AF MUSEUMSLEDER FREDERIK STRAND, POLITIMUSEET FOTO POLITIMUSEET
DA BOMBEMANDEN HUSEREDE
I
1977-78 fandt der flere bombeattentater sted i Københavnsområdet. Sagen forbløffede datidens befolkning og rejste det presserende spørgsmål: Hvad får unge mænd til at begå terror? ”Den gale bombemand”, som stod bag, var Allan Steen Kristensen – en 19-årig ustraffet gymnasieelev. Han var opvokset i Gladsaxe, så han kendte området og placerede derfor primært bomberne dér. Men hvad fik ham så til at udføre de omfattende bombesprængninger? Ja, det var det store spørgsmål. Da politiet ransagede hans værelse, fandt de flere forskellige fantasifulde optegnelser over terrororganisationen The Sadistic Murderers – både en leder (Det Omvendte Syvtal), en bombemager (Gammabomberen) og en organisator (Det Usynlige X). Der var dog kun tale om én og samme person. Hertil kom, at han havde oprettet et særligt arkiv over sprængningerne, ligesom der var planer for fremtidige sprængninger. Var bombemanden så sindssyg? Nej, det var der intet, der tydede på. Han var både rationel, velformuleret og særdeles høflig, når politiet afhørte ham, og retspsykiaterne konkluderede, at han ikke var sindssyg. Forud for bombesprængningerne var han dog kommet i en form for eksistentiel krise og depressiv tilstand, blandt andet fordi en pige havde slået op med ham. Bombesprængningerne havde, hævdede han, afhjulpet denne tilstand. Samtidig havde krisen resulteret i en form for had til omverdenen – han havde simpelthen ønsket at gøre skade og i forlængelse heraf opbygget forestillingen om et terrornetværk. I øvrigt hævdede han også, at pressen havde en væsentlig skyld i forbrydelserne, idet han gentagne gange havde følt sig presset til at udføre sprængningerne, da aviserne konstant udfordrede ham. På sin vis var bombemanden altså det, man kalder en ensom ulv – men en meget speciel en af slagsen. Han var ikke drevet af nogen form for religion eller ideologi, ligesom han heller ikke var socialt marginaliseret eller kom fra en udsat befolkningsgruppe. Mange af de markører, man inden for terrorforskningen ser som afgørende for terroristernes handlen, var altså ikke til stede. Hvad der drev ham, var snarere en form for eksistentielt tomrum, et udefinerbart had og en besynderlig selvhævdelse. Lige disse elementer fremhæves ikke så ofte i den samfundsvidenskabelige terrorforskning, men ser man på den mere filosofisk orienterede terroranalyse, er der en hel gruppe af tænkere, der har fremhævet disse forhold som afgørende træk ved terrorismens væsen. Terrorismens forudsætning er en form for eksistentiel krise. Bombemanden var dog meget lidt meddelsom med hensyn til sine motiver. I en efterfølgende stærkt mediedækket retssag blev han idømt fem års fængsel. Efter sin løsladelse blev han kemiingeniør, blev gift og fik to børn. Allan Steen Kristensen døde som 38-årig af et dårligt hjerte.
52 DANSK POLITI 01/FEBRUAR 2016
Bombemanden lavede udførlige tegninger over sine bombekonstruktioner. Tegningen her blev fundet under en ransagning.
Bombemanden fremstillede en del af sine bomber på sit lofts værelse. Om natten listede han sig ud ad husets bagtrappe, og forældrene bemærkede derfor ikke, at han var væk.
I en lejet garage i Gladsaxe kunne bombemanden uforstyrret fremstille en betydelig del af sine bomber.