9
TEMA | FRIVILLIGHEDSHUSET
5
bord. En stor planche fylder bordet. Den venter på at blive fyldt med små billeder af forskellig slags arkitektur, der ligger i tre store bunker. De viser hver især en følelse eller stemning, som gruppen skal tage stilling til, om de kan lide eller ikke lide. Der går ikke mange sekunder, før billederne ligger spredt ud over planchen med uddybende noter på små gule post-its. ”Det skal være et indbydende sted, hvor man får lyst til at gå ind. Ikke kun for de frivillige og ansatte i Røde Kors, men også tilfældigt forbipasserende på Blegdamsvej skal få lyst til at gå ind og se, hvad vi kan byde på,” siger Stine Birklund, der har taget turen til København fra Slagelse, hvor hun er frivillig i Vågetjenesten. Dagen ender ikke ud med et færdigtegnet Frivillighus, men ud på eftermiddagen kan Dan Stubbergaard se tilbage på en
dag, der har givet ham og de andre arkitekter en masse input til, hvordan Røde Kors’ frivillige ser det kommende Frivillighus. ”Vi har fået en klarere fornemmelse for, hvad det er for et hus, de frivillige gerne vil have. De input, vi har fået i dag, kommer i høj grad til at være grundlag for den videre proces. Vi vil bruge det, når vi i den kommende tid tegner et skitseforslag,” siger han. Skitseforslaget forventes at være klart i slutningen af januar 2014. Frivillighuset er finansieret af A.P. Møller Fonden, som har givet en donation på 25 millioner kroner til Røde Kors.
1 Dan Stubbergaard, ejer af COBE, satte scenen for workshoppen. De frivilliges input udgør en vigtig del af processen frem mod det endelige Frivillighus. 2 Dagens anden workshop handlede om at sætte ord og billeder på de følelser og stemninger, de frivillige gerne ville se i Frivillighuset. Til det formål blev der brugt en række små billeder med forskellig slags arki tektur. 3 De frivillige var delt op i grupper, der sad hver for sig. Afslutningsvis samledes alle de frivillige for at dele deres tanker med de øvrige grupper. 4 Helle List fra Røde Kors i Slagelse var, som alle de øvrige deltagere, glad og begejstret for at være en del af frivilliggruppen. 5 De frivillige var gennem hele dagen meget engageret i projektet og tog deres rolle i processen alvorligt.