Dansk pædagogisk Tidsskrift 4/15

Page 97

SELVSKREVET SOM PENSUM Jørgen Husted: Etik og værdier i pædagogers arbejde Hans Reitzels forlag 2015 398 sider, 400 kr. Anmeldt af Henrik Eriksen, cand. psych., psykolog i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Hjørring

E

Emnet er etisk forsvarlig praksis i pædagogers arbejde, og dette behandles via en skelnen mellem pædagog-etiske og pædagogfaglige spørgsmål. Hvad bør eller skal man som pædagog gøre i konkrete situationer, og hvad bør man ikke gøre? For at behandle emnet analytisk og overskueligt er bogen inddelt i tre dele, hvor første del bærer overskriften ’Værdier i pædagogers arbejde’ (kapitel 1-8), anden del overskriften ’Etik i pædagogers arbejde’ (kapitel 9-14) og tredje del ’Den professionelle pædagogs daglige praksis’ (kapitel 15-16). Den er skrevet til målgrupperne pædagogstuderende og pædagoger i efter- og videreuddannelse samt til færdiguddannede pædagoger inden for almen- og specialområdet. Efterhånden som læsningen skrider frem øges antallet af sidetalshenvisninger i brødteksten, som henviser til emner, der er blevet behandlet tidligere i bogen. Disse henvisninger er anvendelige til en hurtig påmindende repetition af stoffet. Tillige kan henvisningerne anvendes til at strukturere behandlingen af dette abstrakte emne, i tilfælde af forberedelse til eventuelle eksaminationer. I bogens anden del gennemgås moralens dimensioner samt pligt-, nytte-, dyds- og omsorgsetik. Til illustration af forskellige dilemmaer inden for dimensionerne og etikkerne fremføres eksempler, fx øksemandens nabo, den barmhjertige samaritaner, togulykken og hospitalssygeplejersken. Eksemplerne er velegnede til at proble-

matisere dilemmaer i pædagogers arbejde, men også i forbindelse med udfordringer oplevet i uddannelsespraktikker og til etablering af faglig refleksion i forhold disse udfordringer. Anden del afsluttes med et ultrakort kapitel, hvori der gøres status over de gennemgåede etiske teorier og fremføres konklusioner, som er vitale for ’Den integrerede pædagog-etiske beslutningsmodel’ (DIP). Modellen er omdrejningspunktet for bogens sidste del. Den sidste del består af to kapitler som er relevante for den pædagogstuderende i praktik, praktikvejlederen eller den praktikopgaveskrivende studerende. Relevansen skyldes præsentationen af DIP udviklet til at kvalificere refleksionsarbejdet med at træffe beslutninger i pædagogers daglige praksis, så disse bliver fagligt og fagetisk forsvarlige. Brugen af DIP eksemplificeres gennem 13 praksisnære cases. I flere af casene sættes indholdet i relation til de relevante dele af henholdsvis Børne- og Ungdomspædagogernes (BUPL) etiske grundlag og Socialpædagogernes Landsforbunds (SL) etiske værdigrundlag for socialpædagoger. Bogen kan læses som en afrundet manual til forståelse af og for etik og værdier i pædagogers arbejde. Manualer kan i sammenhænge med menneskets udvikling og trivsel opfattes som en forenkling med tab af det særegne ved det enkelte menneske som resultatet. Dette er tværtom tilfældet med denne bog. Manualaspektet opstår i arbejdet med DIP. Det afrundede aspekt finder læseren i forklaringer og diskussioner, samt i eksempler på centrale etiske, værdimæssige og moralske begreber, som er indeholdt i bogens første og anden del. Deri præsenterer forfatteren læseren for eksempler til illustration af fx dilemmaer i praksis, som bliver gennemgået i forhold til relevante begreber. Processen tilfører læseren positioner, hvorfra det bliver muligt at problematisere forskellige mulige valg af eller fravær af handling, hvilket udgør en styrke i refleksions- og diskussionsøjemed. De 13 cases i sidste kapitel fungerer som en brobygning mellem teori og praksis. I en undervisningssituation kan underviseren vælge at anvende disse cases som udgangspunkt, men de

studerende kan også arbejde med egne erfaringer fra praktikker, hvormed casenes tematikker og dilemmaer kan levendegøres yderligere. Ad denne vej kan de studerende tilegne sig DIP. Modellen og tilegnelsen af den, stiller dog, i kraft af emnets til tider abstrakte karakter, visse krav til en undervisers forberedelse. Gøres denne grundigt er bogen aldeles anvendelig for målgrupperne. Bogen blev læst i papirudgave. I undervisningssammenhæng vil ibogsudgaven være at foretrække på grund af funktionerne til oplæsning, søgning og noteskrivning. En vellykket bog som er selvskrevet til at fungere som pensum på professionshøjskoler, hvor pædagoger uddannes. Tillige god til debat monofagligt inden for uddannede pædagogers professionsfelt, eksempelvis i sammenhæng med BUPL’s etiske grundlag og SL’s etiske værdigrundlag. Endelig kan bogen fungere som et værdifuldt bidrag i eventuelle sammenlignende analyser og diskussioner af forskellige professioners etiske grundlag og retningslinjer, for både direkte tværfagligt samarbejdende professioner og indirekte tværfagligt samarbejdende professioner. Med bogen i hånden ligger vejene til etablering og videreudvikling af den pædagogiske profession, professionsidentitet og professionalisme åbne. <<<

SÆT ERKENDELSERNE I SAMSPIL Henrik Christensen og Karsten Bo Larsen: Den danske grundskole – økonomisk set Hans Reitzels Forlag 2015 156 sider, 225 kr. Anmeldt af Heidi Lykke Nissen, lektor ved Pædagoguddannelsen København, UCC

DpT 4/2015 95


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Dansk pædagogisk Tidsskrift 4/15 by Dansk pædagogisk Tidsskrift - Issuu