Frivillighed

Page 11

11

TEMA FRIVILLIGHED ER LIGEVÆRDIGHED

De frivillige skal have flødeskummet

Det frivillige engagement skal komme fra borgere, der selv oplever en mangel i samfundet, som de gerne vil gøre noget ved, siger Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. – Af Eskil Meinhardt Hansen –

“Frivillighed skal komme nedefra. Det skal ske på eget initiativ, når man som borger går ind og løfter en opgave, hvor man kan se, at der mangler noget i samfundet. Jeg kan lide, når der er nogen, der siger: ’Her er der nogle ensomme, der har brug for et besøg’, og så gør noget ved det. Det

75 %

er frivillige for at hjælpe andre. Kilde: Den frivillige sociale indsats, frivilligrapport 2014.

gælder også, når det er en organisation som Røde Kors, der siger det. Så længe det kommer fra frivillige selv, der vil gøre en forskel.” Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt. Hun er uddannet social- og sundhedsassistent, har arbejdet som hjemmehjælper og er i dag formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Folketinget. Det er hovedsageligt indenfor disse områder, Liselott Blixt har erfaring med frivillighed.

Hvilken rolle skal frivillighed spille i samfundet? “I bund og grund er frivillighed vigtigt i vores samfund, som det ser ud. Det kan løfte samfundet og løfte de svageste, vi har. Det betyder meget at kunne hjælpe og støtte hinanden. Men de frivillige, der for eksempel kommer på plejehjemmet, de skal have flødeskummet – de opgaver, de selv gerne vil påtage sig. Man skal ikke forvente, at de frivillige er der. Hvis de ikke er der, skal man ikke kunne mærke det. Når man er frivillig, skal man ikke sættes til noget, men netop gøre det frivilligt.”

Frivilligt arbejde giver dig en fem år yngre krop end ikke-frivillige. Kilde: Ghent University study, 2017.

Hvilken værdi har det frivillige engagement i relation til det offentlige? “Frivillige løfter vores velfærd. Én ting er at have et velfærdssystem, men der vil altid være nogen, som falder udenfor. Her kan frivillighed løfte nogle af de samfundsmæssige opgaver – samfundsopgaver, som burde være taget af det offentlige. Frivillige skal selvfølgelig ikke gå ind og tage arbejde fra nogen. Men det ville kræve, at man skulle registrere hver eneste ensom for eksempel. Vi ved jo, at der ikke er ressourcer nok, og derfor har frivillighed en stor værdi både samfundsmæssigt og for den enkelte.”

Hvordan sikrer vi, at vi udnytter det fulde potentiale af frivillighed? “Man kan styrke og hjælpe folk i gang med de idéer, der er. Nogle skal jo gribe de idéer. Det kan man gøre på frivilligcentre, der parrer forskellige grupper, så man sætter folk, der gerne vil være frivillige sammen med organisationer, der mangler frivillige. Jeg oplever, at mange gerne vil være frivillige, men de ved ikke, hvor de skal gå hen, og de tør ikke binde sig op på bestemte ugedage og tidsperioder.”

1/4 mia. kroner er værdien af jeres frivillige arbejde i vores butikker og sociale aktiviteter. Kilde: Estimeret 2016-tal, udregnet af Deloitte.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.