8
tema: Fængselsbesøg
Besøg i fængsler gør en forskel Forskning viser, at fængselsbesøg kan holde indsatte fra et begå kriminalitet igen. Af Jonas majcherek
Besøg under fængselsopholdet mindsker risikoen for at falde tilbage i kriminalitet, efter man har afsonet sin dom. Det viser en undersøgelse fra 2009 af de daværende specialestuderende Hans Graunbøl og Jacob Hornnes, der som eneste danskere har arbejdet indgående med at undersøge de gavnlige effekter af at have social kontakt med sin familie og sine venner. ”Jo mere social kontakt, man har med familie og venner, mens man sidder i fængsel, jo mindre er risikoen for at falde tilbage i kriminalitet,” siger Hans Graunbøl. ”Besøg fra familie og venner støtter den indsatte under afsoningen og kan være med til at hjælpe den indsatte, når han kommer ud af fængslet.” I undersøgelsen fulgte de alle løsladte i 2003 og to år frem. De sammenlignede den gruppe af indsatte, der fik besøg af venner og familie med den gruppe, der ikke havde nogen social kontakt med omverdenen. De tog højde for faktorer som dårlig opvækst, alder og uddannelse, som man ved spiller ind i forhold til tilbagefaldsprocenten. Herefter kunne de fastslå, at gruppen af indsatte, der fik besøg, klarede sig relativt bedre end
36 %
Af alle indsatte har ingen kontakt med omverdenen. Det svarer til 1584 indsatte. Kilde: sociale bånd der binder, hans Graunbøl
den gruppe, der ikke havde social kontakt til omverdenen. Næsten som familie Røde Kors’ 122 fængselsbesøgsvenner besøger både de indsatte, der får besøg i forvejen, men i høj grad også de socialt isolerede fanger. Hans Graunbøl ser en klar fordel i den ordning. ”Jeg tror ikke, besøgsvenner har samme betydning som familie og venner, fordi de ikke er der til at hjælpe den indsatte efter fængslet. Men deres besøg kan bidrage til, at den indsatte klarer sig bedre under afsoningen og dermed kan forberede sig bedre på det liv, der venter uden for murene.” Indsatte i Anstalten ved Herstedvester fængsel modtager en tredjedel af alle besøg fra Røde Kors’ besøgsvenner, og fængselsinspektør i Anstalten ved Herstedvester Hans Jørgen Engbo fortæller, at de indsatte ofte opbygger et tæt – og næsten familiært – forhold til besøgsvennen. ”Vi har pårørendearrangement et par gange om året, hvor de indsatte kan invitere deres familie. Der er nogle af dem, som inviterer deres Røde Kors-besøgsvenner med i stedet,” påpeger han. Et besøg kan redde flere dage Fængselspræst i Vestre Fængsel Erik Adrian ser tydeligt, hvilken forskel besøgene fra Røde Kors gør. Fængselspræsterne her har et tæt forhold til de indsatte og er ofte bindeleddet mellem den indsatte og Røde Kors.
4400
mennesker i Danmark afsoner en dom en tilfældig dag i året. Kilde: kriminalforsorgen
”Nogle gange kan man se det rent fysisk på de indsatte efter et besøg. De går hurtigere. De er mere afslappede. De er høje – på den gode måde,” siger han. ”De her mennesker er afskåret fra menneskelig kontakt med omverdenen. I besøgsvennerne har de nogen, der møder dem uforbeholdent som mennesker. Det er en kæmpe befrielse for de indsatte og kan sætte sit præg i flere dage på deres hverdag.”
Ny undersøgelse bekræfter I december måned 2012 gennemførte Røde Kors interview med otte indsatte og to fængselspræster i to lukkede fængsler, et åbent fængsel og to arresthuse. Rapporten på baggrund af interviewene er netop udkommet. En af konklusionerne er, at de indsatte, der havde en besøgsven, fik mere overskud i hverdagen af at have en besøgsven. Resultaterne tyder på, at besøgsvenner er med til at vedligeholde de indsattes sociale kompetencer og dermed styrke chancen for resocialisering.