . M ort e n A lstrup .

Inden de gamle biler blev sendt afsted ved Munkebjerg Hillclimb, havde 61-årige Kim Søgreen fra Historisk Motor Sport kastet mere end et blik på dem. Han indgik nemlig i den tekniske kontrol.

H v o r d a n b lev d u o f f icia l? ” J e g s t ar t ed e for 25 år s id en , da min kammerat Hen rik K i r k e g aar d s p ur gt e, om ikke jeg kun n e tæ n ke mig at k o m me p å Jy lland s r ingen s om of f icial. Så er det gået slag i s l a g s id en, og for s y v år b l ev jeg spurgt af Historisk M o t o r S p or t . Det s agd e jeg pæ n t ja tak til og røg i tekn isk k o n t r o l m ed d et s am m e.”

H v a d kr æve r d et ? ” V i s t a rt er p å nogle t eknis k kon trollan t- kurser, som DASU kører, o g på den m åd e kom m er m a n in d i systemet. Sen ere h ar jeg taget k u r s e r s om chef for t eknis k kon trol og som prøvech ef . Det kræ ver, a t a n dr e ind s t iller en, s å m an kan komme videre i systemet. Men s e l v o m d et har v ær et s om tekn isk kon trollan t i både ban e og r a l l y, h a r jeg s kullet igenne m to kurser, f ordi det vedrører to f o r s k e llige r eglem ent er .”

H v a d b e s t å r d ine o p ga ver i? ” De be st år i at checke d en sikkerh edsmæ ssige del af bilen in den start e n, m e n h vis d er s å kom m er en protest på bilen , er min opgave at un dersøg e de n n e p r ot es t p å b ilen. M an skal vide n oget om reglemen tet og de fors k e l l i g e p er iod er , s å d er er en masse tin g, man skal sæ tte sig in d i. M e n s å m å m an hav e fat i r eglemen tet, f or man kan ikke huske alt i h ove de t . ”

H v a d e r d et b e d s t e ved at væ re offic ial? ” Du mød er alle d is s e v id underlige men n esker og kommer run dt til d isse s po r t s gr ene, og når m an er vaccin eret med motorsport, bliver man b inde g a l o g kan ikke få nok af d et. Jeg h ar væ ret på Spa som f lagof f icial t il b å de 2 4 t i mer s løb et og F or m el 1. Jeg lovede min kon e at drosle n ed, så i å r h a r j e g s k år et et løb v æk fr a d e 8- 10 stykker, som jeg plejer at væ re me d t il . ”

H v i l k e nega t ive o p le ve l ser h ar du h aft s o m o f f icia l? ” U do ver en kør er , s om b lev sur over, at man påpegede n o g e t på hans b il, s y nes jeg ikke, at jeg h ar haf t n ogen . J e g h a r ald r ig s agt Nu kan det være nok. Nu gider jeg ikke mere.”

F ø l e r d u, a t d e a kt ive væ rdsæ t t er dit a r be j de s o m o f f icia l? ” De t m å jeg s ige ja t il. Det er dejligt, at man f år ros, og n år de s y n es , at d et er d ejligt , at man er her.”

Hv o r dan k unne de t bl i v e ne m m e r e fo r di g at udfø r e di t ar be jde ? ”H v is de r e n g a ng ime l l e m b l e v l yt t e t l idt t il os. D e r b l iv e r indf ørt nogl e re gl e me nt spu nk t e r e nga ng ime l l e m, h v or j e g t ænk e r Det der er simpelthen for åndssvagt. H e r k u nne man g odt prøv e a t l yt t e t il os, som st å r me d b il e rne i h å nde n. ”

nr. 4 - autosport

23


Esport – ny disciplin i B o S ko v fog ed.

D

TAQ Design, Bo Sko vfo ged, HE N NI NG SM E D .

e helt store esports-stjerner fra Astralis og North følges af millioner verden over – og tjener også derefter. Men også på et mere breddemæssigt niveau oplever man gaming indtage hverdagen. Det er især gaming på computer- og konsolspil, men også spil på smartphones, der de senere år har været i eksplosiv vækst. Rundt omkring i byerne ser man store flokke af både børn og granvoksne med smartphones i hånden jagte digitale monstre i Pokémon Go. Og gaming har også på globalt plan indtaget motorsportsverdenen de senere år. Vores søsterforbund i Sverige og Finland har haft gaming på programmet længe, mens FIA for nylig er begyndt officielt at samarbejde med bl.a. udviklerne af PlayStation-spillet Gran Turismo. Netop Gran Turismo-serien har været et af foregangspillene med GT Academy, der har gjort et utal af gamere til rigtige racerkørere på højt plan – eksempelvis Le Mans-deltagerne Lucas Ordóñez og Jann Mardenborough.

”Indsatsen er en del af DASUs DIF-strategispor, hvor bestyrelsen ser et potentiale til at få flere medlemmer. Det vil både være spil på PC-platformen som eksempelvis iRacing og rFactor2, hvor vi kan holde eliten til ilden, men vi vil også satse på bredden i konsolspil som GT Sport eller Project Cars på Playstation 4.” ”Vi vil gøre DASU mere attraktiv for nye motorsportsinteresserede samt skabe en platform, hvor vores aktive kan holde deres racecraft ved lige mellem løb og især i vinterhalvåret, hvor der ikke køres på banerne. Vi har tidligere haft en esport-indsats, men den del af sporten er i kraftig vækst i disse år, og her vil DASU tilbyde racerserier, hvor niveauet og seriøsiteten er høj,” siger Karsten Lemche til Autosport.

@dasue sport

132.000 danske spillere Erfaringer fra udlandet viser, at computerspillernes kendskab til f.eks. fodboldligaerne via spillene smitter af på sportsgrenene og dermed arrangementerne i den virkelige verden. Hele 50 procent af amerikanske brugere af spiltitlen FIFA er siden blevet interesseret i fodbold, og 34 procent følger nu den hjemlige liga. Tal fra FIA viser, at 4,4 mio. spiller PlayStation-spillet GT Sport. Godt tre procent af dem er i Danmark, hvilket giver ca. 132.000 spillere i dette ene spil alene. Bliver blot en brøkdel af disse spillere interesseret i sporten i det virkelige liv, vil det kunne aflæses direkte hos klubberne.

@e sportrac ing

”De nye esports-medlemmer vil betyde flere medlemmer i klubberne, og dermed er der potentielt flere frivillige hænder til at hjælpe med at være official på en rallyprøve eller blive flagdommer,” siger Karsten Lemche om potentialet. Mesterskaber undervejs Esport i DASU er en nem og forholdsvis billig måde at komme i gang med motorsport på. Det er en måde at dyrke sin sport på fra hjemmet, men samtidig med det sociale lag, selvom man primært mødes online.

Del af strategispor Det er dog ikke nødvendigvis at få flere racerkørere ud af gamerne, der er målet med etableringen af esport som ny sportsgren i DASU, forklarer bestyrelsesmedlem Karsten Lemche:

God træning Ra c e rsimu l at ione r h a r i å re v is v ære t b e nyt t e t a f ra c e rk øre re , t e a ms og k on s t r uk t ø r e r f or a t f orb e dre sig ( se A u t osport #1 / 2017) , og som t e k nol og ie n h a r u dv ikl e t s i g , e r se l v g æng se c ompu t e rspil i da g e ndda me g e t t æt på v irk e l igh e de n. E n af de da nsk e t opk øre re , som b ru ge r e sport t il at h ol de sig me nt a l t sk ar p i k onk u rre nc e n b l a ndt riv a l e rne på rac e rb ane n, e r L asse Søre nse n. ”Je g b ru ge r simrac ing t il a t f orb e re de mig me l l e m l øb e ne - de l s f or at f å b a n e r n e ind u nde r h u de n, me n og så t il at t ræne l øb ssit u at ione r, nærk a mpe og f ind e mu l igh e de rne f or h v or man k a n ov e rh al e på b ane rne . M e l l e m sæsone rne br ug e r j e g de t t il a t h ol de mig sk arp og k øre me st e rsk ab e r. Je g e r e n st or f ort al e r f or a t k ø r e ra c e på c ompu t e re n, og j e g se r f re m t il , at de r k omme r e t de c ide re t da nsk m e s t e r sk a b nu , ” sig e r L a sse Søre nse n. H a n e r f orsv are nde me st e r i M A SC OT D T C - se rie n, me n l ænge inde n h an f ik s i n d e but i de st ore b u l de rk a sse r, h av de h an i mang e å r v ære t e n a k t iv de l t a g e r i sim - r a c i n g .

24

autosport - nr. 4


DASU Allerede nu er flere serier undervejs i DASU-regi. Tættest på lancering er en løbsserie i PC-spillet iRacing, mens også en serie i spiltitlen rFactor 2 er under opsejling. ”Jeg håber, at vi får skabt en velfungerende serie med et professionelt setup, hvor det både er sjovt og udfordrende at køre. Jeg håber at kørere såvel som simracere kan møde hinanden på kryds og

Esporten buldrer frem over alt i verden. Snart sagt på alle gadehjørner, i alle folkeskoler, fritids- og idrætsklubber kan man dyrke esport – eller måske rettere gaming. Og nu etableres det som disciplin i DASU.

tværs, udveksle idéer og selvfølgelig en smule virtuel maling, når der køres rigtig tæt online,” siger Thor Qualmann. Som aktiv vandt han løb i den tyske Volkswagen Polo Cup og stod bag designet af Formula Racings Le Mans-Ferrari (se Autosport #3 / 2016). Som medlem af ASK Hedeland er han bagmand bag både hjemmeside og løbsserie i spillet iRacing. “Visionen med eSport Racing

i Danmark er, at virkelighedens gokart -og bilsportskørere kan se de træningsmuligheder, det tilbyder, og ikke mindst at entusiastiske simracere kan kickstarte deres karriere gennem den virtuelle motorsport,” siger Thor Qualmann. Begge disse spiltitler er avancerede racersimulationer, mens der for bredden vil være mulighed for at deltage i serier i f.eks. GT Sport og Project Cars 2 til PlayStation

4. De to spil er umiddelbart mere tilgængelige for bredden – uden dermed at sige, at det vil være nemt at gøre sig gældende i et DASU-mesterskab i spillene. Simple krav Kravene for at dyrke esport i DASU er forholdsvis simple, men kravene afhænger af, om man vil bruge PCspil eller konsolspil. Blandt PC-spillerne er eksempelvis iRacing og rFactor 2 de foretrukne. Disse to spil kræver kraftige gaming-computere, der kan afvikle spillene tilfredsstillende. Hertil naturligvis en stabil, kablet internetforbindelse. Rat- og pedalsæt samt racersæder er ikke nødvendigvis et must, men absolut anbefalelsesværdige. Sådanne sæt kan erhverves i flere prisklasser, men typisk 2-3.000 kroner for ratog pedalsæt og det samme for et racersæde. Spil og indhold skal også tilkøbes. Konsolspil er den absolut nemmeste og billigste vej til gaming og racerspil i DASU-regi. Det kan eksempelvis være Project Cars 2 og GT Sport. Udover spiltitlerne er en PlayStation 4, et rat, pedalsæt og et tv i princippet alt, der kræves. ”DASU ønsker at etablere velafviklede og velregulerede mesterskaber i esport,” siger Karsten Lemche. ”Til det kræves der resurser i form af frivillige, serverleje og meget andet. Dette finansieres gennem et almindeligt medlemskab af en DASU-klub.”

Esport på Bellahøj I de n før s t e weekend af august kørtes Copen h agen Historic Gran d P rix r u n dt om B ellahøj. Her ligger Grøn dal MultiCen ter, hvor Køben h avns K o m m une har b y gget et topmodern e esport- cen ter med mere en d 20 g a m ing-s t at ioner og fir e PlayStation 4. I samarbejde med DASU ha r K ø be nhav ns K om m une indkøbt udstyr, så der kan køres simrace. U ds t y ret b es t år af r at - og pedalsæ t samt racerstole. Grøn dal Multic e nt e r g i ve r d er m ed m ulighed for at arran gere træ n in g f or medlemmerne , b å de på P C og kons oller , liges om det er muligt at kombin ere træ n in gen b ag s k ær m ene m ed fy s is k t r æn in g og sociale aktiviteter i lokalern e, h v or de r er b åd e m ot ions cent e r, caf e og meget mere. Aktuelt har Børn e ne s G o k a r t K lub t r æning hv er on sdag f ra klokken 19.00. Det er muligt a t s ø g e t id er i es p or t s cent e ret i GMC, både som klub un der DASU, me n o g s å s om p r iv at p er s on e ller virksomh ed. Kon takt Peter Emil Pals b e rg på 2 4 45 43 71 eller es p ortGMC@kk.dk f or n æ rmere i n f or m at ioner . Læs m er e på gmc.dk.

nr. 4 - autosport

25


Morten Alstrup.

Jokum T ord L ars e n .

t g i l v lo

Bag et godt streetrace stĂĽr en kvinder 26

autosport - nr. 4

e t t o


D e otte kvin der, som var aktive som of f ic ia l s v e d dra g rac ing . dk ’ s l øb på de n sidst e l ørdag i j u ni v ar i midten Mette Han sen (modtagelse/in dsk riv ning ) og T a nj a Je nse n ( st a rt e r) , som v a r omgiv e t a f – f ra ven stre – Len e Jen sen (løbsleder), Hen rie t t e T e j nø ( indsk riv ning /t e k nisk k ont rol ) , A nne me t t e P e l se n ( in dskrivn in g), Lotte Han sen (sekretariats c h e f ) , C il l e H a nse n ( modt ag e l se /indsk riv ning ) og C h rist ina Vestergaard Th emsen (tidtagn in g/tekn isk k ont rol ) .

nr. 4 - autosport

27


T a nj a Je nse n h ar må sk e ik k e f inge re n på pu l se n, me n så på k na ppe n, nå r h u n st å r f or at st art e de l t ag e rne .

S

treetracing kom sidste år for alvor ind under Dansk Automobil Sports Unions vinger. Her blev sporten, hvor der konkurreres på acceleration på afspærrede, offentlige veje, til en selvstændig disciplin parallelt med dragracing, som jo i årtier er blevet afviklet på baner eller flyvepladser. Men selv om streetracing i DASU-regi grundlæggende afvikles efter samme principper som streetracing udenfor unionen, er der stor forskel på løbene. ”I nogle år var jeg en del af Striben Sjælland, som var en del af det sorte race, som ikke var lovligt, men alligevel sjovt. Det foregik i nattetimerne. Kommer politiet? Får man lov til at køre?” fortæller Tanja Jensen, der ved dragracing.dk’s seneste arrangement i Kalundborg – Legal Race 4400 –fungerede som starter. ”Der skal lægges langt flere timer i det lovlige race med møderne, der skal holdes, og tilladelserne, som skal indhentes.” ”Men det er langt federe med det lovlige streetrace, for der kan man have et arrangement, uden at det bliver lukket midt i det hele af politiet. Der er folk, som synes, at det er mere spændende, når det er ulovligt, men noget af det fede ved at holde et lovligt race er altså at vise, at man kan gøre det på en sikker måde. Og at alle er sikre på at komme ud K vi n de l i ge officials er nogle af de f ø rs t e a ns igt er , d elt ager ne møder, n år dr a g ra c i ng.d k ar r anger er s t r eetrace.

28

autosport - nr. 4

at køre. Vi går meget ud af, at sikkerheden skal være i top, og at vi har forsikringerne på plads. Og det fede med forsikringerne er også, at de gælder alle vi frivillige officials, så vi også er sikrede.” Hurtigere i gang end manden

Men Tanja Jensen var faktisk ikke den eneste kvinde, der denne lørdag i Kalundborg var iført en officialvest, havde en licens hængende i en keyhanger om halsen og tog et ansvar for, at alt blev afviklet på forsvarlig vis. Da Autosports fotograf havde fået samlet alle de kvindelige officials, som var med til afviklingen af streetracet, stod otte foran den sorte Toyota Supra. ”Men der er stadig flere mænd end kvinder som officials,”

understreger Tanja Jensen. ”Der er måske en dobbelt-op på mænd i forhold til kvinder. For mange kvinder er det som regel deres ægtefælle eller kæreste, som er startet, og så finder de ud af, at det er spændende, og så vil de gerne deltage.” En af dem er Christina Vestergaard Themsen. Dagen startede hun i teknisk kontrol, men sluttede den i tidtagningen. ”Jeg fattede interesse for sporten, da min mand fik kørerlicens tidligere på året, og jeg blev meget hurtigt fascineret af de vilde biler, hestekræfterne og de mange timer, der bliver brugt for at få tingene til at producere noget, som er så vildt,” siger hun. ”Det er ikke som at køre Kia Rio’en ned for at handle...” ”Min mand bygger stadig på sin bil og har den første start til gode, så jeg var hurtigere ude end ham med at blive aktiv i sporten. Men nu arbejder han også som official.” Men hvorfor så yde en indsats for en sport, hvor man ikke ser sig selv som aktiv? ”Jeg synes, at det er vigtigt, at man yder et bidrag. Det er vigtigt, at vi i dansk idræt holder ved de frivillige. Det er meget socialt, men det er også med til at sikre, at min mand og jeg også ser noget til hinanden, så i stedet for at vente derhjemme, kan jeg være med,” siger Christina Vestergaard Themsen. De rigtige ord

Ved arrangementet i Kalundborg var Lotte Hansen en af de første personer, som deltagerne mødte, da de ankom og gerne ville deltage. ”Der er nogen, som i forvejen

er medlem af en DASU-klub og har en licens, men så er der også dem, som ikke er det, og derfor skal have en endagslicens,” fortæller hun. ”Vi er de første, der ser dem, og vi møder dem med et smil på læben, for vi bliver glade for, at jo flere der kommer fra gaden og vil køre under ordnede forhold, des bedre.” ”Vi har været ude med løbesedler for at få fat i de unge drenge og lokke dem til Legal Race. Når de kører på Striben, er det ikke med krav om hjelm og afspærring.” Selv om Lotte Hansen har budt de nye velkommen med et smil på læben, har hun også oplevet, at smilet er stivnet på den anden side af bordet i sekretariatet. ”Når vi sagde, at de skulle til syn med deres biler, blev de skræmt,” siger hun, ”så nu kalder vi det i stedet for teknisk kontrol, så vi ikke skulle forklare dem det hver gang. Mange nye tænker for eksempelvis ikke over, at de ikke må have løse genstande liggende i bilen…” Hun har selv fået accelerationsbacillen via sin mand. Men hun har også givet den videre til parrets døtre. ”Vores ældste datter sidder med en computer og skriver ind, og den yngste hjælper til med at få placeret bilerne de rigtige steder,” fortæller Lotte Hansen, som dog har afskrevet muligheden for at opleve sporten indefra en bil. ”Jeg har desværre haft et piskesmæld. Jeg kunne godt tænke mig at prøve, men jeg er desværre bange for de ryk, som kommer i starten,” siger Lotte Hansen. ”Og ved startstedet bliver vi så glade, når en kvindelig kører kommer og gasser op.” ”Og det bliver ikke mig,” lyder det fra Tanja Jensen, som ellers er indehaver af en Chevrolet Camaro fra 1979. ”Den er ikke hurtig nok…”


rering

Danish Hot Rod Equipment

Dansk veteranbil og vintage restau

v/ Carsten Hedegaard • Grønningen 5 • 6740 Bramming • Tlf: 4026 4244 • info@danishhotrod.dk


Weekend-enker scorer revanche Å g e K eseler K irk eterp.

Åge Keseler Kirketerp.

@t e amoldtim e

De n n æs ten 40 år gam le Volkswagen Golf I f remstår stadig i den man il a g rønne f a rv e , de n h av de , da de n h o s e n V olks wagen-for hand le r i Braun schweig f ik sin f ørste ejer. Da Karin Bork og Nie l s P e de r Rol igh e d N i e l s e n ov er t og d en for ot t e år siden , stod tæ lleren på bare 30.000 kil ome t e r.

E

nhver chauffør udi en bilorienteringsbil – med respekt for sig selv – havde førhen monteret fire ekstralygter (to tåge- og to fjernlygter) på sin vogn. Ordensmagten (læs: Politiet) var ikke altid imponeret over lygteføringen, specielt da bilstifinderne havde tågelygterne tændt i al slags mørkevejr – alt fra tåge til stjerneklare nætter. Bilorientering har gennem ca. 50 år (frem til omkring år 2000) produceret mange weekend-enker, for løbene blev først skudt i gang sidst på eftermiddagen og sluttede derfor i bælgravende mørke på et

30

autosport - nr. 4

tidspunkt omkring midnat. I de større – og sværere – mesterskabsløb kunne det nemt blive to-tre timer over midnat, før mandskaberne fik vendt bilsnuderne hjemad mod dynerne. Hovedårsagen til dette var, at rutelæggerne gratis fik foræret ekstra sværhedsgrad på ruterne, når kortlæserne skulle stedfæste sig uden mulighed for krydspejling til terrængenstande længere væk end projektørernes rækkevidde. Sidenhen er bilorientering blev lidt mere familievenlig, idet starttidspunkterne om lørdagen er rykket frem til først på eftermid-

dagen. En anden erfaring gennem ca. 70 år med bilorientering er dog samtidig, at ægtepar og rutefinding er en yderst svær cocktail at sammenryste. Ofte bliver diskussionsstrategien fra dagligdagen også anvendt, når nerverne og samarbejdet testes ude på ruterne. Erfaringen viser dog heldigvis også, at bilstifindere – i deres anden ungdom – får givet ægtefællen lidt fornuftig revanche for lørdags-ensomheden Fruerne kom med Danske Team Old Time skiller sig

lidt ud, hvad angår mandskaber udi pålidelighedsrally. Først og fremmest har brødrene Troels og Niels Peder Rolighed Nielsen gjort det til en konstruktiv vane at offentliggøre et fyldigt referat omkring store og små løb i ind- og udland på internettet. Troels renoverede midt i nullerne en Opel Kadett C Coupé GT/E og fik hustruen – Inge – motiveret og til sidst overtalt til at være kortlæser i pålidelighedsrally. Som tidligere kortlæser var lillebror Niels Peder efterfølgende i 2010 ikke svær at overtale til at følge eksemplet: ”Ud over del-


D e t h e l e st art e de me d b rødre ne T roe l s og Nie l s P e de r Rol igh e d Nie l se n, me n side n h a r T e a m O l d T ime b re d sig t il også at omf at t e h u st ru e rne K a rin Bork Nie l se n ( st å e nde ) og I nge M ørc h Nie l se n ( t il h øj re ) samt ande n ge ne rat ion i f orm af D it t e Rol ig h e d H anse n og E mil Rol igh e d Nie l se n.

tagelse i den danske løbsserie FDM DASU Classic har Team Old Time deltaget i mange regularity-løb i Tyskland. Her prøver vi på at leve lidt op til sidste halvdel af Uffe Ellemann-Jensens valgsprog If you can’t join them – beat them. Derimod har vi haft god succes omkring etableringen af Dansk Tysk Historic Team, som har givet unikke muligheder for at komme i dialog med ligesindede vejfinder-nørder syd for grænsen. I Dansk Tysk Historic Team er der to danske og tre tyske mandskaber, og vi deltager sammen i nogle af de tyske løb med holdkonkurrencer.”

Fru Karin blev ratbestyrer i den manilagrønne Golf I’er: ”Vi har brugt en aftenskole-vinter på at få genopfrisket de tyske gloser, men i en snæver vending må vi jo så slå over i engelsk. Nogle gange bliver der også uddelt pokal for den længste tilkørsel, men her er vi lidt handicappet af, at Inge og Troels bor fem kilometer længere væk fra den tyske grænse,” siger hun. Sydlandske udfordringer Omkring de tyske konkurrenceregler konstaterer Niels Peder Rolighed Nielsen: ”Tyskerne har naturligvis også set nødven-

digheden af, at konkurrence-udfordringerne ikke afviger for meget fra klub til klub. Med erfaring fra de danske FDM DASU Classic-arrangementer er man dog godt forberedt. Samtidig er Team Old Time altid villig til at øse ud af staldfiduser!” Karin Bork Nielsen supplerer: ”Vi ankommer som regel aftenen før arrangementet og overnatter på et lokalt gasthaus. Så er der lige mulighed for at få byttet nogle løgnehistorer med konkurrenterne og være udhvilet til næste dags udfordringer.” Troels og Niels Peder Rolighed

Nielsen har selv kørt masser af bilorientering fra 1979 og frem til sidst i firserne. Brødreparret skiftede nogle gange rundt på konkurrence-rollerne i bilen, men Troels har siddet mest ved rattet og Niels Peder dirigeret slagets gang i lygteskæret fra kortbordet: ”Pigerne var længe ikke meget for at køre de sværeste regularity-løb, hvorfor vores gamle brødre-team blev genforenet i to udgaver af Coppa d’Europa, hvor deltagerne på tre dage kører 1.400 kilometer motorløb og besøger 4-5 lande. I andet forsøg vandt vi Coppa GT-klassen.”

nr. 4 - autosport

31


Di t t e R o lighed Hans en er b levet slæ bt in d i sporten af sin f ar. Først i h ist orisk på l ide l ig h e dsl øb og se ne re b il orie nt e ringsl øb .

Bilorientering som en far-datter-ting I

Å g e K eseler K irk eterp .

bilorientering kan en 12-årig ung knægt eller pige konkurrere på lige vilkår med sine oldeforældre! Dette er hemmeligheden bag, at vejfinding ikke kender til alder, men deltagerne derimod bliver målt på erfaring samt evnen til at gennemskue rutelæggernes finurligheder. I et filosofisk øjeblik kan man derfor undre sig lidt over, hvorfor der ikke er flere af de gamle bilorienterings-kørere, som benytter sig af muligheden for at køre lidt motorløb sammen med sønnike eller datteren… Ditte Rolighed Hansen er et eksempel på en lidt kringlet vej ind i bilorientering. Hendes fader Niels Peder Rolighed Nielsen var selv tidligere kortlæser sin storebror Troels, og i 2010 fik

32

autosport - nr. 4

Åge Keseler Kirketerp.

@t e amoldtim e

han både lokket mor og datter ud at køre pålidelighedsrally: ”Far er kortlæser for mor og chauffør for mig. Vi fik en tredjeplads i begynder-klassen i min debut. Mange af løbene i FDM DASU Classic er konstrueret af bilorienterings-rutelæggere. Jeg kunne samtidig se, at vi fik en del strafsekunder for at køre forkert på netop orienteringsdetaljerne,” fortæller Ditte Rolighed Hansen. Hendes far supplerer: ”Jeg lokkede hende derfor lidt med, at vi da kunne køre lidt bilorientering ved siden af pålidelighedsrally. Herved kunne hun komme lidt mere ind under huden på rutelæggernes psykologi. Bilorientering er bygget en del op over, at mandskaberne skal overveje, hvorvidt den mest sandsynlige

rute også er den rigtige, eller man skal bruge lidt tid på at lede efter vindersporet.” Bil-o-debuten foregik i et aftenløb: ”Det var lidt af en ilddåb,” siger Ditte Rolighed Hansen. ”Jeg fandt i hvert fald ud af, at jeg let mister orienteringen, når det bliver mørkt. Alt ser jo anderledes ud, når der bliver slukket for solen. Det bliver meget sværere at omsætte kortudsnittene til terræn. Far kunne så fortælle lidt om, at de havde fået en stor røvfuld strafpoint i deres debut, hvorefter de tænkte Det må vi prøve igen – det kan vel kun gå fremad herfra!” ”Vi har fundet en god rytme i vejfindingen omkring bilorientering,” fortsætter Niels Peder Rolighed Nielsen. ”Vi nyder samtidig

lidt, at der ikke helt er det samme stressniveau som i pålidelighedsrally. I al beskedenhed hjemkørte vi sølv i det jysk/fynske mesterskab for C-klassen sidste år. Vi påregner at køre lidt flere af de danske P-løb. Måske gør vi på et tidspunkt også et angreb på at vinde Sport-klassen sammenlagt i FDM DASU Classic, men det har vi ikke aftalt endnu. Det kunne dog være sjovt!” Ditte Rolighed Hansen er kommet lidt mere om bag psykologien i vejfindingen, idet hun har fået rutelægger-licens til pålidelighedsrally. Lillebror Emil har nu også meldt sig under bilorienterings-fanerne, og han ser frem til vejfindings-dyster sammen med både storesøster, far og onkel.



Motorsport med lunt glimt i øjet A

llerede i 1979 blev den sydsjællandske bilorienterings-ildsjæl,, Svend Aage Nielsen, tildelt DASU’s hæderstegn i guld – et hæderstegn, som tildeles personer, der gennem længere tid har udført et anerkendelsesværdigt arbejde for Unionen eller som på anden måde har ydet en indsats til gavn for automobilsporten som helhed. Svend Aage Nielsen er blandt de yderst få nulevende personer udi

DASU, som kan prale med at have prøvet kræfter med orienteringsløb på motorcykel i halvtredserne: ”I 1955 fik jeg min o-debut i sidevognen på en BSA A7 Star Twin. Efterhånden ville bilejerne også prøve kræfter med orienterings-udfordringerne, og i starten fik man udleveret de samme kørerordrer. Kombinationen af kører og kortlæser bevirkede dog, at man begyndte at rutelægge strækningen mellem de enkelte poster og tidskontroller. For de tohjulede var ruterne nærmest udformet som motoriseret fodorientering, hvor o-motorcyklisten selv skulle udtænke – og udføre – den hurtigste vej mellem posterne,” erindrer han. Kombinationen af positive vibrationer (ja-hat uden tossegodhed), over-velsmurt snakketøj samt foreningstæften for at trække på samme hammel banede hurtigt

Sine 83 å r t il t rods e r Sv e nd A ag e Nie l se n st adig e n ak t iv h e rre i b il orie nt e ring , h v or h an i f orsomme re n v ar D M - domme r sa mme n m e d K nu d H e b sg a a rd på St e v ns.

ÅGE K ES ELER K IRK ET ERP. ÅGE K ES ELER K IRK ET ERP, ARKIV

I f lere år gik det over s t ok og st e n i c o- driv e rsæ det i f orskellige Datsu n- mode l l e r.

34

autosport - nr. 4


vejen for, at Svend Aage Nielsen blev medlem af bestyrelsen i Næstved Motor Klub: ”Ud over orienteringsløb var klubben meget involveret i baneløb for speedway på Næstved Stadion og motocross på Nissehulen og Nissehøjen. Problemet var bare, at baneaktiviteterne skete på lejede arealer. Desuden dræbersneglede parcelhusene sig tættere og tættere på de to motocross-baner, hvor afstanden til Næstveds centrum kun var to kilometer i luftlinje. Derfor blev der brugt flest vitaminer i bestyrelsen på at finde en permanent løsning, hvilket blev en realitet med Nisseringen i 1969.” Klubskifte Svend Aage Nielsen er den sidste nulevende fra Næstved Motor Klubs bestyrelse, som var med til at få Nisseringen etableret: ”Den nye motorbane betød endnu mere, at bil-o-vitaminerne blev suget ud af klubben, selv om NMK i 1964 var blevet sammenlagt med firehjulerne

fra Næstved Automobilsports Club. I al fordragelighed blev jeg derfor shanghajet til Sydsjællands Automobilsports Klub i 1970, hvor jeg hurtigt blev involveret i mange udgaver af Gjønge Rally,” fortæller han. Som et lille spinoff blev der også banet vej for for en co-driver-rolle i rally: ”Det startede med Pertti Ylänen i Datsun 100A, og herefter kørte jeg fem spændende sæsoner sammen med Per Mygind i Datsun 1600SSS,” siger Svend Aage Nielsen. ”Herefter var jeg næsten stoppet med rally, da jeg i 1978 fik muligheden for at køre 18 EM-løb sammen med Ole Pallesen i Opel Kadett GT/E. Jeg har derfor prøvet min part med botanikture og opleve at ligge på låget! Dog var det noget mere udfordrende og spændende som co-driver dengang, idet man ofte ikke fik mulighed for at gennemkøre hastighedsprøverne på forhånd.”

Godt snakketøj Vejsporten (bilorientering og rally) kan takke utallige private og offentlige lodsejere for, at de gratis (!) har givet lov til anvendelse af vejene til et arrangement. Her er Svend Aage Nielsen uofficiel dansk mester i disciplinen lodsejerpleje og indhentning af tilladelser. En af sydsjællænderens lærlinge, SAK’eren Rudy Andersen, fortæller: ”Svend Aage har næsten altid et smil på læben og udstråler derfor en positiv attitude. En gang var han i fuld gang med at ordne verdenssituationen sammen med en lodsejer og havde allerede fået de nødvendige tilladelser. Jeg blev lidt utålmodig og aftalte, at jeg skulle snuppe de næste fem lodsejere. Da jeg kom tilbage, var Svend Aage stadig væk i fuld gang med snakkeriet…” På bil-o-fronten blev der sammenstrikket mange løb i NMK-perioden. I SAK var der lidt flere ildsjæle, som brændte for vejfindingen, men igen blev Svend Aage Nielsen hvirvlet ind i bestyrelsesarbejdet og var gennem en årrække også formand for klubben. Han har desuden været rutelægger/løbsleder ved flere af de legendariske S.A.K.-løb og ikke mindst Operation Nordfalser. 63 år i sporten Sydsjællænderen var gennem flere år næstformand i DA(S)U’s orienteringsudvalg og efterføl-

gende fulgte nogle konstruktive år som instruktør for kommende løbsledere i bilorientering: ”Jeg har desuden været O-dommer helt frem til nu og har derfor haft tilknytning til sporten gennem efterhånden 64 år. Dette har også resulteret i en K2 (alvorlig bygningsskade, red.) på boligen, idet vægten fra alle de gamle kørerordrer har bevirket en mellemstor bule i loftet,” siger han med et smil. Der kunne skrives en meget tyk bog omkring Svend Aage Nielsens anekdoter udi vejsporten. En enkelt skal dog røbes og viser samtidig lidt af pionerånden i bilorienteringens barndom: ”Opgaven lød på Kør nord for den ruin, som ligger nærmest Næstved Station. Vi var lidt for lokalkendte og susede derfor i en halv time rundt omkring i CF-kasernens nybyggede ruinby og spejdede mod Nordstjernen. Herefter kom vi i tanker om, at det nok var bedre at nærstudere løbskortets signaturer…” Et lille tilbageblik på de 64 år i vejsporten: ”Det er en stor fornøjelse at have været med hele vejen, og hvor jeg har fået et hav af gode oplevelser gennem årene. Jeg tænker desuden tit misundeligt på, hvis vi havde haft de samme teknologiske muligheder dengang. Rutelæggerne har fået et specialdesignet computer-tegneprogram – som jeg desværre ikke finde ud af! – samt ikke mindst de veludviklede – og billige – fotokopi-muligheder nu-til-dags. At få rutebogen sat op på et stykke papir og herefter mangfoldiggjort var en udfordrende opgave, før fotokopiering blev tilgængelig for hvermand.”

D e n 20. j a nu ar 1979 b l e v Sv e nd A ag e Nie l se n t i l d e l t D A U ’ s h æde rst e g n f or sin indsat s i sport e n.

nr. 4 - autosport

35


J an S ommer.

Jan Sommer.

@christianrasmuss e nrac ing

@c h ristain_ rasmuss e n _

Christian kigger mod vest Hvor mange andre ville søge ud i Europa, har 18-årige Christian Rasmussen valgt at kikke mod vest. Helt præcis mod USA. Det er her, han kører Formel 4 med målet om at skabe sin en fremtid i amerikansk motorsport.

E

fter en tredjeplads i den danske Formel 4-serie sidste år skulle Christian Rasmussen videre mod målet om at blive professionel racerkører. Og ganske usædvanligt rettede han blikket mod vest. Mod USA og den amerikanske Formel 4-serie. Her kører han for Jay Howard Motorsport med base i noget af et mekka for amerikansk racing, Indianapolis. ”Det er usædvanligt at kigge mod USA,” medgiver Christian Rasmussen. “Mange af de danske unge kigger mod Europa, fordi det er det, alle gør. Vi kiggede lidt anderledes på det og tænkte, hvordan har jeg egentlig bedst mulighed for at blive professionel racerkører?” Christian Rasmussen afslører, at han havde tilbud om at køre både Formel 4 og GT-race i Europa, men alligevel valgte han USA. ”Min race-engineer fra sidste år herhjemme, Allan Brøchner, kendte Jay Howard fra tidligere, og skabte kontakten,” fortæller Christian Rasmussen, som efter en succesfuld test faldt for USA. Af flere grunde. ”Der er en anden motorsportskultur derovre. Der er virkelig mange, der er interesseret i motorsport, og også mange virksomheder.” Og når der er mange virksomheder, er der også pengepræmier. For eksempel får vinderen af

36

autosport - nr. 4

Formel 4-serien 100.000 dollars, som han eller hun kan tage med videre. ”I USA har de en serie, der hedder Mazda Road to Indy. Her starter man i USF2000 (der svarer til Formel Renault 2.0 i Europa, red.), hvor vinderen får en sæson i Pro Mazda, og vinderen af den serie får en sæson i Indy Lights, og vinderen der får en sæson i IndyCar,” fortæller Christian Rasmussen og får pludselig en helt anden gnist i øjnene. For planen er at fortsætte i formel-biler. ”Ambitionen har lige siden den første test været at vinde mesterskabet.” Stort felt og fede baner I USA er alting bare større. Således også feltet i dette års US Formula 4 Championship, som det officielt hedder. Der er tilmeldt 36 biler i serien, og det passer Christian Rasmussen rigtig godt. ”Som racerkører er det superfedt, at der er mange at køre mod. Og det er nogle fede baner, vi kører på. Road Atlanta og MidOhio, hvor man også kører IMSA og IndyCar. Og til oktober skal vi køre opvarmningsløb til Formel 1-løbet på Circuit of The Americas i Austin,” fortæller Christian Rasmussen. Men selvom navnene på banerne lyder mere eksotisk end de baner han hidtil har kørt på,

så blæser det ikke den 18-årige knægt fra Dragør omkuld. ”Jeg vil ikke sige, at det er overvældende, men jeg nyder meget at være i USA. Det er nogle fede baner, vi kører på. Jeg syntes for eksempel, det er sjovere, at der er tæt racing, og at der samtidig er stor respekt oppe øverst i feltet. Man kan virkelig køre race uden at køre hinanden af, og det nyder jeg.” Forskel på talentpleje Christian Rasmussen er kommet godt fra start i det amerikanske. Men selv med fire sejre i tolv afdelinger og en tredjeplads i det samlede mesterskab, får det ikke sidste års DM-treer i Formel 4 til at miste jordforbindelsen. ”En stor forskel på dansk og amerikansk motorsport er den måde, man behandler talenter på,” siger ham. ”Jeg kører mod en amerikaner, der er udråbt til en af de store talenter derovre. Men i år har det slet ikke kørt for ham, og jeg tror ikke engang, han har været i top 10. Han er faldet i et hul, som han ikke kan komme op af. Men han får bare lov til at sejle sin egen sø.” ”Herhjemme bygger vi talenter op med hele pakken. Blandt andet med mentaltræning, så vi forebygger, at de ikke falder ned i det hul, ham amerikaneren befinder sig i.”


E n k æmpe pok a l i de n e ne h å nd e r b e v is p å a t 18- å rig e C h rist ian Rasmu sse n h ar øj e b l i k k e l i g s uc c e s i de n a me rik ansk e Forme l 4- se rie . P ok al e n fi k ha n e f t e r at h av e v u nde t t o a f de l ing e r på M id - O hi o Ra c e w ay.

nr. 4 - autosport

37


Magnussens terminskarakterer P e t er Nyg aard .

@K e v inM a gnusse n

Grand Pri x Photo.

@K e v inM a gnusse n

Nu er der ringet ind til anden sæsonhalvdel i Formel 1, som er startet med det belgiske Grand Prix. Her skal de karakterer, som hidtil er blevet opnået, enten fastholdes eller forbedres. Autosport kikker på, hvordan Kevin Magnussen har klaret sig i årets første sæsonhalvdel.

Arbejde med teamet: K ev i n M agn u s s e n har in dtil den n e sæs o n h af t e n tu r b ulen t Formel 1-k arr i e r e. T r e f o r s ke llige teams p å tre år e r i kke d e n o p ti m ale in dgan gsv in k el t i l m o to r s po r ten s k on gek lasse, og de m an ge s ki f t h ar h æmmet ham. 2018 er

han s an de n sæson m e d Haas, og de t e r tydeligt, at h an pr of it e r e r af de n kont in uitet, de r nu pr æge r sam ar be j de t . Han b rugte sa m m e n m e d sin r ace -e ngine e r Giualian o Salvi og r e st e n af t e am e t 2017 til at opby gge e t f ælle s spr og

@K e v inM a gnusse n

10

om kr ing bile ns opf ør se l, de r nu kom m e r h am t il gode . De t be t y de r også , at ma n ly t t e r m e r e t il danske r e ns ønske r til bile n, og de t e r ly kke de s h am e t t r æ kke udvikling og se t -up m e r e i sin r e t nin g .

Kvalifikation: E n en o r m f r em gang. Magn ussen er i år om tr e n t f as t d eltager i Q3 og forstår at skr u e en go d kv alifik ation sammen . Han er ikke alti d h u r ti ge r e en d teamk ammerat Rom ai n G r o s j ean i d e frie træ n in ger. Ej heller i Q1 / Q2 . M en h an slår effek tiv t til, n år den a f gø r e n d e Q3 - o m gan g sk al i sk ab et. Det e r b em ær kels es v ærdigt, hv or få fejl han l av er , f o r h an le v erer uge efter uge k v alif i kati o n s - o m gan g stider p å et meget højt n i v e au . F r e m gan gen hæ n ger b lan dt an det sam m en m e d , at h an i år har en k on k urr e n ced y gti g b i l, s om han ik k e b ehøv er at ov er kø r e f o r at o pn å de gode omgan gstider.

38

autosport - nr. 4

7

Race:

10

2 0 1 7 unde r st r e ge de , at Magnusse n h ar m a sse r af de n r ace cr af t , de r of t e af gør de se ku n d ær e place r inge r i For m e l 1 . I å r e r de r f ær r e a f d e spe kt akulær e ove r h alinge r og nær kam p e , d e r pr æge de m ange af h ans 2 0 1 7 -løb. De t s ky l d e s t o f akt or e r : Han be h øve r ikke at ove r kør e bil e n , og h an ligge r of t e r e lat ivt e nsom t i e t v a ku u m bag de t r e t opt e am s, m e n ganske langt for a n sine nat ur lige konkur r e nt e r i de t , h an s e l v ka l d e r B-klasse n. I 2 0 1 7 var Magnusse ns st arte r a bsol u t ve r de nsklasse , og de t e r de st adig. At h a n ikke vinde r så m ange place r inge r på f ør st e o m g a n g h ænge r sam m e n m e d, at h an st ar t e r læn g e r e f r e m m e i f e lt e t – så e r konkur r e nce n h år d e r e , og de r e r f ær r e place r inge r at vinde . Magn u sse n s r ace cr af t e r be st e m t ikke ble ve t då r lig e r e – ha n h ar bar e h af t f ær r e m uligh e de r f or at d e m on st r e r e de n i å r .


7

Politik:

P o l i t i k – e v n en ti l at s n o sig og p lease de rigtige me n n es ke r i p ad d o cken – er en disc ip lin , der i k k e m å u n d er v u r d er e s. Også her har Magn ussen fo rbe d r e t s i g. H an h ar stille og roligt op b ygget e t g o d t n e tv ær k, o g i d en forb in delse er han s n y e rå d gi v er ( m an age r er et fyord i K -Mag-termi nolo gi e n ) M ar ti n R eiss en stor hjæ lp . In tern t i H a a s - team e t h ar M ag n ussen p å en n aturlig måde s kab t s i g s tær ke allierede i Gen e Haas, G ün t h er S te i n e r o g G i u alian o S alv i, der er v ilde me d d an s ke r en s n o - n on sen se in dstillin g. K ev in M a g n u s s en er e n af d e mest ap olitisk e formel 1 - k ø r e r e – o g m å s ke netop derfor er han b lev et s å g od ti l h e le s pi llet i p addoc k en .

Medie- og PR-arbejde:

7

Ke vin Magnusse n kom m e r aldr ig til a t e l ske m e die - og PR -ar be j de . Me n h an er bl e ve t m e ge t be dr e t il de t . De t sky lde s a l l e r m e st, at h an h ar gj or t sig f r i af de n snæ r e n d e P Rskole , McLar e n og h ans davær e n d e m a n a g e r sat t e h am i. Nu e r Magnusse n ba r e sig se l v, og de r f or langt m e r e give nde i si t m e d ie og PR -ar be j de . I t akt m e d de f or b e d r e d e r e sult at e r e r int e r e sse n f r a ude nl a n d ske m e die r ble ve t st ør r e , og de h ar op d a g e t, a t de n danske viking e r noge t så sj æ l d e n t som e n For m e l 1 -kør e r , de r t ør sige sin m e n in g . Magnusse n kalde r e n spade f or en sp a d e og h alo’e n f or gr im , og de t e r f or f r is ke n d e i e n ve r de n pr æge t af int e t sige nde PR -sp e a k.

Teamkammerat: M e d R o m ai n G r o s j ean har K ev in Magn u s s e n e n af d e h u r ti gste og mest e r fa rn e team kam m er at er i hele Formel 1 - fe l te t. I 2 0 1 7 v ar f r a n sk man den ik k e o ve r r as ke n d e b ed s te Haas-k ører, men i år e r b i lled e t h elt an derledes. Fra fø rs t e tes t v ar M agn u ssen hurtigere e nd G r o s j e an , o g m ed f å un dtagelser ha r d et v ær e t s i tu ati o n en lige siden . I nde n s o m m e r f er i e n f ørte Magn ussen k va l i f i kati o n s d u ellen med 9-3, og k un F e r na n d o A lo n s o ( 1 2 - 0 ov er S toffel V a ndo o r n e h o s M cLar en ) og S eb astian V e t t e l ( 1 0 - 2 m o d Ki m i Raik k on en hos F e r r ar i ) h ar s at d e r es teamk ammerat hårde r e på plad s . I lø ben e er b illedet de t s am m e – M agn u s s en er som regel fo ra n G r o s j ean , o g V M -stillin gen taler o g s å s i t eget ty d eli ge sp rog. A t K ev in M a g n u s s en er s å o v er l egen ov erfor den l y nhu r ti ge o g lan gt m ere erfarn e R o m ai n G r o s j e an , er m åsk e han s s t ø r s te en ke ltpr æs tation i 2018.

12 nr. 4 - autosport

39


Blegvadbrovej 8 • 8990 Fårup T: 31 15 11 97 morten@detkoldebord.dk • www.detkoldebord.dk

PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk


FOTO: JOKUM TORD LARSEN.

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

FOTO: JOKUM TORD LARSEN.

20 19 FOTO: MORTEN ALSTRUP.

FOTO: MORTEN ALSTRUP. FOTO: MORTEN ALSTRUP.

FOTO: JOKUM TORD LARSEN.

FOTO: IMAGEATWORK.DK.

Der er fire måneder tilbage af den nuværende sæson. Nogle mesterskaber er afgjort, men der er også løbsserier, som netop nu går ind i deres afgørende fase, inden vi ved, hvem der skal have hængt laurbærkranse og medaljer om halsen. Forude venter 2019. Og hvad venter der?

På de følgende sider kan du læse om de planer, som de seks sportsudvalg, det historiske udvalg samt bestyrelsen har for 2019. Planer, der skal gøre det nemmere at være med i sporten. Uanset om du er aktiv bag et rat eller knokler som frivillig i en klub for at stable et løb på benene.

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

nr. 4 - autosport

41


Rekruttering af flere aktive M orten A lstrup.

F

Åge Keseler Kirketerp.

or vejsportsudvalget ligger det helt store fokus i tiltag, der kan øge rekrutteringen af aktive til de discipliner, som hører under udvalget. ”Vi vil gerne have, at flere deltager i de forskellige typer løb, og det er mange små tiltag, som vi arbejder med for at gøre det mere attraktivt at køre enten bilorienteringsløb eller historisk pålidelighedsløb,” fortæller udvalgsformand Ole Skov. ”Historisk pålidelighedsløb er jo en måde at bruge sin klassiske eller historiske bil på, og rundt omkring i landet findes der stribevis af veterantræf, hvor folk med ældre biler samles. Her arbejder vi på, at DASU’s medlemsklubber kommer ud til disse træf og får opfordret folk til at bruge deres bil til at køre løb. Men det er også vigtigt, at klubberne kommer med et konkret og attraktivt tilbud med et skræddersyet kort løb på bare 20-30 kilometer i stedet for de op mod 200 kilometer, som et løb i FDM DASU Classic køres over. På

42

autosport - nr. 4

den måde vil folk fra træfmiljøet stadig kunne få tid til hyggesnak, men vi kan forhåbentlig få gjort nogen interesseret i at deltage i de andre løb.” Digital kontrol

Indenfor alle udvalgets discipliner vil man også arbejde på at sælge gode historier om kvindelige deltagere, men når det kommer til den gamle grunddisciplin – bilorientering – har man også en række tanker på tegnebrættet. ”I dag er deltagerne jo indplaceret i klasserne ud fra den højeste licens, som den ene af de to deltagere på et hold har, men det overvejer vi at ændre, så det alene er observatørens licens, der bestemmer klassen,” siger Ole Skov. ”Der har været eksempler på, at nye folk er kommet ud at køre med en erfaren chauffør og dermed får alt for store udfordringer og derfor taber lysten til at fortsætte.” ”Vores instruktører har også udformet et udkast til digital kontrol af ruten, hvor man ved

hjælp af sin køreordre og en GPS skal finde frem til kontrolposterne. Når man så mener, at man er ved kontrolposten, trykker man på GPS’en, og på den måde bliver det både registreret, om man er kørt rigtigt, og om man er ankommet for sent eller for tidligt. Det er et forsøg på at finde en løbsform, som kan animere til nye folk, der synes, at det er sjovt at bruge et stykke elektronik til at finde rundt, og der arbejdes allerede på et prøveløb til sidste afdeling af DM i september.”

Vejsportsudvalget

Discipliner: Bilorientering, økonomiløb, pålidelighedsløb Medlemmer: Ole Skov, formand Bernd Thrysøe Michael Andersen Ulrik Hejl Jørgen Skjøt

Brandslukning

Når det gælder de historiske pålidelighedsløb, har vejsportsudvalget også givet sig selv en række opgaver, som man uden blusel kalder for brandslukning. ”Vi har i år indkøbt og benyttet elektronisk tidtagning til FDM DASU Classic-løbene. Udstyret fungerer udmærket og giver mere pålidelige og hurtigere resultater, men der har dog været enkelte eksempler på problemer med manglende målinger af tider. Vi

vil derfor udbygge vores vejledning i brug af udstyret, både for de aktive og for løbsledelserne, så det kan fungere upåklageligt fremover,” siger Ole Skov. ”En anden udfordring er beregningsprogrammet til disse løb. Det er bygget op i Mac, og det skal vi også have konverteret til Windows, så langt flere kan anvende det.”


Sporten skal bredere ud D

ragracing er målt på antal aktive en af de mindste discipliner i unionens rækker, selv om sporten i mange årtier har været organiseret under Dansk Automobil Sports Union. Netop det at få sporten bredt ud til flere, og få organiseret mange flere af de tusinde danskere, som allerede i dag er fascinerede af konkurrencen, hvor det gælder om at kunne reagere hurtigt, når lyset skifter til grønt, arbejdes der aktivt med i dragracingudvalget. ”En stor udfordring er at finde egnede arealer til vores sport,” fortæller udvalgsmedlem Lene

Jensen. ”Her vil vi gerne i en tæt dialog med eksempelvis rallyudvalget og de DASU-klubber, der har rally som deres primære område. De er vant til at afvikle bl.a. rallysprints i industriområder og andre steder, hvor der i weekenderne ikke befinder sig mange mennesker, og det må være muligt, at vi kan lave noget erfaringsudveksling, så vi kan få kørt noget mere streetracing. Specielt er egnede arealer på Sjælland en stor udfordring.” Netop streetracing er en disciplin, man i dragracingudvalget har taget til sig. I 2017

blev der således for første gang afviklet Danmarksmesterskaber i streetracing i DASU-regi, men udenfor Dansk Automobil Sports Union er der også andre klubber og foreninger, som afvikler løb streetrace. ”Jeg har personligt et mål om, at vi i DASU bliver mere udadvendte overfor andre med samme interesser,” siger Lene Jensen. ”Jeg vil arbejde for, at vi afholder nogle dialogmøder med andre udøvere af vores sport, altså udøvere, som i dag ikke er organiseret i en DASU-klub eller klubber, som ikke er tilknyttet DASU.”

”I slutningen af juli talte jeg således med en repræsentant for en gruppe streetracere, som netop afvikler løb på Sjælland, og vedkommende var meget interesseret i at deltage i sådan et dialogmøde med henblik på om muligt mere samarbejde og eventuelt at komme med i vores DM-serie.” Bedre uddannelse

På de interne linjer arbejder dragracingudvalget også med en forbedring af uddannelserne for såvel aktive som de personer, der står bag arrangementerne. ”Vi skal kort og godt gøre vores uddannelse af kørere og officials mere up-to-date, så uddannelsen passer med den udvikling, der sker i sporten,” lyder det fra Lene Jensen. ”En af de nye ting, vi i udvalget kikker på, er bl.a. mere uddannelse af vores brandofficials, så de bliver i stand til at tackle eventuelle brande i de elektriske biler, som også er på vej ind i sporten (se i øvrigt Autosport #3 / 2018, red.).” Dragracingudvalget

Discipliner: Dragracing, streetracing Medlemmer: Ulrik Eriksen, formand Steen Andersen Lene Jensen Bo Johansen Garth Haworth

M ort e n A lstrup . Jokum T ord L ars e n .

nr. 4 - autosport

43


Anderledes mesterskabsformat T O R S T EN P A LRUM .

D

Christian Munk Poulsen.

et er ikke nogen hemmelighed, at MRC-sporten i en årrække har kæmpet med tilhørsforhold og forbundsproblematikker. Men igennem de sidste par år er den efterhånden atter ved at være samlet under DASU, selv om der stadig er rigtig mange tråde, som skal bindes sammen igen, ligesom meget har skullet bygges op igen. ”Det kan også skabe nogle muligheder for at se tingene fra en anden vinkel, og det har vi gjort – og gør stadig – i udvalget, men vi har også måttet prioritere opgaverne ud fra vigtigheden,” siger medlem af MRC-udvalget, Christian Munk Poulsen. ”Men prioriteten har været at få samlet MRC-sporten igen i DASU-regi.” Op til den igangværende udendørssæson valgte man at introducere en ny Onroad-klasse, GTE8, som har fået større og større udbredelse i udlandet. ”I MRC-udvalget ser vi klassen som en mulighed for at samle nogle nye folk op og få genskabt noget interesse for sporten hos tidligere udøvere. Biltypen har nogle store, robuste og autentiske

44

autosport - nr. 4

karosserier, som gør, at der kan skubbes lidt, når der køres ræs med den, og så er biltypen også væsentlig billigere at komme i gang med end eksempelvis de store Large Scale-biler,” fortæller Christian Munk Poulsen. ”Bilen kører som udgangspunkt på fircelle-batterier i Danmark og er opbygget på en 1:8 Off-roadbund, hvilket gør, at den ikke er så fintfølende over for underlaget som eksempelvis en 1:10 Touring Car. Man kan køre med den på alle landets asfalt-baner, men også på midlertidige baner bygget på eksempelvis en P-plads.”

skabsklasserne 1:10 Touring Car, Super Stock og Modified, 1:12 Modified og F1. Ved siden af DM køres der tre cup-løb, hvor Touring Car Stock også er med, så vi på den måde får skabt et fedt løb for de etablerede og nogle mindre løb, hvor nye kan komme i gang, og som de øvede kan bruge som træningsløb. Samme format forventes at køre i udendørssæsonen 2019, dog med el-klasserne i deres egen weekend og brændstof og GTE8 i en anden. 1:8 Offroad fortsætter umiddelbart uændret, med mindre klubberne vil det anderledes.”

Mere enkel kalender

Nøgleofficials

I planlægningen af den igangværende sæson oplevede udvalget store udfordringer med at få kalenderen på plads. ”Det har vi lært af, men også ladet os inspirere af, til den kommende sæson,” siger Christian Munk Poulsen. ”Her vil vi på Onroad-siden både indendørs og udendørs forsøge at afvikle DM som et enkelt løb i stedet for som nu én løbsserie. Der skal køres et indendørs DM i EFRA-mester-

MRC-udvalget har arbejdet på rekruttering af både dommere og løbsledere, da sporten har mistet mange officials, og dette rekrutteringsarbejde vil man fortsætte. ”Vi har fået samlet en række personer, som kan fungere som dommer og løbsleder, men vi har brug for flere, hvilket vi vil arbejde videre på i den kommende tid,” siger Christian Munk Poulsen, der sammen med sine udvalgskolleger har flere opgaver

MRC-udvalget

Discipliner: MRC Medlemmer: Steen Jeffers, formand Søren Jeppesen Kim Petersen Christian Munk Poulsen

på to-do-listen. ”Vi skal have lavet en total gennemgang af reglementet, så vi får det opdateret og rettet de fejl, som vi har fundet igennem sæsonen. Og så skal vi have fundet nogle kandidater, så vi kan få valgt et par ekstra folk ind MRC-udvalget, og så vi til den årlige generalforsamling i EFRA også kan være repræsenteret med to deltagere.”


Rallyreglerne skal opdateres G

ruppe DK, en generel regelsanering og tiltag for at gøre klubrally mere attraktivt for nybegyndere. Det er tre af de vigtigste punkter, som DASU’s rallyudvalg har arbejdet med, når det gælder den kommende sæson. ”Gruppe DK-reglementet trænger til en fornyelse,” fortæller formand for rallyudvalget, Hans Erik Madsen. ”Det blev jo introduceret i 00’erne, og der er hen over årene blevet lavet noget tilretninger, men vi arbejder på at lave en større revision af gruppe DK-reglementet.” Der er nemlig sket meget, siden reglementet i sin tid så dagens lys. ”Det bliver sværere og sværere med kubikgrænserne, for mange nye biler kommer i dag med små motorer med turbo, og det arbejder vi på at tilgodese,” siger Hans Erik Madsen. ”Endnu er det

hele på tegnebrættet og vi har langt fra alle detaljer på plads, men vi forventer i samarbejde med homologeringsteknikerne at kunne have et udkast klar i september.” ”Vores målsætning skal være, at det skal være muligt at tage en ny bil fra flere bilproducenter end i dag og anvende den til rally. Det hele skulle gerne ende med, at vi kan få gruppe DK-bilerne til at passe bedre sammen med de international R-biler, så det for eksempel er muligt at bygge en bil op, som størrelses- og præstationsmæssigt svarer til en international R-bil. Men det skal heller ikke være sådan, at man bliver skudt helt baglæns, hvis man køber en FIA-bil …” Et andet projekt, som rallyudvalget arbejder med, er en generel forenkling af reglementerne. ”Vi vil gerne flytte ting fra reglementet til cirkulæret,” siger

Hans Erik Madsen. ”Som aktiv skal man i dag kikke flere forskellige steder, og vi vil gerne have det hele samlet ét sted. Kører man i en given klasse, skal man kunne kikke kun ét sted for at se kravene til bilen.” Et sidste større område er klubrally. FOKUS PÅ KLUBRALLY

”Det er jo dels fødekæden til rallysprint og rally, dels en selvstændig disciplin, og der er efterhånden mange medlemmer i DASU’s klubber, som alene dyrker denne disciplin og har gjort det år ud og år ind,” siger udvalgsformanden. ”De bliver rigtig gode til det, og derfor kan det godt være svært for helt nye i sporten at bevare interessen, hvis de hver gang skal konkurrere med nogen, der har fem eller ti års erfaring med disciplinen og vinder hver gang.”

”Vi vil gerne gøre det nemmere og mere attraktivt for nye at komme med og få fodfæste i klubrallysporten. Det kunne være, at helt nye i et eller flere kalenderår konkurrerer mod sig selv, inden de skal i direkte kamp mod de erfarne. Vi har også snakket om at vende startrækkefølgen på hovedet, så det ikke er de nye kørere, der skal op klokken meget tidligt en søndag morgen, men kan komme senere.” ”Den succes og de erfaringer, en række klubber har oplevet med Torsdagsrally (se Autosport #3 / 2017), det skal udnyttes, så det bliver nemmere for de nye,” siger Hans Erik Madsen. ”Torsdagsrally køres som klubrally light som en rigtig starterklasse, og vi vil gerne, hvis vi kan gøre det muligt at køre klubrally på samme præmisser. Altså at du hverken behøver brandslukker eller vognbog, men blot skal have to styrthjelme og en indregistreret bil for at være med, og her vil vi gå i dialog med bestyrelsen om, hvad der kan lade sig gøre.” Rallyudvalget

Discipliner: Rally, rallysprint, klubrally, 4x4, hillclimb Medlemmer: Hans Erik Madsen, formand Søren Duun Andersen Allan Dumstrei Alan Brøndum Torben Petersen

M ort e n A lstrup . Jokum T ord L ars e n .

nr. 4 - autosport

45


T orst e n P alrum.

Jokum T ord L ars e n .

Overskuelighed for den historiske kører S

om en del af DASU’s fremtidige strategi skal det gøres nemmere at deltage i motorsport. Dette arbejde er især relevant for den historiske motorsport, hvor reglerne er endnu mere komplicerede end reglerne i motorsporten for moderne biler. Det internationale reglement for historiske biler – FIA appendix K - er omfattende og uoverskueligt, og det er nødvendigt at læse mange sider igennem for at finde de afsnit, der er relevante for netop den klasse og den bil, som man gerne vil bygge. ”For at gøre det enkelt foreslår vi, at de relevante regler for standard- og GT-biler samles for hver klasse, så man på en enkelt webside på dasu.dk kan finde de tekniske regler, der er gældende for de enkelte klasser – skrevet på dansk,” siger Henrik Carlsen, der er formand for historisk udvalg. ”Det kan f.eks. være reglementet for 71-klassen, hvor man på 8-10 sider skal kunne læse reglerne for, hvad man må ændre på en gruppe 2- eller 4-bil, og hvilke regler, der gælder for sikkerhed.” ”Dermed vil det blive meget lettere at overskue gældende regler, når man skal bygge en bil

46

autosport - nr. 4

til primært den danske serie for historiske biler. Det er dog vigtigt at understrege, at de tekniske reglementer grundlæggende er de samme. Det skal bare være nemmere at læse og overskue.” Stort arbejde forude

”For at forenkle de tekniske regler vil der blive lagt mindre vægt på, at bilerne er helt i overensstemmelse med det internationale historiske reglement, FIA app. K, og mere vægt på, at bilerne er i overensstemmelse med app. J for de enkelte klasser (gruppe 2-/4- og A-reglementerne) i de forskellige tidsperioder. ”Er bilen i overensstemmelse med de tekniske regler i klassereglementet, kan der udstedes en national vognbog, som kan anvendes ved løb i Danmark,” siger Henrik Carlsen. ”Der er flere serier for historiske biler i Europa, som er baseret på de samme grundregler, så der vil være rig mulighed for også at køre løb uden for Danmark. Det er et stort arbejde at lave det nye regelsæt, så det kan næppe nås for alle klasser i den danske serie for historiske biler inden tidsfristen i september.” De historiske klasser er delt i

fem klasser, ’65-, lille og stor ’71-, ’76/81- og ’90-klassen, som igen er delt i divisioner, og også her vil der blive set på mulighederne for forenklinger. Især i 65-klassen følger opdelingen i divisioner ikke normal praksis. Bl.a. er division 2 i 65-klassen sammensat af standard- og GT-biler, hvilket ikke var praksis hverken dengang eller i historisk racing uden for Danmark. Dog-box genovervejes

”Et andet forslag til at lette de aktives vilkår er at tillade dog-box i historiske biler på bane mod et vægttillæg,” siger Henrik Carlsen. ”Dog-box har været diskuteret i flere år, men da der fortsat er et ønske om at tillade dog-box hos især Mini-kørerne, er forslaget taget op igen. Desuden overvejes det, om det kun skal være tilladt at montere kameraer inde i bilen – ikke udvendigt, så bilerne ser rigtige ud.” Efter lanceringen af ’90-klassen og Classic Car Cup i denne sæson er der ingen planer om nye klasser, ej heller ændringer i historisk rally og hillclimb. Dog vil man for Youngtimer-klassen korrigere nogle mindre fejl i det

Historisk udvalg

Discipliner: Historisk motorsport indenfor rally, hillclimb og baneløb Medlemmer: Henrik Carlsen, formand Peer Houg Søren Duun Andersen Lars Jensen

tekniske reglement, ligesom man foreslår at fjerne kravet om, at benzinen skal tappes fra en stander på en benzinstation. ”I historisk motorsport er det vigtigt, at bilerne er nogenlunde tro mod deres forbilleder, men konkurrencemomentet er også vigtigt. Der skal derfor være mere fokus på kontrol af de forhold, der har betydning for bilernes konkurrenceevne,” slutter udvalgsformanden.


Visionsplan under udarbejdelse

I

nden årets første måned var tilendebragt, var Kartingudvalget gået i gang med at se frem på ikke bare 2019, men også de efterfølgende sæsoner. ”Ved vores første møde i udvalget den 30. januar besluttede vi os for at igangsætte arbejdet med at udvikle en visionsplan for de kommende år for dansk karting,” fortæller udvalgsformand Peter Hansen. ”I Kartingudvalget sidder vi ofte med mange konkrete sager, der vedrører problemstillinger her og nu. Samtidig vil vi gerne have nogle friske input, hvor der bliver tænkt lige ud af boksen uden hensyn til, hvordan vi er vant til at gøre tingene, så derfor nedsatte vi et udvalg, der ene og

alene skal arbejde med udviklingen af en visionsplan.” Udover Peter Hansen selv – der er Kartingudvalgets repræsentant – tæller arbejdsgruppen Per Thomsen (aktiv kører og formand for Grindsted Gokart Klub), Khahn Phi Thai (formand for Børnenes Gokart Klub), Kim D. Jensen (næstformand i Djurslands Motor Klub Autosport) og Michael Dieringer (far til OK Junior-køreren Robert Dieringer og medlem af Landsforeningen Ungdomsklubbernes Gokartklub). Klar til oktober

”Vi har afholdt det første møde i arbejdsgruppen i starten af august, og det er planen, at vi

på dialogmødet med klubberne den 10. oktober vil fremlægge oplægget. Og ja, da vi stadig arbejder med visionsplanen, kan jeg naturligvis ikke løfte sløret for detaljerne,” siger Peter Hansen med et smil. Kartingudvalget er – sammen med Banesportsudvalget – et af de udvalg, som efter dialog med bestyrelsen vil fremrykke offentliggørelsen af 2019-reglementet, så såvel de aktive kørere som de arrangerende klubber og udstyrsforhandlere allerede medio november kan læse de bestemmelser, som næste sæson skal afvikles efter. ”Dansk Super Kart vil fortsætte i sin nuværende form i 2019,” siger Peter Hansen,

Kartingudvalget

Discipliner: Karting Medlemmer: Peter Hansen, formand Lars Stærkær Flemming Adrian Kenn Korsager Mogens Andersen

”men med en styregruppe til at varetage udviklingen omkring det økonomiske fundament samt det overordnede ansvar for serien.” ”I udvalget vil vi gerne, at den sportslige afviklingsform tilpasses, eventuelt ved at der køres færre afdelinger og to finaler. Samtidig mener vi, at hele Dansk Super Kart-serien skal afvikles som et DM og ikke som nu, hvor DM afgøres ved et af de seks DSK-løb.”

M orten Alstrup. M ORT EN ALSTRUP.

nr. 4 - autosport

47


Samarbejde, udvikling og kommunikation

T ure Hansen.

S

pørger man de syv medlemmer af DASU’s bestyrelse, er der ingen tvivl om, at unionen skal være den samlende organisation for al bilsport i Danmark med det formål at få flere aktive, frivillige og tilskuere til medlemsklubbernes arrangementer. ”DASU skal sammen med klubberne være bilsportens ansigt udadtil, både over for aktive og over for fans. DASU skal samtidig være det kompetente talerør over for myndigheder, samt klubbernes og deltagernes garant for sikkerhed og miljø,” siger næstformand Hans Bruun. ”Vi skal arbejde for at fremme bilporten i Danmark ved at sikre, at der er en mangfoldighed inden for dansk bilsport, der appellerer til bredden i sporten.” ”Sporten er afhængig af de frivillige. Derfor vil vi i DASU fortsat forbedre forholdene for de frivillige, styrke uddannelsen og bidrage til klubbernes rekruttering af frivillige. De frivillige kræfter og kompetencer skal i højere grad inddrages i DASU’s øvrige arbejde i sportens inter-

48

autosport - nr. 4

Hennin g Smed.

esse. De frivillige er en værdifuld resurse for sporten generelt, og DASU skal derfor sikre og styrke forholdene for de frivillige.” Bestyrelsen har udarbejdet en strategiplan for 2018-2021, hvor der bl.a. vil være fokus samarbejde, udvikling og kommunikation. Færre regler

”Vi vil i samarbejde med sportsudvalgene få revideret vores reglementer, så vi får færre og meget lettere tilgængelige regler. Vi ønsker at skabe et langt større rum for klubberne til at afprøve nye ideer og afviklingsformer, så vi kan få en større bredde i sporten. Reglerne skal alene skabe en ramme om sporten ved at sørge for en fair og sikker afvikling,” siger Karsten Lemche. På det kommende dialogmøde vil bestyrelsen selv fremlægge første udkast til et kraftigt revideret reglement 1, der omfatter de fælles bestemmelser på tværs af sportsgrene, såsom licenstyper, straffe og regler for sportsudvalg. ”Det er i første omgang aftalt med karting- og banesportsud-

valget, at reglementerne for disse to sportsområder udgives senest 15. november, således at klubber og kørere i god tid kan planlægge næste sæson,” siger Karsten Lemche. Enklere at være med

Bestyrelsen ser gerne, at DASU’s klubber får flere medlemmer, dette skal bl.a. sikres ved at prøve nye ting af og udfordre de eksisterende måder at gøre tingene på. ”Vi arbejder målrettet på, at det skal være enklere både at være deltager og frivillig,” siger Karsten Lemche. ”Det være sig tilmelding, licens, klubmedlemskab eller at forstå sportens regler og klasser. Vi har blandt andet forenklet antallet af medlemskategorier og forenklet prisstrukturen for licenser for at gøre det nemmere for nye medlemmer at gennemskue, hvad det er DASU tilbyder.” ”Vi vil fastholde og tiltrække medlemmer ved at udvikle vores eksisterende aktiviteter. Det skal bl.a. ske ved at sætte fokus på uddannelse, frivillighed, understøt-

Bestyrelsen

Medlemmer: Henrik Møller-Nielsen, formand Hans Bruun, næstformand Brigitte Klintskov Jerkel Uffe Madsen Harry Laursen Hans Jørgensen Karsten Lemche

telse og support af klubbernes aktiviteter. Vi vil i de kommende år forsøge at stimulere udviklingen i klubberne.” Derudover vil Bestyrelsen forbedre den interne og eksterne kommunikation i DASU, så det i endnu højere grad bliver den organisation, man kommer til, hvis man vil vide noget om motorsport, dyrke motorsport eller være frivillig inden for motorsport.


Hullerne i reglementerne skal lukkes

D

et er ikke revolution, som Banesportsudvalget barsler med, når det gælder de reglementer og bestemmelser, 2019-sæsonen skal afvikles efter. ”Op til denne sæson foretog vi en del ændringer af reglementet, og det er dem, som vi er i gang med at evaluere på, så det hele kan blive mere optimalt,” fortæller Jonas Waldgren, der er medlem af den del af banesportsudvalget, som primært arbejder med asfaltbanesporten. ”Igennem den nuværende sæson har vi fundet nogle huller og områder, hvor man kan udnytte reglementet på en anden måde end det, der var tiltænkt. Det er disse huller, som vi skal forsøge at få lukket, så reglementet bliver mere præcist.” Et meget konkret punkt i reglementet, som Banesportsudvalget dog skal have justeret på, er bestemmelserne for den obligatoriske regnlygte og dens aktivering.

”Der har været en del diskussion omkring den og dens aktivering uden om hovedafbryderen, og det skal vi have fundet en god og praktisk løsning på,” siger Jonas Waldgren. Officialuddannelse

Uddannelse af de frivillige, som er nødvendige for afvikling af løbene, står også på opgavelisten for 2019. ”I reglementet har vi i år haft meget fokus på officials og deres uddannelse,” siger Jonas Waldgren. ”Vi har nogle strategispor, som vi gerne vil holde og optimere, og der kan til hver en tid laves forbedringer. Men det er samtidig også vigtigt, at det bliver gjort ordentligt, så sikkerheden for vores frivillige opretholdes.” Medlemmerne af Banesportsudvalget er i løbende dialog med banerne, de arrangerende klubber og de forskellige promotorer, som findes i sporten. ”Det skal vi

forhåbentlig kunne gøre mere ud af for 2019-sæsonen, for kommunikation er det vigtigste værktøj, vi har, og det vil vi udnytte,” siger Jonas Waldgren, som også peger på udvalgets internationale kontakter. ”I Banesportsudvalget har vi haft en del møder med personerne omkring de løb for Formel 1 og Formel E, som er på programmet, og det har været rigtigt spændende for vores fremtidige arbejde. Internationalt arbejde vil også være et af vores fokuspunkter for de fremtidige sæsoner, så vi kan drage nytte af de erfaringer, som andre har gjort sig, og som vi så eventuelt kan bruge i dansk motorsport.” Styrkelse af folkerace

”Indenfor offroad-området bliver en af hovedopgaverne for 2019 at få samlet og styrket folkerace igen. Dette kommer til at ske over flere møder og i dialog med både klubberne og kørerne,” siger

Banesportsudvalget

Discipliner: Asfaltbane, offroad Medlemmer: Nicolaj Fuhrmann, formand Lars Lindgaard (offroad) Michael Skaarup Nielsen (offroad) Jens-Kim Larsen (offroad) Jonas Waldgren (asfalt) Tommy Dam Kieffer (asfalt) Mikkel Mikkelsen (asfalt)

udvalgsformand Nicolaj Fuhrmann. ”For rallycross bliver der kun tale om optimering af reglementet, og så arbejder vi på, at vi definitivt får løst de problemer, som dataloggerne i de mindste crosskart-klasser har givet os, hvor kørere uheldigvis er blevet udelukket.” ”Til 2019-sæsonen vil vi også kigge nærmere på banesikkerhed. Vi havde nemlig desværre et uheld i starten af sæsonen på Ring Djursland med en Legend Car, ligesom der også var et uheld indenfor crosskart ved Motorsportsfestivalen på Ørnedalsbanen.”

M ort en Alstrup. M OR T EN ALSTRUP.

nr. 4 - autosport

49


Oplev bilsporten Foto: Morten Alstrup

22. september

Foto: Dragracing Club Denmark

September 1.-2. september

Offroad - Nisseringen - NMKA - Folkeracelandskamp Asfalt - Padborg Park - MSS - Night Race - Moderne Karting - Københavns Go-kart Bane - LUG - DM-revanchen Karting - Gokart Center Skærbæk - MSS - DRMC-løb

2. september

Karting - Barmosens Gokart Center - SAK - Barmose Cup 5

22. september

Dragracing - Thisted Lufthavn - DCD - Thisted Open - DM-løb

8.-9. september

Offroad - Nysumbanen - MNJ - DM-løb Asfalt - Ring Djursland - SMOK - Historisk weekend - Historisk Karting - Københavns Go-kart Bane - LUG - DSK / NEZ MRC-udendørs - Greve RC-Center - GRC MRC-udendørs - Ålestokgården - NMRC Offroad - Skærbæk - MSS - Carbusters

9. september

Klubrally light - Kalundborg - KOMO Rally DM - Hampen - IMK - Rally Midtjylland Den Jyske Sparekasse - DM-løb Klubrallykursus - Holeby - NFMS

13. september

Klubrallykursus - Ribe - VOM - Torsdagsrally

Orienteringsløb - Randers - RAS - DJF-løb Offroad - Nysumbanen - MNJ - DM-løb

Orienteringsløb - Randers - BOAS - Auto-Fokus-løbet - DM- og JFM-løb

6. september

17. september

21.-22. september

1. september

Klubrally - Randers - RAS - Lukket løb Karting - GoKarting - BGK - GP 7 - Lukket løb

Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet de kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

Hill climb - Hammel - HMS Rallysprint - Roskilde - ASKH Orientering - Hinnerup - AAS - Rema 1000-løbet - JFMog DJF-løb Karting - Korsør Gokartbane - KKK - Klubløb

22.-23. september

Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK - Jydecup Asfalt - Ring Djursland - SMOK - Septemberløb - Moderne

23. september

Klubrally - Roskilde - ASKH - SM-løb Klubrally - Lime - RAS - JFM-løb Orientering - Kirke Hyllinge - SMKG - OSC-løb

27. september

Klubrallykursus - Horsens - HAMK - Torsdagsrally

28.-29. september

Offroad - Korskrobanen - EMSA - DM-løb

29. september 14.-15. september

Offroad - Nørlundbanen - IMK - DM-løb

15. september

Orienteringsløb - Sydsjælland - SAK - Operation Nordfalster 2018 - DM- og SM-løb Klubrally - Slagelse - SAS - SM-løb Rallysprint - Nysumbanen - MNJ - YM-løb Streetrace - Kalundborg - DRDK - Legal Streetrace

15.-16. september

Karting - Barmosens Gokart Center - SAK - DRMC-løb

16. september

Hillclimb - Hjørring - HAK - HAK’s hillclimb

Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - Klubløb Pålidelighedsløb - Fyn - MKC - Fyn Rundt 2018 - FDMløb 4x4 offroad - Sjælland - DOFS - Sealand Challenge Klubrally - Struer - SOMS - Bjerrum Efterårsrally

29.-30. september

Asfalt - Ring Knutstorp - HMS - Historisk finale - Historisk Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - DRMC-løb

30. september

Orienteringsløb - Them - BOAS - Silkeborgløbet 2018

Oktober 6. oktober

Offroad - Nysumbanen - MNJ - Åbent løb Klubrally - Kolding - KAC - JFM-løb Rallysprint - Rødby - NFMS - YM-løb Foto: Morten Alstrup

6.-7. oktober

Asfalt - FDM Jyllandsringen - AAS - DM-finale - Moderne

7. oktober

Karting - GoKarting - BGK - GP 8 - Lukket løb

13. oktober

Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK - Klubløb Klubrally - Nordsjælland - VAS - Yokohama klubrallyfinale Orientering - Nordsjælland - ASKH - SM-løb

13.-14. oktober

Asfalt - Padborg Park - MSS - Oktoberløbet - Moderne

20. oktober

6.-7. oktober

Karting - Rødby Karting Ring - RGKK - DSK-løb

Hillclimb - Fyn - HMS Rallysprint - Fredericia - RAS - YM-løb Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - KCN-løb Karting - Barmosens Gokart Center - SAK - Barmose Cup 6

21. oktober

Orienteringsløb - Kjellerup - KOM - DJF-løb

50

autosport - nr. 4


www.yokohama.dk

Yokohama Danmark A/S

Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf. 36 45 00 46


Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

.

.

center

.

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk

ra 1 2 : 0 0

k h e nd

K3 Rib Protector

Track KG-3

335,-

Gamma KB-4

675,-

895,-

å b n i ng

stid , v e d

Ny e å D bni e t vi ngs l v æ r tige e m u ri l i g t a but u t a k f t k a l e e en k s p e fra d i t i on 1/ u d en 9. A f o r n le h o r m a ver l d a g e f

tele f o n is

Leverandør til Motorsporten siden 1967

- 16 : 3 0

ven d e l se

NYHED

Godkendt

Brandhæmmende bildragt

R506

2395,-

Godkendt Startpakke fra

5295,-

Husk vi servicere Brandslukkere

Alle Priser er Incl Moms

SKY RJ-7i

7795,-

AIR PRO RF-5W

CLUB X-1 850,-

4295,-

Godkendt Sæde fra

1695,-


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.