18
Nyt fra foreningen Nye afdelingsformænd Vi siger velkommen til en række nye afdelingsformænd: Allerød: Anne Pedersen (midlertidigt) Fjerritslev: Kirsten Ranum Halsnæs: Søren Blidsøe Hanstholm: Ulla Scharff Christensen Trundholm: Palle Gettermann
Ledelseskursus en succes Hvad er god ledelse, og hvornår kan ledelse være bedre? De to spørgsmål drøftede ca. 20 aktivitetsledere og bestyrelsesmedlemmer fra Aalborg afdeling. Den 11. maj var de samlet på Vejgaard Bibliotek for at drøfte ledelse i afdelingen. Aftenen blev indledt med en præsentation af ti forventninger til aktivitetsledere, herefter var der gruppearbejde om spørgsmålene. Det blev tydeligt, at der er stor vilje til samarbejde og støtte på tværs af afdelingens mange aktiviteter. Der kom så mange gode ideer og diskussioner ud af gruppearbejdet, at der vil blive afholdt endnu et lederkursus i september.
Frivillig fredag Fredag den 30. september bliver der for første gang afholdt national frivillighedsdag, kaldet ”Frivillig Fredag”. Dagen skal sætte fokus på frivilligt arbejde i Danmark og fejre alle, der gør en frivillig indsats. Se, hvordan I kan være med på www.frivilligfredag.dk. Har du hørt noget nyt?
' Lotte Winther Konsulent Tlf.: 3525 9365 lowin@rodekors.dk
Ny frivillig Bettina Arnbak Jacobsen er ny aktivitetsleder for kvindenetværket i Næstved. Hun så en annonce i lokalavisen og tænkte, at det gav god mening at hjælpe med de styrker, hun har. Som tidligere supervisor i telemarketing for 50-60 medarbejdere er Bettina vant til at have overblikket, at kunne motivere og støtte – erfaringer, som kan overføres til frivillige. ”Tit er hjælp mere end penge – når man har ressourcerne, og man kan se, at man gør en forskel,” siger hun.
Navnenyt 4 x 25 års jubilæum Den 10. maj fejrede nørklegruppen i Midtdjurs 25-års jubilæum. I 1986 annoncerede Anna Marie Christensen efter interesserede strikkedamer, og der meldte sig en del flittige hænder. Damerne mødes den anden tirsdag i hver måned til strikning og kaffebord. Og det har man nu gjort i 25 år. I dag er der 12 damer og desuden 5-6 damer, som strikker privat. Jubilæet blev fejret med en udstilling af damernes strikvarer i Røde Kors-butikken i Ryomgård og en sammenkomst den 10. maj på Vikingegården i Kolind. Tre af damerne har været med i alle 25 år: Anna Marie Christensen, Ellen Danielsen og Gerda Sørensen. Til lykke med det firdobbelte jubilæum.