Autosport 1-2017

Page 1

AUTOSPORT Nr. 1 - 2 0 1 7

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

Daytona-sejr

Michael Christensen sejrede i sæsonstarten med en fantastisk afslutning ved 24-timers løbet på Daytona


Er dit barn lige så godt forsikret som dig? Tryg Ba r

n

Super Som voksen har du måske adgang til en sundfra hedsforsikring gennem dit arbejde. Den giver pr. mån en række ekstra muligheder, hvis du bliver syg ed eller kommer ud for et ulykkestilfælde. Du kan give det samme til dit barn med vores nye Ring børneforsikring Tryg Barn Super, som dækker 70 33 2 5 25 både ved ulykker og kritiske sygdomme og som og hør me re indeholder en sundhedsforsikring.

95 kr.

Tryg Barn Super koster fra 95 kr. om måneden. Du kan også vælge en af vores to andre nye børneforsikringer, som koster fra 45 kr. om måneden.


LEDER

Har DASU monopol? Det er et godt spørgsmål, og du vil måske undre dig over, at jeg stiller det her i min leder. For er DASU egentlig et monopolistisk foretagende? Det samme spørgsmål har vi i bestyrelsen også stillet os, fordi vi ikke ønskede, at vores kære organisation pludselig skulle havne i et stormvejr, som ville være skadelig for den organiserede bilsport. Vi bad derfor en ekspert, som tidligere har siddet i Konkurrencestyrelsen og til hverdag arbejder med konkurrenceret, om at kikke nærmere på de områder, vi dækker i DASU, og den måde, vi har organiseret vores discipliner. Konklusionen var klar. Når man taler organiseret bilsport, har vi i DASU en dominerende stilling. At have et monopol er i den gængse opfattelse ikke godt. Men ekspertens konklusion var også, at den måde, vi i DASU har håndteret vores dominerende stilling på, har været god. Man må nemlig gerne have et monopol, bare man ikke misbruger det. Det har vi ikke gjort, var meldingen, og det har vi heller ikke til hensigt at gøre. At vi i bestyrelsen har rejst spørgsmålet og søgt juridisk bistand, hænger sammen med det faktum, at store dele af bilsporten er kommerciel. Der er kommercielle interesser og mange penge involveret, og derfor skal vi passe på, at vi ikke afskærer den frie konkurrence, så vi kommer i konflikt med den danske

lovgivning – og på dette område er den danske lovgivning faktisk mere streng end EU-lovgivningen. Analysen har klarlagt, at det, vi i DASU har gjort specielt på området for promotoraftaler overholder lovgivningen. Betyder konkurrencelovgivningen så også, at eksempelvis alle, der ønsker en promotoraftale indenfor en disciplin, har ret til at få en? Nej, ikke nødvendigvis. Hvis DASU i forvejen har en bindende kontrakt til anden side, kan en ny promotor ikke komme ind, og hvis vi har saglige grunde og i forvejen har en klasse, som opfylder et givet behov, kan vi også med god grund nægte at udforme en ny promotoraftale. Sådan er konkurrencereglerne, og det er jura. Skal vi i DASU beskæftige os mere med jura, kan nogen spørge, og ja, det skal vi. Vi udgiver jo selv masser af regler om sporten med reglementer, men vi skal arbejde på at gøre det bedre. Når et DASU-udvalg i Amatør- og Ordensudvalget mødes med en aktiv, er det vigtigt, at udvalget også har juridisk bistand, når den aktive har det. Men der hvor vi skal sætte massivt ind, er med vores regler. Vi skal arbejde på at opnå de samme mål om fair konkurrence med langt færre regler end i dag. Det er et mål, vi i vores bestyrelse og udvalg skal have fokus på. Det lyder måske ikke så spændende. Men det er også vigtigt at have disse ting for øje i vores sport, som bliver mere og mere kommerciel. Jeg vil ønske alle en god 2017-sæson med håbet om, at I ikke får brug for at granske alle vores regler i detaljer for at dyrke den sport, vi alle elsker.

På forsiden:

Michael Christensen var ved 24-timers løbet på Daytona i USA med til at sikre sig selv og Alegra Motorsport sejren i GTD-klassen. Foto: Porsche.

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2017 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2017 er: 24. februar (#1), 27. april (#2), 30. juni (#3), 25. august (#4), 27. oktober (#5), 15. december (#6). Ansvarshavende redaktør Ture Hansen Tlf.: 61 70 74 74, tmh@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Annoncesalg DASU Tlf.: 43 26 28 80, dasu@dasu.dk.

Kristian Jørgensen (offroad), kristianpj@ mail.dk

Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk.

Skribenter og fotografer

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Tryk PE Offset A/S. www.peoffset.dk.

Mikael Breiding (dragracing), mbmotor@ mail.dk

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 43 26 28 80. Fax: 43 26 28 81. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@ vejen-net.dk Michael Eisenberg (historisk), michael@ intercom.dk

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Bent Mikkelsen.

nr. 1 - autosport

3


Foto: Åge Keseler Kirkterp

B ilorienterin g

17-19

Alder ingen hindring

INDHOLD Asfaltbane 6-7 Motorsportens svar på tørsvømning

Asfaltbane 34-36 Hvad K-Mag synes om det nye reglement

I farten Stort og småt omkring bilsporten

DASU Forsikringstilbud til medlemmerne

8-16

37

MRC 20-21 Det er teknikken, som giver udfordringerne

Historisk 38-40 To DASU-klubber medvirkede i internationalt løb

Historisk 22-23 Ny styrmand bag årets største racerløb

Historisk 42-43 Krydsfiner er ikke kun til bygning af både

Asfaltbane 24-25 Steffen Larsen skal bare være med

Offroad 46-47 Køredragt og disciplin er gået i arv

Offroad 26-27 Når crosskart bliver ekstremt

DASU 50 Her kan du opleve bilsporten i den nærmeste tid

4

autosport - nr. 1


A s f altbane

K artin g

Foto: Janni Storm

Foto: Morten Alstrup

44-45

Frankrigsferie ændrede alt for familien Kristensen

28-32

Fra kørersædet til kommentatorstolen

R all y

FOTO: ALLAN CHRISTIANSEN

Tolv års fravær slukkede ikke flammen

48-49 nr. 1 - autosport

5


Virtuel træning

Der er mange måder at forberede sig til et racerløb på. Testdage på en racerbane er en måde at gøre det på, men i de seneste år er flere og flere kørere begyndt at forberede sig virtuelt.

I

et industrikvarter i det vestlige Århus befinder Danmarks mest avancerede racersimulator sig. Det er en professionel simulator fra engelske Performance Base Simulators, der er så stor, at den ikke bare kan klemmes ind i et

6

autosport - nr. 1

ledigt kælderrum. Den kræver en mindre stue. Rent faktisk optager simulatoren hele to rum. Det mindste er et teknikerrum og det største er selve simulatorrummet, hvor en stor bagvæg buet i en 180 graders halvcirkel

omkranser en halv racerbil. ”Vi bestilte i sin tid simulatoren som en Aston Martin bygget op med fuld front, men leveringen blev forsinket, fordi det tog noget tid at finde et afskrevet chassis, hvor det kun var bagen-

Jeg fik fornemmelsen af, hvor tæt man kan køre på kanten, og træningen på selve banen var meget mere effektiv. Man var et skridt foran de andre.

den, som var skadet,” fortæller Casper Elgaard fra Massive Motorsport. ”Og der er stadig mange originale komponenter tilbage, og derfor er f.eks. bremsepedalen lige så hård som i en racerbil.” Fra teknikerrummet kan man vælge, hvilken bil man vil køre med, og på hvilken bane. ”Simulatoren har en lang række forskellige biltyper installeret lige fra en gammel Jaguar D-Type over Formel Renault, Clio Cup- og DTM-biler til en række forskellige GT3- og GTE-modeller. Der kommer også snart en


M a s s i ve M o to r s p o r t ha r f å e t u d v i k l e t e n vi r tue l udg ave af C l a ssi c R a c e A ar hus ’ ba n e ti l s i n s i m u l a t o r .

T e kst o g foto: M ort e n A lstrup .

@massi v e motor

@massi v e motor

@massi v e motorsport

D e t k r æve r e n de l da ta k r a f t a t h o l d e de n a va n c e r e de s i m ul a t o r k ø r e nd e . E n g o d de l a f e l e k tr o n i k k e n e r sa ml e t i de n n e p e n g e s k abs l i g ne nd e k a sse .

egentlig DTC-racer,” fortæller Mads Melin fra Massive Motorsport. ”Alle Formel 1-banerne er installeret sammen med de forskellige langdistancebaner, Nürburgrings Nordschleife og naturligvis også Jyllandsringen, Padborg Park og Ring Djursland. Og så har vi fået udviklet banen fra Classic Race Aarhus, så nye kørere kan forberede sig, inden de kommer til banen.” Massive Motorsport har nu haft simulatoren i to år, og det er ikke kun teamets egne kørere,

som har adgang til den. Andre har også mulighed for at benytte den. Enten ved at leje den på timebasis eller ved at tegne et medlemskab, hvor man har fri adgang til simulatoren i dagtimerne til en fast, lav månedlig pris. ”Jeg har brugt den, når jeg har skullet køre på nye baner eller baner, jeg ikke har kørt på i lang tid,” siger Casper Elgaard. ”Man føler sig meget mere velforberedt før et løb, og når man så er på banen, er man meget mere klar.” ”Man kan lære mere end bare en bane at kende. For at få

succes, skal du være skarp, og det er lige så vigtigt at kunne holde fokus i lang tid. Det er noget, jeg har trænet i forbindelse med vores langdistanceløb. Det er vigtigt, at du er konstant. Din gennemsnitlige omgangstid i et to-timers stint må højst være et halvt sekund fra din hurtigste omgangstid, og det kan du f.eks. træne her.” En af de kørere, som bevidst valgte at bruge simulatoren, da han skulle forberede sig til et løb på en bane, hvor han ikke havde været før, er Nicolaj Kandborg.

”Første gang, jeg prøvede den, var torsdagen inden løbet for FDM Sport på Ring Djursland i juni, hvor Niklas Voetmann og jeg brugte den. Jeg tror vel, at jeg havde to timer i simulatoren, hvor jeg trænede i en Formel Renault,” siger han. ”Jeg fik fornemmelsen af, hvor tæt man kan køre på kanten, og træningen på selve banen var meget mere effektiv. Man var et skridt foran de andre. Niklas vandt det første løb og jeg blev toer, og simulatoren var helt klart medvirkende til resultatet.” nr. 1 - autosport

7


FOTO: ASTON MARTIN

DASU

I FARTEN

Nicki og Marco årets bilsportskører Den fornemmeste hæder til en DASU-kører er titlen som årets bilsportskører, der siden 1994 er blevet uddelt. For første gang siden 1996 blev titlen ikke bare tildelt én, men

hele to personer. Det var nemlig de nykårede verdensmestre i GTE Pro-klassen, Nicki Thiim og Marco Sørensen, som blev tildelt hæderen. Mens det var første gang for Nicki

Thiim, fik Marco Sørensen også prisen efter 2012-sæsonen. Alstrup

Foto: GeoDatastyrelsen/Odense Kommune

K artin g

Ny gokartbane på vej på Fyn? Går alt efter planen, vil der i fremtiden ikke bare være én, men hele to udendørskartingbaner til konkurrencebrug på Fyn. Det er konsekvensen af det ja, som et flertal i By- og Kulturudvalget i Odense Kommune gav til det projekt, som DMU-klubben Fyens Motor Sport har arbejdet på som erstatning for klubbens for længst nedlagte anlæg, Højbjergbanen.

8

autosport - nr. 1

”Højbjergbanen blev lukket for nogle og tyve år siden, og siden har vi arbejdet på at få en bane igen,” fortæller Steen Fredsø Sørensen fra Fyens Motor Sport. ”Hele konceptet omkring banen er, at nogle private investerer i banen, og her kan udlejning på asfaltbanedelen være en vigtig indtægtskilde. Projektet består af en motocross- og en kartingbane, og de skal udnyttes

bedst muligt, og derfor har vi søgt om, at der mandag og lørdag kan være motorsportsaktiviteter på banen.” Projektet, som går under titlen Motorsportscenter Fyns Gokartbane, er henlagt til et areal klods op ad den fynske motorvej ved afkørsel 48. Nærmeste nabo mod vest er et flugtskydningsanlæg, mens man 750 meter nord for området finder

jernbanen, som forbinder Fyn med Jylland og Sjælland. ”I DASU glæder vi os over projektet, for vi hilser alle nye anlæg velkomne, for de er med til at højne interessen for motorsporten,” siger generalsekretær Ture Hansen. Projektet skal nu igennem en høringsfase. Alstrup



Foto: Aquila

A s f altbane

Anderledes sommerkursus Aquila Academy og Young Factory Racing står i år bag et anderledes sommerkursus. I en uge fra den 1. til den 8. juli afholder man på Borremose Efterskole ved Aars kurset RaceTeam Summer, hvor man i løbet af ugen kan indgå i en gruppe, hvor man i fællesskab skal samle en Aquila Synergy-racer helt fra grunden.

10

autosport - nr. 1

”Kurset henvender sig til unge mennesker mellem 18 og 25 år, som har en lille smule teknisk erfaring. Kan man bruge en skraldenøgle, kan man være med,” siger Søren Rousing Glob fra Young Factory Racing. ”Formålet er i bund og grund at skaffe flere unge mennesker, som har interesse for at skrue

på racerbiler. Vi vil også gerne have, at der er nogle, som er lige så interesserede i den tekniske del af sporten, for det er lige så vigtigt som at udvikle kørere.” Nærmere informationer kan fås på 22 23 41 88. Alstrup


Hæder i Herning

I FARTEN DASU

For sjette gang fandt årets Dansk Motorsport Award sted, og her blev blandt andet årets DASU-talenter kåret. I år gik priserne til (f.v.) Christian Rasmussen (asfaltbane), Jacob Wunderov (offroad), Sebastian Magnussen (rally) og Mikkel Højgaard Petersen (karting). Op til Dansk Motorsport Award havde der været en række internetafstemninger. I de rene bilsportsafstemninger gik priserne til Jacob Madsen/Line Lykke Jensen (årets rallyteam), Christina Nielsen (årets banekører) og Noah Watt (årets kartingkører), og i afstemningerne, hvor der kunne stemmes på kandidater fra både den to- og firhjulede sport, var der bilsportssejre til Nicklas Nielsen (årets talent), Stig Neergaard (årets profil) og Aske Nygaard Bramming (fairplay-prisen). ASK Hedelands Höltzer-pokal gik til Christina Nielsen og Colding-pokalen til Noah Watt, men ingen af dem kunne selv være til stede. Alstrup

Foto: Åge Keseler Kirketerp Foto: Anne Gooseman

DASU

Team Danmark-talent overraskede årets lærling Det var Nicklas Nielsen, der fik æren af at overraske en af landets dygtige mekanikerspirer. Det skete i forbindelse med, at Dansk Metal og DASU i fællesskab kårede Kasper Kvist som årets mekanikerlærling, og her var det Team Danmark-talentet, som mødte op på Via Bilers værksted i det vestlige Århus, hvor den 23-årige mekanikerlærling blev overrasket med diplom og blomster. Som årets mekanikerlærling fik Kasper Kvist også en præmie i form af en tur til en afdeling af World Touring Car Championship på Nürburgring. Alstrup

Ny sponsoraftale FOTO: BO SKOVFOGED

K artin g

Foto: Morten Alstrup

DASU Igennem en årrække har fagforeningen Dansk Metal været hovedsponsor for Dansk Automobil Sports Union, og i forbindelse med Dansk Motorsport Award i MCH Messecenter Herning kunne DASU’s formand Bent Mikkelsen underskrive en ny, toårig aftale, mens Dansk Metals uddannelseschef Anders Gjesing kikkede på. Aftalen er den økonomisk set hidtil største for unionen. Alstrup

Thy-kører vandt Det blev Malthe Jacobsen, der blev årets vinder af Christian Bakkerud-talentprisen. Det blev den unge kører fra TMSK, som modtog prisen af Christian Bakkeruds far, Bjørn. Det skete i Idrættens Hus i forbindelse med afslutningen på årets DASU Race Academy. Alstrup nr. 1 - autosport

11


Generalforsamling DASU

12

Den årlige generalforsamling i forsikringsklubben GF DASU afholdes i år tirsdag den 28. marts klokken 13.00-14.00 på DASU’s sekretariat i Idrættens Hus i Brøndby. Tilmelding skal ske til bbn@dasu.dk senest søndag den 12. marts. Baltzer autosport - nr. 1

I FARTEN

FOTO: RASMUS VENDELBO

Er du sjællænder, under 25 år og skal køre dit første DM-rally eller måske dit første store løb i udlandet, har Ballerup & Omegns Motorklub et godt tilbud til dig. Klubben har i mange år været en aktiv klub under DASU, men er nu en uafhængig klub, som vil bruge sine midler på at støtte unge sjællandske rallytalenters første indgang til DM-rally. Opfylder du de tre ovennævnte betingelser, så kan du komme i betragtning til økonomisk støtte ved at sende en ansøgning til duch@7-cup.dk eller jesper@l-m.dk. BOM

O f f road

rall y

Få dit DM-startgebyr betalt

Planerne fortsætter på Bornholm Gennem flere år har Bornholms Motor Sport arbejdet for at skabe grundlaget for en permanent folkeracebane på klippeøen, og før jul kom klubben et skridt tættere på en virkeliggørelse af projektet. Et flertal i den bornholmske kommunalbestyrelse gav sin accept af, at der skal arbejdes videre med en lokalplan for både den eksisterende motocrossbane i Aakirkeby Plantage og en mulig ny folkeracebane på naboarealet. ”Vi er glade for, at politikerne står fast ved

forslaget, da det betyder, at vi ikke længere skal være kastebold og stå med en usikker fremtid for vores gode forening”, fortæller BMS’ formand Torben Larsen til Bornholms Tidende. ”Vi håber på en god dialog med naboerne, som naturligvis også skal høres, og vi glæder os til et fremtidigt samarbejde med både crossklubben og naboerne, hvor vi alle tager mest muligt hensyn til hinanden.” Alstrup



FOTO: PORSCHE

A s f altbane

I FARTEN

Dansk Daytona-sejr Michael Christensen fik en flot start på sæsonen, da han var med til at hjælpe det amerikanske Alegra Motorsports til sejren i GTD-klassen i årets 24-timers løb på Daytona. 27 mandskaber var til start i GTD-klassen, og i løbets afsluttende fase var det den danske Porsche-fabrikskører, som styrede teamets Porsche 911 GT3 R frem til

sejren efter at have ligget på syvendepladsen. ”Mit sidste stint var et af de bedste i min karriere,” siger Michael Christensen. ”Jeg vidste, hvad der var på spil for teamet, og jeg skulle bare ikke skade bilen, og jeg er henrykt over, at vi har opnået dette fantastiske resultat sammen.” I GTD-klassen blev Marco Sørensen nummer

K artin g

14

DASU har udtaget deltagerne til bruttotruppen (Niveau 3) i unionens talentudviklingsarbejde, der foregår med støtte fra Team Danmark og Dansk Metal. Deltagerne er i aldersgruppen 12-14 år og er Victor Majgaard, Carl-Anton Gerner Larsen, Oliver Skjellerup, Malthe Jakobsen, Bastian Buus, Frederik Kikkenborg, Viktor Poulsen, Lucas Svensson, Mikkel Højgaard Petersen og Benjamin Frislund. De ti unge kartkørere er optaget på prøve frem til 30. juni og deltager i denne periode i et antal træningssamlinger. Talentprojektet for Niveau 3 har et forløb på to år, hvor det tilstræbes at give

autosport - nr. 1

de unge deltagere en grunduddannelse inden for bilsporten, og de indplacerede har betegnelsen Team Danmark-atleter. I forbindelse med etableringen af den nye Formel 4-klasse oprettes endvidere en særlig gruppe for formeltalenter i aldersgruppen 14-17. år, hvor en række kørere skal udvælges. Endelig er Oliver Skjellerup blevet udtaget som Danmarks repræsentant ved dette års CIK Academy – en løbsserie for juniorer, hvor alle deltager i ens materiel i tre internationale løb. Skovfoged

Poul ’Brugs’ Jensen 1936-2017 DASU

Ny talenter udtaget

12 i en amerikansk indsat Aston Martin og Christina Nielsens Ferrari udgik efter en placering som etter, mens Chevrolet Corvetten med Jan Magnussen blandt kørerne blev nummer fire i GTLM-klassen. Alstrup

Den mangeårige løbsleder og tidligere formand for Sydsjællands Automobil Klub, Poul Jensen, er død, få uger efter sin 80 års fødselsdag. Sammen med hustruen Agnete stod Poul ’Brugs’ Jensen i spidsen for Operation Nordfalster, der fra en start som lukket klubløb udviklede sig til et af de mest traditionsrige bilorienteringsløb øst for Storebælt, hvor det i 1979 fik NM-status. Han var med i klubbens bestyrelse og tog i en periode over som formand, og sammen med hustruen blev han tildelt DASU’s hæderstegn i guld for sin indsats for sporten. Alstrup


DASU

DASU har forlænget rabataftalen med Norwegian, og det betyder at alle medlemmer i DASU’s klubber kan benytte rabatkoden DANSKAUTOM, som giver 2 procent rabat på alle billetter inkl. fast track fra Norden. Koden skal blot indtastes på profilsiden hos Norwegian. Unionens medlemmer kan bestille individuelle sportsrejser hos SAS via linket sas.dk/virksomhedsprogram/sportsrejser/, hvor der er mulighed for at medtage ekstra bagage, ændre dato og navn på bestillingen, samt mulighed for refundering af billet. Her skal man indtaste koden DIFDASU på betalingssiden for at opnå rabatten.

Foto: OMGmix

Flyaftaler

Hansen

To kandidater DASU

Ved repræsentantskabsmødet i november meddelte formand Bent Mikkelsen, at han ikke genopstiller, når hans nuværende valgperiode udløber ved slutningen af 2017. I starten

af det nye år har to personer tilkendegivet, at de vil stille op til den ledige formandspost. Henrik Møller-Nielsen, som er aktiv indenfor rally og historisk pålidelighedsløb, meddelte i

midten af januar, at han efter opfordringer fra både enkeltpersoner og klubber har valgt at stille op til posten. Automobil Sports Klubben Hedeland har indstillet Mike

Legarth som formandskandidat – en indstilling, som den tidligere banekører og nuværende direktør for Classic Race Aarhus har taget imod. Alstrup

Foto: Viggo Johansen

H istorisk

En sjette- og en ellevteplads Toni Hansen/Per Brodersen blev for tredje gang det bedste danske mandskab i Rallye Monte-Carlo Historique, da de i deres Audi 80 GLE fra 1979 blev nummer 11 i løbet, efter at have vundet en specialetape og have ført løbet. Sammen med de øvrige danskere i løbet, hvor der i år også var et dansk startsted (se side 38-40), var Toni Hansen/Per Brodersen med på Team FDM DASU Classic, hvor de fem bedste hold talte med i holdkonkurrencen. Her blev det til en sjetteplads for det danske hold i kamp mod 24 andre hold. Alstrup

nr. 1 - autosport

15


16 startede tidligt H istorisk

Halvanden uge efter, at den internationale sæson i historisk pålidelighedsløb blev skudt i gang med Rallye Monte-Carlo Historique, tog Dansk Historisk Motor Club hul på den danske sæson med Winter Trial DK / Luffes 40 års jubilæumsløb på den anden lørdag i februar. Løbsruten var så godt som identisk med det Mazda-løb, der blev kørt i januar 1982, og der var derfor tale om et gammeldags pålidelighedsløb i bedste 70er- og 80er-stil. 16 mandskaber fordelt på fire forskellige klasser stillede til start i løbet, hvor det blev til en dobbelt Volvo-sejr, da Henning Friborg/Else Friborg i deres hvide 142S vandt klassen for de ældste biler foran Benny Koch/Hans Oluf Nielsen i et orange eksemplar (billedet).

Foto: Lars Dammark Simonsen

Alstrup

Foto: SBRC

MRC

To nye klubber under DASU Der er kommet to nye medlemsklubber ind under DASU-paraplyen, begge med fokus på MRC-sporten i Jylland. Den ene er Skanderborg RC, der bl.a. råder over en offroadbane tæt ved afkørsel 51 på den østjyske motorvej, ligesom klubben også har afholdt indendørsstævne i Morten Brørup Hallen i Skanderborg. Den anden klub er RC Center Skive, som har adgang til en offroadbane i nærheden af Roslev. Begge klubber skal dog endelig optages ved det kommende repræsentantskabsmøde. Alstrup

Efter at der i en årrække har været udskrevet fire forskellige DIF-Danmarksmesterskaber i rally baseret på inddeling af de deltagende biler i divisioner eller klasser, vil der i 2017 kun blive udskrevet ét DIF-Danmarksmesterskab indenfor rallysporten. Dette DIF-Danmarksmesterskab bliver et fælles mesterskab for såvel moderne som klas-

16

autosport - nr. 1

siske og historiske rallybiler, dog kan de såkaldte klasse 10-biler (eksempelvis WRC-biler) ikke score point. Mesterskabet vil bære titlen Dansk Super Rally-mesterskab, og der gives dels point efter holdenes generelle placeringer i løbene (med 30 til den generelle vinder), dels point efter holdenes klasseplaceringer (med 50 til klassevinderne, hvis der er mere end tre startende i en

Årets første store kartingmesterskab er afviklet. Det var WSK Champions Cup, som i slutningen af januar blev afviklet på Adria-banen i Italien. Her blev William Wulff bedste dansker med en samlet placering som nummer 11 i klassen Mini, hvor Sebastian Gravlund blev nummer 15. Mere end et dusin unge danskere stillede op i de fire kategorier – Mini, OK Junior, OK og KZ2 – der blev kørt. Skovfoged

K artin g

Foto: Morten Alstrup

R all y

Alles kamp mod alle

William Wulff bedst

klasse). Det hidtidige system med bonuspoint for resultatet af en Power Stage bibeholdes. Udover det generelle DIF-Danmarksmesterskab bliver der også en række Danmarksmesterskaber i klasse 1-6 og 9 samt et historisk Danmarksmesterskab i klasse 7 og 8. Alstrup


Bilorienteringens alderspræsident I år er det 67 år siden, at Ib Th. Rasmussen deltog i sit første motorløb. Dengang foregik det på motorcykel. I dag er det bil, han kører. For han er stadig aktiv. T e kst: Åg e K eseler K irk eterp. Foto: Åge Keseler Kirketerp, arki v .

D

ansk Automobil Sports Union blev stiftet tilbage i 1948. På dette tidspunkt oplevede Danmark stadigvæk efterdønningerne fra anden verdenskrig. Det var således kun tilladt automobiler at køre rundt i hele landet tre uger om året, og herefter skulle kørslen foregå lokalt. Det var dog forholdsvis nemt for Politiet at kontrollere denne regel, idet det amtsvise tilhørsforhold fremgik af bilens nummerplade. Først i efteråret 1950 blev bilkørslen givet helt fri, men til gengæld var det svært at få fat i en ny bil. Således blev der dette år kun importeret 4.000

eksemplarer. I 1950 fik nordsjællænderen Ib Th. Rasmussen sin debut som motoriseret kortlæser, hvilket foregik i en motorcykel med sidevogn i Søborg Motorklub. ”Det gjaldt om at finde den korteste eller nemmeste rute fra post til post, så man ikke fik tildelt strafminutter for at komme for sent,” husker han. Selv efter sin 85 års fødselsdag er Ib Th. Rasmussen stadigvæk aktiv udi bilstifinder-sporten, men er nu chauffør for Ken Sørstrup i A-klassen, hvor parret scorede DM-sølv i 2016: ”Jeg oplevede en spændende periode i halvtredserne og tresserne, hvor

orienteringssporten på to, tre og fire hjul rigtig tog fart. Egentlig var det ikke tilladt at lave orienteringsløb på offentlig vej, men myndighederne så mere eller mindre gennem fingrene med det, fordi rutinerede vejfindere var guld værd i en kold krigstid. Rigtige orienteringsløb skulle således konfirmeres af selveste Justitsministeriet. Det var derfor vigtigt at benævne arrangementerne: orienteringsøvelser.” I 1955 blev Færdselsloven ændret således, at det officielt blev tilladt køre på offentlige veje i forbindelse med bilorienteringsløb. Allerede i 1957 udskrev DAU et landsdækkende mester-

M e d s i n e 85 år e r I b T h . R a smu sse n e n af de æl ds te ak ti ve i D A S U ’ s m e dl e m s k l ubbe r . S a m ti d i g e r h a n de n a k ti ve , s o m ha r de t l æ ngst e al de r s s p æn d m e l l e m s i n f ø r st e o g si n s e n e s te g ul dm e da l j e . D e t f ø r st e k o m i 1959, de n s e n e s te i 201 5 .

skab, som blev afgjort ud fra deltagernes tre bedste resultater hen over fem DM-afdelinger. ”Op gennem halvtredserne deltog jeg i så mange løb, som pengepungen og tiden rakte til. Ofte var der 2-3 løbstilbud på Sjælland i hver uge. Jeg hyggede mig med at finde vej fra sidevognens lave perspektiv, som dog var noget af en rystende oplevelse på markvejene,” siger Ib Th. Rasmussen. Økonomiløb kom på tilbudspaletten i bilorientering allerede i 1956 og blev aktualiseret senere på året af benzin-rationering i forbindelse med Suez-krisen. ”Deltagerne fandt hurtigt ud af utallige fiduser til at spare på brændstoffet! De mest gængse tricks var at slukke for motoren eller sætte i frigear ned ad bakkerne, undlade Fuldt Stop samt skære ind i svingene. Derfor var der ofte en kontrollant med på bagsædet i konkurrencebilerne.” nr. 1 - autosport

17


I h a lv tr e d s er ne v ar Ib T h. Rasmuss e n m e d som kont r ollant und er de ø ko n o mi l øb , s om b lev kør t .

Mangeårigt samarbejde

En tjans som kontrollant i økonomiløb bevirkede, at Ib Th. Rasmussen fik snakket motorløb med vognmanden Kristian Lundsten fra Måløv. Dette blev startskuddet til et mangeårigt samarbejde. ”Kristian havde kørt meget motorløb på Roskilde Ring, men havde også fattet interesse for motorsporten på alfarvej. Vi stilede efter at køre bilorienteringsløb på begge sider af Storebælt, og begyndte derfor også at køre de jyske DM-løb,” siger Ib Th. Rasmussen.

Smugtræningen gav hurtigt pote for det nye makkerpar, som i 1959 vandt DM i bilorientering. ”Vi fandt hurtigt ind i et godt samarbejde. Desuden fik vi succes med at køre lidt væk fra de skrappeste konkurrenter, når der skulle indlægges rute. Herved undgik vi at afsløre vores vejvalgsbeslutninger til uvedkommende.” Efterhånden blev o-løbene afviklet mere og mere på bilernes præmisser, også fordi DAU barslede med et fælles-reglement, som gjaldt alle unionens klubber. Hos Dansk Motor Union – motorcyklerne – overlod man initiativet til de enkelte klubber. Dette bevirkede samtidig, at der kom mere fokus på det rette vejvalg mellem posterne, også for at sty-

re deltagerne udenom lodsejere, som ikke havde givet lov til at få besøg på deres private veje. Rutekontrollerne bestod af en opmærksomheds-markering med et bogstav nedenunder, som deltagerne skulle notere i det udleverede kontrolkort. Et manglende bogstav blev i resultatlisten vekslet til 25 strafminutter. Tilladelsen til anvendelse af bogstav-kontroller skulle hvert år ansøges hos Justitsministeriet, men et år svipsede dette, hvilket gav både deltagere og rutelæggere ekstra udfordringer. I 1960 blev DM-finalen virkelig strabadserende. Lundsten/ Rasmussen var gået i front for DM-stillingen efter fire ud af de seks afdelinger og blev mestre, såfremt et århusiansk mandskab

ikke scorede generalsejren. ”DM-finalen blev kørt i en hylende snestorm, selv om det kun var midt i november. Løbet var på 200 km med forholdsvis let orientering, men ingen af deltagerne nåede frem til målstedet på Liseleje Kro,” fortæller Ib Th. Rasmussen. ”Startfeltet var spredt over Nordsjælland, hvor de fightede for at komme frem inden for konkurrencetiden (respitten, red.). Man måtte springe over flere detaljer på ruten bare for at komme videre i teksten. Ingen af mandskaberne blev noteret på resultatlisten, hvilket krævede 75 procent af rutekontrollerne/posterne indenfor respitten. Vi blev derfor DM-vindere i kraft af sæsonens andre indkørte resultater.” Tre Monte-Carlo-starter

T r e gang e d elt og Ib T h. Rasmussen i Rallye Mon te- Carlo. S i d st e gang v ar d et s ammen med Kristian Lun dsteen i en s pl int er ny Op el Kad et t A.

18

autosport - nr.1

Alle rallyers moder – Rallye Monte-Carlo – har altid haft en speciel stjerne hos både publikum og motorsportsfolket. Monegaskerne havde scoret et scoop ved at placere rallyet i lavsæsonen for motorsportsnyheder samt vedvarende fastholdelse af de lange tilkørselsetaper, hvor rallymandskaberne fik få eller ingen minutlange powernaps undervejs. Kristian Lundsteen blev inden 1960-udgaven interviewet til motorbladet Fart & Form som optakt til sin fjerde start i rallyet: ”I år udfylder Danmark hele vores tildelte (!) kvote på 15 mandskaber. I rallyet starter 350 rallyhold, og heraf er 150 såkaldte fabrikskørere. Så er vi 150 mandskaber som lever i troen/håbet om at vinde, men altid kommer på andre tanker inden målstregen. Endelig er der 50 turister, som aldrig når frem til bjergetaperne. Efter min mening er en gener-


T o D a n mar ksm es t er skab er i streg g jo r d e , a t d er b lev skr ev et m e get om I b T h . R a s m ussen og hans chauf før, K r i s ti a n Lund s t een.

alsejr i de franske alper kombinationen af 25 procent dygtighed og 75 procent held!” Ib Th. Rasmussen husker tilbage til sin Monte-debut: ”Det var en psykologisk finte, at vi op og ned gennem Sverige skulle køre i den forkerte side af vejen. En konkurrent udgik således efter et stunt som spøgelsesbilist. Jeg var navigatør, og på bagsædet var Knud Reidl med som matematiker (!) i Citroën ID 19’eren. Monte blev afviklet uden afspærring af den normale trafik, og derfor kunne vi ikke køre med ubegrænset tempo. På de ikke is-/sneklædte dele af ruten fik man derfor strafsekunder ud fra en snitfart på 60 km/t. Matematikeren skulle derfor holde styr på tiden og være reservekører/kortlæser, når vi foran skulle have en sovepause.” En sten fra en forankørende svensk konkurrent stoppede danskerne på tilkørselsruten, da forruden splintrede i utallige småstumper. ”Det blev pludselig bidende koldt i kabinen. Vi kunne samtidig forudse, at vi ikke fik lov til at fortsætte i rallyet, og en ny forrude ikke lige hang på de franske træer,” siger Ib Th. Rasmussen. Trioen deltog i 1962 med en Volvo Amazon (122S), og nåede helt frem til målstregen i Monaco som nr. 134 (247 gennemførte ud af 313 startende). I 1963 fik Kristian Lundsteen mulighed for at køre en spritny Opel Kadett A i fabrikstrim til Monte. Rallyprojektet var så dugfriskt, at danskerne fik store aktier i at kurere nogle svage stødstænger (mellem knastaksel og ventilløfter). ”På vej hjem i rallybilen fra Opel i Frankfurt konstaterede vi, at motoren ikke gik hel rent. Opels ingeniører havde barslet med en ny type stødstænger, som desværre ikke kunne holde til mosten. Vi startede dette år fra Stockholm, og undervejs på tilkørsels-etapen til Monaco var vi derfor lige forbi Opel-fabrikken for at få motoren opdateret, og den holdt herefter flot til strabadserne på serpentinervejene i de franske alper.” Danskerne kunne nu nyde rally-oplevelsen i fulde drag, selv om der kom nogle mærkelige lyde fra højre forhjul på vej tilbage til Monaco fra De lange knives nat. ”Forhjulet hang kun fast med en enkelt møtrik! Dette fik vi repareret, og samtidig havde vi klaret cuttet på de 60 første rallybiler, hvorfor Kristian fik æren af at

køre den afsluttende hastighedsprøve på F1-rundbanen. Vi blev nr. 56 ud af 96 gennemførende deltagere (296 startende).” NYT MAKKERSKAB

Samarbejdet med Kristian Lundsteen sluttede i 1964, og herefter kørte Ib Th. Rasmussen med forskellige makkere frem til 1967. ”Skæbnen ville det således, at min datter Anne studerede i Århus, og her fik hun interesse i at køre motorløb. Lidt pudsigt blev hendes faste makker og senere husbond Henrik Møller-Nielsen, som er søn af Holger Møller-Nielsen. Holger blev dansk mester i bilorientering tilbage i 1963 sammen med Palle Mogensen, og dette makkerpar havde vi nogle drabelige dyster

med gennem flere år omkring 1960.” Et nyt længerevarende makkerskab blev etableret i 1995, da Ken Sørstrup manglede en chauffør til at køre nordisk mesterskab: ”Jeg fik min debut med en tur til Finland. Det var noget af en køretur, for den strækker sig over fem dage, men så fik vi også kørt to spændende bil-o-løb på frontplan. Alle fire nordiske lande har jo udviklet en rute-udformning, som kredser om sammenkædning mellem kort og terræn. Slutproduktet er ikke uventet forskelligt, bl.a. fordi kortgrundlaget i de andre nordiske lande ikke bliver revideret så tit som i Danmark,” forklarer den 85-årige chauffør. Ib Th. Rasmussen kan kikke

tilbage på to spændende perioder inden for dansk bilorientering: ”Jeg nyder virkelig at komme rundt til de mange spændende løb i Danmark og i Norden. I Danmark har de store ændringer nok været, at ruterne – grundet sommertiden – næsten kun køres i dagslys. Førhen havde en bilorienteringsbil med respekt for sig selv masser af projektører i front. Heldigvis har Storebæltsbroen også bevirket, at man slipper for en radbrækkende nattelur i færgelejet på vej hjem fra et DM-løb i det jyske. Desværre er jeg aldrig selv kommet i gang som rutelægger. Desto mere ydmyg og glad er jeg derfor over, at mine motorsportskammerater bruger masser af fritid på at strikke løbene sammen.” nr. 1 - autosport

19


T e kst: Morten A lstrup. Foto : M ort en A lstrup m.f l.

Han elsker teknikkens udfordringer Caspar Morgen har været aktiv i MRC-sporten siden barndomsårene og for et par år siden valgte han at prøve kræfter med 1:5-klassen. D e t var m e d e n bug g y - r a c e r , a t C as p e r M o r g e n sta r te de . H a n ha r de n s ta di g . O g a l l e de p o k al e r , s o m s i de n ful g te .

j

eg skal helst prøve tingene af. Når jeg først har fået tanken om at forsøge noget, så kaster jeg mig ud i det.” Ordene kommer fra 38-årige Caspar Morgen, der i 2015 vandt sit seneste Danmarksmesterskab, da han tog guldet i 1:5 GT-klassen. Den titel kom 22 år efter, at han første gang sejrede i DASU-sammenhæng. I 1993 tog han nemlig DASU Cuppen i B-klasserne i 1:10 4WD offroad og 1:12 bane. ”Jeg startede som tiårig med at komme i Korsør Medborgerhus, og der var der nogen, som kørte ”

20

autosport - nr.1

rundt med de gamle Tamiya Grasshoppers,” fortæller Caspar Morgen. ”Jeg syntes, at det så meget sjovt ud, og så købte min far min første bil, som jeg kørte med hjemme på vejen. Senere fik jeg en Tamiya Hot Shot, som var den første, jeg kørte på bane med, og kort tid efter fik jeg min første 2WD’er, og så er det stille og roligt stukket af.” MRC-sporten var dengang et ægte familieprojekt, når han skulle rundt for at køre løb. Mor hyggede sig i campingvognen, mens farmand skruede på bilerne.

Mekaniker og chauffør

”Min far har støttet mig. Han har altid været min mekaniker, så indtil jeg faktisk fik bil som 30årig, var jeg fuldt afhængig af, at han skulle køre mig rundt,” siger han. ”Min far har altid kørt rundt med mig og skruet på bilen, og jeg har peget på, hvad han skulle skrue. Det er først her i de senere 6-7 år, at jeg selv er begyndt at skrue på det hele på fuld tid.” Det var de mindste biler, Caspar Morgen, startede med, men for nogle år siden valgte han at gå op i størrelse. Helt præcist til 1:5-bilerne.

”Det er 3-4 år siden, hvor jeg fik en FG GT, som nærmest er begynderudgaven indenfor denne størrelse biler,” forklarer Caspar Morgen. ”Det er en forholdsvis stor klasse herhjemme, så der var rigtig god modstand, og det var bare fedt.” De første år blev tilbragt i GT-klassen, inden han skiftede til Touring Car-klassen. ”Den er mere mekanisk,” siger han og peger på den Mecatech, som han første gang brugte i 2016-sæsonen. ”Her er det med skivebremser og hydraulik, hvor bremserne på den anden var med et kabel som på en cykel. Jeg fik lyst til også at prøve denne her, og nu kan det ikke blive vildere.” ”Jeg er meget mere tryg ved den nu, så den skal have lidt mere gas i år. Man lærer meget det første år med en bil. Man tror, at det er nemt, fordi man har kørt GT og tror, at man ved, hvad det handler om, men det gør det slet ikke. Det ved man først, når man


står der, og der er et eller andet, som ikke virker. Så er det ikke så simpelt mere. Udfordringen er altid motoren. Den er svær at sætte sig ind i.” Ny udfordring

Men Caspar Morgen elsker udfordringer og har allerede givet sig selv den næste. ”Jeg prøver at eksperimentere med at få lavet en ny bund, men det er et stort projekt, men skal foregå i Kina, for der kan det bedst betale sig,” siger han. ”Den har et alu-chassis, men jeg vil prøve at få lavet et i karbon i stedet for. Jeg tvivler på, om det bliver en succes, men jeg har det med, at jeg gerne vil prøve det. Der må være en grund til, at fabrikken ikke har gjort det, men det har jeg tænkt mig på at finde ud af.” Caspar Morgen er født med bøjede led i begge sine arme (Arhrogryposis Multiplex Congenita), men det begrænser ham

ikke i udfoldelsen af sin sport. ”Det eneste er, at jeg bruger en rem til at holde controlleren fast, og så har jeg også købt en sender, der er lidt mindre end de andres,” siger han. ”Den er lidt anderledes i gassen, og så køber jeg en ny lidt tiere, for den koster kun en fjerdedel af de andre. Der følger en modtager med, som man skifter efter en sæson eller to. Den fejler helt sikkert aldrig noget, men den skifter man, især til sådan en bil til 40-50.000 kroner.” Det er nemlig ikke nogen helt billig sport, Caspar Morgen dyrker. Det er indenfor de ti første minutter, at nye dæk er bedst. ”Jeg prøver at holde det nede til tre nye sæt dæk pr. løb, så på en sæson bruger man vel op mod 25-30 sæt til 500 kroner sættet,” siger han. Til sammenligning må man i f.eks. DTC-klassen blot anvende fem sæt dæk til en hel sæson…

” E fte r hån de n e r de t ve d a t bl i ve fi fty - fi fty , ” s i g e r C a s p a r M o r g e n p å sp ø r gsmå l e t o m de t e r s j o ve r e a t s k r ue e l l e r k ø r e . ” J e g k an g o dt l i de a t s i dde h e r i mi n k æ l d e r o g r o de m e d de t, o g s å e r de t at vær e ude at k ø r e ve d at vær e s e k u nd æ r t .”

D e t e r i de l s i S ve r i g e , de l s i D an m ar k , a t C as p a r M o r g e n dy r k e r s i n sp o r t . H e r hj e m m e dy s te r ha n bl . a . m e d J e s p e r F o l m a n ( t. h. ) . nr. 1 - autosport

21


T e kst: Morten A lstrup. Foto : H enrik S ørens en, M orten Alstrup.

@classi cra c e aar h us

@c lassic rac e aar h us

Den nye styrmand Mike Legarth har i ni måneder stået i spidsen for Danmarks største motorsportsfestival, hvor nyt og gammelt præsenteres foran et rekordstort publikum. På afspærrede veje i en storby, der også er kulturhovedstad.

C

lassic Race Aarhus har siden 2010 udviklet sig til at blive det største publikumsarrangement indenfor dansk bilsport, hvor den seneste udgave havde godt 40.000 tilskuere og gæster. Siden 1. juni 2016 har det været den tidligere DTC-kører, eksborgmester og eksfolketingsmand, Mike Legarth, som står i spidsen for arrangementet, og som ny styrmand er han sin opgave meget klart bevidst. ”Min største udfordring er den opgave, vi har givet os selv, at hvert arrangement skal være lidt vildere, lidt hurtigere, lidt større og lidt mere spektakulært end året før. Så det er helt afgørende. Og så at vi ikke påtager os større omkostninger, end at vi kan betale regningerne, når de kommer ind ad døren,” svarer han til spørgsmålet om udfordringerne i sit nye job som adm. direktør. ”Vi er meget afhængige af, at

22

autosport - nr. 1

der er godt vejr på eventdagene. Hvis det blæser eller er koldt, taber vi måske en million på entréindtægterne, så det gælder om at få solgt så meget som muligt på forhånd.” Inden han overtog direktørposten, fik han en glidende introduktion til racet og organisationen. ”Jeg blev kontaktet af Niels Brøchner i sommeren 2015, hvor han fortalte mig, at han gerne ville have mig som sin afløser,” siger Mike Legarth. ”Vi blev enige om, at jeg i det første år skulle være hans lærling, eller hvad man nu kalder det. Jeg fik derfor et helt år, hvor Niels mere eller mindre lod mig overtage, så jeg kom ind i det.” ”Fra starten fik jeg ansvaret for salg og marketing og var med på alt andet ved siden af, så jeg blev kastet for løverne fra første dag. Vi har 800 frivillige, som er

krumtappen i alt det, vi laver, og har 30 styregruppeformænd, som hver især samler sin egen gruppe, som løser opgaverne. Det synes jeg var en interessant og spændende del af arbejdet.” Forfejlet kritik

Niels Brøchner var om nogen hovedarkitekten bag Classic Race Aarhus, men nåede ikke at se løbet med den nye ledelse inden sin død (se nekrolog i Autosport 6/2016). ”Niels holdt ord, da han sagde Værsgo’ Nu er Classic Race Aarhus dit, men han blev jo syg og havde ikke mange kræfter. Han vidste ikke, hvor syg han var, men han kom og holdt bestyrelsesmøder indtil få uger inden, at han døde,” siger Mike Legarth. ”Da jeg trådte til, handlede det om at få sat det nye hold ind i opgaven, men de fleste var jo nogen, som havde kendskab til det. Det har også

@c lassic rac e arh u


været en opgave at få tingene struktureret og systematiseret, for tingene har vokset hurtigt, og måske også så hurtigt, at det har været svært at få sat system i alting.” Da Classic Race Aarhus havde premiere i 2010, blev der kun afviklet løb for historiske biler. Siden er moderne klasser som Legend og DTC kommet til, ligesom Supertourisme-klassen i år får CRAA-debut. Det har medført kritik af arrangementet for at være for kommercielt. ”Det er en forfejlet kritik,” slår Mike Legarth fast. ”I vores grundsubstans er vi historisk race, og vi kører jo de historiske klasser, der er. Vi kører klassiske motorcykler, vi kører Kampf der Zwerge, Youngtimer, gamle

Vi skal være bilens historie. Motorsportens historie. Og dermed også de nye klasser.

Formel 1- og Le Mans-biler, så på den måde lever vi op til vores egen målsætning.” ”Vi har aldrig haft til hensigt kun at køre historiske, klassiske biler. Vi har også villet moderne motorsport. Vi skal være bilens historie. Motorsportens historie. Og dermed også de nye klasser. Man skal bare huske på, at hvis man også skal lave noget med bæredygtig økonomi, så er det ikke nok kun at vise et felt af historiske biler. Det skal være bredspektret, ellers kan vi ikke få økonomi i det. Vi er en velgørende fond, og der er ikke nogen til at betale regningerne for os.” Argumenter vigtige

At kunne afvikle motorløb i en af landets største byer kræver

stribevis af kommunale tilladelser. Idémanden bag Classic Race Aarhus, Niels Brøchner, havde her en klar fordel af at have været en del af lokalpolitikken og erhvervslivet i en årrække. ”Det er nyt for mig at arbejde i Aarhus. Jeg kendte ikke netværket af beslutningstagere og folk i erhvervslivet, men det politiske kendte jeg jo godt. Tidligere borgmester Nicolai Vammen har jeg arbejdet sammen med som finans- og forsvarsordfører på Christiansborg, og sådan er det med mange af de andre politikere,” siger den nu tidligere politiker. ”Det er jo tyngden af argumenter, som er vigtigt. At overbevise dem, som har givet os lov til at låne os deres by, at vi håndterer det på bedste måde

H a n ble v d en før s t e kør er , s om vandt e t D T C - løb i en BM W – ” Det v ar mit be d s te l øb ” siger han. I d ag står han i s pi d s e n for C lassic Race A ar hus.

og betaler tilbage til Aarhus ved at lave en god event og skabe god markedsføring og gøre Aarhus kendt. Det tager vi meget alvorligt.” Aarhus er i 2017 også en af to europæiske kulturhovedstæder, og det har også betydning for Classic Race Aarhus. ”Vi lægger os ekstra i selen for at lave noget ekstraordinært, og derfor er jeg også glad for, at det er lykkedes os at få fat i den klassiske udgave af DTM-serien, og at Kurt Thiim kommer ud at køre,” siger Mike Legarth. ”Men der er mange flere hænder ude at bede om penge til arrangementer i år, men heldigvis har vi været meget tidligt ude og lavet aftaler. Vi er foran vores budget.”

S o m bar n e ba r n a f R o s k i l de R i n g - p r o fi l e n G un n a r H e n r i k s e n o g sø n a f R i n g D j ur s l a n ds g r un dl æg g e r , J e n s C hr i s ti an L e g a r th, e r M i k e L e ga r t h b i d t a f e n g a l r ac e r bi l . D e n n e de T o m as o P a n te r a vi l han s ta r te m e d i å r e t s C l as s i c R a c e A a r hus . nr. 1 - autosport

23


D a S te ffe n L a r s e n be g y n dte i m o to r s p o r te n , va r de t s vær t fo r ham a t få hj æl p fr a an dr e ti l o p s ætn i n g a f bi l e n . I da g ho l de r ha n s i g i k k e ti l bag e m e d a t hj æl p e o g bi s tå de n y e k ø r e r e i Y o k o ham a 1600 C hal l e n g e .

god føling med, hvor man kan hente de afgørende brøkdele af sekunder i svingene. I 2010 fik jeg lyst til at prøve kræfter med den serienære 2 liters-klasse, som på dette tidspunkt hed Advan Cuppen. Derfor fik jeg fat i en Peugeot 307’er, og jeg scorede nogle gode dyster om DM-medaljerne. I 2011 drillede motorstyringen mig i finalen, hvor jeg ellers havde udsigt til mesterskabet, men slutresultatet blev DM-sølv.” Giver gerne staldfiduser

Efter en gæstevisit Renault Clio-Cuppen i 2012 (med bronze) satte Steffen Larsen baneracet på en ny pause, men pønsede alligevel på et comeback i en Peugeot 106 GTI’er til 2015. ”Min DM-vinderbil fra start-nullerne havde den nye ejer knust i race, hvorfor jeg måtte lege privat-

T e kst o g foto: Åge K e s e l e r K irk e t e rp.

Stædighed belønnes – også i motorsporten M

ed Steffen Larsen på startlisten i Yokohama 1600 Challenge – og for den sags skyld i andre klasser – skal konkurrenterne sørge for finpudsede bak- og sidespejle. Ellers kan det nemt koste en placering eller to, såfremt forstads-københavneren er kommet bagved i startfeltet. Samtidig er det historien om en imponerende stædighed omkring at knække podieplacerings-koden. ”Tilbage i firserne så jeg noget banesports-race i TV, og det tændte et brændende ønske hos mig. So ein Ding soll ich auch probieren. Jeg kom senere i lære som mekaniker på et værksted, hvor en af svendene skruede for et rallyteam. Han fik mig sporet ind på at køre i Gruppe N National-serien i 1998. Jeg fandt en gammel Toyota Corolla AE86 i Den Blå Avis, og sammen med min far byggede jeg den om til banerace,” husker han. Afsted gik det mod en banesports-debut på FDM Jyllands-

24

autosport - nr. 1

ringen: ”Bilen og jeg kørte ikke særlig stærkt, men jeg undgik at blive overhalet med en omgang, og jeg fightede indædt for ikke at blive nummer sidst!” Steffen Larsen kørte et par løb mere i Gruppe N National, som i 1999 skiftede navn til Yokohama Cup. Dette år byggede ishøjknægten henholdsvis en VW Golf GTI og en Peugeot 106 Rally i banetrim. Det blev igen til resultater uden for placeringspointene. ”Min far og jeg vidste ingenting omkring opsætning af en baneracer, og vi havde ikke nogen at spørge, og ingen af konkurrenterne hjalp os. Test har jeg kun udført meget få gange, fordi det faktisk er lige så dyrt for os sjællændere som at køre en hel løbsweekend.” Team Low Budget

I 2000 og 2001 blev stædigheden efterhånden belønnet. Steffen Larsen stillede nu til start med en Citroën Saxo, og Team Low Budget placerede sig i midten af

feltet på resultatlisterne: ”Jeg har aldrig været en ørn til at skaffe sponsorer, hvorfor teamnavnet er et lille vip med flaget om, at man godt kan nå frontresultater uden den store pengepung,” indrømmer han. Peugeot 106’eren var kongen af Yokohama 1600 Challenge i perioden 2000-2010 med ti DM-titler ud af elleve mulige. Steffen Larsen spottede også denne tendens, og fik hjemme på værkstedet i Ishøj bygget en løveunge til race i 2002. ”Nu gik der endelig hul på frontresultatbylden. Allerede ved DM-premieren på Ring Djursland scorede jeg min første DM-heatsejr, og slutresultatet dette år blev DM-sølv. Dette fulgt jeg op med to DM-titler i henholdsvis 2003 og 2004,” siger han. Efter en lille racing-pause fandt Steffen Larsen konkurrencelysten igen og kørte et par år i Danish Endurance Championship. ”Jeg har altid bygget mine egne baneracere. Det giver en

D e t bl i ve r i k k e ti l m a nge st a r t e r i de n ve l k e n dte S uzu k i S wi f t i å r . D e l s s k a l de r k ø r e s P e u ge o t 2 0 6 C up i H o l l a n d, de l s sk a l sø nne n O l i ve r hj æl p e s i k a r t i ng.


Peugeots 106- model har væ r e t et trof ast og succesf uldt el e m e n t i Steffen Larsen s racervæ rk tøjskasse.

hvor der på nuværende tidspunkt er tilmeldt over 60 kørere! Jeg skal desuden lufte Suzuki Swift Sporten lidt i Yokohama 1600 Challenge, og så skal min søn Oliver lidt i gang med at køre karting.” Til slut en lille tankevækker. ”Jeg har aldrig ærgret mig over et nederlag i motorsporten,” siger Steffen Larsen. ”Jeg har selvfølgelig oplevet, at flagofficials i fightens hede har dømt forkert, men her skal man være glad for, at video-logning er blevet en overkommelig opgave for de enkelte kørere. Jeg har derimod valgt at være desto mere glad for de hjemkørte resultater og podieplaceringer.”

Jeg giver gerne rookierne nogle staldfiduser. Hvis de kører fra mig, har de ærlig fortjent det.

detektiv for at finde en af mine daværende konkurrentPeugeot’er. Projektet faldt i hak, men inden DM-finalen lå jeg kun på en femteplads. Mod alle odds blev jeg alligevel dansk mester, da jeg scorede etteren i det allersidste DM-heat.” Sammenholdet og samarbejdet i den serienære 1,6 liters-klasse er blevet forbedret gennem årene. ”Min selvoplevede mangel på nabohjælp har gjort, at jeg gerne giver rookierne nogle staldfiduser eller et cowboy-trick. Der går ikke nogle skår af mig, hvis min hjælp bevirker, at de får en sjovere indlæringsperiode frem for at rende skrigende bort. Hvis de kører fra mig, har de ærlig fortjent det, men det er dog ikke sket endnu.” Steffen Larsen ser frem til en afvekslende 2017-sæson: ”Jeg skal køre 3-4 løb i den nye Peugeot 206 GTI-Cup i Holland,

nr. 1 - autosport

25


T e kst o g f oto: Å g e K eseler Kirketerp.

Brobygning indenfor offroad D

ansk offroad banesport har taget en modig beslutning til 2017-sæsonen med introduktionen af temporaketten Crosskart Xtreme, som skal bygge bro mellem rallycross og sin jævnaldrende nordiske fætter, crosskart. Crosskart blev introduceret af svenskeren Erland Andersson tilbage i 1980’erne og har efterhånden bredt sig ud til alle landene i FIA’s North European Zone. Extreme-raceren er derimod yderst populær i det sydvestlige Europa (Spanien, Portugal og Frankrig), og de tre toneangivende fabrikker, Speedcar, Semog og Kamikaz, ligger netop i disse lande. I 2015 blev Xtreme-buggyen introduceret til det løse baneunderlag i Finland. Herefter tog interessen virkelig fart med 50 aktive racere allerede i den anden sæson (2016). Finnerne udtrykte samtidig fornuftig vilje til at bakke op omkring NEZ-serien, hvorfor der blev udskrevet

NEZ-mesterskab allerede i 2016. 11 finske, to norske samt et lettisk Crosskart Xtreme-teams stillede til start i NEZ-finalen 2016 på Nysumbanen, og her fik deltagelsen både publikum og den danske offroadverden til at spærre øjnene op. Med en kampvægt på 415 kg (inklusive kører) og en firecylindret drivkraft på 150 hk var der dømt speed – high speed – på rallycross-stadionet. Dennis Munch kører selv crosskart i fætterudgaven Crosskart 650 cm3. Han er blandt primus motorerne for indfasningen og har bl.a. været ansvarlig for det tekniske reglement: ”Diskussionerne har selvfølgelig bølget lidt frem og tilbage om, hvorvidt Xtreme-raceren ville suge for meget livskraft ud af henholdsvis dansk crosskart og rallycross. Hovedsynspunktet har dog været, at Danmark bør gribe chancen nu, hvor finnerne er langt fremme og Sverige også er godt på vej,” siger han.

Med en længde på 260 cm og en bredde på 160 cm er Crosskart Xtreme-raceren pænt stabil og med mulighed for kontrolleret firehjulsdrift: ”Den lave vægt og overskuddet af hestekræfter bevirker, at den klarer 0-100 km/t på tre sekunder! Dette er fuldt på højde med accelerationen i en turbodrevet, firhjulstrukket Supercar fra rallycross. Rumpetten bliver virkelig trykket tilbage i racingsædet, når starten går! Hertil kommer den heftige udstødningslyd,” siger Dennis Munch. I 2017 ændres minimumsvægten for 750 cm3-versionen til 420 kg. De fleste kørere har derfor mulighed for at konkurrere med samme minimumsvægt. Hovedideen i Crosskart Xtreme er, at resultaterne så vidt muligt skal afspejle kørernes dygtighed og ikke størrelsen på deres pengepunge. Det er således ikke tilladt at finde ekstra hestekræfter i motoren. Dennis Munch er optimistisk:

”Beslutningen omkring Crosskart Extreme i Danmark blev først konfirmeret for få måneder siden. På nuværende tidspunkt er det derfor svært at spå om klassens størrelse i 2017, også fordi kørerne holder kortene virkelig tæt ind til kroppen. Men det glider fornuftigt med reserveringen af startnumre. Her har den norske mester i Crosskart 250 cm3, Alexander Lie, booket sig til både at køre Crosskart og Crosskart Xreme. Vi er meget klogere, når DM-premieren går i luften på Nisseringen sidst i april.”

Rundt om Danmark I FIA’s Central European Zone huserer Xtreme-racerens tveæggede tvilling, buggy. Den bygger på samme grundprincipper i chassiset, men drivkraften er bilmotorer i forskellige volumenstørrelser – og kampvægten er derfor lidt højere. FIA CEZ-mesterskabet afvikles over otte afdelinger på autocross-stadioner rundt om i Midteuropa. I Tyskland køres buggy-mesterskaberne derfor under autocrossparaplyen, men på disse baner giver

26

autosport - nr. 1

tyskerne desuden mulighed for baneløb med buggyer på basis af motorcykel-motorer. Hos svenskerne spores der en støt stigende interesse for Crosskart Xtreme. En løftestang hertil var NEZ-afdelingen i 2016 på Höljes, som havde tiltrukket 29 teams til startlisten. Tilbage i år 2000 konstruerede nordmanden Tommy Kongsten den første prototype til Shortcar, som efterfølgende blev opbyg-

get således, at den både kunne deltage på asfaltbaner og på rallycross-underlag. Det norske mesterskab køres over 10 løb med seks asfalt- og fire offroad-afdelinger. Tidligere år har bakkeløb også indgået i mesterskabet. Den livskraftige Shortcar Xtreme / Shortcar Bandit (junior) har indledningsvis bevirket, at Crosskart Xtreme har haft en svær fødsel i Norge.


Shor t car Xt r em e er pæ nt populæ r i Norge med store st ar t felt er , hv or for Crosskart X treme er oppe mod en v ær d ig konkur r ent .

F i n n e n T o n i R e un a n e n bl e v s uve r æn n o r d e u r o p æ i sk m e s te r 2016 i C r o s s k ar t X tr e m e , o g va r s a mt i d i g me d t i l s l å hul p å bug g y - by l de n i dan s k o ffr oa d - b a ne sp o r t .

D e n s ti ve bag a k s e l o g m o to r e n c e n tr e r e t ba g e r s t g i ve r e n g o d ba l a nc e i X tr e m e - r a c e r e n s am t g o de m ul i g he de r fo r k o n tr o l l e r e t fi r e hj ul s dri f t . nr. 1 - autosport

27


S a m m en m ed P et er P als høj skal N i c o las Kiesa og s å i å r guide de d a n s k e m ot or sp or t sfans i gen n em å r e ts For m el 1-s æs on p å TV3+.

”Dette her er mit næstbedste racerjob” I 2003 blev han blot den tredje dansker, som STARTEDE I ET Formel 1-løb. I dag er han manden, som giver de danske tvseere analyser og indvier dem i tekniske detaljer, når TV3+ tyve gange om året transmitterer fra Formel 1 Grand Prixerne over hele kloden.

28

autosport - nr. 1

S

øndag den 26. marts er der flere danskere end normalt, som tænder for fjernsynet fra morgenstunden. Det er nemlig på den dag, hvor det australske Grand Prix sparker årets Formel 1-sæson i gang. Her vil Nicolas Kiesa atter engang tone frem på skærmen, hvor han fra TV3+’ studie sammen med Peter Palshøj bringer optakt til

T e kst : M ort e n A lstrup . Foto: Janni Storm , Grand P ri x P hoto .

sæsonpremieren og efterfølgende giver en analyse af løbet. TV-arbejdet er i dag Nicolas Kiesa hovedengagement indenfor motorsporten. ”Allerførste gang jeg lavede Formel 1 på TV var på DR sammen med Claus Borre, hvor jeg var stand in for Jason Watt,” husker han i dag. ”Jeg kørte Formel 3000 i Østrig om lørdagen og


De første par år var jeg bare indebrændt over, at jeg ikke var en del af Formel 1 længere, og jeg havde nærmest afsky mod det hele.

”Prøv lige at se her.” Nicolas K i e s a fo r tæl l e r bl . a. o m o m dr e j n i n g s k ur ve r s a m m e n m e d s tudi e vær t o g redaktør Peter Palshøj, når T V 3+ s e n de r l i ve fr a s tudi e t o p ti l o g e fte r e t F o r m e l 1 G r a n d P r i x.

fløj så hjem til Danmark og kommenterede Formel 1-løbet om søndagen. De valgte mig, fordi jeg nok var den, som var tættest på Formel 1 og havde adgang til nogle informationer.” Senere kommenterede han hos TV3 og derefter TV2, men da denne kanal efter en sparerunde valgte at sælge rettighederne tilbage til Viasat, der står bag TV3-kanalerne, blev der pludselig lidt stille. ”Jeg følte ikke, at jeg var inde i billedet, men da jeg ikke havde hørt fra dem, ringede jeg til Peter Nørrelund fra TV3. Jeg var ret ydmyg, for det var det eneste job, jeg havde på bedding, for jeg havde ikke kørt noget fast i et par år og var lidt mør,” siger Nicolas Kiesa, der til at starte med kommenterede løbene, mens Tom Kristensen og Jason Watt sad i studiet.

”Jason skiftede til Kanal 5 og Tom fik mindre og mindre tid, og så syntes jeg selv, at det var skægt at stå og snakke om teknik, og på den måde kom jeg ind i studiet.” Læser reglementet

I dag er det journalisten Jens Hansen og en eksracerkører som John Nielsen, som kommenterer kvalifikationen og løbene, mens Peter Palshøj og Nicolas Kiesa snakker seerne igennem fredagstrænin- gerne og så ellers er i studiet lørdag og søndag. Men allerede tirsdag inden løbet starter hans forberedelser. ”Der er et redaktionsmøde tirsdag, og her deltager der vel 4-5 stykker af de i alt 30 mand, som står for at producere programmet,” forklarer han. ”Vi diskuterer bl.a., hvad temaerne i programmet skal være. I optakten til løbet i Australien

vil der helt sikkert være noget om det nye reglement, og vi skal naturligvis også snakke om, at Kevin (Magnussen, red.) jo skal køre for et nyt team, og så dukker der sikkert også nogle indslag op omkring de andre kørere, som er kommet til nye teams.” ”Prioriteten for mit arbejde i den første udsendelse bliver nok det nye reglement. Det skal jeg skære ud, så seerne forstår det. Jeg vil forberede mig på det ved at gå ind og kikke på det faktiske reglement, og når de otte testdage før sæsonen bliver kørt, kikker jeg på, om der er noget, teamene har lavet ved bilerne, som kan være i tvist med reglementet. I Formel 1 kikker man altid på, hvordan man kan fortolke reglement. Det kan jo være, at der er et team, som kommer med noget anderledes, og så er det vigtigt, at jeg har forklarin-

gen til søndagens optakt, hvis der er noget, der pludselig er megen snak om op til det første løb.” Fredag kommenterer han som sagt de to frie træninger, men han bruger dem i høj grad også som forberedelse til de analyser, han lørdag og søndag bringer live. ”Jeg ser to gange halvanden times træning og holder øje med, hvad teamene gør, og når jeg er kommet til kvalifikationen, føler jeg mig godt klædt på ved at kikke på de forskellige tider” siger Nicolas Kiesa. ”Et team har måske kørt meget stærkt i den første sektor i den første træning, og så har de været hurtige i den anden og tredje sektor i den anden træning. Det kan måske tyde på, at de er hurtigere end det, som omgangstiderne viser.”

nr. 1 - autosport

29


S ø n d a g mor gen m ød es Nicolas Kiesa sammen med en EVS- tekniker fo r at fo r be r e de de t vi de o k l i p , ha n s k a l vi s e ti l s i n banegennem g ang en t ime før, at selve Formel 1- tran smission en s tar te r .

Skarpe krav

Et fast punkt på programmet i timen inden, at TV3+ sender selve løbet, er banegennemgangen, som Nicolas Kiesa tager sig af.

”Peter Palshøj er ikke kun studievært, men også redaktør på udsendelserne, og han vil helst ikke have, at banegennemgangen varer mere end fem minutter, men nogle gange bliver den

længere, når vi sender fra en af de lange baner som Spa,” siger Nicolas Kiesa. ”Jeg starter med at forberede banegennemgangen allerede om fredagen. Jeg holder øje med, om der f.eks. er et sving

med gentagne afkørsler, om der måske er noget med hard-dækket eller om der er problemer med asfalten et sted. Når der sker noget, markerer jeg det, og så har jeg en stak af klip fra træningerne, som vi kan bruge.” Selve banegennemgangen bliver først gjort klar søndag formiddag. ”Ja, jeg presser teknikerne lidt, fordi jeg vil have optagelserne frisk i erindring, når jeg skal fortælle om dem live,” indrømmer han. ”Det tager Peter Belmark, der er EVS-operatør (tekniker, som opsamler klip til senere afspilning, red.) og mig 40-45 minutter at lave banegennemgangen, hvor jeg fortæller ham mine ønsker om, hvad der f.eks. skal køres i slow motion eller hvor der skal fokuseres på noget specielt.” ”EVS-operatøren siger så måske, at der er tre minutter og 50 sekunders klip, og når vi så gerne skal ramme fem minutter, gælder det om ikke at snakke mere end et minut og ti sekunder…” Bedst hjemmefra

D a h a n s elv kør t e For m el 1, bestod den personlige f orberedelse i at ifø r e s i g br a n ds i k k e r t un de r tø j o g k ø r e dr a g t i M i n a r d is eller Jor d ans t r ansporter. I sin n ye rolle sørger en sminkøse fo r , at a l t e r i o r de n i n de n r a c e s ta r t.

30

autosport - nr. 1

Det virker måske besynderligt med den opgave, som Nicolas Kiesa har, men det er faktisk mere end et årti siden, at han


Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk

CNC DREJNING

CENTERLESS SLIBNING

FRÆSNING SEKSKANTDREJNING

GEVINDRULNING

Engvangsvej 7 Skovby • 8464 Galten steffen@specialbolte.dk www.specialbolte.dk Tlf. 86 12 88 30

Ellegårdvej 11 • 6400 Sønderborg Tlf. 20 22 76 70 • 21374660 • hwww.byensbilpleje.com


S i d s te g ang , at Nicolas Kiesa selv var til stede var et Formel 1- løb var i 2005, da han var fr e dag s te s te r fo r J o r dan . O g h a n h a r ikke p laner om at dukke op. ”Hvis jeg skulle dukke op, er f o l k i k k e s å s n a k k e s al i g e , ” s i g e r han .

sidst selv var til stede ved et Formel 1-løb. ”Det var i 2005, da jeg sidst kørte for Jordan,” siger han. ”De første par år var jeg bare indebrændt over, at jeg ikke var en del af Formel 1 længere, og jeg havde nærmest afsky mod det hele.” I dag føler han dog ikke, at han er dårligt stillet ved ikke at rejse jorden rundt sammen med Formel 1-cirkusset. Snarere tværtimod. ”Skal jeg være ærlig, føler jeg ikke, at jeg ville være bedre klædt på ved at være der til løbene, for det er ikke andet end en stor besværlig affære, som jeg ikke kan bruge til noget.” ”De ingeniører, jeg kender i sporten, og mine kilder i Formel 1 er godt klar over, hvad jeg ved og kan, men hvis jeg skulle dukke op, er folk ikke så snakkesalige. Jeg kan gå fra at være velkommen til at få at vide, at jeg ikke kan komme ind. Derimod kan jeg

32

autosport - nr. 1

herhjemmefra ringe til en person på et team og hurtigt få et billede af et andet holds del, hvis jeg har behov for det,” siger Nicolas Kiesa. ”I Formel 1 overvåger teamene hele tiden hinanden. Da jeg skulle lave et indslag om, hvorfor skid plates gnister, kontaktede jeg en af mine kilder. Jeg endte med at få et foto af en Lotus fra en gut hos Ferrari. Men jeg kunne ikke få et foto med en Ferrari på…” Skal fastholde seerne

Nogle gange i løbet af sæsonen rummer TV3+-programmet også et såkaldt teknisk hjørne, hvor Nicolas Kiesa går i dybden med et emne. ”Disse indslag kommer kun nogle gange hvert år, for ellers vil det blive for tyndt,” siger han. ”Vi bringer dem kun, når jeg vælger det. Med tryk på jeg. Der er ikke et krav om, at de skal laves.

Spørger Peter Palshøj mig om ikke jeg kan lave noget om det og det, og jeg ikke har noget på det, så accepterer han mit nej.” ”Det sværeste ved mit job er at forklare noget meget teknisk på kort tid. Man skal jo nærmest tvangslære folk det, så det er vigtigt at bygge historien op, så man ikke mister folk. Jeg glemte engang en detalje, og det irriterede mig bagefter, for vi kunne ikke tage det om,” siger Nicolas Kiesa, der har en tydelig faglig stolthed i sit job. ”Noget, som irriterer mig, er, hvis jeg eksempelvis bytter rundt på positiv og negativ camber samtidig med, at vi viser billeder af det på skærmen. Det generer mig.” Men som tidligere racerkører – og ikke mindst Formel 1-kører – er jobbet som tv-ekspert ikke en dårlig erstatning? ”Dette her er mit næstbedste racerjob i forhold til, da jeg selv

kørte,” siger Nicolas Kiesa. ”Vi er faktisk et lille Formel 1-hold, hvor alle er gode til lige præcist det, de laver, fordi de er specialister på feltet ligesom de tre mekanikere, som skifter venstre fordæk under et pitstop. Lighederne er jo, at det er live hver gang, så der er adrenalin og pres på for at levere materialet super præcist første gang. Det føler jeg, man forventer af mig. Det giver et kick hver gang, det går godt eller bedre end jeg planlagde, men jeg kan omvendt ærgre mig flere dage, hvis det går dårligere, hvis jeg f.eks. har glemt en vigtig pointe eller detalje.” ”Men når en weekend er omme, er jeg er skudt helt totalt i sænk. Jeg har det som om, at jeg har siddet og stirret på en prik i fem timer. Når jeg kommer hjem søndag aften, sætter jeg ikke en film på, jeg skal tænke over. Det skal være noget let…”



T e kst: Peter Nyg aard Foto : Grand P rix P hoto

Magnussen og de nye regler Det nye reglement vil gøre Formel 1-bilerne markant hurtigere end tidligere. Autosport taler med Kevin Magnussen om hans forventninger til forandringerne.

D

et er imod sportens natur, men Formel 1-bilerne er reelt blevet langsommere siden 2004. I de seneste 12 år har FIA reduceret omgangstiderne med strammere regler for motorer, dæk og aerodynamik, men nu skal udviklingen vendes. Et nyt 2017-reglement skal gøre bilerne markant hurtigere, og kørerne drømmer om at slå de banerekorder, Michael Schumacher og co. satte med deres 3-liters V10-motorer i 2004-05. ”Min indre drengerøv er vild med ideen om, at vi måske kommer til at køre i de hurtigste F1-biler nogensinde,” siger Kevin Magnussen. Det nye reglement vil reducere omgangstiderne ved hjælp af

bredere dæk og ændret aerodynamik. For- og bagdæk bliver henholdsvis 60 og 80 mm bredere end sidste år, og kombineret med nye regler for vinger og diffusor (se side 36), vil de nye 2017biler blive markant hurtigere i svingene end i 2016. Omgangstiderne ventes at falde med helt op til fem sekunder, og de sving, der sidste år blev taget med cirka 200 km/t, kan nu rundes med næsten 230 km/t. ”Jeg synes, det nye reglement er en god idé,” siger Magnussen. ”Som racerkører vil man jo altid køre så hurtigt som muligt, men det var måske også blevet lidt for

F o r m e l 1 - r acer ne b liv er m ar kan t hurtigere i den kommende sæ son ta kke t v æ r e en r ække r eglemen tsæ n drin ger.

34

autosport - nr. 1

nemt at være Formel 1-kører. Nu bliver det i hvert fald mere udfordrende – og dermed sjovere.” De højere sving-hastigheder vil også øge de fysiske belastninger på kørerne. G-påvirkningen vil stige, og mange kørere frygtede vinterens første testkørsler, der i disse dage (ultimo februar-primo marts) gennemføres på Circuit de Catalunya. Banen nord for Barcelona er med sine mange, langstrakte high-speed-sving i forvejen en af de mest fysisk krævende i F1-kalenderen, og med de nye biler bliver den endnu værre.

”Men jeg har forberedt mig optimalt på de nye biler og den nye sæson,” fortæller Kevin Magnussen. ”Indtil nu har der været meget fokus på kørerens vægt, men med det nye reglement kommer det i højere grad til at handle om muskler. Derfor er jeg sikkert et par kilo eller tre tungere end sidste år: Jeg har sammen med min træner Thomas Jørgensen brugt vinteren til at opbygge den muskelmasse, jeg tror der skal til for at tøjle de nye biler.” Kevin Magnussen tror på, at


K e vi n M a gnussen glæd er s ig ikke blot til at bl i ve H a a s-kør er , m en og s å t il at køre en r a c e r bi l by gget op eft er d e nye regler.

forøges til gengæld med 26 kilo til nu 728 kilo (inklusiv kører). Forøgelsen sker for at kompensere for de bredere og dermed tungere dæk – hvis man undlod at ændre minimumsvægten, ville presset på de tungere kørere blive endnu større. Mens det endnu er usikkert, om Formel 1-bilerne årgang 2017 bliver de hurtigste nogensinde, vil de helt sikkert være de tungeste. Den første minimumsvægt for Formel 1-biler blev indført

i 1961 med 450 kg (eksklusiv kører). Dengang handlede det om, at visse teams byggede meget lette og dermed også svage biler, der øgede risikoen for kørerne. Det er bemærkelsesværdigt, at 2017-bilerne, der nu opbygges i avancerede letvægtsmaterialer som kulfiber og kevlar, er så meget tungere. Og den høje minimumsvægt indebærer også et risikomoment: Den energi der frigives ved et sammenstød,

stiger med vægten. ”Jeg tror nu ikke på de tungere biler vil gøre det farligere,” siger Kevin Magnussen. ”Og jeg er sikker på, at FIA sørger for at sikkerheden er i orden.” Næsten alle baner bygges i større eller mindre grad om for at imødegå de højere sving-hastigheder i 2017.

Det var måske blevet lidt for nemt at være Formel 1-kører.

den nye generation af Formel 1-biler vil passe godt til ham. ”Jeg har jo en ret aggressiv kørestil, og det har betydet, at jeg ofte har overkørt de biler, vi har brugt de seneste år. Med det nye reglement flyttes grænsen for hvornår man overkører, og det tror jeg kommer min stil i møde.” Mens dæk og aerodynamik ændres voldsomt, forbliver de 1,6 liters V6-hybridmotorer med turbo uændrede. Bilernes minimumsvægt

nr .1 - autosport

35


Hello til halo?

F

IA har i en årrække arbejdet på at forøge sikkerheden i formel-racing. Her er specielt kørerens hoved udsat, og Henry Surtees (Formel 2 2009), Jules Bianchi (Formel 1 2014) og Justin Wilson (Indycar 2015) blev alle dræbt, da deres hjelm/hoved blev ramt af fremmedlegemer. En sikkerhedsbøjle omkring cockpittet, der fik navnet halo, blev afprøvet af alle Formel 1-teams i løbet af 2016. Det var planen at indføre sikkerhedsbøjlen i F1-reglementet fra 2018, men en rundspørge blandt de 22 kørere, der har afprøvet systemet, afslørede, at mange var imod. ”Jeg stemte også imod,” siger Kevin Magnussen. ”Selvfølgelig skal bilerne være så sikre som muligt, men jeg synes ikke, at halo er den optimale løsning. Og jeg synes, det hæmmer udsynet,” siger Haas-køreren, der sidste år prøvede bøjlen under træningen til Mexicos Grand Prix. Halo er ikke opgivet, men FIA ser nu også på andre muligheder for øget beskyttelse af førerens hoved.

De vigtigste ændringer Dæk: Bredden på for- og bagdæk øges med henholdsvis 60 og 80 mm (her ses 2016- og 2017-bagdækkene sammen). Chassis: Bilens maksimale bredde forøges med 200 mm til nu 2000 mm. Diffusor: Bliver højere (50 mm), bredere (50 mm) og længere (175 mm). Forvinge: Bliver 150 mm bredere. Bagvinge: Bliver 200 mm bredere og placeres 150 mm lavere. Vægt: Bilens minimumsvægt (inklusiv kører) øges fra 702 kg til 728 kg.

Hvor meget falder omgangstiderne?

V

i har samlet de hurtigste omgangstider på udvalgte Formel 1-baner, som har været på kalenderen i både 2004 og 2016. Alle andre Formel 1-baner, som har været med i begge sæsoner, er blevet ændret. Det store spørgsmål er så, om vi i år kommer tilbage på 2004-niveauet? Eller måske endda under det? 2004 2016 Melbourne 1m24.125s Shanghai 1m32.238s Montreal 1m13.622s Hockenheim 1m13.780s Hungaroring 1m19.071s Monza 1m21.046s Sepang 1m34.223s Suzuka 1m32.730s Interlagos 1m11.473s

* 2016 var regnvejrsløb

36

1m28.997s 1m39.825s 1m15.599s 1m18.442s 1m23.086s 1m25.340s 1m36.424s 1m35.118s 1m14.832s*

autosport - nr. 1


T e kst : T ur e Hansen. Foto: Niels K eekstraa, Morten Alstrup.

Det ny e for sikr ingstilbud f ra Tryg omfatter bl.a. en s t ils t and sfor sikr ing for racerbiler og gokarts.

T e kst: T ur e Hansen. Foto : N iels K eekstraa, M orten Alstrup.

Nyt forsikringstilbud D

ansk Automobil Sports Union har fra 1. januar 2017 indgået aftale med forsikringsselskabet Tryg om at tilbyde alle medlemmerne af unionens mange klubber gode tilbud på alle deres private forsikringer. Et meget specielt tilbud i denne forbindelse, som vil være attraktiv for mange af vores aktive udøvere af sporten, er en stilstandsforsikring for racerbiler

og gokarts. Der kan være enkelte begrænsninger i forhold til hvilke køretøjer, der kan dækkes, men det giver nu en mulighed for eksempelvis at få racerbilen dækket, når den holder hjemme på værkstedet. Aftalen med Tryg indebærer, at medlemmerne af klubberne under Dansk Automobil Sports Union får mulighed for at tegne en attraktiv forsikringsaftale med

op til 30 % rabat, når man samler sine forsikringer. En særlig fordel hos Tryg er, at ulykkesforsikringen for børn altid indeholder farlig sport uden merpris. Det er ikke kun på det personlige område, at aftalen mellem DASU og Tryg rummer fordele. En konsekvens af aftalen med Tryg er også, at der hvert år vil blive tilført midler til en nyoprettet forsikringsfond i DASU,

Lovpligtig arbejdsskadeforsikring T

som bliver til gavn for vores sport. Hvis du er interesseret i at blive kontaktet af Tryg omkring det nye forsikringstilbud, kan du gøre det i forbindelse med licensbestillingen eller ved at gå ind på forsikringssiden på www. dasu.dk og sige ja, tak til at blive kontaktet. Er du allerede kunde i Tryg så ring på 70 11 20 20 og husk at oplyse, at du er medlem af DASU.

S o m te a m e j e r ha r d u e t a nsv a r o ve r fo r di n e m e k a ni k e r e .

eamejere, der ansætter en eller flere mekanikere i kortere eller længere tid, skal have en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Og det er uanset, om der betales løn for arbejdet. Denne forsikring kan tegnes via DASU for enten en løbsweekend (kr. 100) eller en løbssæson (kr. 500) på hjemmesiden shop.dasu.dk. Forsikringen dækker udelukkende ved DASU-godkendte løbsarrangementer (ikke træninger) og indeholder følgende dels lovpligtig arbejdsskadeforsikring, dels 24 timers akut krisehjælp Du kan læse meget mere om den lovpligtige arbejdsskadeforsikring i Autosport #4 / 2016, side 40. Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring er en selvstændig aftale og ikke en del af DASU’s aftale med Tryg.

nr. 1 - autosport

37


T e kst o g f oto: M orten A lstrup.

Den danske forbindelse

D e n d a n ske st ar t p å Rally e Mon te- Carlo Historique ble v a f vi k let i et s am ar b ejd e mellem Dan sk Rally Club o g H i s to r is k M ot or Sp or t . De to klubber delte ikke bare o pg a v e r n e m ellem s ig, m en lån te også hinan dens veste.

Samarbejde og hjælp på tværs af klubskel er nødvendigt for at få hjulene til at rotere i bilsporten. I år har to DASU-klubber atter været med til at afvikle et stort, internationalt arrangement.

A

utomobile Club de Monaco er en af verdens ældste motorklubber, og klubben står bag 4-6 arrangementer hvert år. Nogle – som Formel 1 Grand Prixet – foregår i selve fyrstendømmet, men der er også arrangementer, som strækker

38

autosport - nr. 1

sig langt ud over miniputstatens grænser. Et af dem er Rallye MonteCarlo Historique, der er det toneangivende internationale løb indenfor historisk pålidelighedsrally, men også et arrangement, som ikke ville kunne gennem-

føres, hvis ikke der blev samarbejdet med klubber og frivillige fra andre lande. Også selv om Automobile Club de Monaco har godt 700 officials indenfor egne rækker. To af de klubber, som var med til at gøre årets udgave af Rally Monte-Carlo Historique muligt, var Historisk Motor Sport og Dansk Rally Club. Det var medlemmer fra disse to klubber, som varetog alle praktiske opgaver omkring den danske start, som i år var henlagt til Sommer’s Automobile Museum i Nærum – omgivelser, som Historisk Motor Sport også anvender til sine klub-

møder og generalforsamlinger. ”HMS stillede med tre mand, mens vi var seks personer fra DRC,” fortæller Hans Jørgensen, som er formand for Dansk Rally Club. Rigtige forsikringer

De to klubber er blevet udpeget af DASU’s bestyrelse, hvor formand Bent Mikkelsen som mangeårig deltager i løbet har været kontaktperson til Automobile Club de Monaco, og opgavefordelingen mellem de to klubber var klar. Mens Historisk Motor Sport varetog den tekniske kontrol, tog officials fra


P å p l ads e n fo r an S o m m e r ’ s A uto mo b i l e M us e um s ø r g e de o ffi c i al s fr a D a nsk R a l l y C l ub fo r , a t de l tag e r n e bl e v se nd t a fs te d m o d fy r s te n dø m m e t p å p r æ c i st m i n utta l .

Der er en god tone og det er hyggeligt. Det er det for det meste i historisk race. Det er jo SMADDERHYGGELIGT.

A l l e de l tag e r n e m åtte e n tur fo r bi C ar s te n B r an dr up , s o m hus e r e de i DVK’ s bi bl i o t e k . H e r e r de t J a n Ø s te r g a ar d o g L ar s B æk k e l un ds do k um e n te r , han k i k k e r e fte r .

Dansk Rally Club sig af papirarbejdet og det praktiske omkring afviklingen af starten. ”Min opgave har været at passe dokumentkontrollen,” fortæller Carsten Brandrup, som man møder sammen med DRC-kollegaen Jan Lemvigh-Müller i kælderen, hvor Dansk Veteranbil Klubs imponerende bibliotek har til huse. ”Det er fjerde gang, at jeg er med til at løse opgaven, og vi skal sørge for, at deltagerne har de rigtige papirer med sig. At kørekort er i orden. At licens er i orden. At bilens papirer er i orden, og at deltagerne har de

rigtige forsikringer, så de kan køre igennem hele Europa på lovlig vis.” Der var blot ni mandskaber, som havde valgt at starte fra Nærum. Det var seks danske og tre fra Norge og Finland. Men hvordan kan man egentlig være sikker på, at udenlandske dokumenter er i orden? ”De er faktisk identisk med de danske, fordi det hele er internationalt reguleret,” siger Carsten Brandrup. ”En indregistreringsattest er jo en indregistreringsattest, et grønt forsikringskort er et grønt forsikringskort, og deres vognbog er også reguleret af det

internationale automobilsportsforbund, så det er ikke noget problem.” Formel deltagelse

Sommer’s Automobile Museum tæller også et værksted, som normalt anvendes til at klargøre og vedligeholde museets biler, men dagen før den officielle start danner det rammen om den tekniske kontrol. Her er det officials fra Historisk Motor Sport, som huserer. ”HMS har flere gange været behjælpelig med teknisk kontrol af biler, som starter fra København, og da vi fik en henvendelse

fra DASU’s bestyrelse, sagde vi ja, og i HMS blev vi enige om, at Uffe Madsen, Kim Søgreen og jeg skulle varetage opgaven,” fortæller Mogens Høj, der er formand for Historisk Motor Sport. Og han og kollegerne bliver ikke kikket strengt over skuldrene af løbets monegaskiske arrangører. ”Der kommer en repræsentant fra klubben, Alexandre Pasta, og det er mere formelt, at han vil være her for at repræsentere ACM, for ellers er det hele overladt til DRC og HMS.” Bøjet ned over motorrummet på en af de gamle biler, finder vi Kim Søgreen. nr. 1 - autosport

39


”Det er noget andet end at lave teknisk kontrol på de almindelige rallybiler eller når vi kører banerace,” siger han. ”I rallysprint har vi et dansk reglement, der er lidt strammere end det internationale reglement, men man kan ikke sige, at det er nemmere at lave dette her. Det bliver bare lavet på en anden måde. Disse biler skal ud at køre på landevejen, så vi har også en form for almindeligt bilsyn på bilerne, for at checke, at de også overholder de almindelige vejregler.” Hyggesnak

Den tekniske kontrol foregår i et meget adstadigt tempo. Det er ikke stress, der præger stemningen i værkstedet. ”Vi hygger os og har ikke travlt, selv om vi da godt ville have ønsket, at der havde været 40 biler,” lyder det fra Kim Søgreen, der har arbejdet med teknisk kontrol i godt otte år. ”Vi hyggesnakker med deltagerne, og når de mener at være færdige med at have placeret startnumre og skilte, går vi i gang.” Det er dog ikke alt det, som deltagerne præsenterer, der i første omgang bliver godkendt af de tekniske kontrollanter. ”Vi havde blandt andet en

40

autosport - nr. 1

deltager, som havde en reklamestreamer i forruden. Den måtte han ikke have, så den måtte han pille af. Der må kun sidde et startnummer og et mærke for, om det er en høj- eller lavhastighedsbil (deltagerne kan vælge at køre med tre forskellige gennemsnitshastigheder, red.). Det tog de stille og roligt. Det er selvfølgelig rigtigt, og så pillede de den bare af uden diskussion,” siger Kim Søgreen. ”Vi havde et hold med en ildslukker, hvor trykket var for lavt, så de kørte ud og købte en ny, kom tilbage med den og fik bilen godkendt. Der var også et blinklys, som ikke virkede, og så lagde de sig ned på gulvet og lavede det med det samme” ”Der er en god tone og det er hyggeligt. Det er det for det meste i historisk race. Det er jo smadderhyggeligt.”

En. To. Tre. Godkendt. Ef ter bl a n dt an det at have sikret sig, at o p l y s ningern e i den historiske vog n bo g stemmer overen s med steln um meret på bilen, og at lys og bl i n k l y s virker, kan Kim Søgreen fra H i s to r i s k Motor Sport til sidst sæ tte e n dn u e t of ficielt godkendelsesmæ rk e ti l de f oregåen de på bilen.


PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

FÅ DE SENESTE NYHEDER HVER FREDAG TILMELD DIG DASUS NYHEDSBREV

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk


”Den har fået skibslak” I dag er kulfiber, kevlar og honeycomb-konstruktioner i aluminium opskriften på en let og stiv racerbil. For 50 år siden forholdt det sig anderledes. Her lød en af opskrifterne på balsatræ og krydsfiner. Verner Nielsen er ejer af en af Danmarks mest unikke racerbiler. Tekst: Morten Alstrup . Foto: Ejvind Davidse n , M ort e n A lstrup .

V

erner Nielsen har en passion for de lidt anderledes køretøjer. Dem, der stikker lidt ud fra mængden i feltet. Da han i sin tid kastede sig ud i sporten – i hillclimb – skete det med en Fiat 1500 Sedan fra starten af tresserne, som skabte opsigt. Og hans seneste racerbil er heller ikke som racerbiler er flest, selv om den er historisk. ”Der skulle noget fart på, og

jeg har altid haft en hang til at køre i en outsiderbil. Det var sjovt en gang imellem at slå en Cortina, da jeg havde min Giulia,” fortæller han om sit seneste bilvalg. Det er en Marcos 1800 GT. En lav og let britisk sportsvogn produceret i midten af tresserne, hvor den var en af udfordrerne til Lotus’ efterhånden ikoniske Elan-model.

”Hvorfor dog vælge en Elan? Denne her er sjovere og anderledes,” forklarer Verner Nielsen. Og Marcosen er bestemt anderledes. De ydre linjer matcher datidens designtrend. Det gør glasfiberkarrosseriet også, men det gør undervognen ikke. Slet ikke. ”Selve chassiset er bygget op i træ. Den centrale del af chassisets træskelet ligner lidt en forlænget kardan-tunnel. Der starter lige bag forakslen og går hele vejen gennem bilen til efter bagakslen, hvor den er klipset sammen med den bageste trækonstruktion.” Der er træ her, der og alle vegne. Ikke som i en dyr Daimler eller Bentley, hvor der er nøddetræ i instrumentpanelet, fordi det skal være flot og eksklusivt. Her er det træet, som bærer bilen. “Træskelettet i kardan-tunnelen består af to lodretstående plader, som hver især er sat sammen af to stykker krydsfiner

på hver fire millimeters tykkelse, hvor der indimellem er 12 millimeter balsatræ. Sammen er det en meget stærkt konstruktion,” forklarer Verner Nielsen. ”Balsatræ kommer fra den anden side af jorden. Det er lidt som flamingo, for det vejer ikke så meget. Det hele er først limet sammen og sat sammen med clips. På ydersiden af de store flader kan man på klipsenes placering se den underliggende konstruktion.” Konstruktionen og principperne bag den er ikke nogen tilfældighed, når man kender til Marcos-mærkets baggrund. Bag navnet gemmer sig Jem Marsh og Frank Costin. Sidstnævnte var den ene halvdel bag de legendariske Cosworth-motorer, men han arbejdede inden da på de Haviland Mosquito-flyvemaskinerne. Og netop kravet til at bygge let og bygge stærkt førte Frank Costin videre til Marcos-racerbilerne. Balsatræ og krydsfiner var

” J o , j e g l a ve de l i dt m ø bl e r i tr æ, da j e g g i k p å e fte r s k o l e , ” s i g e r V e r n e r N i e l s e n o m s i n hi dti di g e e r fa r i n g m e d tr æo p by g n i n g e r .

42

autosport - nr. 1


Jeg har altid haft en hang til at køre i en outsiderbil.

E n g e l s k s p o r ts vo g n ? C he c k . L avt ty n g de p un k t? C he c k . S tål c ha s s i s ? N e j . V e r n e r N i e l s e n s M a r c o s 1800G T fr a 1964 e r e n a f de m e s t us ædvan l i g e hi s to r i s k e r ac e r bi l e r i D an m ar k .

derfor ikke ukendt. Jem Marsh og Frank Costin valgte også velafprøvede ting til den mekaniske del af bilen, som er udstyret med en forramme i stålrør, som holder forhjulsophæng og køler. ”Men motoren er med nogle beslag boltet fast til træchassiset. Det er en Volvo B18-motor, som

yder 180 hk,” forklarer Verner Nielsen om den 650 kilo tunge bil, hvor der også er hentet komponenter fra andre af tidens bilmodeller i bedste britiske stil. ”Kron- og spidshjul er fra en MGA TwinCam og bellhouse er fra en TVR Griffith.” Verner Nielsen hejser Marcos-raceren op på liften i sit

V e r n e r N iels ens M ar cos 1800GT er n ummer syv af blot 106 prod u c e r e d e . H er v iser ejer en, hvor den gennemgående kardan - tunnel mø d e s m ed konst r ukt ionen i bagagerummet.

værksted, så den nedre del af bil af bilen blotlægges. ”Jeg har arbejdet med udstødningen for at skabe mere frihøjde,” siger han. ”Jeg har forsøgt at gøre den så flad som mulig og rykket den så tæt på bunden som mulig, men jeg har også valgt at lægge to lag aluplade mellem udstødningen og bunden og flere

lag brandhæmmende isolering omkring rørene. Varmen skal jo ikke påvirke træet.” For bunden af bilen er også … rigtigt gættet. … træ. Fra front til bagende. Kan man høre en svag stemme i det fjerne, som siger Gori? ”Nej, for den har fået skibslak,” slår Verner Nielsen fast.

D e n un de r s te de l a f M a r c o s e n e r o g s å l a ve t i tr æ. E t k o m bi n ati o n a f k r y d sf i ne r o g ba l s a tr æ g i ve r de n s to r s ty r k e . nr. 1 - autosport

43


F am i l i e n K r i s te n s e n be s tår af A n n i e , H e nr i k , M i c ha e l o g K i r s te n , o g al l e e r e l l e r har v æ r e t a k ti ve p å k a r ti n g ba n e n i G r i n ds te d.

T e kst: Å g e K eseler K irketerp. Foto : Å g e K eseler K irk eterp, Morten ALSTRUP.

Karting-inficeret familie både yder og nyder! T

ilbage i år 2000 var sydjyden Henrik Kristensen på sommerferie i det sydlige Europa sammen med sin familie – hustruen Kirsten samt børnene Michael og Annie: ”Der gik en lille djævel i os, idet vi fik ideen om prøvesmagning af fastfoodens storsællert på hjemmebane. Resultatet blev dog uhyre skuffende, idet lokalbefolkningen blot slog ud med armene og rys-

44

autosport - nr. 1

tede på hovedet, når vi bestilte hot dog français,” mindes han. Kirsten Kristensen husker derimod et afgørende vendepunkt i familiens fritidsliv: ”Undervejs kom vi lidt uden for Marseille forbi en motorbane, hvor der var udlejnings-karts, hvilket mænnerne selvfølgelig skulle afprøve på egen krop. Dette tændte motorsports-ilden så kraftigt hos både Henrik og Michael, at de

velbeholdent tilbage i Danmark investerede i karter til både senior og junior!” Med hjemmebase i Vejrup – lidt nord for Bramming – skulle karterne luftes hos Grindsted Gokart Klub. ”Vi blev budt velkommen af træningslederen Jens Hansen,” fortæller Henrik Kristensen. ”Han var meget hjælpsom, og gav os mange gode fif til at komme videre i

udforskningen af kartingsportens mysterier og faldgruber. Egentlig var Michael lidt for ung til at køre i en kart, men knægten fik alligevel lov til at køre træning.” I 2001 fik Michael Kristensen mulighed for at konkurrere i Formel Junior. Efterhånden konstaterede far Henrik, at junior havde det største kørertalent af duoen, og helligede sig derfor mekanikertjansen fuldtids i familie-teamet. Kedede sig i teamteltet

Samme år kom mor Kirsten til en anden konstatering. Træningsaftenerne og løbene i Grindsted blev lidt langtrukne, når hun blot skulle servicere i teamteltet. Hun blev derfor med kyshånd sluset ind i det frivillige arbejde i klubhusets cafeteria: ”Herdis Madsen var en vellidt cafeteria-leder gennem mange år. Sammen med Carola Nielsen tog jeg over, da hun stoppede,” fortæller Kirsten


D e 1 6 å r i kar t ing s p or t en har givet M i c h a e l Kr is t ensen et hav af pokaler.

Alle de børn, unge og voksne, som man får kontakt til på træningsaftenerne og klubløbene gør alle de anvendte timer værd.

Grindsted Gokart Klub, idet mor Kirsten i 2014 blev valgt ind i bestyrelsen, og samtidig fik ansvar for finanserne som kasserer: ”Alle de børn, unge og voksne, som man får kontakt til på træningsaftenerne og klubløbene gør alle de anvendte timer værd,” siger hun. Hjemme på værkstedet er der lidt tomt for øjeblikket. Kristensen & co. har bestilt et nyt kart-stel til 2017-sæsonen i

gearklassen KZ2. Michael Kristensen er udlært automekaniker og hjælper derfor selv til med klargøringen af konkurrence-materiellet. 2017 bliver et mellemår, idet en ny kører har set dagens lys hos junior, og den stolte far er i fuld gang med at fortælle om ideallinjer, bremsepunkter og mellemgasfordeler. ”Hun er tre måneder gammel, men forhåbentlig bliver de første ord fra hendes

Kristensen. ”Det er blevet til rigtig mange timer bag disken, men heldigvis har vi en stor flok unge mennesker, som trofast og gerne hjælper til i klubben.” Allan Spicker fra Grindsted Gokart Klub supplerer: ”Hele familien Kristensen har gennem adskillige år ydet en stor og utrættelig indsats for klubben. Mor Kirsten er med sit altid glade væsen med til at få folk til at føle sig velkommen i miljøet omkring baneområdet på Vesterheden.” Lillesøster Annie har også tilbragt mange timer på gokartbanen: ”Jeg prøvede selv at køre en kart, men den havnede hurtigt ude i sandfanget. Det blev derfor ikke dobbelt så dyrt for mine forældre, men derimod har jeg givet nogle nap med i dommertårnet.” Michael Kristensen kan kikke tilbage på en flot karriere i kartingsporten: ”Der har været rigtig mange gode oplevelser. Rent resultatmæssigt var den største begivenhed, da jeg for første gang blev dansk mester i National A i 2009, hvilket jeg gentog i 2010. I al beskedenhed har jeg scoret 145 podieplaceringer eller pokaler gennem de 16 år i kartingsporten.” I 2016 deltog Michael Kristensen både i Dansk Super Kart, DM samt til VM på Kristianstad-kartbanen i Sverige: ”Jeg er normalt en af de hurtigste karting-kørere på regnvejrsdæk i Danmark, men til DSK-finalen i Søndersø stod vandspejlet lidt for højt, og samtidig var der fare for lynnedslag. Aflysningen var derfor lidt ærgerligt, da jeg havde spottet en forbedring af min samlede andenplads, som ellers blev slutresultatet i Dansk Super Kart. Det var desuden stort at mærke suset ved VM-stævnet i Sverige, hvor til familie og venner havde taget turen for at heppe på mig.”

mund: Gokart far! Jeg satser derfor på at blive dansk mester i KZ2 på hjemmebane i Grindsted. Forhåbentlig bliver det også muligt at komme til VM i Wackersdorf i Tyskland til efteråret.” Far Henrik afslutter: ”Det er fornøjelse at skrue for knægten. Han er altid rolig og stabil. Han tager modgangen med et positivt sind og er altid klar til at komme op på karten igen, såfremt tingene lige driller lidt.”

Også i 2017 vi l M i c hae l K r i s te n s e n væ re at fi n de i K Z2- k l as s e n .

Mellemår

Far Henrik har også stiftet bekendtskab med maskinrummet i Grindsted Gokart Klub. Foruden licens som løbsleder og flagofficial sad han også i klubbens bestyrelse i perioden 2008-2014. ”Det er noget af en bolsjeforretning at få tingene til at fungere således, at der både er plads til hobby- og elite-kørere. GGK er dog en velfungerende forening med et godt socialt samvær.” Familien Kristensen har stadigvæk fingeren på pulsen i nr. 1 - autosport

45


J o s e fi n e e r s e n e s te s k ud p å s ta m m e n i m o to r s p o r ts fam i l i e n m e d e ft e r na v ne t Wun de r o v. H un k ø r e r c r o s s k a r t m i n i , m e n s s to r e br o r J a c o b p å ba g g r u nd a f si ne r a l l y c r o s s r e s ul tate r e r bl e ve t k år e t s o m år e ts ba n e s p o r ts tal e n t i o f f r o a d 2 0 1 6 .

Motorsport i tre generationer T e kst : Å g e K eseler K irk eterp. Foto: Åg e K eseler K irk eterp, famili en WUN DEROVS arkiv.

O

ffroad-banesporten er den gren af DASU, som har haft størst succes med at få kvinderne og pigerne indsluset som aktive kørere og i organisationen omkring banerne. En af spydspidserne og rollemodellerne i denne proces har været Birthe Wunderov fra Dybvad: ”Min mand – Ole – var startet med at køre folkerace og var en aften i 1984 taget ud på Ørnedalsbanen ved Sæby for at træne. Jeg kikkede forbi og blev lokket ind i en folkeracer, og så var jeg bare solgt til motorløb,” fortæller hun. De næste 13 sæsoner var

46

autosport - nr. 1

Birthe Wunderov med til at skabe interesse for en selvstændig klasse, Ladies Cup, men vendelbo-pigen dystede også mod knejterne i utallige løb for Klasse 1. Hjemme på præmiehylden minder 23 pokaler hende om de drabelige dyster i folkerace. Sønnen Martin husker tilbage: ”Efterhånden stoppede far Ole med at køre, og han blev nu fast mekaniker for mor, som virkelig gik op i løjerne med ild og sjæl. Hun havde nok været aktiv stadigvæk, såfremt helbredet ikke havde slået knuder. Til gengæld arvede jeg hendes kørerdragt (kedeldragt, red.), da jeg selv

startede i folkerace.” Ørnedalsbanen havde stor succes med folkerace, da Frederikshavn Sæby Auto Sport importerede motorsports-ideen fra Sverige i starten af firserne. I 1987 blev Nysumbanen i Himmerland en realitet, og Nørlundbanen ved Ikast blev indviet i 1989: ”Mine favoritter var faktisk de to nytilkomne folkeracebaner, hvorimod jeg ikke helt kom ind under huden på Ørnen,” siger Birthe Wunderov. Sprang over

Martins storesøstre Bettina og Karina har naturligt været med

ude til mange motorløb, men pigerne fik imidlertid ikke benzin i blodet. For Bettinas vedkommende sprang motorsports-interessen derfor en generation over til sønnen, Jonas Wunderov Dahl Andersen: ”Han blev inspireret af både onkel Martin og fætter Jacob til at prøve kræfter med folkerace. Desuden har han altid interesseret sig for biler og mekanik, og har derfor altid sat en ære i at bygge sine egne racere. Frem for alt skal konkurrence-materiellet altid være godt forberedt hjemmefra,” siger hun om sønnen. I 2012 kæmpede de to fætre mod hinanden i U16-klassen og her blev Jacob dansk mester foran Jonas efter en sæson, hvor marginalerne blev afgørende. Sidenhen har de ikke kørt i samme klasse, selv om der bare er et halvt års aldersforskel mellem dem. Far Jon supplerer: ”Året efter blev Jonas suveræn dansk mester i U16 med seks sejre ud af syv mulige. Lidt uventet valgte han at gå direkte i clinch med de garvede folkeracekørere i Klasse 1 og derfor springe U18 over. I rookie-sæsonen (2014) scorede


D e 1 6 å r i kar t ing s p or t en har givet M i c h a e l Kr is t ensen et hav af pokaler.

han tre podieplaceringer og blev en flot nummer fire i DM sammenlagt.” Begge folkerace-familier er anden generation i Dybvad Taxi & Minibusser, som er grundlagt af Birthe og Ole Wunderov. Det har derfor været naturligt at anvende firma-farverne lyslilla og blå på knægtenes racere. Jonas Wunderov holdt et sabbatår, inden han igen gjorde et attack på DM-titlen i Klasse 1. Mor Bettina konstaterer: ”Også i folkerace har man behov for konkurrenceheld, fordi en lille uventet detalje kan spolere sejren. Der havde været en uhyre jævnbyrdig fight i 2016 med Anders Bisgaard fra Kolding om DM-guldet gennem hele sæsonen, og alt skulle nu afgøres på Nisseringen. Jonas kom først over målstregen i A-finalen, men havde i en overhaling fået ødelagt sin dør og rudenet på et defekt autoværn. Slutresultatet blev DM-sølv efter nedflytning til nummer seks i A-finalen (grundet teknisk defekt, red.). Der gik virkelig noget tid, før DM-finalen blev fordøjet!” Gik i arv

Birthe Wunderovs kørerdragt gik nu i arv fra far Martin til Jacob, som fulgte succesen i U16 op med DM-guld i U-18 klassen. ”Vi har altid skruet i bilerne sammen, og vi vil altid selv være sikre på konkurrence-materiellet inden løbsweekenden,” fortæller

Martin Wunderov. ”Det har da også bevirket, at Jacob er blevet automekaniker. Han skiftede nu til rallycross, hvor vi fik fat i en Honda Civic, som er blandt top-bilerne i den serienære 1,6 liters klasse. Jacob er en teknisk god og stabil kører, som efter jævnbyrdige dyster scorede DMguld i både 2014 og 2015.” I 2016 stod der Super 1600 på menuen, hvorfor der blev lagt en tunet motor i fronten på Honda Civicen. Efter en tæt konkurrence mod mærkekollegaen Rasmus Vorre blev endnu et dansk mesterskab skrevet på CV’et. Efter fem DM-guldmedaljer i streg fik vendelboen – lidt forsinket – nogle store skulderklap, idet han af DASUs Banesportsudvalg blev kåret som årets banesportstalent i offroad 2016. Omkring fremtidsplanerne konstaterer Jacob Wunderov: ”I 2017 fortsætter jeg i Super 1600, og samtidig påregner jeg at angribe NEZ-mesterskabet.” Far Martin har fået lidt ekstra travlt i pitteltet, idet lillesøster Josefine er begyndt i crosskart mini: ”Josefine har vist gode takter i crosskart mini, som er en god mulighed for at sluse nye talenter ind i offroad-banesporten. Hun hygger sig med udfordringerne og kammeraterne i klassen.” ”Forhåbentlig får hun også brug for min kørerdragt i folkerace!” afslutter Birthe Wunderov med et glimt i øjet.

I n s p i r ati o n fr a s i n o n k e l o g s i n fætte r fi k J a c o b Wun de r o v ti l a t pr ø v e k r æ f t e r me d fo l k e r ac e – e n di s c i p l i n , ha n s ta di g dy r k e r .

B i r the Wun de r o v var ak ti v i fo l k e r a c e l æn g e i n de n , a t de r var n o g e t , so m h e d L adi e s C up . O g he n de s k ø r e dr ag t e r s i de n g åe t i a r v i fam i l i e n . nr. 1 - autosport

47


T e kst: Allan Christians en. Foto : Allan Ch ristians en, Jens Kristian Jens ens arkiv.

S m i l e t e r al ti d fr e m m e h o s J e ns K r i s ti an J e n s e n , n år han k ø r e r r al l y s p r i n ts o g Y o k o ha ma m e s te r s k a bs l ø b.

Når man efter 12 års pause igen får lyst til at køre rally, er det fordi, sporten er blevet en del af ens DNA. Da Jens Kristian Jensen gjorde comeback i 2009 til det traditionsrige rallysprint i Fårvang, var det fordi, Han savnede sporten.

heftige Talbot Samba Rally, som blev efterfulgt af henholdsvis en Peugeot 205 GTI 1,9 og en 405 Mi16 – begge hurtige biler, der havde haft Jens Ole Kristiansen som ejer. Selv om Jens Kristian Jensen er IT-mand, laver han alt selv derhjemme på matriklen med hjælp til det motormæssige af vennen Jens Bach, der er kendt fra Holstebro-firmaet JB Motorservice. ”Efter den lange pause gik jeg længe og lurede på et comeback, og det måtte gerne blive i en Peugeot 106 Kit Car. Jeg fandt en på Sjælland. Den skulle dog have

Brændemærket af rallysporten M

ed året 1958 skrevet på dåbsattesten og en rallydebut tilbage i 1983 har Jens Kristian Jensen været med i mange af rallysportens gode år. Han kørte sit sidste rally i 1997 i en potent Peugeot 405

48

autosport - nr.1

Mi16, hvorefter han holdt pause fra sporten indtil kickstarten i 2009. I årene fra 1983 til 1997 var han i ilden – hele tiden – for han brugte al sin tid og meget af økonomien, men med vestjysk

snusfornuft, for han er jo fra Holstebro. Så kravlede han langsomt, men sikkert opad i det danske rallyhierarki. Hans start var i en Talbot 424, som blev efterfulgt af en 1,3 liters Ford Escort Mk II, hvorefter han købte den dengang


Når styrthjelmen spændes, vil jeg vinde. det er der ikke ændret på.”

Jens Kr is t ian Jen sen var ikke i tvivl om, at det var en P eugeot 106 Kit Car, han skulle have, da han vendte t ilb ag e t il sp or t en .

hele turen, men så ved man også, at det dur bagefter,” siger han. ”Yokohama-mesterskabet og sprintkonceptet passer godt til mig nu. Jeg har min gamle mekaniker fra dengang, Svend Åge Nielsen, i codriversædet nu, og vi hygger os på vore ture rundt i det ganske land til diverse sprints. Men når styrthjelmen spændes, vil jeg vinde. Det er der ikke ændret på.” Det er meget sjældent, at Jens

Kristian Jensen og den hvide Peugeot udgår, og når det endelig sker, udgår han sjældent på samme fejl igen. Han er pernitten og perfektionist, sejrene grundlægges hjemme på værkstedet. ”Vi har efterhånden fået en stabil bil i Peugeoten, og den er sjov at køre i, styrer som en gokart, og både i klassen og i det generelle klassement følger vi stadig fint med, også selvom både bil og mandskab er af mere

S e l v o m han ar b ejd er m ed IT i det daglige, står han selv for at skrue på bi l e n . O g d e n vir ker som r eg el.

moden dato,” siger medlemmet af den lille vestjyske klub, Holstebro Auto Sport. Årene 1983 til 1997 er stadig til rådighed, når han snakker ned ad memory lane, og de år er nærmest brændemærket i hans hukommelse. Genstarten i 2009 har dog også givet ham mange oplevelser, og han nyder samværet med ligesindede rallytosser i weekenderne. ”Jeg bruger faktisk ikke så

mange penge på det,” forklarer Jens Kristian Jensen. ”106eren er billig på dækbudgettet, men jeg kører dog altid på det bedste gummi til rådighed. Bilen er rent mekanisk i topform, men det hele kører også på husholdningsbudgettet – det er nemt, for arbejdet med at passe sponsorer er jeg blevet for gammel til. Nu hygger vi, og når vi har stået øverst på podiet, er humøret under hjemturen da lidt sjovere.”

S o m m an g e a n dr e ha r J e n s K r i s ti a n J e n s e n o g s å k ø r t F o r d E s c o r t M k II i d e n ti dl i g e de l a f s i n k ar r i e r e . nr. 1 - autosport

49


Oplev bilsporten 18. marts 2017

Pålidelighedsløb - Ribe - DHMC - Vinter Classic / VW Ribe-løbet Orientering - Frederikssund - VAS - Vikingejagten 2017 - O-Sport Cup-løb Rally - Roskilde - ASKH - R1-/C1-kursus Banesport - Banesportsudvalget - OF512/513kursus

Foto: Morten Alstrup

Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet de kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

19. marts 2017

Klubrally - Sønderbæk - RAS - Sønderbæk Auto Løbet - JFM- og SpeedNord-løb

Februar

8. april 2017 Foto: Åge Keseler Kirketerp

26. februar 2017

Rally - Årslev - KDAK/F - R1-/C1-kursus Klubrallykursus - Vejen - VOM

Marts 4. marts 2017

Klubrallykursus - Roskilde - ASKH Orientering - Galten - BOAS - Leo Rasmussen Automobiler-løbet 2017 - DJF-løb Foto: Louise Arp

25. marts 2017 Orientering

Vejle - AAS - Cirkle K Løbet - DM- og JFM-løb Banesport - Fjelsted - Banesportsudvalget OF523-kursus

Karting

Thy Karting Center - TMS - DSK-løb Klubrally light - Kalundborg - KOMO - VM-løb Rally - Kongensbro - RAS - Rallytest Orientering - Roskilde - ASKH - Roskilde Rundt SM- og O-Sport Cup-løb Rallysprint - Kongensbro - RAS - Hammel Autolak Rally GP Orientering - Kjellerup - KOM - JFM-løb Klubrallykursus - Svendborg - HMS - Kursus

13. april 2017

Rallysprint - Sjælland - BMC - Yokohama Mesterskab Øst - YM Øst-løb

15. april 2017

Rally - Süderbrarup - MSF Idstedt (Tyskland) - MSF - Cimbern Rallye

25.-26. marts 2017

17. april 2017

4. marts 2017

26. marts 2017

20. april 2017

Slagelse - SAS

April

22.-23. april 2017

Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - Vintercup 2017 - Karting

Klubrallykursus

Klubrallykursus - Randers - RAS Klubrallykursus - Slagelse - SAS Rally - Vejle - Rallyudvalget - OF324-kursus Banesport - Vestdanmark - Banesportsudvalget OF515-, 532+ og followupkursus

4.-5. marts 2017

Karting - Fjelsted - Kartingudvalget - OF641-kursus

5. marts 2017

Karting - Fjelsted - Kartingudvalget - OF641-followupkursus Karting - GoKarting, Brøndby - BGK - GP 2 Lukket løb Klubrally - Kjellerup - KOM - SpeedNord-løb

11. marts 2017

Karting - Brøndby - Kartingudvalget - OF624kursus, OF612- og OF614-followupkursus

12. marts 2017

Karting - Brøndby - Kartingudvalget - OF623-kursus og OF641-followupkursus Klubrallykursus - Holbæk - HAMO MRC - Pilegården - BRC - Indendørs-DM

16. marts 2017

Orientering - Kjellerup - KOM - DJF-løb

50

autosport - nr. 1

Banesport - Fjelsted - Banesportsudvalget OF522/524-kursus og OF524-followupkursus

1. april 2017

Rally - Roskilde - ASKH - Rallytest Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - Begrænset løb Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - DRMC-løb Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK - Begrænset løb Karting - Barmosen Gokartbane - SAK Barmosecup - Lukket løb

1.-2. april 2017

Rally - Randers - DOFS - Challenge - 4x4

2. april 2017

MRC - Tølløse - MMRC - Indendørs-DM Klubrallykursus - Nykøbing Falster - NFMS Karting - GoKarting, Brøndby - BGK - GP 3 Lukket løb Banesport - Østdanmark - Banesportsudvalget OF515/532-kursus og OFF532-followupkursus Dragracing - Fjelsted - Dragracing-udvalget 2B-kursus

3. april 2017

Orientering - Bjerringbro - BOAS - April-løbet

6. april 2017

Klubrallykursus - Vejen - VOM - Torsdagsrally

Klubrally - Nykøbing Falster - NFMS - Påskeprøver - SM-løb Klubrallykursus - Sønderjylland - MSS - Torsdagsrally Asfaltbaneløb - FDM Jyllandsringen - AAS Åbningsløbet - DM-løb Historisk Pålidelighedsløb - Sydsjælland - SAK - FDM DASU Classic Klubrallykursus - Vejle - GMK Karting - Barmosen Gokartbane - SAK - DRMC-løb Klubrally - Kolding - KAC - JFM- og MSSV-løb

23. april 2017

Offroad - Nørlundbanen - FR Cup Rallysprint - Thisted - MMS - Yokohama Mesterskab Vest - YM Vest-løb

29. april 2017

Karting - Barmosen Gokartbane - SAK - Barmosecup - Lukket løb Rally - FDM Sjællandsringen - HMS - Hillclimb/ sprint Klubrallykursus - Sjælland - HMS Orientering - Vendsyssel - KDAK/N - Vendsyssel Rundt 2017 - DM- og JFM-løb

29.-30. april 2017

Offroad - Nisseringen - NMKA - DM-løb Asfaltbaneløb - Padborg Park - MSS - Padborg Open - DM-løb Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK Jydecup-løb Karting - Københavns Gokart Bane - LUG Åbent løb Offroad - Skærbæk - MSS - Autospeedway


Vinteren er stadig over os! Japanske kvalitetsdæk siden 1917

Hus

k at

vælg

e de

rigt

ige

dæk

facebook.com/YokohamaDanmark

V903 www.yokohama.dk

V905

WY01

Yokohama Danmark A/S

Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf. 36 45 00 46

til b

ilen


Gokart Dragt fra

Godkendt Startpakke 2017

5495,-

SKY RJ-7i carbon Hjelm m / intercom

Godkendt

6995,-

1295,-

Club X1 Gokart Hjelm

Gokart Støvle ra f

589,-

Hjelm og HANS 6 Punkt sele

1495,-

Godkendt sæde 1495,fra

Se GoKart Udstyr på www.lindebjergracing.dk

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

.

.

center

.

Leverandør til Motorsporten siden 1967

Alle priser incl moms

4995,-

850,-

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.