Diplomvejledning

Page 38

Sejler Diplom 7 At han/hun kan: Udvidet trim. Mål: Bådhåndtering. • Sejleren kan sætte en rig op til forskellige vindforhold, herunder ved han, hvilken effekt mastehældningen har på trimmet. Sejleren kan hurtigt omstille bådens trim, hvis vinden øger eller aftager, og han kan ændre bådens trim og skifte imellem at gå tæt til vinden og at gå en hurtigere, men lavere kurs.

Udvidet teknik. Mål: Bådhåndtering. • Sejleren kan ændre sin position og sit kropsarbejde i båden, hvis vinden øger eller aftager pludseligt. Samtidig kan han ændre sin position og kropsarbejde, hvis der skiftes imellem at gå tæt til vinden og at gå en hurtigere kurs.

Tænke taktisk i pressede situationer. Mål: Taktik/mentalt overskud. • Sejleren har altid set de både, han møder, og han ved, hvad han skal gøre for at komme hurtigt videre. Hvis sejleren overraskes af andre bådes manøvrer, har han altid en anden og hurtig vej forbi.

’Overleve’ ved havari eller dårligt vejr. Mål: Sømandskab. • F.eks. kan sejleren selv løse problemet og komme i sikkert i havn, hvis et fald, et udhal eller et rorbeslag knækker. Hvis en blok går i stykker i en kapsejlads, kan sejleren selv løse problemet og gennemføre sejladsen.

Reparere med glasfiber og gelcoat. Mål: Sømandskab. • Sejleren kan reparere hak i kanter og fylde og fjerne mindre ridser.

38

Arbejde med tovværk (tackle og splejse). Mål: Sømandskab. • Sejleren kan rigge hele sin båd med nyt tovværk. Han kan lave de løsninger, der gør hans båd optimal til konkurrence.

Selvtræne. Mål: Selvstændighed. • Sejleren tør træne uden træner på vandet. Han ved, at han kan lære meget, når han er på vandet sammen med en eller flere sejlerkammerater. Sejleren har altid en god ide til at gøre træningen effektiv, når han er på vandet uden træner.

Påvirke sin egen motivation positivt. Mål: Motivation/mentalt overskud. • Sejleren kan mærke, hvordan det føles, når han har det godt. Han kan mærke, om han er glad eller mindre glad – og hvorfor. Når han er mindre glad, ved han, hvad han skal gøre for hurtigt at blive i godt humør.

Klare sig selv på en kapsejladsdag. Mål: Selvstændighed. • Sejleren kan selv finde hjælp til at få båden af bilen eller traileren. Han kan selv rigge båden til og sætte trimmet til vejrforholdene – og jollen er helt ren og poleret, når det virkelig gælder. Sejleren mangler aldrig ting til båden såsom sejlertøj eller startur. Sejleren kan selv sørge for sin forplejning på en sejladsdag. Sejleren tør godt sejle hen til en dommerbåd og bede om at låne toilettet.

Udvise taktisk og strategisk overblik i en kapsejlads. Mål: Taktik/strategi. • Sejleren har altid styr på tiden, når startproceduren går i gang. Skulle det alligevel glippe en enkelt gang, spørger han en af sine konkurrenter. Sejleren ved altid, hvor han skal starte på linjen for at komme til den bedste vind – og han kan gøre det. Sejleren sørger altid for at have fri vind, når han sejler imellem alle de andre både.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.