
1 minute read
Japan
• gå i kimono gennem Kyotos gader • spise sushi ad libitum • overnatte i et buddhistisk tempel • opleve en storby, der slipper fantasien fri



Kirsebærtræer, kimonoer og knitrende neonlys
Yin møder for alvor Yang her, hvor kejserrige og kattecaféer går hånd i hånd. Og det er netop noget af det fascinerende ved Japan.
Lige så skøre og farverige som storbyerne er, lige så harmonisk er der ude blandt de gyldne templer og varme kilder.
I Tokyo kommer din sushi susende og din fantasi bliver sluppet fri: kunne det friste at spise brunch med en bamse? Eller hvad med at hoppe i nattøjet på en café, hvor man også sover i ske? Har du travlt? Intet problem - slikautomaten spytter både varm suppe og burgere ud.
Efter vi er hoppet på lyntoget mod Kyoto, sætter vi tempoet ned. Iklæder os kimonoer, cykler rundt om Fuji-vulkanen, går på opdagelse i bambusskovene og sidder på knæ til den rituelle te-ceremoni.
Advarsel: Al sumobrydning og karaoke sker på eget ansvar.