1 minute read

Verden i følge Anders

Lene har taget 49 nattevagter i træk!

Tillykke til Lene, vinder af årets Fantastiske Frivillige-pris.

Lene er frivillig nattevagt på Vejle Krisecenter, hvor hun dag og nat er til stede for voldsramte kvinder og børn – blandt andet hele 49 nætter i træk under forårets corona-nedlukning.

Læs mere om Lene, finalisterne og alle de andre fantastiske frivillige her:

fantastiskefrivillige.dk Anders: Krig eller corona: Røde Kors er altid til stede

Julen er en tid, hvor vi gerne vil være sammen med vores nærmeste. Det ønske spænder corona ben for i år.

Corona udfordrer vores menneskelige sammenhængskraft. Vi lever i en tilstand af social isolation. Vi har to indsatser, julehjælp og julevenner, som derfor i år er extra vigtige.

Krig eller corona; Røde Kors altid til stede for de allermest udsatte. Julehjælp er en økonomisk håndsrækning til børnefamilier, så julen får mulighed for at leve op til vores fælles fortælling om en rigtig jul.

Julevenner er en indsats, hvor man kan invitere en (afsprittet) fremmed ind i sit hjem. Et menneske, der ellers ville sidde alene juleaften.

Da forårets corona-nedlukning lukkede for vores frivilliges adgang til fængslerne, sendte vi pakker til de indsatte. Og fik en fantastisk reaktion. De mærkede, vi var der.

Vi uddeler i år over 2.500 julekalendere til udsatte medborgere. Så de kan mærke, vi er der.

For mig handler vores jule-indsatser også om, at man ikke behøver rejse ud i verden for at redde mennesker. Man kan bare åbne døren for et andet menneske. Eller sende en kalender.

Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors