Adam Khan læser Røde Kors-meddelelse fra sin søn, der tilbageholdes på flådebasen Guantanamo bay. Afghanistan, 2003. FOTO: HELGE KVAM
, r a f e r Kæ jeg lever Pressechef i Dansk Røde Kors, Helge Kvam, arbejdede i efteråret 2003 i Afghanistan for ICRC. Her kan du læse om den dag, Helge besøgte Adam Khan.
Adam Khan er en gammel mand.
familien, der kan læse eller skrive, så
medarbejder tilkommer det ikke mig
Han ved ikke selv præcis, hvor gam-
min kollega læser brevet fra sønnen
at stille den slags spørgsmål. For
mel, men han har også meget andet
på Guantanamo op.
Adam Khan virker det også som om,
at bekymre sig om. Han lever af at
“Kære far, Jeg er sund og rask
det er nok bare at få lov at få et liv-
drive et lille landbrug sammen med
og håber, at I alle sammen har det
stegn og at få lov til at skrive tilbage,
sine fire sønner. Tidligere var der fem
godt. I skal ikke bekymre jer om
så Røde Kors-folkene, der besøger
sønner, men siden 2001 har den ene
mig. Jeg er stadig væk i live og
fangerne på Guantanamo, kan give
ikke kunnet deltage i arbejdet på
tænker meget på jer.”
brevet til sønnen.
markerne. Han sidder nemlig på Guantanamo-basen på Cuba.
Det er svært for Adam Khan at
Jeg ved ikke, hvad Adam Khans
holde tårerne tilbage – og han beder
søn har lavet, eller hvorfor han er
om at få læst brevet op igen. En
taget til fange. Men uanset hvad, så
af forventninger, da vi kommer
Røde Kors-meddelelse må kun inde-
har faderen krav på at vide, hvor
kørende i en Røde Kors-bil.
holde personlige beskeder og ikke
sønnen er. Jeg må indrømme, at jeg
give udtryk for politiske holdninger.
kører derfra med glæde og stolthed
Den gamle mand er tydeligvis fuld
“Jeg har ventet på jer. Hvorfor har I ikke været her så længe?” er
“Hvis ikke vi fik de her breve fra
– og en vished om, at Røde Kors i
det første, han siger, da vi stiger ud
Røde Kors, ville vi ikke vide, hvor
dag har gjort en forskel. Ingen andre
af bilen.
han er, eller om han er i live,”
har adgang til at besøge fangerne på
fortæller Adam Khan.
Guantanamo, og ingen andre ville
Han regner med, at vi har et brev med fra hans søn. Vi bliver inviteret
Rent personligt har jeg en næsten
kunne bringe beskeden ud til familien.
indenfor på te og brød. Hans andre
uimodståelig trang til at spørge ham,
I Danmark er der gadenavne, hus-
sønner og børnebørn er kommet ind
hvad han mener om amerikanerne
numre, postbude og e-mail. I Adam
fra marken, og de sidder nu tæt
og om det tidligere Talebanstyre og
Khans landsby – og mange andre
sammen om min afghanske kollega,
krigen mod det, eller om han ved
landsbyer – er der ingen af delene.
der er ved at finde Røde Kors-med-
noget om, hvorfor hans søn blev
Men der er næsten altid et lokalt
delelsen i sin taske. Der er ingen i
taget til fange. Men som Røde Kors-
Røde Kors-kontor.
[5A] KRIGENS KONSEKVENSER – DET STOPPER IKKE HER
[ 107 ]