
1 minute read
Australien
• at mærke surfer-stemningen • strand og aboriginals • selfie-session med en kænguru • storbypulsen i Sydney



Kænguru-hop i surfernes paradis
Dernede ”Downunder” er det hele både vildt, stort og smækfyldt med kontraster. I den nordlige del kan man fare vild i den tropiske jungle og nede mod syd trasker pingvinerne rundt.
Du kommer til at mærke hverdagen i backpackerbyen Byron Bay, hvor hippie-stemningen hersker. Smid skoene, få sand mellem tæerne og se solen gå ned, mens surferne fanger dagens sidste bølger.
I storbyen Sydney skruer vi op for tempoet. Vinker til Operahuset, sejler rundt i byens charmerende havnebusser eller arbejder på vores tan på den berømte Bondi Beach.
Måske tager du op til verdens største sand-ø og fræser rundt i Jeep langs de uendelige strande? Måske vil du hellere ind og overnatte under stjernehimlen i den ørken-røde Outback? Rundt om lejrbålet hører du måske de brummende vibrationer fra en aboriginal, der spiller didgeridoo?