Teorifix – forløb Fortællingers opbygning handler om deres indre sammenhæng og forløb. Fortællingers opbygning er det usynlige skelet, som tekster er bygget op omkring. Det usynlige skelet kan vi få frem i teksterne ved at analysere dem ud fra narrative modeller. I dette laboratorie skal vi se nærmere på to narrative modeller: kontraktmodellen og aktantmodellen. Narrare kommer fra latin og betyder at fortælle, og nu skal vi se nærmere på det, som er kernen i fortællinger: fortællingers narrative projekt.
DET NARRATIVE PROJEKT
Det usynlige skelet
Reklamer knytter ofte historier til deres varemærke
Alle fortællinger er bygget op omkring en meget enkel struktur: en hovedperson, som vil noget, altså har et projekt eller et problem, som denne gerne vil have løst. Det narrative projekt i tekster er med til at skabe mening. Det er den mekanisme, storytelling gør brug af fx i reklamer, hvor man skaber mening ved at knytte produkter til små historier. Fortællinger skaber mening ved at knytte en person til et projekt, men vi kan ikke altid se tekstens narrative projekt direkte i teksten. Det ligger ofte inde i teksten som et underforstået indhold. Vi forstår for det meste meningen alligevel, men uden at vide det. EKSEMPEL PÅ AT EN TING ER EN HOVEDPERSONEN Eventyr: ”Grantræet” En hovedperson behøver ikke at være en rigtig person, men kan være et dyr eller en ting. H.C. Andersen har for eksempel skrevet et eventyr om et overset grantræ, som står og drømmer i skoven, og hvis største ønske er at vokse sig stort og smukt og stå som et juletræ med lys og pynt.
Fortællingens grundlæggende struktur → en hovedperson med et projekt eller et problem. Fortællingens narrative projekt → fortællingens projekt eller problem.
Vi skal nu kigge på en række reklamer med Rexona, og hvordan Rexona knytter historier til deres brand (varemærke).
49
TEORIFIX – FORLØB