Dansk politi 08 2012

Page 38

Debat

Ledelsen burde træde i karakter, sige fra over for politikerne, støtte op om deres folk og ikke anse os som et nødvendigt onde, men som et aktiv".

os puljemotorcykler, men i stedet lader os fortsætte på vores egne motorcykler? Tja, så lander der jo fire-otte ATKbiler i kredsen, som nogle stakler skal bemande. Hvem skal det? Ja, det skal vi jo sikkert, da ingen vil søge frivilligt til en ATKafdeling. Jeg forventer to mand pr. dag og dertil to-tre ekstra som holder fri, sponsorerer vagtholdet, er på kursus, kører køreprøver, bevogter fanger på hospitalet, kører fanger til tandlægen og så videre. (Færdselsarbejde laver de jo ikke). Og så lægger vi lige et par kontordamer til hver bil. (Hvor kommer alle de mennesker fra?). Når vi så har taget et fint digitalt billede af en bil og dens fører, hvad stiller vi så op med det? Sigter vi kun for hastighedsovertrædelsen? Jeg mener, han kunne jo være frakendt, uden førerret, fuld, narkopåvirket, efterlyst, på flugt, indbrudstyv. Han kunne undlade at anvende sele, ikke have spændt sine børn eller godset fast. Nummerpladen kunne være falsk, stjålet eller mangle foran. På sædet ved siden af ham kunne der ligge en pistol, 20 gram heroin – eller et kilo.

38

Dansk Politi nr. 08 2012

Bilen kunne være stjålet, ikke registreret, udenlandsk eller der kunne hænge en påhængsvogn og blafre i fartvinden bag bilen, som ikke kan ses på billedet. Det kunne også være en lastbil, hvor føreren ikke har sovet i tre døgn, eller han kører med farligt gods, som vælter rundt på ladet. Bilen han har på anhængeren (som ikke må trækkes af bilen) er ikke spændt fast. Sprængwiren imellem en varebil og en påhængsvogn er ikke fastgjort, hestene i hestetraileren vælter rundt eller har for lidt plads og har ikke fået vand i to dage. I varerummet kunne den fotograferede sigøjner også lige have sine otte kumpaner, som netop er ankommet til landet, og som opholder sig her illegalt. Hvad nu hvis jeg sidder og tager billeder i Allerød, og der så er bankrøveri eller et indbrud to gader væk? Må jeg så springe ind på førersædet i ATK-bilen og gå på jagt efter gerningsmændene? Eller skal jeg bare holde stille og passe mit kamera og ryste stille på hovedet og vide, at ledelsen er i gang med endnu en frugtesløs indbrudsindsats? Nu er katastrofen måske ikke så stor, for der har ikke været færdselspoliti på gaderne i weekenderne i de sidste par år

i Nordsjælland. Vi har i stedet sponsoreret det udsultede vagthold, som drømmer om bare at få hver anden weekend fri, (og ikke have overarbejde hver anden vagt.) Jeg kan jo heller ikke pive over færdselspolitiets sølle skæbne, for hvad med politihundene? De hunde som fanger så mange indbrudstyve og er de eneste som kan sætte sig i respekt i Kokkedal, Østervang, Farum Midtpunkt og så videre og så videre? Jo, de får også kniven, og deres indsats bliver formindsket, netop som vi har allermest brug for dem. Fremtiden tegner sig altså sådan: Ingen egen indstillet MC, ingen hjemkørsel, to-tre dage om ugen i ATK-bil og derudover sponsorvagter for det underdimensionerede vagthold. En gang imellem vil vi så lave en stor færdselskontrol, som ledelsen vil bruge til at bilde befolkningen ind, at vi stadig lægger et stort kontroltryk derude… Ledelsen burde træde i karakter, sige fra over for politikerne, støtte op om deres folk og ikke anse os som et nødvendigt onde, men som et aktiv.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.