Dansk politi 10 2012

Page 1

2012 NR. 10

OK13

En hård nyser

den nye nærbetjent

Møder borgerne på Facebook

skydeskiver

Politiledere står på mål


Lyt til faglighed 2 012

var et barskt år for dem, som skal sikre ordentlige vilkår og løn på landets arbejdspladser. Det var et hårdt år for den offentlige sektor.

DANSK Politi Er udgivet af Politiforbundet Forside Thomas Rynkeby Knudsen

Redaktion Nicolai Scharling, redaktør Karina N. Bjørnholdt, journalist Tania Kejser, journalist

Det var et skidt år for økonomien. Tilgangen til den offentlige sektor i dagens Danmark er effektiviseringer, besparelser og en skruetvinge, som strammes omkring rettigheder. Der kan åbenbart altid høvles og files lidt mere. Det er den virkelighed, vi skal forholde os til og agere i under endnu hårdere pres i 2013.

Redaktionsmedarbejder Birgitte Bekholm Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven Peter Ibsen layout Thomas Rynkeby Knudsen, UncleGrey, Aarhus tryk Scanprint A|S

For selv med en ansvarlig tilgang til finanskrisen og en strammere økonomi, er det op ad bakke at varetage ansattes interesser. Økonomi er én ting. Den er et faktum. Men værdier er en anden. Finanskrisen, lav vækst og globalisering har intet at gøre med værdier.

Bladet udkommer 10 gange årligt. Oplag 15.000 stk. ISSN 0905­7498 Medlem af Dansk Fagpresse og Klubben for Fagbladsredaktører inden for FTF Næste materiale deadline 16. januar 2013 Redaktion og ekspedition H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V Telefon: 33 45 59 00 Fax: 33 45 59 01 E­mail: blad@politiforbundet.dk www.politiforbundet.dk indlæg til DANSK Politi n Skriv et kort indslag til Debatten. Højst 2.000 anslag. n Indlæg modtages kun pr. e­mail på adressen: blad@politiforbundet.dk n Undgå forkortelser. n Medsend gerne fotos – digitale billeder skal være i tiff eller jpg­format. n Anfør venligst stilling, navn, cpr­nummer, tjenestested og privatadresse. n Alle indsendte artikler vurderes, hvorefter forfatteren modtager besked om optagelse i bladet. n Godkendte indlæg redigeres i det omfang, det er nødvendigt for at tilpasse materialet til bladets koncept.

Alligevel er det netop værdier, som tages med i puljen af stramninger, som

INDHOLD Fra surt slid

til politiarbejde der virker Sjovt bliver det måske aldrig at være i politi­ uniform på Christiania. Men for øjeblikket fejrer Københavns Politi succesen med en strategi, der presser pusherne på flere fronter.

SIDE 2

Dansk Politi nr. 10 2012

18-23

spåner fra den høvl, som permanent fræser over den offentlige sektor. To altafgørende værdier er faglighed og motiverede ansatte. Det er limen og garanten for god velfærd. Jeg kan ikke forstå, at samfundet så enkelt accepterer, simpelthen bare trækker på skuldrene af, at den faglighed, som skal sikre tryghed, sundhed, omsorg og uddannelse, bliver tillagt så lav værdi. Man kan nærmest have en fornemmelse af, at fagligheden bliver opfattet som en irriterende sten i skoen blandt de, der er ansat til at strømline og effektivisere offentlige virksomheder, lige fra politiet til ældreplejen. Faktum er, at hele den offentlige sektors fremtid er lagt i hænderne på universitetsfolk, konsulenter og ledelsesteorier hentet i udlandet. De taler ikke faglighed. De taler ikke om, hvor vigtigt det er at have dygtige og engagerede medarbejdere, som gennem deres engagement skaber en umålelig merværdi for hele den


den i 2013 offentlige sektor. Det er farligt, og det er ødelæggende. Jeg kan forstå, hvis der er tale om et samspil, hvor nye, gode og vigtige kompetencer supplerer fagligheden. Hvor vi omfavner viden, forskning, innovation og tager andre faggrupper til os - men med respekt for fagligheden. Som et supplement, ikke som et blindt diktat. Jeg er ikke vild med udtrykket "varme hænder", men begrebet faglighed skaber desværre ikke billeder på samme måde. Selv om det i alt sin enkelhed er dét, det handler om. Mit nytårsønske til politikerne og samfundet er ganske enkelt: Giv os tilliden tilbage til at gøre det, vi er bedst til. Sæt respekten for faglighed tilbage i højsædet. Ellers risikerer I for altid at tabe en værdi, som er unik. Respekt er tillid. Jeg synes, tilliden havde trange kår i 2012. Når jeg ser strømmen af kundgørelser, ændringer, fyringer og effektiviseringer koblet med forventningerne til den kommende overenskomst – ikke økonomisk, men

LEDEREN AF PETER IBSEN, FORBUNDSFORMAND

i form af krav – så ser jeg noget, som ligner uvidenhed, historieløshed og et farligt opgør med en tradition, som bar hele velfærden. Hvor en væsentlig ting var arbejdsglæde, motivation og tillid. For politiets vedkommende er vi blot en del af helheden. Men vi mærker også stramningerne og historieløsheden. Vi har heldigvis dygtige politiledere og tusindvis af ansatte, som sætter kaldet og borgeren først. Derfor leverede vi også i 2012. Justitsministeren, finansministeren, meningsdannerne og borgerne burde sende alle 10.700 politiansatte en stor tak. De leverer varen under stadigt hårdere vilkår. Tilliden bør snart gå den anden vej. Måske leverer politiet i 2015 eller 2020 ikke helt så godt. Måske bliver der tale om tilkøb fra en sikkerhedsbranche, som allerede i dag lugter penge og vil kapitalisere tryghed alt efter indkomst. Mange af høvlspånerne fra de offentlige besparelser lander i deres kurv, eller kommer til at lande der, ligesom

hos private entreprenører på andre velfærdsområder. Det er trist. Det er udansk. Det er farvel til alt det, som vores forældre og bedsteforældre kæmpede så hårdt for. En halv generation af økonomer, ledelsesteoretikere og statskundskabere kan ødelægge meget. Men udviklingen kan sikkert vendes. Faktisk ret simpelt – med en ny stil, en ny tillid til og tro på den ansattes faglighed. Det vil jeg kæmpe indædt og hårdt for. Politiforbundet og jeg vil gøre det yderste for at passe på politiet, så de bedst muligt kan passe på samfundet, trygheden og ligheden. Samtidig vil jeg sige tak til de tusinder, som løfter velfærden i svære tider. Tak til politifolk og administrative for at have holdt fanen og politiets omdømme højt i 2012. I er de virkelige helte i dagens samfund. Med ønsket om den bedste og velfortjente julefred til jer og jeres kære.

Å: oGS yt S lÆ ssn

u nd filen Forb ie n Pro r t o t n s t y tihi glig Poli n Fa ide v r t e da Bøg Vær at n Deb

Hjælp forskerne

Ledere

Nu skal det undersøges, hvordan nattevagter akut påvirker helbredet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vil med politiets hjælp undersøge, hvordan nattevagter planlægges på den sundeste måde. Du kan stadig nå at melde dig til forsøget.

Lederne i dansk politi er sat på en stor opgave. Alt imens forandringer og effektiviseringer vælter ned over politiet, skal de stå på mål for kvaliteten i politiarbejdet. Mød Michael Agerbæk, formand for Politilederforeningen, samt to chef­ politiinspektører, der fortæller om hverdagens udfordringer.

til mere viden om nattevagter

SIDE

32-34

i en sparetid

SIDE

10-17 Dansk Politi nr. 10 2012

3


FAGLIGT Lys over udsatte boligområder UTRYGHED Beboerne i udsatte områder, som Vollsmose og Tingbjerg, er væsentlig mere utrygge end befolkningen som helhed. Det viser en ny rapport, som Center for Boligsocial Udvikling har udarbejdet. I Tingbjerg svarer mere end 35 procent af beboerne, at de er lidt eller meget utrygge efter mørkets frembrud – hvilket er mere end dobbelt så mange som i København generelt, og tre gange flere end på landsplan. Kilderne til utryghed skyldes hærværk, dårlig belysning og manglende overvågning – og altså ikke i særlig grad egentlig kriminalitet. Det får centret til at konkludere, at der skal en bredere indsats i gang for at øge trygheden i udsatte områder.

antal politiansatte i Danmark 2012

Anton (billedet), politihund hos Østjyllands Politi, fik sig en god travetur i sneen, da han var med til at spore en indbrudstyv over 15 kilometer.

Hunde på sporet i 15 kilometer VUF Det gik bogstaveligt talt gennem revl og krat, da tilsammen seks politihunde fulgte sporet af en indbrudstyv en tirsdag nat i december. Det var hundeafdelingen fra Østjyllands Politi, der brugte nattevagten på jagten, som endte med anholdelsen af en kold og forkommen gerningsmand, efter fire en halv time og 15 kilometer gennem et snefyldt landskab. - Ja, man kan sige, at vi fik brugt vores hunde i nat, fortæller Jørgen Weinkouff, holdfører i Hundeafdelingen. - Vi havde fået en anmeldelse om indbrud, og da vi nåede frem, så vi ryggen af de to indbrudstyve, som tog flugten over et halvtag. Vi blev lidt irriterede over sådan at

10.854

tage dem på fersk gerning – uden at få fat i dem. Det gav os nok mere blod på tanden i forhold til at fortsætte jagten, siger Jørgen Weinkouff. Den ene af de to gerningsmænd blev anholdt umiddelbart efter. Hans makker var en del mere udholdende. Mens kolleger i patruljevogne kørte ad motorvejen med blå blink for at undgå, at indbrudstyven krydsede vejen, holdt hundene sporet næsten uafbrudt. - Vi kom både igennem hestefolde og et gartneri. Det meste af vejen gik indbrudstyven inde i noget krat, og indimellem mistede hundene sporet, men fangede det igen. Når en hund kørte træt, tog en anden over, hvor det kunne lade sig gøre, fortæller Jørgen Weinkopf.

10.840

10.832 10.779

10.768 10.737

10.717

10.763

10.756

10.693

(inkl. Færøerne og Grønland)

Kilde: Politiforbundet

4

Dansk Politi nr. 10 2012

1. feb.

1.mar.

1. apr.

1. maj

1. jun.

1. jul.

1. aug.

1. sep.

1. okt

1. nov.


10 procent

svage indsatte betaler prisen – i bred forstand HIERARKI Hører man til blandt de svage indsatte i Kriminalforsorgen, risikerer man at skulle betale beskyttelsespenge – både i form af kontanter og i form af naturalier og tjenester. Det skriver fagbladet Fængselsfunktionæren. Afpresningen er svær at dokumentere, men fængslerne og arresthusene kan blandt andet berette om, at de ser penge skifte hænder ved lønudbetalingen, og at når de svage indsatte får besøg, eller er på orlov, medbringer de efterfølgende nyt tøj, som de ikke selv kan passe. Der er også set eksempler på, at de svage indsatte bliver beordret til at aflyse besøg, der ligger i forlængelse af de stærke indsattes besøg. Det giver de stærke mulighed for at få besøg i længere tid. De svage får heller ikke lov til at benytte køkken og træningsfaciliteter på samme tidspunkter som de stærke indsatte.

Det er and elen af da nskerne, s tænker på om så god deres pers t som hele onlige risik tiden minalitet, o for at bli ifølge en n ve udsat f y u n d ersøgelse tredjedel a or kri­ fra Justits f de adspu ministerie rgte svare om vold o t. En de, at de b g kriminali ekymrer s tet. Tidlige ig oppe på o m e re har den get mkring 70 andel være procent. D t og krimina h e lt a nskernes b litet ligger ekymring med andre for vold ord på et re kordlavt n iveau.

Ustabile familieforhold i opvæksten øger risikoen for at indgå i en rocker­ gruppering senere i livet.

Rockere er ofte vokset op uden en far UNDERSØGELSE Mange rockere har haft en opvækst med ustabile familieforhold. Uden samlevende forældre, med forskellige stedfædre eller decideret manglende kontakt til deres fædre. En sådan opvækst øger risikoen for at indgå i en rockergruppering senere hen i livet. Det viser en undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor. Rapporten bygger på knap 200 af de såkaldte personundersøgelser, som bliver udarbejdet af Kriminalforsorgen.

Tilsvarende amerikanske undersøgelser peger på, at unge, der har været uden en klar tilknytning til en faderskikkelse under opvæksten og i ungdomsårene, kan opleve kønsidentitetsproblemer, som de så forsøger at løse gennem kriminelle grupperinger. Her kan de demonstrere mandlige egenskaber, såsom vovemod og styrke, ligesom de kan blive bekræftet i deres mandighed af de andre i gruppen.

Dansk Politi nr. 10 2012

5


OK13

– aftalemodel i hård bølgegang Der er lagt op til hårde forhandlinger og angreb på arbejdstid og tjenestemandssystemet, når det går løs ved forhandlingsbordene i Finansministeriet efter nytår. Lønrammen bliver næppe noget at prale af, og statens overskrift lyder da også på nulvækst og besparelser. AF NiColAi SCHARliNG

D

er er sket meget på den økonomiske front siden 2011 og endnu mere siden 2008. Det er blot fire-fem år siden, at ”Danmark kunne købe hele verden”, og pædagoger kunne strejke i utilfredshed over lønstigninger på 12 procent. I dag, ved porten til en ny overenskomstaftale, OK13, eksisterer ordet stigning slet ikke i nogle tekster. Det offentlige Danmark er gået i total nulvækst. Mentalt, i Finansministeriet og stort set med opbakning fra hele Folketinget. Fra at have sat alle sejl til og buldret på stortrommen ved OK08, lagde fagforeningerne forsigtigt den danske aftalemodel ind på smult vande ved OK11, i håb om læ fra finanskrisens dønninger. Det blev til en to-årig aftale og ikke meget at skrive hjem om, bortset fra nogle ret hårde træfninger omkring afgangsalder for tjenestemænd. Så håbede alle, at tiden igen ville blæse blidere vinde ind over statskasse, samfund og verdensøkonomi. Det er ikke sket. Tværtimod. Nu skal det offentlige så på den igen. Aftalemodellen har lagt fra kaj og tørner ud i veltilrettelagt orkan fra Finansministeriet. Det kan godt være, at organisationerne har rebet alle sejl og sat alle mand på dæk. Det er dog de færreste, som forventer at komme smertefrit gennem OK13, eller for den sags skyld uden at tage vand ind – for at blive i billedet. Skulle nogle være i tvivl, så se bare debatten om lærer-

6

Dansk Politi nr. 10 2012

nes arbejdstid og finansminister Bjarne Corydons sms til SAS. Begge dele ville være utænkelige for to og fire år siden. Nærmest finansministerielt selvmord. I dag er det rettidig omhu, og sker med en stor del af folkeopinionen i ryggen.

brIKKerne I spIl Således tilløbet til de forhandlinger som starter nu, og som gerne skulle udmunde i en overenskomstaftale på statens og kommunernes områder i slutningen af vinteren. Sandsynligvis omkring vinterferien. I disse uger udveksles der papirer og krav mellem parterne. Det vil sige mellem Finansministeriet og de forhandlingsberettigede organisationer. For Politiforbundets og dermed politifolkenes og de administratives vedkommende sker det i regi af CO10, den centralorganisation som Politiforbundet er en del af sammen med blandt andre Dansk Told- & Skatteforbund, stampersonel, pædagoger og kriminalforsorg. CO10 har plads i det egentlige forhandlingsfællesskab på statens område, CFU, som mødes med Finansministeriet ved forhandlingsbordet. Helt enkelt er det ikke. Dertil kommer, at hver organisation – også Politiforbundet – har specielle forhandlinger, som kun vedrører særlige forhold for medlemsgruppen. Man kan sige det sådan, at CFU tager sig af de overordnede forhandlinger omkring rammen, og organisatio-


Den økonomiske ramme bliver mere end spinkel." Peter Ibsen. nerne kan derefter have specielle ønsker til fordelingen, eksempelvis omkring lokale lønprojekter og arbejdstid lokalt. Med CFU har organisationerne et stærkt fællesskab – det er i hvert fald tanken. Her er medlemmerne underlagt en musketer-ed. Siger én nej, siger alle nej – og så falder aftalen. Det hører dog med til historien, at Politiforbundet ikke selvstændigt kan sige nej. Det skal ske i enighed med CO10. Med andre ord, kun hvis et flertal i CO10 bakker op om et nej fra Politiforbundet, gælder det som nej i CFU.

taK FOr sIdst Der er som nævnt godt gang i forberedelserne til udvekslingen af krav og hensigter. Og måske også indkøb af skovle til skyttegrave. For det står klart, at OK13 bliver en hård nød at knække, set med organisationsbriller. Debatten om lærernes arbejdstid viser allerede, at arbejdstiden på statens område bliver en slagmark, hvor Finansministeriet, altså arbejdsgiveren, kræver væsentlige indrømmelser. Alle forventer tilmed, at Folketinget er klar til at lovgive sig ud af modstand, selv om det er et opgør med hele ånden i den danske aftalemodel. Måske som en udløber af de kuldsejlede trepartsforhandlinger. Det er ét af flere punkter, som ret beset bare handler om stramninger. - Der er ikke meget at grine af i de udmeldinger, vi har fået. Det kommer til at handle om arbejdstid og nulvækst. Kort sagt besparelser. Meget tyder på, at Finansministeriet, med krisen i ryggen, vil kræve store indrømmelser og måske endda gå til angreb på selve tjenestemandsbegrebet. Den økonomiske ramme bli-

ver mere end spinkel, fortæller Peter Ibsen, formand i Politiforbundet og CO10.

tÆnK Fremad Der er dog ingen grund til at synke hen i mismod eller erklære krig, så vidt. I hvert fald ikke ifølge Peter Ibsen. - En forhandling er en forhandling. Hvis man kommer med en indrømmelse, så skal man have noget igen. Reallønnen skal sikres. Og vi skal sikre, at konjunkturerne og krisen ikke benyttes til at ødelægge arbejdsforhold og –vilkår. Derfor skal vi tænke os godt om og være ansvarlige, men også benhårde ved forhandlingsbordet. I virkeligheden handler OK13 på mange måder om at se flere år frem i tiden, også i forhold til at stå vagt om væsentlige værdier, fastslår formanden. Herunder tænker han blandt andet på reguleringsordningen, som sikrer fælles lønmæssig udvikling mellem det private og offentlige. Ordningen har været udskældt under de seneste overenskomster, fordi den har udmøntet sig negativt på det offentlige område. - Reguleringsordningen er let at angribe, men på den lange bane er den et sikkerhedsnet for de ansatte. Derfor tror jeg også, at arbejdsgiveren har kig på den, og ønsker en afskaffelse. Ordningen kan nemlig vise sig at blive dyr engang i fremtiden, og stemningen blandt de ansatte er måske for en afskaffelse. Men det er efter min mening uklogt og farligt. Hvis konjunkturerne ændrer sig, eller det private løber lønmæssigt stærkt efterlades vi på perrone. Det er sket før, siger Peter Ibsen. Forhandlingerne i Finansministeriet om OK13 begynder efter nytår. Kravene udveksles dog allerede 17. december parterne imellem.

Dansk Politi nr. 10 2012

7


Facebook

– det nye nærpoliti? Nordsjællands Politi er kommet tæt på borgerne på en ny måde med sin profil på Facebook. Indtil videre er der tale om et pilotprojekt, der skal evalueres her kort før nytår. Erfaringerne er dog så positive, at de øvrige politikredse nok følger trop.

AF NiColAi SCHARliNG

P

olitiet skal være dér, hvor borgerne er – og næsten halvdelen af Danmark er på Facebook. Eller som politidirektør i Nordsjælland, Finn Borch Andersen, siger det: - Vi skal hele tiden finde på nye måder at gøre tingene på, som passer til samfundet og borgerne, og som giver værdi. Derfor giver Facebook mening. Det er dér, borgerne er. Derfor kommer der måske en app fra politiet næste år. Og derfor har vi en tænketank, hvor ansatte her fra kredsen på forskellige niveauer kan komme med indspark! Vi skal udvikle os og følge med. - Det hænger sammen med strategien, forklarer Finn Borch Andersen, og henter folderen, som præsenterer kredsens målsætning for 2013. På side to lover direktøren flere sager for færre ressourcer og alt andet end ro. Derfor skal der tænkes ud af boksen. Derfor har Nordsjælland en decideret udviklingsafdeling. Og formentlig derfor blev Nordsjælland

8

Dansk Politi nr. 10 2012

første politikreds, som kastede sig over øjeblikkets totalt dominerende sociale mødested for danskerne: Facebook. 700.000 LÆSER MED

Den 9. september 2012 kunne Finn Borch Andersen således byde alle velkomne på Nordsjællands Politis nye Facebook-profil. Ni måneder efter, at Rigspolitiet havde åbnet en national af slagsen. Siden er det gået stærkt, positivt samt over, hvad man havde forventet – hvis man spørger de ansvarlige bag profilen. Så vidt med over 7.000 såkaldte likes. Altså folk, som decideret går ind og abonnerer på nyheder fra siden ved at synes godt om den. Og bagved de 7.000 gemmer sig et venne-netværk, som betyder, at op mod 700.000 forskellige profiler på et eller andet tidspunkt har været i kontakt med Nordsjællands Politis opdateringer. Det er mange mennesker, og de skal da heller ikke alle tages for lokale varer, men derimod som et bredt forgrenet netværk inden og uden for kredsgræn-

sen. Således kan man glæde sig over, at der rundt om i Norge også er markant interesse for politiarbejdet i det nordlige Sjælland. Nordmænd eller ej. Kredsen har fået fat i borgerne på en ny måde, som varsler andre tider. Facebook har vist sig, at kunne nogle ting, som langt hen ad vejen minder om den gamle nærbetjent. Den er blevet en hurtig informationsspreder om stort og småt. Den kan aktivere borgere. Og den indgyder en følelse af nærvær, når hurtige opdateringer advarer om indbrud i lokalområdet, efterlyser ejere til stjålne genstande eller offentliggør fotos af tøj på en formodet drabsmand. Det virker, og det bliver delt lynhurtigt. TÆNKE NYT

Den dagligt ansvarlige bag siden, Henrik Rasmussen, leder af vagtcentralen, er da også gennemgående positiv. - For os har det været learning by doing. Vi holder en slags redaktionsmøde hver morgen, når vi taler med de forskellige ledere på stationerne. Her diskuterer vi


Hjælp til opklaring af sager og en hurtig kon­ takt til borgerne er, hvad Nordsjællands Politi får ud af at være tilstede på Facebook. Dertil kommer den gode reklameværdi, der er i at nå ud til et bredt publikum.

POLITIET PÅ FACEBOOK Rigspolitiet siden 12. januar 2012 – 25.000 likes.

n

n

nordsjællands Politi siden 9. september 2012 ­ cirka 7.300 likes.

mulige tekster og opdateringer. I starten var det et meget nyt tankesæt, men efter fire måneder synes jeg, at alle er bedre til at byde ind, siger han. Indgangen til brugen af Facebook var oprindelig at opklare forbrydelser. Men de første måneder har vist, at det sociale medie kan mere. Det kan sprede information og tryghed. Derfor handler det også om at indtænke små, skæve historier eller information, som måske ikke lå i det oprindelige koncept. Som da man efterlyste ejeren til en fundet Ipad. En lille historie. Men en historie, der blev grebet hurtigt og spredt. Et andet – stor og tragisk – gennembrud i forhold til informationsspredning og besøg er kommet i forbindelse med drabet på en kvinde i Virum. Således bliver det også en svær balancegang mellem de store og små informationer. - Vi er i læringsfasen. Og hvor langt vi går, må vi se, siger Henrik Rasmussen. Selv har han og lederen af udviklingsafdelingen, Poul Erik Pedersen, dog

POLITIET PÅ TWITTER

DANSK POLITI

n

københavns Vestegns Politi: @PolitiVestegn

n

Fagbladet Dansk POLITI opretter Facebook­profil.

n

københavns Politi: @KobenhavnPoliti

n

n

Østjyllands Politi: @OjylPoliti

Dansk POLITI vil inden årsskiftet oprette en profilside på Facebook, hvor artikler og links vil blive offentliggjort.

n

Dansk POLITI er allerede på Twitter og kan følges på @danskpoliti

svært ved at se andet end muligheder i brugen. Men det skal selvfølgelig kombineres med politiets anseelse og de krav til seriøs information, som forventes hos en offentlig myndighed. - Dét, vi skriver på Facebook, skal passe til dét, vi skriver alle andre steder. Blandt andet pressemeddelelser. Men det er et hurtigt medie. Og det virker kun, hvis man bruger det hurtigt. Det er vores store udfordring, siger Poul Erik Pedersen. DE UNGE MANGLER

Så vidt er Facebook-siden ikke bemandet 24-7, og der er ikke åbnet for dialog med borgerne. Om det skal ske, vil evalueringen vise. Det vil naturligt stille større ressourcekrav. Man er allerede nu forsøgsvis i gang med særlige tidspunkter, hvor borgerne kan møde politiet i en Facebook-chat. - Men når det er sagt, så handler det mere om ændret arbejdsmetode end

ressourceforbrug. Den største udfordring består faktisk i, at vi har et skriftligt medie, hvor vi skal passe på, hvordan vi skriver og informerer, siger Henrik Rasmussen. Oprindelig havde kredsen regnet med, at Facebook-siden ville åbne kommunikationen med de helt unge. Det er dog ikke sket. Brugerne er primært 35 år og opefter. De unge er endnu ikke indfanget. Den del skal også gennemtænkes og udvikles. Med Facebook har man nemlig fat helt nede i det lokale område, og med opdateringer, som tager udgangspunkt i de unges eget liv og interesser, er det også muligt at fange dem. Hermed også en ny måde at tænke forebyggende og præventivt på. - Mulighederne er store. Og vi har da allerede oplevet, at andre kredse har henvendt sig og sagt, at det vil vi også have, fortæller Henrik Rasmussen.

Dansk Politi nr. 10 2012

9


Stormflod af nye tiltag sætter ledere i krydspres Lederne i dansk politi har siden politireformen konstant stået på mål for effektiviseringer og nye arbejdsformer. Om hjørnet venter Leadership Pipeline og en lederreform. Nu er det på tide at sætte foden på bremsen, så politiet får ro til at implementere de tiltag, der vælter ned over organisationen, mener Michael Agerbæk, formand for Politilederforeningen.

10

Dansk Politi nr. 10 2012


ederne i politiet gør det godt. Og de skal have stor ros, siger Michael Agerbæk. Lige præcis den sætning er essentiel for Politilederforeningens formand at få bøjet i neon. Fordi han mener det. Og fordi hans mavefornemmelse siger ham, at der rundt omkring i landet sidder en stor gruppe af politiledere, som sjældent får den ros, de fortjener. - I pressede tider, hvor økonomi og effektiviseringer sætter dagsordenen, er det nemmeste i verden at bruge sin leder som lynafleder. Det er lederne, som modtager kritikken, når vi skal stå for at implementere de nye tiltag, der vælter ned over politiet som en stormflod i disse år. Vi skal stå på mål for beslutninger, vi ikke altid har indflydelse på. Det gør vi gerne. Men jeg synes, at der mangler en vis objektivitet i den kritik, der rettes mod mine medlemmer, siger Michael Agerbæk. Når Rigspolitiet skyder nye planer af sted, sker det med raketfart. Og det er ifølge foreningsformanden hårdt for hele organisationen. - Der kan sagtens være en god mening bag hvert eneste nye tiltag. Men hvis vi skal have kvalitet i implementeringen, er vi nødt til at sætte foden på bremsen. Der er kun ét sted, farten kan styres fra, og det er fra koncernledelsen i Rigspolitiet, siger Michael Agerbæk.

ledernes forhold bliver mere synlige. - Der er store krav til, hvordan vi skaber et godt arbejdsmiljø. Men hvad med det miljø, vi skaber for os selv? Den proces, politiet er på vej igennem, er hård for alle. Medarbejderne oplever, hvordan deres arbejdsplads konstant udvikles og laves om. Og det er lederne, der står på mål for forandringerne. Derfor er vi også skydeskive for både spørgsmål og kritik. Og dér kunne jeg godt tænke mig, at vi bliver bedre til at sparre med hinanden, siger Michael Agerbæk. I november gennemførte Rigspolitiet og Politiforbundet sammen undersøgelsen ”Fup eller Fakta”, som er en stemningsrapport fra politikredsene, hvor en række ansatte er blevet interviewet. Blandt andet viser rapporten, at flere medarbejdere ønsker en bedre kommunikation fra deres leder. - ”Fup eller Fakta”-undersøgelsen er et godt initiativ. Men i mine øjne er den ikke færdig, fordi man mangler at spørge lederne. Derfor vil Politilederforeningens bestyrelse i de kommende måneder tage rundt og tale med forskellige ledere. Der er ingen, der aner, hvordan det egentlig står til med ledergruppen. Rigspolitiet har gennemført flere såkaldte reviews af forskellige kredses ledelser, men de er ikke tilgængelige. Derfor glæder jeg mig til at få mere indsigt i mine medlemmers hverdag, siger Michael Agerbæk.

sKYdesKIver

KrYdspres

Michael Agerbæk har siddet som formand for Politilederforeningen i godt otte måneder. Den tid har han blandt andet brugt til, sammen med bestyrelsen, at udtænke en strategi for, hvordan

Selv om foreningsformanden endnu ikke er begyndt på sin runde ud til landets ledere, har han en fornemmelse for, hvad han vil møde rundt omkring i landet.

AF tANiA KEJSER

L

- Lederne i politiet vil virkelig deres fag. Men der kan kun være 10 liter i en 10-liters spand, og for øjeblikket bliver lederne presset fra alle sider. En leder, der både sidder med ansvaret for beskæringer, effektiviseringer, forandringer og prioriteringer, risikerer at blive ramt af stress. Jeg kan godt forstå, hvis nogle ledere føler, at de sidder i et utaknemmeligt job. Ledelsesrummet er ikke stort i en tid, hvor så mange nye tiltag kommer fra oven, og hvor antallet af timer blandt medarbejderne aldrig har været strammere disponeret, siger Michael Agerbæk.

ud aF OsteKlOKKen Et af de første skridt på vejen til en mere synlig rolle for Politilederforeningen, tog bestyrelsen på den årlige temadag i Middelfart i november. Her var halvanden time afsat til input fra de godt 100 fremmødte. Og på den måde tog bestyrelsen hjem med noget at arbejde videre med. - Det er medlemmerne, der skal sætte retningen for foreningens arbejde. Vi sidder seks mand i bestyrelsen – hvis vi skal have noget at arbejde med, kræver det, at vi stikker hovedet ud af osteklokken, siger Michael Agerbæk.

Dansk Politi nr. 10 2012

11


Michael Agerbæk har siddet som formand for Politilederforeningen i otte måneder. Han og bestyrelsen har en klar strategi for, hvordan ledernes forhold skal sættes på dagsordenen.

Michael Agerbæk om: Leadership Pipeline

Lederreformen

Leadership Pipeline er en ledelsesmetode, der kort fortalt handler om at klæde lederne på til at varetage ledelsesopgaven på lige præcis det trin på stigen, hvor de befinder sig.

Endnu har det været småt med udmeldingerne om lederreformen. Michael Agerbæk er som formand for Politilederforeningen inviteret med i en arbejdsgruppe under Rigspolitiet, der skal se på, hvordan ledelsesposterne skal være fordelt inden for politiet i fremtiden. Men endnu ligger beslutningerne ude i fremtiden.

- Det er et godt tiltag. Det betyder, at man får afkodet ansvarsområderne på de forskellige niveauer. Det giver blandt andet mere klarhed i forhold til, hvor medarbejderne skal gå hen med deres spørgsmål. Når man som leder stiger opad i systemet, skal man udvikle sin faglighed til at klare en ny opgave. Hvis man for eksempel tidligere har ledet en gruppe medarbejdere, skal man lære, hvordan man håndterer at lede ledere. Det er disse kompetenceskift, som Leadership Pipeline sætter fokus på, og det er interessant og nødvendigt. - Min eneste skepsis er, at man er i gang med at implementere Leadership Pipeline, før man har klaret lederreformen. Hvis lederreformen går ind og slanker i ledelseslagene, som alle venter, bruger man altså for øjeblikket en masse kræfter på at uddanne ledere til et system, de ikke skal arbejde med efter lederreformen.

12

Dansk Politi nr. 10 2012

- Politilederforeningens store fokus ligger her. Det er nu, vi skal tjene vores penge. Jeg forventer, at det bliver den største reform på lederområdet, og måske endda større end politireformen. Det ligger i kortene, at der vil ske en minimering i antallet af ledere. Det vil sige, at ansvaret i fremtiden vil blive fordelt på færre hoveder. Det skal naturligvis, set med mine øjne, honoreres. Er der ledere, hvis stilling bortfalder i forbindelse med reformen, vil vi holde skarpt øje med, at den personalemæssige håndtering er i orden. - Politifaget er kernen i det, vi laver som organisation Chefpolitiinspektørernes placering i den øverste ledelse er garantien for, at der stadig bliver tænkt politifagligt her. De er bindeledet mellem medarbejdere og de jurister og økonomer, som aldrig må overtage hele styringen af politiet. Det er vores faglighed for vigtig til.


En leder­ forening for alle Lederne i dansk politi bør alle være præsenteret i samme forening, mener Michael Agerbæk. I dag skæres gruppen af mellemledere over i to – de, der er repræsenteret i Politilederforeningen, og de, der repræsenteres af de lokale politi­ foreninger. AF tANiA KEJSER

Kompetenceudvikling - Generelt mener jeg, at vi har udsat lederne i politiet for et kæmpe svigt i form af manglende efteruddannelse. Det har lydt fra centralt hold, at vores ledere ikke har de rigtige kompetencer. En række af vores ledere er heldigvis i gang med at tage en akademisk uddannelse. Men det tager jo lidt tid, før de nye kompetencer slår igennem. Det er mit ønske, at vi i politiet bliver bedre til at klare os selv og tage styringen tilbage, og altså kombinere det politifaglige med akademiske evner. Akademikere har deres berettigelse. De kan nogle ting, og det skal man ikke benægte. Men deres kunnen skal matches med politifaglighed for at virke i vores organisation.

A

lle ledere i politiet bør repræsenteres af Politilederforeningen. Det mener formand Michael Agerbæk. Han forsvarer gerne sine synspunkter, der ikke handler om at gå på strandhugst i politiforeningernes medlemsskarer, men derimod om at give en presset medlemsgruppe et ståsted, hvor de føler sig hjemme. - Politiforbundets struktur er indrettet sådan, at mellemledere af en vis lønramme hører til Politilederforeningen, og resten til kredsene. Jeg tror, at lederne vil føle sig bedst repræsenteret i den forening, som har fokus på ledelse. Som ledere har vi en fælles referenceramme i vores faglighed, og det bør afspejles i den måde, vi organiserer os på, siger Michael Agerbæk. Især efter en ledelsesreform, hvor der bliver færre ledere til mere ansvar, er det vigtigt med en faglig organisation i ryggen, mener han. - Der er masser af udfordringer i forhold til uddannelse, Leadership Pipeline, ledelsesrollen og lederreform, som gør, at lederne bør have et ståsted, hvor de kan sparre om ledelse. Ikke mindst fremadrettet. Derfor er det en del af bestyrelsens målsætning at arbejde videre med, hvordan vi kan få indrettet lederforeningen, så vi rummer alle ledere i dansk politi.

Dansk Politi nr. 10 2012

13


Klarere ledelse og bedre kommunikation i 2013 Afstanden fra patruljevogn til toppen af ledelsen har måske været for stor. Det vil der blive arbejdet på at ændre i 2013, når ledelsen i København, og resten af landet, blandt andet sætter lederreform og Leadership Pipeline på dagsordenen.

AF NiColAi SCHARliNG

2 012

var ikke et specielt sjovt år – hverken for ledelse eller medarbejdere i København. POLVAGT-kvaler, et par møgsager i mediemøllen og afsluttende med McKinseys konsulenter, som i skrivende stund placerer sidste kommaer i et såkaldt ”review” af landets suverænt største politikreds. Hvilket ret beset betyder afdækning af effektiviseringspotentialer. Det var året, hvor hestene blev solgt, og motorcyklerne fremover skal deles af flere, og selv om begge dele giver økonomisk mening og kan forklares, er der tale om opgør med følelser og traditioner. To råvarer, som altid kaster tv-tid og tabloidpresse af sig. Der er sket enormt meget på et ellers relativt fredeligt år. Manden, som har stået på mål for det meste – også de barske angreb i prime time, da TV2 kastede sig kritisk over pusherindsatsen på Vesterbro – er chefpolitiinspektør Jørn Aabye. Et medie-

14

Dansk Politi nr. 10 2012

pres, der fik Jørn Aabye til i stilhed, men synligt for enhver, at vånde sig foran tændte tv-kameraer. Selv medgiver Jørn Aabye, at det har været et hårdt år. Det har været hårdt, fordi kommunikationen mellem ledelseslag og medarbejdere ikke altid har været optimal. Fordi alle har været pressede på hver deres område og fordi forståelsen for de forandringer, som foregår, måske ikke har været optimal. - Det har vi set i forhold til måltal og resultatstyring. Her må vi konstatere, at vi måske ikke altid har formået at forklare meningen eller skabe koblingen til den faglige logik. Det har vi lært af. Vi lærer hele tiden, og de erfaringer vil vi drage nytte af i 2013, fortæller han. - Det, vi har set, er resultatet af en stor omstilling, hvor vi er godt i gang, men hvor der er et stykke vej endnu, siger han. ØKONOMIEN I CENTRUM

Således en temperaturmåling på 2012. Et år, hvor ledelsen tog tævene for

effektiviseringer, nye vinde og nye arbejdsformer. Tilsat tjenestetidssystemet POLVAGT, som gjorde ondt på mange i en tid, hvor der ellers er rigeligt andet at tænke på. Blandt andet den største omstilling siden reformen, der i alt væsentligt handler om økonomistyring og strategi. Eller sagt på en anden måde: At levere stadig flere sager og indfri stadigt større krav for færre ressourcer. I princippet handler det om hele tiden at finde en bedre praksis for at presse lidt mere ud af hver eneste krone. Det kræver samfundet, det kræver staten og Finansministeriet. Centralt i den omstilling står lederne. Fra Aabye i top til vagtchefen, som hver for sig skal stå på mål for den nye virkelighed og skal tænke økonomi og faglighed i samme ligning. Alt har en pris, som skal vejes op mod en indsats – fra 2013 endda med strafferetskontoen indbefattet på kredsniveau. Så skal der virkelig regnes cost-benefit. Det er nye tider – men også uomgængeligt og påkrævet.


FOTO: SCANPIX

"Det passer ikke, at kun de gode historier bevæger sig opad. Det er en myte. Ledelse er ikke at sidde i et elfenbenstårn og skal ikke være et hierarki af rockwool­lag”.

Derfor er ledelse i dag noget ganske andet end i går. Og ledelse i morgen endnu mere. - Overordnet set handler det om at skabe en professionel og god arbejdsplads. Det handler om at få mest faglighed og godt politiarbejde ind i virksomheden, samtidig med at vi har besparelser og produktionskrav. Det er min og chefgruppens virkelighed, og dagens krav er meget mere end faglig ledelse, og det gælder på alle ledelsesniveauer. Et krav om at have endnu bedre styr på alting. Det være sig strategi, økonomi, udvikling, personaleledelse og driftsledelse, forklarer Jørn Aabye. FOKUS PÅ LEDELSE

Den virkelighed skal forplante sig fra chefpolitiinspektøren og videre ned gennem organisationen på en måde, så alle føler ejerskab og kan se meningen. Her tror Jørn Aabye på bedre sammenhængskraft i 2013. Det bliver et år i ledelsens tegn på flere planer. - Vi har måske manglet noget på kommunikationen og på at udvikle os til at

være dygtigere på hele ledelsespaletten – og der er selvsagt et kommunikationsgab ikke kun i forhold til medarbejderne, men også mellem ledelseslagene. I 2013 kommer der helt sikkert ekstra fokus på ledelse i politiet. Det får vi med Leadership Pipeline, der jo kort sagt handler om lederrekruttering og at sætte fokus på og tydeliggøre ledelsesopgaverne og kompetencekravene på de forskellige ledelsesniveauer. Jeg håber, at det vil komme til at gå hånd i hånd med den varslede lederreform, siger chefpolitiinspektøren. FREMME DET GODE

Sandheden om 2012 var nemlig – medgiver Aabye – at de forskellige grupper af ansatte følte sig for langt fra hinanden. - Der har været for langt fra patruljevognen til øverste ledelse. Derfor skal vi prøve med et fladere hierarki. Og vi skal frem for alt blive endnu bedre til at kommunikere og forklare os, siger chefpolitiinspektøren. - Når det er sagt, så passer det altså

ikke, at kun de gode historier bevæger sig opad. Det er en myte. Ledelse er ikke at sidde i et elfenbenstårn og skal ikke være et hierarki af rockwool-lag. Vi får både de gode og de dårlige historier, og vi ved godt, hvad vi skal forholde os til, fortsætter han. Ledelse i politiet er dog også, som beskrevet, at tage de tunge økonomiske beslutninger – for pengene skal passe og disponeres med omhu i forhold til en strategisk valgt og prioriteret opgavevaretagelse. - Jeg tror på, at vi er længere fremme i 2013, og har vænnet os bedre til den situation og forståelsen af, at dét er virkeligheden. I sidste instans handler det meget om at fremme og sætte incitamenter op for det gode politiarbejde, siger Aabye.

Dansk Politi nr. 10 2012

15


Medarbejderne ønsker kvalitet og grundighed Chefpolitiinspektøren i Nordjylland har selv været der – i patruljebilen, i beredskabet og siden som efterforsker. Måske derfor har han forståelse for, hvad effektivisering og nedskæringer betyder for politisjælen. Mød Claus Hilborg, der godt tør tage de beslut­ ninger, der gør ondt. Han ser det som afgørende nødvendigt, at politiet som organisa­ tion bringes ind i det enogtyvende århundrede. Men advarer også om, at når effekti­ viseringer bliver til besparelser, så er ærlig kommunikation den afgørende faktor, hvis ikke motivationen skal forsvinde. AF tANiA KEJSER

Hvordan er du som leder? - Jeg mener egentlig, at jeg er ret hård ved mit personale. Politiet gennemgår nogle år med store og nødvendige forandringer. Og jeg er ikke bange for at tage beslutninger, som gør ondt. Mange af de forandringer, der sker, er nødvendige for at modernisere politiet. Som politifaglig leder er det vigtigt at blive ved med at forklare, hvad der sker og hvorfor. Og ikke mindst sørge for at medarbejderne kan se, hvor vi skal hen. I den forbindelse er det vigtigt at være nærmest hudløs ærlig uden at være politisk naiv. Det er en svær balance, for hvad, der ikke bliver til effektiviseringer, bliver til besparelser, og det er ikke et budskab, som politikerne ønsker eksponeret. Omvendt, hvis man som leder skal bevare sin troværdighed og personlige integritet, så må man også kalde en spade for en spade. Det kan give nogle tørre tæsk, men hellere det end et teflonbelagt ry, der gør én selvskreven til en topstilling i Eva Trio.

16

Dansk Politi nr. 10 2012

Hvordan oplever du lydhørheden i forhold til politifagligheden i den øverste ledelse hos dig? - Når man, som jeg, sidder med i den øverste ledelse, har man en forpligtelse til at interessere sig for det hele billede. Men da politisøjlen udgør 90 procent af det samlede forbrug i kredsen, oplever jeg det ikke som svært at få ørenlyd. Udgangspunktet er, at økonomien er fundamentet for vores aktiviteter. Det er naturligt nok. Her har politiets identitet historisk set haft et andet perspektiv, og det kræver en større kulturændring, før medarbejderne accepterer, at økonomien er bestemmende for aktiviteterne. Medarbejderne vil have kvalitet, de vil efterforske sagerne til bunds, og de vil have med mennesker at gøre. For mig, som politifaglig leder, er det vigtigt at få den del af politifolkenes DNA sat på dagsordenen. Italesættelsen bliver ofte, at politifolkene befinder sig for meget i komfortzonen. Det er også korrekt, at politifolk har nogle privilegerede ansættelsesforhold, og i Nordjylland er jeg da også

blevet introduceret for det udmærkede udtryk: Hokus pokus mig selv i fokus, men man skal også huske på, at der ligger en kæmpe værdi i medarbejdernes faglige stolthed. Det er dét, som er grundlaget for kvalitet og substans i løsningen af politiets opgaver. Der er ikke nødvendigvis uoverensstemmelse mellem motivation og effektiviseringer. Men de skal foregå på en måde, så politifagligheden ikke lider skade. Det er nemt at være leder i dansk politi, hvis de fagprofessionelle får lov at forfølge det, de gerne vil. For eksempel i de nedsatte task forces – her får medarbejderne lov at boltre sig og fordybe sig i deres felt. Her er der mest tilfredshed, og her opnår man glimrende resultater. Det er desværre blot ikke en model, som kan blive alle ansatte til del. Hvad er de største udfordringer i Nordjyllands Politi? - At få skabt sammenhæng mellem bevillinger og aktiviteter. Den udfordring mærker man alle steder i politiet. Effektiviseringerne betyder blandt


andet, at man går fra en humanistisk tradition hen mod, hvad man kan kalde pragmatisk kynisme. Kravet til en effektiv organisation kommer foran personalepolitikken. På mange måder har der været brug for afgørende ændringer i politiet som organisation. Der har været en del år, hvor der groft sagt er blevet sløset med ressourcerne. Derfor er det nødvendigt med nogle forandringer – dem mærker vi så nu, og det gør ondt på hele organisationen. Hvis ikke de forandringer blev gennemført, ville vi være ilde stedt i forhold til den politiske og økonomiske virkelighed, vi står i. Som leder er det så min opgave at være med til at tage de beslutninger, der gør ondt, men gøre det i en proces, hvor medarbejderne kan se, hvor de lander. Hvordan oplever du konkret de forandringer, der sker med politiet? - Jeg har selv siddet i en blå skjorte i en patruljebil og har 32 år på bagen i politiet. Derfor har jeg nok en vis forståelse for, hvad medarbejderne oplever. Og jeg kan godt forstå, hvis nogen synes, at den nærhed, der tidligere var til ledelse, er gået fløjten. - Et eksempel på, hvordan det opleves, er konsekvenserne af den pligtige afgangsalder. Vi har flere kolleger, som bliver længere på arbejdspladsen, og det betyder, at der ikke kommer så mange nye ind. Det gør, at vi ikke i samme grad som tidligere kan tage hensyn til, at man efter 30 år på treholdsskift er blevet slidt – og måske ikke længere har så godt af at rasle rundt i en patruljebil på alle tider af døgnet. 86x238_DK_Dansk_Politi_ET.indd 1

12.11.12 17:36 Dansk Politi nr. 10 2012

17


Vi ville vise, at det er politiet, der bestemmer, hvornår vi kommer, og hvad vi laver på Christiania. Og det gjorde vi så med et glimt i øjet" Poul Kjeldsen, vicepolitiinspektør.

18

Dansk Politi nr. 10 2012


Politiet dukker ikke længere nakken på Christiania. Med en fem­benet indsats sættes pusherne så meget under pres, at det pludselig er blevet sjovt at have ansvaret for det område, som ellers har givet politiet hovedpine siden 1971. Læs her, hvordan Københavns Politi er lykkedes med at give Christianias naboer håbet tilbage om et fredeligt naboskab – og om hvordan man gik

fra kampuniform til skjorteærmer på Christiania AF tANiA KEJSER

T

ask Force Pusherstreet blev skudt i gang med overskud. En solskinsdag i september gik en gruppe politifolk ind på Christiania. Det var der to nyheder i. For det første, at Københavns Politi igen viste sig i Pusherstreet efter længere tids fravær. For det andet, at betjentene havde skiftet den indsatsdragt, der ellers er standardbeklædning på Christiania, ud med skjorteærmer. - Vi ville vise, at det er politiet, der bestemmer, hvornår vi kommer, og hvad vi laver på Christiania. Og det gjorde vi så med et glimt i øjet, fortæller vicepolitiinspektør Poul Kjeldsen. I august fik han til opgave at lave en struktur for en inten-

siveret indsats på Christiania. En opgave, der på daværende tidspunkt kunne se lettere håbløs ud. Politiet havde ikke været målrettet tilstede i et år. De politifolk, der blev sendt derud, beskrev området som livsfarligt. I juni blev en TV2-journalist strippet og banket efter, at han blev opdaget med sit skjulte kamera i Pusherstreet. Ingen havde lysten eller motivationen til at rykke ind i gaden, hvor der skønnet bliver omsat for en million kroner hash om dagen. Kort sagt havde Christiania stille og roligt fået lov til at vokse sig mere og mere fredløs. Københavns Politi forsøgte at finde sine ben efter fem års intensive indsatser i kampuniform, hvor stenkast og konfrontationer var en del af hverdagen. Med andre ord var Christiania i august måned mere end måske nogensinde fjendeland, set med den almindelige politiansattes øjne.

Dansk Politi nr. 10 2012

19


Et grønt og frodigt syn var, hvad der mødte medarbejderne i Task Force Pusherstreet, da de rykkede ud til et mindre gartneri på Amager med blandt andet 635 skunkplanter.

Ideerne bliver brugt I dag, fire måneder efter, er oplevelsen en helt anden. Det er lykkedes Københavns Politi at vende stemningen fra udslukt til optimistisk. Den Task Force Pusherstreet, der har eksisteret siden september, arbejder på fem forskellige fronter. Alle indsatser har som overordnet mål at presse narkohandlen på Christiania. Det sker ved hjælpe af vidt forskelige strategier – nemlig gennem dialog med Christianias naboer og beboere, kontroller i metroen og af bilister, målrettet efterforskning mod rockere og bander, patruljevirksomhed i hashboderne og endelig ”din betjent”, hvor lokalpolitiet skal have en mere synlig rolle. De fem forskellige indsatser er alle lagt an på, at medarbejdernes erfaringer bliver hørt og brugt med det samme. - Medarbejderne får utrolig mange ideer, når de er ude på gaden. Dem sørger vi for at samle op og bruge. Lederne af den operative indsats har for eksempel til opgave at holde evalueringsmøder, hvor medarbejdernes erfaringer samles op og meldes ind til mig. Politifolk siger, ”jamen vi taler jo sammen hele tiden”. Og det er også rigtig nok, men ved at gøre erfaringsopsamlingen obligatorisk, får vi en større vidensdeling. Det er nyt for os at arbejde på den måde, og det er spændende at se, at det virker, siger Poul Kjeldsen.

Tredje gang så ta' vi ham… To af de medarbejdere, hvis erfaringer bliver samlet op på ugentlig basis, er politiassistenterne Mads Brændemose og Nicolai Ullits. De sidder i den del af Task Force Pusherstreet, der arbejder med kontrolvirksomhed i Christianias randområde. Til det har de fået et yderst brugbart værktøj – narkometret, som på i alt 10 minutter kan afsløre, om en person har narkotiske stoffer i blodet. - Vi har taget virkelig mange bilister med narkometret. Mange af dem holder ind i Prinsessegade og kører fem

20

Dansk Politi nr. 10 2012

minutter efter. Fordi vi er massivt til stede i området, har vi mulighed for at stoppe netop disse bilister, hvor vi har en forhøjet mistanke om, at de kunne være brugere af pushernes varer, siger Mads Brændemose. 150 bilister er gået i narkometerets net, siden indsatsen begyndte den 3. september. 85 procent af dem er siden testet positiv via en blodprøve. Instrumentet er med på gaden hver dag. Koblet op på den lovgivning, der straffer bilister med narkotika i blodet forholdsvist hårdt, har Task Force Pusherstreet en udsøgt mulighed for at presse hashhandlen inden for Christianias mure. - Første gang man bliver taget, er det ubetinget frakendelse af kørekortet i tre år, anden gang i fem år og 10 dages fængsel. Tredje gang kan vi konfiskere deres bil. Pointen er, at der er nultolerance ved narkotika i blodet, fortæller Nicolai Ullits.

Vi presser pusherne Nicolai Ullits og hans kolleger laver også aktioner i metroen, som bliver flittigt brugt af folk, der har forsynet sig med hash fra boderne i Pusherstreet – ligesom de holder øje med taxaer, som kører hasarderet i Prinsessegade. - En kollega sagde noget, som er blevet et slags mantra for os: ”Vi gør naboerne til Christiania trygge og pusherne utrygge”. Vi har nogle gode redskaber til at snuppe dem, der kommer for at handle. Det presser pusherne inden for murene på deres salg. Og vi kan se, at det virker. Lige pludselig er det blevet sjovt at arbejde med Christiania, siger Mads Brændemose. - Da vi sagde ja til at være med i task forcen, fik vi alle fortalt, at vi skulle være indstillet på at stå model til lidt af hvert. Christiania har altid været et hårdt sted at være politibetjent. Det er det fortsat. Men vores tilgang til det er, at de ikke skal få os op i det røde felt. Hvis vi stopper en bil


Pointen er, at der er nultolerance ved narkotika i blodet." Nicolai Ullits, Task Force Pusherstreet

og bliver generet, flytter vi os gerne en gade væk. Vi kan mærke, at der er mange, som gerne ser, at politiet går ind i en konflikt. Men den kamp skal de ikke vinde. En af vores strategier er netop, at vi går hårdt efter kriminalitet, men udviser conduite overfor alle andre, siger Nicolai Ullits.

Ingen gas I gaden

omfang, at vi kan agere på kriminalitet med det samme, og så skaber vi tryghed ved at kontrollere i vid udstrækning for folk, der kører bil med narkotika i blodet. Vores indsats er lykkedes de første fire måneder uden brug af gas. På et møde med naboerne først i december fik vi den fineste ros, vi kunne forestille os – nemlig at vi har gjort området tryggere på trods af, at beboerne ikke troede, det var muligt, siger Poul Kjeldsen.

Netop konflikterne forsøger Task Force Pusherstreet at holde nede på laveste niveau. I alt for lang tid er det lykkedes Christianias kriminelle elementer at tage naboerne til området RESULTATER FOR TASK FORCE PUSHERSTREET som gidsler. Når politiet for eksempel blev tvunget ud i at bruge tåregas, er det gået n 236 sager om hashbesiddelse – i alt tre kilo hash og 13,7 kilo skunk. ud over børnene i områdets børnehaver og n 19 sager om salg af hash – 340 kilo i alt. folkeskoler. Ligesom ingen synes, det er n 100 gram ecstasy. sjovt at være vidne til voldsomme konfronn 8.832 joints. tationer mellem politi og rockere eller bandemedlemmer. n 26 sager om overtrædelse af våbenloven, fordelt på slagvåben, stikvåben, peberspray og strømpistol. - Vi har holdt to dialogmøder med naboerne til Christiania. Det gav os nogle gode n 6 sager om hittevåben, herunder skarpladt revolver. pejlemærker for, hvordan vores indsats n Cirka 300 færdselssager i randområdet til Christiania. også kan hjælpe dem – og ikke gøre livet n 704 P­afgifter. mere surt for dem. Blandt andet har brun 12 er taget for at køre uden kørekort. gen af tåregas været ekstrem ubehagelig n Fem er taget for at køre bil i frakendelsestiden. for områdets beboere, fordi gassen regner ned over børnehaver og skoler. Desuden n 12 aktioner i Pusherstreet mod pushere, vagter og løbere. havde de problemer med taxaer, som n 519.543 kroner samt 145 euro er beslaglagt. kører hasarderet i Prinsessegade, og taxachauffører som har optrådt voldeligt over Sager om vold mod offentlig myndighed: for gadens beboere. Naboerne oplevede n Politimand forsøgt påkørt. også, at kriminaliteten fra Christiania var n stenkast mod politiet i Pusherstree. begyndt at sprede sig til randområdet. n sten og flaskekast mod politiet i Pusherstreet – fem politifolk blev ramt. - Nu har vi sat ind over for den hasarderede kørsel, vi er til stede i så stort et

Dansk Politi nr. 10 2012

21


Vi går efter dem, som tjener ustyrligt mange penge på organiseret salg af hash." Mads Brændemose, Task Force Pusherstreet

SÅDAN VIRKER NARKOMETRET Der findes i skrivende stund tre narkometre i dansk politi. To i Task Force Pusherstreet og ét i Rigspolitiets Færdselsafdeling. Rigspolitiet er for øjeblikket ved at undersøge muligheden for at udbrede narkometret til alle politikredse. Det kan der nemlig være både økonomi og bedre politiarbejde i. narkometret tester på i alt 10 minutter for følgende stoffer: amfetamin, Benzodiazepin, kokain, Metaamfetamin, Metadon, opiater (morfin), THC (fra hash). Udslag på narkometret er ikke bevis i sig selv. Viser prøven positiv, bliver der taget en blodprøve på den testede. 85 procent af dem, Task Force Pusherstreet­medarbejderne indtil videre har testet positive, er efterfølgende testet positive via en blodprøve. Uden narkometer er det besværligt at bedømme, hvem der er narkopåvirket bag rattet. Derfor ville man skulle benytte sig af blodprøver, hvis man skulle udføre en lignende indsats uden nar­ kometer – og det er dyrt. Det koster mellem 12.000 og 13.000 kroner at foretage og analysere en blodprøve for de syv forskellige stoffer, narkometret kan teste for. Til sammenligning koster narkometrets test 150 kroner stykket. sidste år blev der brugt omkring syv millioner kroner på blodprøver, som blev testet negative. Beløbet svarer til hvad det koster at foretage og analysere på prøverne, samt erstatning til dem som blev stukket i uden at prøven var positiv. Et beløb, som altså kunne være undgået, hvis man havde forscreenet med narkometret.

22

Dansk Politi nr. 10 2012

18 mIllIOner beslaglagt Efterforskningsresultaterne taler for sig selv. Målet er at få flere, og måske mindre, fangster hjem på kortere tid. Senest afslørede Task Force Pusherstreet således et større gartneri på Amager med 635 skunkplanter. Siden 3. september har politiet gennem efterforskning fundet frem til blandt andet 340 kilo hash og 8.823 joints – varer, der ved gadesalg ville indbringe over 18 millioner kroner i alt. - Vores strategi presser sælgerne og bagmændene på flere måder. Vi presser leverancerne af hashen til Christiania, vi presser køberne gennem indsatsen med narkometret – og ikke mindst har vi stadig vores indsatser i selve Pusherstreet. Det anderledes er, at den indsats ikke står alene, ligesom vi har ændret strategi, når vi går ind i Pusherstreet. Jeg vil ikke afsløre her, hvad vi gør anderledes på selve Pusherstreet, men vi kan se, at det virker. Vi forvirrer sælgerne, og vi presser dem, siger Poul Kjeldsen.

måltal der vIrKer Task Force Pusherstreet er kommet for at blive. Københavns Politi er netop nu ved at aftale næste års måltal med Rigspolitiet. Og midt i en tid, hvor måltal er genstand for stor kritik, tør Poul Kjeldsen godt stå på mål for sine. - Al erfaring viser, at det er en dårlig idé alene at udstikke en stak måltal til sine medarbejdere. Derfor bliver de ansattes ideer og erfaringer inddraget i processen med at udpege nye mål. Opgaven er at få krammet på pusherne og bagmændene. Hvordan gør vi det? For eksempel, som fortalt, ved at lægge pres på køberne, sælgerne og leverandørerne. Hvis alle kan se ideen i den strategi og de samtidig kan se, at deres ideer og erfaringer bliver anvendt, så bliver måltallene forståelige og logiske, siger Poul Kjeldsen. Han ser gerne, at det er hele Københavns Politi, der får æren for succesen.


- Vi er alle med i det her. For der er jo også afdelinger, der har betalt med folk til task forcen. Derfor lægger jeg også vægt på, at vi er klar til at hjælpe ude i byen, hvis der bliver brug for det. Det må ikke blive sådan, at der er task forcen og så resten af Københavns Politi. Vi er sammen om det. Men der er ingen tvivl om, at et område som Christiania har haft brug for, at man gik målrettet til opgaven. Om succesen fortsætter er der ingen der ved – ej heller om de kriminelle, der for øjeblikket presses på deres levebrød, pludselig slår sig i tøjret over for den intensive indsats. - Vi er oppe mod en værdig modstander, der konstant udvikler metoder og indtjeningsmuligheder. Og jeg tror

bestemt ikke, at vi har set det sidste fra dem, siger Poul Kjeldsen. Hos Mads Brændemose og Nicolai Ullits i kontrolgruppen har man også nogle gange svært ved at tro på, at det virkelig er lykkedes at knække koden til Christiania. - Der er ingen, der siger, at vores succes varer ved. Men så længe det går godt, har vi vel lov til at være tilfredse med, at vi laver et godt stykke arbejde. Vi er jo ikke ude efter den gamle hippie, der ryger en joint i fred og ro. Vi går efter dem, der tjener ustyrligt mange penge på organiseret salg af hash. Og når det virker, så er politiarbejdet en tilfredsstillelse, siger Mads Brændemose.

Hold dig varm. Med el-opvarmet tøj til batteri og 12V.

www.nobisshop.dk

Dansk Politi nr. 10 2012

23


POLITIFORBUNDET HOVEDBEsTYRELsE * Medlem af Forhandlingsudvalget

Peter Ibsen,* Forbundsformand

Claus Hartmann,* næstformand

Jens Jørgen Møller nielsen, nordjylland

Mogens Winding, Østjylland

Jørgen Fisker, Midt­ og Vestjylland

Tonny Gram Graugaard, sydøstjylland

niels Hedeager,* syd­ og sønderjylland

steffen Daugaard, Fyn

kaj Rasmussen, sydsjælland og Lolland­Falster

Mogens Heggelund, Midt­ og Vestsjælland

Tom steffensen, nordsjælland

Jørgen Jensen,* københavns Vestegn

Claus Oxfeldt,* københavn

annette nielsen, københavn

John Dige, københavn

Henrik Wraae schwartz, Bornholm

Jørgen Olsen, Rigspolitiforeningen

Bo Jonassen, Rigspolitiforeningen

Michael agerbæk, Politilederforeningen

Pia Brostrøm, Domstolenes Tjenestemandsforening

24

Dansk Politi nr. 10 2012


Politiforbundet H.C. Andersens Boulevard 38 1553 København V Telefon 33 45 59 00

sEkRETaRIaT

Hans Bundesen, sekretariatschef

Poul­Erik Olsen, Forbundssekretær Uddannelse og løn

Flemming Olsen, Forbundssekretær arbejdsmiljø

Claus Redder Madsen, Forbundssekretær Internationale forhold

Finn Moseholm, Forbundssekretær Pension og a­kasse

Dorte H. Larsen, sekretær administration

Dot Christensen, sekretær sommerhuse

Mette kjøbek, sekretær Medlemmer

Helle suldrup, sekretær Reception

Elena schleisner­Meyer, Ledelsessekretær

steen Vedsted sørensen, Økonomichef

Linda Dal, Bogholder

Merete Larsen, sekretær Forsikringer

anne Dam sørensen, kantine

nicolai scharling, Redaktør & journalist

karina numelin Bjørnholdt, Journalist

Tania kejser, Journalist

Birgitte Bekholm, Redaktionsmedarbejder

svend­Erik Jakobsen, Forbundssekretær arbejdstid og ferie

Dansk Politi nr. 10 2012

25


Børnehus giver gode rammer for afhøring af børn Gennem det seneste år har Børnehuset Saffik i Nuuk været omdrejningspunktet for børn, som har været udsat for seksuelle overgreb. Her har man samlet de eksperter, der kan hjælpe børnene videre – og politiets videoafhørere har fået bedre rammer for at afhøre børnene i trygge omgivelser. AF tANiA KEJSER

V

oldtægt, blufærdighedskrænkelser, vold og blodskam. Det er alvorlige sager, der bliver optaget på kamera, når Grønlands Politis videoafhørere rykker ud til børn, som er blevet udsat for overgreb. Gennem det seneste år er rammerne for de samtaler, politiet foretager, blevet væsentligt forbedret. En stor del af de svære samtaler bliver nemlig foretaget i det nu et år gamle børnehus, Saffik. Peer Langborg er koordinator for gruppen på otte afhørere. - Det er utroligt svært for børn at tale om, at de har været udsat for et overgreb. De kan være bange for trusler fra

gerningsmanden, ligesom de har en naturlig blufærdighed i forhold til at tale om noget, der har været så grænseoverskridende, som et misbrug er, fortæller Peer Langborg. Netop derfor er rammerne for samtalen med barnet ekstrem vigtige. Med oprettelsen af Børnehuset Saffik, der ligger i et villakvarter i Nuuk, har man skabt et sted på børnenes præmisser. - Her er samlet de personer, som har ekspertise i disse sager. Barnet slipper for at blive kastebold mellem forskellige institutioner, og er omgivet af mennesker, som er øvede i at tage sig af de problemstillinger, et misbrug medfører. Det har også betydning for de rammer, vi kan afvikle afhøringerne under.

Tidligere skulle videoafhørerne installeres på to hotelværelser - med afhøring i det ene og monitorrum i det andet. Nu har vi mere ro til en samtale, der i forvejen er vanskelig, siger Peer Langborg. Børnehuset er principielt til brug for hele landet, men benyttes reelt kun af region Hovedstaden Sermersooq - der på vestkysten tæller byerne Nuuk og Paamiut og på østkysten Tasiilaq og Ittorqortoormiut. De øvrige tre regioner - Syd Kujataa, Midt Qeqqa og Nord Qaasuitsoq - benytter fortsat mest transportabelt videoafhøringsudstyr, som bliver sat op i egnede lokaler, eksempelvis på stationen eller på hoteller.

HANDLEPLAN MOD MISBRUG sidste år foretog gruppen af videoafhørere hos Grønlands Politi 57 afhøringer af børn. I 2011 blev der foretaget 84, og i 2010 var tallet 64 afhøringer. Langt de fleste af disse drejede sig om køns­ sædelighed. En indsats på dette område er en del af den grønland­ ske regerings strategi – i 2012 offentliggjorde man en handleplan netop mod misbrug af børn. Undersøgelser fra Grønland tyder på, at op mod en tredjedel af landets 56.000 indbyggere har været udsat for seksuelle krænkelser under deres opvækst.

26

Dansk Politi nr. 10 2012


FORBUNDET Grundkursus for nye tillidsrepræsentanter KURSUS Fra den 10. til 15. marts holdes der grundkursus 1, også kaldet TR-G1, for nye tillidsrepræsentanter på Konventum i Helsingør. Modulet har fokus på gruppeudvikling og basal orientering om tillidsrepræsentanternes virke samt på centrale emner omkring løn og ansættelsesvilkår. Grunduddannelsen er opdelt i fire kur-

ser (TR-G1, TR-G2, TR-G3 og TR-G4), og de er alle af én uges varighed. I princippet er kurset åbent for alle medlemmer, men foreningsformænd, tillidsmænd, bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter for disse vil have førsteprioritet. Tilmelding skal ske gennem den lokale politiforening.

Kæmp for den gode idé

Stud

201

iekr eds

2/20

13

STUDIEKREDS Dette års studiekredse har den gode idé i højsædet. Emnet er innovation. I forbindelse med emnet er der lavet en video til inspiration. Den vises til deltagerne på studiekredsene, men kan også ses på www.politiforbundet.dk

ny feriebolig på trapperne NYBYGGERI Politiforbundet bygger nyt i Gl. Skagen, og er netop ved at indgå kontrakt om køb af lejlighed i Wagrain i Østrig. Det sker som et led i en større gennemgang af alle forbundets 18 ferieboliger. Målet er at få et udbud af ferieboliger, der matcher medlemmernes ønsker. Politiforbundets nuværende hus på Viking Banke i Gl. Skagen står over for en så omfattende renovering, at det bedst kan betale sig at rive det ned. Til gengæld er grunden attraktiv – derfor har Politiforbundets Hovedbestyrelse

besluttet, at man vil opføre et nyt hus på grunden. Nedrivningen af det nuværende hus begynder den 1. februar, og det nye forventes at stå klart til brug den 1. juli 2013. Huset bliver på 130 kvadratmeter med plads til otte personer. Det kommer blandt andet til at indeholde aktivitetsrum med bordfodbold og billard, to badeværelser, med spabad på det ene, samt udebrus. I alt er syv ferieboliger sat til salg – blandt dem er Politiforbundets hus ved Bratten Strand blevet solgt.

På ski i Østrig NY LEJLIGHED Som noget helt nyt får Politiforbundets medlemmer, formentlig fra uge syv, muligheden for at leje en lejlighed i skisportsområdet Wagrain. Lejligheden har tre soveværelser, med plads til otte personer, og ligger midt på torvet i byen. I ejendommens kælder er der wellness-område med sauna og spabad, og med til lejligheden hører et skirum med mulighed for opvarmning af støvler. Der er bare 300 meter til liften og adgang til et stort og godt skiområde. I byen er der også et stort vandland, som har åbent hele året. Om sommeren har lejligheden, på grund af sin centrale placering i Østrig, mange muligheder for udflugter. I en radius af 100 kilometer finder man Salzburg, Ørneborgen, Ørnereden samt flere andre udflugtsmål, ligesom der er bare to timers kørsel til Venedig. Lejligheden ligger godt 1.200 kilometer fra Danmark – det er muligt at flyve til Salzburg og herefter enten leje bil eller køre i shuttlebus til Wagrain.

Dansk Politi nr. 10 2012

27


2013:

Fokus på rocker­ og bandekriminalitet, fodbold og globalisering Hvor meget beskæftiger en justitsminister sig med politiets faktiske forhold? En del, hvis man skal tro Morten Bødskov (S). DANSK POLITI fangede ham på en mobiltelefon, mens han ventede på et fly til Bruxelles, for at høre om politiets udfordringer og fremtidsudsigter ­ set fra ministerstolen.

AF tANiA KEJSER

H

vor tæt kommer du som justitsminister på de frustrationer, den almindelige politiansatte har i forhold til for eksempel besparelser? - Jeg oplever da også de almindelige politifolks hverdag, blandt andet gennem de hundredevis af spørgsmål, jeg får stillet. Gennem dem, vil jeg mene, at jeg bliver foreholdt de udfordringer, dansk politi står over for. Jeg følger debatten om prioriteringer tæt – for eksempel i 2012, hvor man har diskuteret Christianiaindsatsen, indsatsen mod narkopusherne på Vesterbro og mod den organiserede kriminalitet. Det er alle debatter om prioriteringer, som der skal være plads til. Hvilke tanker gør du dig om politiets forhold? - Politireformen har taget nogle år at rulle ud. Det er lykkedes nu. Jeg synes, den har vist sit værd på flere områder. Den kriminalitetsudfordring, vi står over for, viser, at der er behov for at styrke politiets specialise-

28

Dansk Politi nr. 10 2012

ringer. Derfor er idéen med de nye store kredse rigtig. Det betyder, at vi har styrket specialenhederne hos politiet med de nye task forces, og styrket politikredsenes muligheder for selv at lave særlige indsatser. Det er den rigtige vej at gå. - En anden vigtig del af reformen var at sikre en lokal forankring og beslutningskraft. Når jeg ser på, hvordan politiet arbejder, og på hvordan de er synlige og tilstede og i dialog med borgerne, så synes jeg, at det ser rigtig godt ud. Hvad enten det er på den københavnske vestegn, hvor politifolk kører rundt i en camper i udsatte boligområder, politifolk, der kører rundt på cykler, eller ”din betjent” i København. Det understreger, at dét, der var hensigten med reformens anden del, nemlig at håndtere samfundets kompleksitet og sikre at politiet er til stede i lokalsamfundet, er lykkedes. Hvilke udfordringer går politiet i møde i 2013? - Den organiserede kriminalitet er en af de største


ARKIVFOTO

udfordringer netop nu. 2013 vil stå i rocker- og bandeindsatsens navn. Her har vi politisk en kæmpe udfordring. Vi skal bevare vores fokus på politiets tilstedeværelse i udsatte boligområder. Vi skal holde liv i Task Force Indbrud. Vi vil også se på indsatsen for at forebygge fodbolduroligheder og sætte hårdere ind over for dem, som lever og ånder for vold. Det betyder, vi skal kigge på Karantæneregisteret, politiets samarbejde med klubberne, og hvad klubberne selv kan gøre. Fagbladet DANSK POLITI har i seneste blad bragt en omfattende kritik af de måltal, politiet arbejder efter. Hvorfor er det et krav fra politikerne, at der skal leveres måltal? - Det er et grundlæggende krav for en offentlig virksomhed, at man kan dokumentere sine aktiviteter, og at der styres via gennemsigtige mål. Det er sådan set et krav for alle virksomheder i dag. Måltal er et effektivt styringsredskab for ledelsen i politiet. Og det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, at der er en

forankring af målene i politiets arbejde, så de bliver til effektive styringsredskaber. Det er bedst for den enkelte medarbejder og for ledelsen. Jeg synes, det er godt, der er debat om målstyring. Men det er også godt, at Rigspolitiet har fokus på, hvordan man kan videreudvikle målstyring i politiet. Hvordan skal politiet agere i forhold til den kriminalitet, der bliver mere og mere grænseoverskridende og globaliseret? - Man går fejl i byen, hvis man kun betragter rockerog bandeproblematikken som et isoleret dansk problem. Der er netværk her i landet, som har internationale forgreninger. Derfor er der behov for et tæt politimæssigt samarbejde over grænserne – hvilket i dag sker gennem Europol. Her ligger en del af svaret på, hvordan man bekæmper den grænseoverskridende kriminalitet.

Dansk Politi nr. 10 2012

29


FIK DU LÆST...

Det dur ikke, hvis politifolk sidst på året bliver sat til at jage måltal for måltallenes skyld, medgav rigs­ politichef Jens Henrik Højbjerg i DR2’s Deadline.

06.DEC.

Højbjerg: Ledernes ansvar at måltal opfyldes fornuftigt MÅLTAL Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og Politiforbundets formand, Peter Ibsen, diskuterede i december måltal i Deadline på DR2. Begge var enige om, at måltalskrav skal nås gennem en politiindsats fordelt over hele året. Det er nemlig dårlig ledelse, hvis politifolkene må smide alt andet politiarbejde i årets sidste måneder for at komme i hus med eksempelvis færdselssager. Som beskrevet i DANSK POLITI nummer 9 føler rigtig mange politifolk, at jagten på måltal går ud over deres politifaglighed. De oplever – især sidst på året - at måtte tilsidesætte anden efterforskning for at opfylde måltalskravene. Deadline på DR2 tog problematikken op og inviterede rigspolitichef

30

Dansk Politi nr. 10 2012

Jens Henrik Højbjerg og formand for Politiforbundet, Peter Ibsen, i studiet. Her medgav Jens Henrik Højbjerg, at det ikke dur, hvis hans medarbejdere sidst på året bliver sat til at jage måltal for måltallenes skyld. - Det er dårlig planlægning. Indsatsen skal spredes over hele året, og det er et ledelsesansvar at sørge for det, sagde Jens Henrik Højbjerg, der dog mener, at måltal er gode pejlepunkter for politiets fokusområder. Formand for Politiforbundet, Peter Ibsen, er knap så begejstret for måltalskravene, men kan acceptere dem, så længe de udføres på en måde, så de ikke skygger for det almindelige politiarbejde. Planlægningen skal med andre ord være bedre, og så skal der være ræson i måltallene, således at de

giver mening for den enkelte politiansatte. Hvis man eksempelvis ønsker at nedbringe antallet af trafikdræbte, skal man have fokus på, hvilke indsatser der rent faktisk virker – fremfor at fokusere på at skrive for eksempel 1.000 for at køre uden sikkerhedssele, forklarede forbundsformanden. Højbjerg gav Ibsen ret i, at medarbejderne skal kunne ”se sig selv” i indsatserne i forbindelse med måltalskravene, og at målene ikke er et mål i sig selv. Han lovede, at der vil blive rettet op på den nuværende, uhensigtsmæssige planlægning, der for tiden finder sted. iNDSlAGEt BlEV SENDt DEN 6. DECEMBER oG KAN SES FREM til DEN 5. JANUAR PÅ WWW.DR.DK/tV/SE/DEADliNE­17/


07.DEC.

04.DEC.

Østjyllands Politi skal undersøges af konsulenter REVIEW 10-12 konsulenter, fra konsulentfirmaet McKinsey, skal lave en gennemgribende undersøgelse af Østjyllands Politi. Undersøgelsen er netop gået i gang og forventes at strække sig til midten af januar. En af årsagerne, til at Østjyllands Politi nu skal undersøges, er, at kredsen har svært ved at nå sine mål. Københavns Politi har også været igennem et lignende review fra McKinsey. Resultatet herfra vil ligge klart lige inden jul. Om det københavnske review siger politiforeningen:

- Vi er både spændte og nervøse. Man kan nemlig godt frygte, at McKinsey gennemtrawler politiet efter modeller, der handler om at drive pølsefabrik og ikke med fokus på, at det er en servicevirksomhed med borgerkontakt og en bred palet af forebyggelse, akutte indsatser og uventede situationer indbygget. Men det bliver vi klogere på, når konklusionerne ligger klar, siger formand i Københavns Politiforening, Claus Oxfeldt.

19. NOV...

Gennembrud i genetikken hjælper politiet DNA En række gamle drabssager blev i november genåbnet. Det skyldes blandt andet, at retsmedicinerne er blevet endnu bedre til at ekstrahere brugbart DNA og dermed kan videreudvikle på selv meget små materialer. Udviklingen er sket inden for den såkaldte PCR-teknik, som stammer helt tilbage fra 1987. Bo Simonsen, leder af Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet, forklarer: - Når man trækker DNA-materiale ud fra forskellige effekter, vil materialet i

langt de fleste tilfælde blive forurenet af andre molekyler. I dag er vi langt bedre til at frasortere forureningen, så DNAmaterialet fremstår rent. Desuden er vi blevet bedre til den del af arbejdet, som handler om at mangfoldiggøre DNAmaterialet. Det vil sige, at vi, ved selv meget små forekomster af DNA kan få materialet til at vokse, og dermed gøre det brugbart for efterforskningen. Videreudviklingen af teknologien gør naturligvis også, at sager, som tidligere ikke ville være blevet opklaret, har større chance for at blive løst i fremtiden.

norske politi­ folk udsættes oftere for vold NEDSLÅENDE Hverdagen bliver hårdere og hårdere for politifolk i Norge. Specielt i hovedstaden Oslo udsættes ordensmagten oftere for vold, og det sker især i weekenderne. Pr. 1. november i år var der indtil videre registreret 230 sager om vold mod politifolk i Oslo, mod 197 sager i hele 2011. Sekretær Erik Eriksen i Oslo Politiforening frygter, at afstanden mellem politiet og almindelige borgere vil blive større, når flere er voldelige over for politiet. - Vi må jo være forberedt på, at vold kan ske når som helst. Det viser de sager også, som nu skal for retten. I en af dem er en næsten 60 år gammel kvinde tiltalt for at have brugt vold mod politiet, siger han til Aftenposten. Dansk politi oplever ikke samme tendens, ifølge Rigspolitiets tal. I 2011 blev der på landsplan anmeldt 856 tilfælde af vold mod tjenestemand i funktion og rejst 777 sigtelser for forseelsen, mens tallene for de tre første kvartaler i 2012 er henholdsvis 638 anmeldelser og 607 sigtelser.

Dansk Politi nr. 10 2012

31


Er to, fire eller syv nattevagter i træk bedst for dit helbred? Forskningsprojektet ”MIDT OM NATTEN” vil belyse, hvordan det påvirker dig fysisk at arbejde om natten. Har det større eller mindre betydning for dine døgnrytmer – og dermed dit helbred – om du arbejder to, fire eller syv nattevagter i træk? 120 mandlige, ikke­rygende politifolk søges til projektet.

AF KARiNA BJØRNHolDt

H

vis du vil undgå større forskydninger af dine døgnrytmer, bør du maksimalt have en til to nattevagter i træk og i så kort en årrække som muligt. Sådan lyder de nyeste anbefalinger fra danske og internationale arbejdsmedicinere og forskere. For går der for meget kuk i døgnrytmerne, kan det sandsynligvis øge risikoen for hjertekarsygdomme og visse kræfttyper, som for eksempel brystkræft.

32

Dansk Politi nr. 10 2012

Men mange, som arbejder om natten, har enten ikke mulighed for at arbejde så få nattevagter ad gangen, eller også føler de, at nattevagterne er meget nemmere at komme igennem, hvis de har flere i streg end bare to. Det hårdeste for kroppen er de mange skift mellem dag- og nattevagter, lyder det ofte. Også i politiet. Men hvad betyder det akut for helbredet, hvis du arbejder henholdsvis to, fire eller syv nattevagter i træk? Det vil Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Institut

ARKIVFOTO


DØGNRYTMEFORSTYRRELSER

KROPPENS REAKTIONER PÅ NATARBEJDE

Den mest fremherskende videnskabelige hypotese, for at man risikerer at blive syg af at arbejde om natten, er, at vores bio­ logiske døgnrytmer bliver forstyrret.

Akutte:

Eksempler på døgnrytmer er: Vores kropstemperatur: Falder om natten og stiger om dagen. n Hormonet kortisol: stiger om natten og falder om dagen. Populært sagt, er dette hormon med til at sparke os i gang om morgenen. n Væksthormon: Især højt om natten, hvis man altså sover, og lavest om dagen. Det stiger, efter man har lavet fysisk træning. n Hormonet testosteron: Højt om natten og lavt om dagen. Eller omvendt, hvis man sover om dagen og arbejder om nat­ ten. Dette er det mandlige kønshormon og har betydning for genopbygning af væv, for eksempel muskler og nerver. n Hormonet melatonin: Højt om natten og lavt om dagen. Udsættes man for lys om natten, falder produktionen af melatonin, og man ”snydes” for hormonet i den rette mæng­ de. Videnskaben mener, at melatonin blandt andet beskytter mod brystkræft. n

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Søvnproblemer. Typisk får man to til fire timers mindre søvn efter nattevagter, end man normalt ville have sovet, fordi hele den biologiske døgnrytme er ”imod” dig. n Træthed. n Mave­/tarmproblemer i form af hård/løs mave, sure opstød og svingende appetit. n Humørforandringer så som irritabilitet og nedtrykthed. n Flere fejl. Der er en klar sammenhæng mellem træthed og præsta­ tionsniveau. n Sociale problemer. nogle har svært ved at være sociale om natten. n Flere ulykker. Forskning viser, at der sker flest trafikulykker mel­ lem klokken 22.00 og 05.00. Årsagen er blandt andet, at reaktions­ tiden stiger i løbet af natten, og koncentrationen falder. n

På længere sigt kan de, der arbejder om natten, have øget risiko for: Mavesår. Hjertekarsygdomme. n sene aborter, dødsfødsler og for tidlig fødsel. n Visse kræfttyper. Eksempelvis brystkræft. n n

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Dansk Politi nr. 10 2012

33


Det er en unik chance for forskning på et område, hvor der stort set ikke findes noget i forvejen." Niels Hedeager, Politiforbundet.

for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet nu undersøge gennem studier af politifolk på nattevagt. Resultatet af forskningen kan efterfølgende bruges i den fremtidige vagtplanlægning i politiet, så der tages størst muligt hensyn til den fysiske belastning. - Det er en unik chance for forskning på et område, hvor der stort set ikke findes noget i forvejen, siger Niels Hedeager, som er Politiforbundets politiske ansvarlige for arbejdsmiljø- og teknologiområdet. ”MIDT OM NATTEN”-projektet indgår som en del af Rigspolitiets arbejdsmiljøstrategi, og Politiforbundet sidder med i følgegruppen. - Det er jo ikke bare politiet, der arbejder om natten, så rigtig mange faggrup-

per i samfundet kan få glæde af dette forskningsprojekt, siger Kim Hoffmann Erichsen, stabsleder for Rigspolitiets Flåde- og Materielstyring. HVOR MEGET KUK GÅR DER?

Helt konkret vil forskerne bag projektet undersøge de akutte, fysiske reaktioner hos 120 politifolk, som i løbet af foråret 2013 sættes ud på tre forskellige måder at organisere nattevagter på: n To nattevagter i træk, efterfulgt af enten to fridage eller to dagvagter (2+2-modellen). n Fire nattevagter i træk, efterfulgt af enten fire fridage eller fire dagvagter (4+4-modellen). n Syv nattevagter i træk, efterfulgt af enten syv fridage eller syv dagvagter (7+7-modellen).

POLITIFOLK SØGES TIL ”MIDT OM NATTEN” 120 politifolk skal bruges til forskningsprojektet. For at kunne medvirke skal du: Være mand (dette projekt fokuserer på mænd). Være ikke­ryger (rygnings skadevirkninger må ikke ”forplumre” undersøgelsens resultater). n arbejde i en sjællandsk politikreds (af logistiske grunde). n naturligvis have nattevagter – enten i Beredskabet eller på Vagtcentralen. n n

Er du interesseret, eller har spørgsmål, kan du henvende dig til: Ph.d.­ studerende Marie aarrebo Jensen på mail: maa@arbejdsmiljoforskning.dk ­ eller på telefonnummer: 4083 2163. Du kan også kontakte din lokale tillidsrepræsentant eller tage fat i HR­kontaktpersonen i din kreds for at høre nærmere. sidstnævnte er: nordsjællands Politi: Verner Breiting. københavns Vestegns Politi: steen Eskildsen. københavns Politi: steen nørskov. Midt­ og Vestsjællands Politi: Ole Viborg. sydsjællands og Lolland­Falsters Politi: niels Bostrup.

34

Dansk Politi nr. 10 2012

Deltagerne skal blandt andet udfylde spørgeskemaer, føre logbøger over henholdsvis deres søvnmønster og velbefindende samt bære et specielt ur, som registrerer, hvornår de bevæger sig eller sover. Derudover skal politifolkene på udvalgte dage afgive spyt- og urinprøver, så forskerne kan måle mængden af bestemte hormoner samt visse stofskiftemarkører. Prøverne bruger forskerne til at vurdere, hvordan døgnrytmerne forstyrres (se faktaboks side 27), når man arbejder henholdsvis to, fire eller syv nattevagter i træk. 40 af deltagerne i projektet skal arbejde i Vagtcentralen, og disse politifolk bliver udstyret med elektroder på brystkassen, som vil måle deres puls hele døgnet. - Vi undersøger simpelthen for, hvor meget ”kuk”, der går i systemerne under nattevagterne, fortæller ph.d.studerende Marie Aarrebo Jensen, som er tilknyttet projektet via Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Projektleder er seniorforsker Helene Garde fra NFA. Indsamling af politifolkenes data vil ske i perioden fra april til juni næste år, mens selve forskningen og afrapporteringen først forventes færdig omkring maj 2015. lÆS MERE PÅ: WWW.ARBEJDSMilJo FoRSKNiNG.DK/MiDtoMNAttEN


www.one2one.dk

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår 2013 bliver et spændende år hvor Popermo fylder 50 år. Det markerer vi blandt andet med nyt, frisk design og nyt logo som tydeliggør det vi er, nemlig Popermo – vores forsikring.

Popermo Forsikring GS

Telefon 66 12 94 48

C.F. Tietgens Boulevard 38

popermo.dk

5220 Odense SØ

Dansk Politi nr. 10 2012

35


Uopklaret

– kvindedrabet der udfordrede efterforskning, retsvæsen og journalistik For nylig genåbnede politiet landet over en række drabssager. En del var uopklarede kvindedrab, som medierne intens har dækket. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Interessen for kvindedrab afspejler politiske og samfundsmæssige forandringer. Det var et kvindemord i 1902, som indvarslede det nye syn på drabskriminalitet. Mordet indgår i Politimuseets kommende udstilling om kvindedrab. AF MUSEUMSlEDER FREDERiK StRAND, PolitiMUSEEt

D

en 16. maj 1902 gik Marie Sørensen sin sidste tur mellem Hesselballe Højskole og familiens gård. Undervejs blev hun grebet bagfra og fik halsen skåret over. Morderen placerede liget oven på en mængde blomstrende anemoner og med hovedet lænet op mod et træ, som om hun sov. Kjolen var sirligt glattet ned over benene, og overstykket var knappet helt op i halsen, så man ikke kunne se sårene. Hendes træsko og en brændevinsflaske, købt hos en nærliggende købmand, var lagt ved siden af og hendes paraply slået sammen og sat i jorden. Alle genstandene var rituelt placeret omkring den unge kvinde. Familien på gården, faren og søsteren, forventede, at Marie Sørensen opholdt sig ved sin forlovede i Aarhus. Først da han telefonerede og spurgte efter hende, gik de ud for at søge klokken 22.00. Kort tid efter fandt de gerningsstedet, hvorefter faren fik vækket en karl, som spændte for en vogn og hentede Marie. Hun blev vasket og lagt i den øverste stue hjemme på gården. Lægen blev tilkaldt og konstaterede, at pigen var død for længst. Først derefter

36

Dansk Politi nr. 10 2012

blev sognefogeden tilkaldt, men da han via brugsuddeleren fik at vide, at pigen var død, foretog han sig intet på grund af mørket, og fordi han formodede, at det var selvmord. Næste morgen klokken syv fik han imidlertid at vide, at der var tale om mord og skyndte sig derfor hen til gerningsstedet, hvor han tildækkede en af blodpølene med en sten. Derpå telefonerede han til politibetjenten i den nærliggende by, Hornslet, som ankom en time senere og påbegyndte undersøgelser og afhøringer. Da den ordinære herredsfoged var fraværende, grundet udlandsrejse, forsøgte sognefogeden nu at kontakte den konstituerede herredsfoged i Randers. Da han ikke havde telefon, og det var uden for telegraftid, blev et ridende bud sendt til Randers med et brev. Heri stod kun, at det drejede sig om en død pige - og ikke et drab. Derfor tog den konstituerede herredsfoged først af sted næste formiddag. FAREN UNDER MISTANKE

Samtidigt med ham ankom også Aarhus Stiftstidende, der havde fået nys om sagen. Da herredsfogeden ikke havde noget kamera, tilbød avisen at tage et billede af det meget særprægede gerningssted. Det afslog herredsfogeden,

da han og betjenten ”skulle føre til protokols”. Den 24. maj måtte han imidlertid søge assistance hos politiet i Aarhus og hos Opdagelsespolitiet i København - men fik afslag begge steder. Da den ordinære herredsfoged vendte tilbage i midten af juni for at overtage sagen - med hjælp fra en opdagelsesbetjent fra København, som nu endelig var blevet bevilliget - lykkedes det dem ikke at komme meget videre på grund af den lange tid, der var gået, og de ringe tekniske beviser der forelå. Blandt andet var man i tvivl om, hvordan det særprægede gerningssted egentlig havde set ud. Man mistænkte imidlertid faren på grund af dennes lidt særprægede opførsel umiddelbart efter drabet, hvor han ikke havde vist almindelige tegn på sorg. Hertil kom, at Marie Sørensens bror, som tilfældigvis var ansat i Københavns Opdagelsespoliti, havde været i byen på drabsdagen, men allerede nogle få dage efter havde forladt Aarhus-egnen, for at rejse mod København, hvilket tolkedes som et forsøg på at dække over faren. Derfor blev faren anholdt. Vidner hævdede imidlertid at have set ham på gården på drabstidspunktet, så man konkluderede, at han ikke kunne være morderen og måtte herefter løslades


Det gådefulde ”Amerikabrev” ­ der leder tankerne hen på Jack the Rippers breve til politiet i London.

Kniven der vakte Hjortshøj­ drabet til live igen.

Den dræbte Marie Sørensen. Af billedet fremgår det, at den dræbte kvinde allerede er ble­ vet vasket og hendes tøj fjer­ net – hvilket medvirkede til at komplicere efterforskningen.

igen. Politiet stod dermed på bar bund, og sagen blev tilmed yderligere kompliceret, da en ukendt person i USA, med indgående kendskab til sagens detaljer, i august 1902 sendte et brev, det såkaldte ”Amerikabrev”, hvori han tilstod drabet. Politiets meget omfattende efterforskning i USA endte dog blindt. EFTERFORSKNINGEN KRITISERET

Ingen anden sag før Hjortshøj-drabet havde fået så stor opmærksomhed. Drabets mystiske omstændigheder kan imidlertid ikke alene forklare den store interesse, der også må ses i relation til en række væsentlige samfundsforandringer. Blandt andet inden for medieområdet. Fra 1880 til 1900 tredobledes avisoplaget i Danmark, og der kom årligt syv til otte nye provinsaviser til. Det betød, at aviserne afsøgte nye profileringsområder – og dér kom kriminalstoffet ind. Her var der mulighed for at lave en mere undersøgende journalistik, der kunne give den voksende læserskare et indblik i samfundets mindre kendte skyggesider. Kriminalstoffet gav samtidig journalisterne mulighed for at sætte sig selv i centrum på gerningsstedet og i opklaringen af sagen. Dette gjaldt for flere aviser, blandt andre Politiken og Aarhus Stiftstidende, der som de første større aviser sendte journalister til Hjortshøj for at undersøge sagen nærmere og følge de enkelte spor. Denne dækning endte med at blive den første myndighedskritiske journalistik, idet de to avi-

ser fremhævede politiets inkompetence i efterforskningen og den efterfølgende frifindelse af Marie Sørensens far. Fra den myndighedskritiske journalistik var der ikke langt til de politiske konsekvenser. Disse kom, da der i 1906 blev begået et drab på en 15-årig dreng i Hejlskov, ikke langt fra Marie Sørensens drabssted. Justitsminister P.A. Alberti, som var yderst mediebevidst, så her en chance for at profilere sig selv og fik derfor nedsat en undersøgelseskommission, der skulle gennemgå begge sager. Drabet i Hejlskov havde næppe nogen form for tilhørsforhold til drabet i Hjortshøj, men ikke desto mindre betingede den lokale befolknings ophidselse, at opdagelsesbetjente fra København i flere måneder afsøgte området. De fandt imidlertid intet, der kunne føre frem til en opklaring af mordene. SMART POLITISK TRÆK

Pressedækningen og politiets indsats vidner om, at nye grupper i befolkningen formåede at gøre opmærksom på sig selv. Det drejede sig om den store gårdejergruppe, som efter systemskiftet i 1901 havde fået langt større indflydelse og nu – igennem Hjortshøj-drabet – gjorde opmærksom på de mangelfulde politiforhold, der herskede på landet. Denne vælgergruppe kunne særligt Venstre, hvis rygrad netop var gårdejerne, ikke tåle at sidde overhørig. Venstreministeren Albertis nedsættelse af en kommission var derfor et smart

Otto Himmelstrup – Rejseholdets legendari­ ske leder, som forsøgte at opklare drabet.

politisk træk. På sigt førte kritikken til oprettelsen af et landsdækkende Statspoliti - forløberen for det Rigspoliti vi kender i dag. Sagen fik dertil indflydelse på indførelsen af den meget vigtige retsreform i 1919, hvor man gik fra en såkaldt inkvisitorisk proces - det vil sige udfaldet byggede på en tilståelse fra den mistænkte - til en akkusatorisk proces, hvor dommen afhang af et uafhængigt nævningeting. MULIGT DRABSVÅBEN FUNDET

Både Statspolitiet og senere Rejseholdet, der oprettedes som en afdeling inden for Rigspolitiet, søgte senere at genåbne og opklare Hjortshøj-drabet, men uden held. I 1945 skete der dog en mystisk udvikling i sagen. Under undersøgelsen af et dødsbo fandt Rigsarkivet nemlig en kniv, hvorpå der stod, at den havde været benyttet til drabet. Kniven tilhørte Frederik Blichfeldt, en afdød direktør med relationer til Hjortshøjgaard, der lå nær drabsstedet. Politimester Hoeck i Aarhus iværksatte endnu en undersøgelse af sagen, for havde Frederik Blichfeldt fået kniven af morderen, eller var han selv drabsmanden - og hvad var i givet fald motivet? Også Hoeck måtte dog give op, sporet endte blindt – og en af Poli de mest indflydelsest sær imusee u rige og gådefulde ”Kvi dstillin ts – in ndedr g drabssager i dansk mem ab or å kriminalhistorie gik 11. bner de iam” janu ar 2 n herefter i glemme013 . bogen.

Dansk Politi nr. 10 2012

37


BØGER

Var det justitsmord? Den 29. marts 1951 går en væbnet røver ind i Landmandsbanken på nørrebrogade i københavn. Her kræver han kassebeholdnin­ gen udleveret, men inden man ser sig om, ligger to bankfunktionærer døde på gulvet. Røveren stikker af på cykel, men bliver kort efter anholdt. Bankrøverens navn er Palle Hardrup. Han indrømmer først beredvilligt røveriet, men angiver senere, at en tidligere medfange i Horsens statsfængsel ­ Bjørn schouw nielsen ­ har hypnotiseret ham til at begå forbrydelsen. Dette skulle blive starten på en af Danmark­ historiens mest mærkværdige retssager, og retfærdighedens langsommelige maskineri begyndte at kværne. Men fik sagen en retfær­ dig udgang? kan man hypnotisere en anden til at begå mord? Var det virkelig hypnosemord – eller var det et dansk justitsmord? Forfatteren, Henrik Werner Hansen, er jurist og har i mere end 35 år arbejdet i politi­ og anklagemyndigheden. I 2006 blev han konsti­ tueret som politimester i kolding og fratrådte sin stilling i forbindelse med indførelsen af politikredsreformen. ”JUStitSMoRD – SAGEN oM HYPNoSEMoRDENE” SKREVET AF HENRIK WERNER HANSEN FORLAG: ROSENKILDE & BAHNHOF 330 SIDER, 299,95 KRONER

Unikt indblik i indvandrerbander

Den danske politi­ styrkes udvikling

sleiman har palæstinensiske rødder, er født i Libanon og kom til Danmark som barn. Han voksede op med en brutal og voldelig far og oplevede gennem hele sin barndom omsorgs­ svigt fra forældre og myndigheder. I vrede og afmagt tæskede drengen selv løs på alt, og i løbet af teenageårene blev han opgivet af skolen, men respekteret og frygtet som bandemedlem. I dag har han været involveret i mange hundrede straffesager, blandt andet drabsforsøg, og han har selv overlevet skudat­ tentat. sleiman er den første af de tunge bandemed­ lemmer fra indvandrermiljøerne, som står frem og fortæller sin historie i håbet om, at den kan hjælpe ham til en ny begyndelse og ikke mindst for at advare alle unge, vrede mænd om aldrig at gøre som ham. Bogen giver et helt unikt indblik i indvandrer­ bandernes miljø, i drengenes psykologi og kriminelle handlemønstre og er en vigtig for­ tælling om et af de største samfundsmæssige problemer i vor tid. Biografien om sleiman er en beretning om muslimske æresbegreber, fejlslagen integra­ tion, børn man gjorde fortræd og grov krimi­ nalitet. Men også en universel historie om kærlighed og håb for en bedre fremtid. Forfatteren er journalist Olav Hergel, som vandt Cavling­prisen i 2006 for en artikelserie om flygtninge og flygtningebørn på danske asylcentre.

Den 1. januar 2007 begyndte man i dansk politi implementeringen af en ny politireform. Den var blandt andet et resultat af et nyt blik på det offentlige; politiet skulle løsrives fra de stive rammer, der hidtil havde præget etaten. I stedet skulle man kunne arbejde projektbase­ ret, problemorienteret og analytisk. Forfatteren foretager i denne bog, med udgangspunkt i politiets reformer, en historisk sociologisk analyse. Med fundament i de histo­ riske reformers forskellige versioner af og kon­ kurrence om at definere godt politiarbejde, ser han nærmere på de skiftende opfattelser af politiet og dets samfundsmæssige rolle. Bogen viser således kampene om at definere det gode politiarbejde. kampe, som står centralt for forståelsen af transformationen af politiets idelogi og dermed vigtigt for implementerin­ gen af en politireform. Forfatteren Mikkel Jarle Christensen er cand. mag. i idéhistorie og litteraturhistorie, og bogen bygger på hans ph.d.­afhandling.

”MEN Vi BlEV oNDE ­ Et tiDliGERE MEDlEM AF iNDVANDRERBANDEN BlooDZ” SKREVET AF OLAV HERGEL POLITIKENS FORLAG 302 SIDER, 300 KRONER

38

Dansk Politi nr. 10 2012

”FRA DEt EViGE Politi til PRoJEKtPolitiEt ­ EN KAMP oM PoSitioN oG iDEoloGi” SKREVET AF MIKKEL JARLE CHRISTENSEN JURIST­ OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 280 SIDER, 350 KRONER


www.one2one.dk

Valg af delegerede I henhold til vedtægten afholdes valg af delegerede til Popermos generalforsamling. Ordinært valg vedrører Kreds nr. Kreds navn

Nuværende delegeret

5

Syd- og Sønderjylland

Hans Jørgen Jessen

6

Fyn

Bjarne Rasmussen

10

Vestegnen

John Schmidt Andersen

11

Hovedstaden

Keld Kofoed Nielsen

12

Rigspolitiet

Torkil Hattel

15

Ministerierne

Tine Boe

Det ordinære valg gælder i 5 år fra og med Popermos ordinære generalforsamling den 26. april 2013. For hver kreds skal der vælges en delegeret. På grund af vakance er der ekstraordinært valg i Kreds nr. Kreds navn 14

Retskredse 14-24

Valgperiode 1 år

Valgbar er ethvert medlem (forsikringstager) der gør tjeneste i den pågældende kreds. Vi opfordrer Popermos medlemmer i kredsene til at sende kandidatforslag. Kandidatforslag som skal indeholde oplysninger om kandidatens og forslagsstillerens tjenestested og bopæl, skal være modtaget i Popermo senest fredag den 11. januar 2013 kl. 12.00. Vi oplyser detaljer om valget i Dansk Politi nr. 1/2013 og på popermo.dk. Odense, den 28/11 2012 På stemmeudvalgets vegne

Ole Weiss

Klaus Delman

Popermo Forsikring GS

Telefon 66 12 94 48

C.F. Tietgens Boulevard 38

popermo.dk

5220 Odense SØ

Dansk Politi nr. 10 2012

39


Debat

Kollektivt idioti Professor dr. phil. Verner C. Petersen har i DANSK POLITI nr. 9 fuldstændig ret i, at måltallene og bonusordningen har gjort politiets ledelse ”løgnagtig og utroværdig”. Det skriver pensioneret pa. Flemming Mortensen. Når man som jeg, der efter 40 år i politiet blev pensioneret her i sommer, læser artiklen om kollektivt idioti (i forrige nummer af DANSK POLITI, red.), så må man give professor dr. phil. Verner C. Petersen ret i langt det meste, han siger. Jeg er dog ikke helt enig i, hvor det hele startede. Efter min opfattelse begyndte tingene at skride, da man indførte Politiets Overordnede Lederuddannelse (POL). Jeg husker tydeligt de to første fra Aalborg, som deltog og fortalte, at de nu fik en uddannelse, der kunne gøre dem til leder på enhver større koncern/virksomhed i Danmark. Det første, der gik galt, var, at lederen gik fra at være politileder - til at være koncernleder. Derfor var det ikke politiarbejde, der kom i fokus, men i stedet ledelsen af den koncern, den enkelte politikreds jo egentlig var. Det næste, der gik galt, var strukturændringen. Med den gik politikredsens øverste ledelse helt bort fra at lede politiarbejde. De fik i stedet travlt med at få disse nye koncerner til at fungere, med at rationalisere og spare, hvilket jo tydeligt var målet med strukturændringen. Professoren har fuldstændig ret i, at måltallene og bonusordningen har gjort

40

Dansk Politi nr. 10 2012

politiets ledelse ”løgnagtig og utroværdig”. Når responstiderne ikke opfyldte måltallene, og politidirektøren dermed ikke kunne få sin bonus - så blev en af vagtlederne sat til at gå alle responstiderne igennem og rette de tider ind, der var for lange og dermed ikke ”sande”. Da vi på et tidspunkt ”kom bagefter” i en af måltal-grupperne, blev alt andet initiativ lagt på hylden, og der blev alene fokuseret på målgruppen. Og ve dén, som tillod sig at skrive andre sager. Da antallet af fridage et år blev for store ved årsskiftet, rettede man bagud feriedage om til fridage. Der var så ganske vist voldsomt mange feriedage hen over årsskiftet, men det rettede man selvfølgelig tilbage igen i januar året efter. Politiets øverste ledelse går ind for medarbejderindflydelse og holder derfor mange møder, hvor medarbejderne får lov at fremkomme med (for dem) gode forslag. Alle, der passer ledelsen, bliver brugt, mens resten bliver skrottet. Det fremstår som medarbejderindflydelse, men reelt er det ”løgn”. Tydeligst sås det, da stationerne i Løgstør og Hobro skulle nedlægges og slås sammen. Ledelsen havde mange gode argumenter for - og medarbejderne havde lige så mange gode grunde imod. Der blev holdt adskillige med-

arbejdermøder, hvor det reelt var diktater, der blev serveret. Der var en tilbagevendende replik fra ledelsen, der lød: ”Vi hører, hvad I siger”, men det blev bare aldrig brugt – tilsyneladende end ikke overvejet. Kreds Himmerland blev en realitet, så nu står staten tilbage med en tom politistation i Løgstør og til sommer én i Hobro. De er reelt usælgelige. Politiet sparer måske penge, men staten som helhed har nu udgifter til en ny station i Hobro, kontorlokaler i Løgstør og Års samt to tomme politistationer. Det passer altså ikke, at der spares penge. Den præventive patruljering er ikke målbar, og erfaringsudvekslingen blandt politifolk omkring morgenbordet kan heller ikke måles. Under et af de føromtalte medarbejdermøder spurgte jeg chefpolitiinspektøren, hvor i konceptet præventiv patrulje lå. Han svarede, at det slet ikke var i konceptet, da det ikke var egentlig arbejde, og at det var mere nødvendigt med sagsbehandlingen. Han fortsatte også med, at det at mødes hele vagtholdet for at spise sammen og starte dagen med en kop kaffe blev afskaffet, da det i hans øjne var spild af tid. Han tager helt fejl. Erfarings- og vidensudveksling, i vagtstuen og over kaffen,


er guld værd. Her får man oplyst, hvem der ved hvad, og hvem man kan gå til for at få hjælp. Professoren skriver, at præventiv patruljering ikke kan måles. Det er ikke helt rigtigt. Man kan ikke måle præventiv patruljes resultater fremadrettet, men kigger man bagud, kan man sagtens se resultaterne. Nu er jeg så gammel, at jeg kan huske Roskilde Landevej, før der kom motorvej. I må ikke hænge mig op på tallene, men på et tidspunkt blev der i gennemsnit slået mere end ét menneske ihjel om dagen på strækningen. Derfor blev færdselspatruljen i Roskilde oprettet med det hovedformål, at der altid skulle køre en

patrulje på strækningen. Selvfølgelig skulle de skrive oplagte sager, men hovedformålet var, at politiet skulle ses, og efterfølgende faldt antallet af trafikdræbte på strækningen til under det halve. En tydelig dokumentation, men bagudrettet. I Vollsmose og Løgstør politikreds satte man et stort antal færdselspatruljer ind til præventiv patrulje, da kriminaliteten eskalerede de respektive steder. Selv om der hovedsagelig blev skrevet færdselssager, faldt kriminaliteten som helhed mærkbart. Altså – hvis man vil, kan nytten af præventiv patrulje dokumenteres.

Det var ønskeligt, at ledelsen ville være ærlig – skal der spares, så sig at der skal spares og fortæl, hvordan der skal spares. Så har den menige politimand ret til at være sur en tid, men det plejer at gå over. Og skal politiledelsen have en høj løn, så giv dem lønnen, men lad være med at gøre det på bekostning af reelt godt politiarbejde. En del, af det jeg skriver, kunne godt henvises til at være lokale nordjyske problemer, men når jeg har talt med politifolk fra andre kredse, har de alle lignende oplevelser.

kære Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg Aldrig, i hvert fald ikke i mine 35 år i politiet, har en udgave af vores fagblad DANSK POLITI (09/12) været så negativt ladet, men med så megen positiv (!) kritik. Vel og mærke kritik, der ikke bare er hentet ud af "den blå luft". Mit spørgsmål er derfor til dig: Hvad vil du gøre ved det? Og hvordan vil du vende alle de sure "smileys" til igen at få mundvigene opad? PS. Det nytter jo ikke bare at vende bladet 180 grader, for det svarer nærmest til at tisse i bukserne. Måltal eller ikke.

Mvh. Kriminalassistent Steffen Rasmussen, Vestegnens Politi, lokalpolitiet i Hvidovre

Dansk Politi nr. 10 2012

41


Debat

Anerkendelse af PTSD som arbejdsskade Jeg kan kun kraftigt følge opfordringen fra Politiforbundet om, at kolleger som må sygemelde sig på grund af psykiske problemer, øjeblikkeligt kontakter vores forbund, så de er med fra starten, skriver Kaj Berg Andersen, pensioneret pa.

Jeg synes det var en utrolig interessant artikel i seneste nummer af DANSK POLITI, hvor der fortælles om en tidligere kollegas særdeles store vanskeligheder med at få sin depression anerkendt som arbejdsskade ud fra diagnosen Posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Politiforbundet har med succes ført denne sag gennem hele systemet og har "vundet ad helvede til" - for nu at bruge en gammel fagforeningsleders udtryk - hvilket kun kan fremkalde dybeste respekt for forbundet! Det er samtidigt beskæmmende, at hele det bureaukratiske systems manglende lyst, vilje eller evne til at behandle en sådan sag medførte, at et i forvejen hårdt presset menneske skulle gå i otte år, før det endelig lykkedes Politiforbundet at skaffe ham hans rettigheder.

42

Dansk Politi nr. 10 2012

Og så kunne det jo måske være interessant at undersøge om denne afgørelse kan skabe præcedens med tilbagevirkende kraft til hundredvis af lignende sager?

ning, da sagen ikke var blevet anmeldt som en arbejdsskade - hverken af min daværende chef på politistationen eller af Rigspolitiet.

Jeg gik selv totalt ned med flaget for mange år siden. Blev sygemeldt - og efter et års tid eller to i den bureaukratiske vridemaskine diagnosticeret som lidende af PTSD, begrundet i mit job som politimand, hvorefter jeg så blev meddelt min afsked fra politiet. Med stor støtte fra Politiforbundet, (for jeg kunne på grund af min situation ikke overskue en kæft selv), blev jeg afskediget med kvalificeret svagelighedspension.

Jeg kan kun kraftigt følge opfordringen fra Politiforbundet om, at kolleger, som må sygemelde sig på grund af psykiske problemer, øjeblikkeligt kontakter vores forbund, så de er med fra starten.

Da sagen efterfølgende blev anmeldt som en arbejdsskade, ved Politiforbundets hjælp, traf Arbejdsskadestyrelsen den afgørelse, at jeg ikke var berettiget til nogen form for erstat-

Dette kunne jo være et særdeles interessant emne, som for eksempel "Politiets Kammeratstøtteordning" kunne kontakte Politiforbundet om - med baggrund i den afsagte dom.

Jeg er sgu selv nok nu blevet for gammel til at kunne få gavn af den banebrydende dom, Politiforbundet har fået afsagt, men der findes stadig yngre kolleger, som er blevet behandlet ligesom jeg, og flere vil komme til.


Kan det tænkes…? Pa. Jørn Dall fra Midt­ og Vestjyllands Politi spekulerer i sit debatindlæg over, hvordan den offentlige sektor er kommet så vidt, at ledere – også i politiet ­ bruger mere energi på at overholde budgetter og måltal end på at lytte til frustrationerne hos deres ansatte. Frustrationer opstår ifølge Jørn Dall blandt andet, når efterforskning af narkokriminelle tilsidesættes i jagten på måltal. Er den offentlige sektor til for borgerne, eller er den offentlige sektors opgave at modvirke borgernes ønsker om for eksempel retshåndhævelse? Kan det tænkes, at konsulenter, politikere, kommissioner og tænketanke i hobetal over en længere årrække har fået indrettet en offentlig sektor, der gennem standardiseringer, produktionsforøgelser og diverse effektiviseringer og måltal fuldkommen fremmedgør borgeren i forhold til den myndighed, der skulle hjælpe vedkommende? Kan det tænkes, at ovenstående udvikling har medført ledelser inden for den offentlige sektor, som bruger mere energi på at overholde budgetter og måltal end på at lytte til de frustrationer, som deres ansatte kæmper imod, på grund af de samme måltal? Kan det tænkes, at hele den offentlige sektor, efter talrige, mere eller mindre vellykkede reformer over en forholdsvis kort periode, trænger til et serviceeftersyn med fokus på eksistensberettigelse i forhold til de borgere eller virksomheder, som den betjener? Kunne man tænke sig, at en offentlig institution som politiet kunne udvikle sig i et samarbejde med borgerne, hvis

man sammen fik udarbejdet en målsætning om, hvad borgerne anno 2013 forventer politiet bør gøre henset til budget, og kunne der heri ligge en værdiforøgelse for samfundet, borgerne og politiet? Kan det tænkes, at der herved fremkom vidt forskellige forventninger, alt efter om man spurgte på Nørrebro eller i Hanstholm? Og kunne det tænkes, at forventninger klart ville vise, at de for øjeblikket anvendte kontrol-/ måleværktøjer for politiet er en direkte hindring for, at politiet kan udføre sit arbejde? Et eller andet er tilsyneladende gået galt undervejs i reformernes implementering! Jeg tænker her på de eksempler, hvor dygtige efterforskere, via deres kilder hos borgerne, har modtaget informationer om personer (kriminelle), som omsætter store mængder af narkotiske stoffer, og hvor efterforskerne af deres ledelse får ordre om at undlade videre efterforskning i sagen og i stedet pålægges arbejde med andre sagskategorier, hvor kredsene måtte være bagud på måltal?

Kan det tænkes, at borgerne, der - trods overvejelser om risiko og i tillid - har videregivet informationer til politiet, føler sig fremmedgjorte, når de konstaterer, at der intet gøres i sagen – samtidig med at borgerne må se de unge komme længere ud i misbruget for hver gang, de handler hos de kriminelle. Kan man tænke sig, at sådanne eksempler kan virke skadeligt på forholdet mellem politi og borgere, på de unge og på det danske samfund? Er der egentlig tale om en lovlig givet ordre? Kan det tænkes, at ovenstående eksempel fra virkelighedens verden fremkommer, når en institution som politiet pålægges at sætte profit over formål for at undgå beskæring i kommende budget? Kan det tænkes, at alt bliver godt, og frustrationerne forsvinder hos politi og borgere, når politikkerne leverer den nye store flåde af ATK-biler? Vil retshåndhævelsen i Danmark få et løft – eller er det profitten?

Dansk Politi nr. 10 2012

43


al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. andersens Boulevard 38, 1553 københavn V.

Magasinpost UMM ID 42 300

segwayen som kontaktmiddel Hvordan kom du på idéen om, at dansk politi burde benytte sig af Segways? - Det var faktisk min niece, som spurgte, hvorfor jeg ikke havde en Segway - og jeg tænkte, at det var da en god idé, for det har politiet praktisk talt alle andre steder i verden. Jeg skrev dernæst en ansøgning til min ledelse om at få lov at prøvekøre én for at se, om det er noget, vi kan bruge i politiet, og det synes jeg helt klart, at vi kan. Hvorfor? - Segwayen er et kontaktmiddel. Folk henvender sig direkte til mig, når jeg er ude at køre og giver mig tips om, hvad de har oplevet. I forhold til en cykel kan jeg bevæge mig samtidigt med, at jeg taler med folk. Desuden er man 22 centimeter højere, når man står på den. Det gør, at man dels ser mere myndig ud – lidt statue-agtig – og dels er mere synlig i gadebilledet. Borgerne lægger virkelig mærke til, at politiet er til stede.

Hvordan er Segwayen blevet modtaget? - Borgerne har modtaget den virkelig godt. Dem, der har været mest skeptiske, er faktisk kollegerne. Hvad er det her nu for noget? Et underligt tohjulet køretøj, og ser man ikke latterlig ud? Men jeg har oplevet, at når mine lokalpoliti-kolleger først har prøvet den og set, hvordan borgerne reagerer, så bliver de virkelig positivt stemte. Hvad skal der ske nu? - I første omgang er det op til min egen ledelse, hvad der videre skal ske med projektet – og på sigt måske Rigspolitiet. Men jeg mener, at Segwayen er rigtig god til dialogbaseret politiarbejde som jo også er meget oppe i tiden. Jeg kan sagtens forestille mig, at konceptet bliver udvidet fra det lokale politiarbejde til også at blive benyttet i forbindelse med fodboldkampe og demonstrationer, hvor politiet skal følge en folkemængde. Iført gul vest og stående på en Segway, indbyder man virkelig til dialog samtidigt

Rasmus Munk har siden sommer prøvekørt en såkaldt Segway i sit arbejde som lokalbetjent i Københavns Vestegns Politi. Det tohjulede køretøj kan køre 20 kilometer i timen og skal lades op efter 35 kilometer.

med, at man har overblikket og kan følge folkemængden længe uden at tære på sine kræfter. Man skal efter min mening ikke være bange for at kaste sig ud i at prøve noget nyt.

se i akt segwa ion p yen åw dan på: eb­tv s

k­po liti.d k


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.