Uddrag fra "Lynkineser" by Dansklærerforeningens Forlag

9 788779 969445

LY N K I N E S E R

Siden følger en historie, som handler om ikke altid at passe ind i systemerne, men være sikker på det hjertet falder for og at holde fast i det.

JESPER WUNG-SUNG

LYNKINESER er Jesper Wung-Sungs tilbageblik på sin opvækst. Historien begynder ved San WungSung, oldefaren. Han kommer hertil i 1902 fra Kina for at blive udstillet i Tivoli. Navnet Wung-Sung bæres videre af faren, Hainan, som er sømand og rejser verden rundt, men forelsker sig i pigen Elly på Ærø nytårsaften. Det er et forhold med raketter, heksehyl og rørbomber fra starten af. Ellys forældre er ikke begejstrede, da de hører, hun er forelsket i en kvartkinesisk sømand. Men Elly holder ved, og snart er hun gravid, og det bliver begyndelsen på Jesper Wung-Sung.

VEJEN TIL AT BLIVE INGENTING. ET FIRBEN I SOLEN. FRI!

Jesper Wung-Sung

LYNKINESER ILLUSTRERET AF RASMUS MEISLER

Indhold loden INTRO Hullet i k

KAPITEL 1 Mig og Marstal 12 Ene, alene og splitter Sankt Hans 16

KAPITEL 2 Det sidste avisbud Det sidste avisbud 22

KAPITEL 3 Et træ med lange pærer Et træ med lange pærer 26

KAPITEL 4 En enlig s Hvem lo i Ala tjerne mo? 36

KAPITEL 5 Den hovedløse dreng Den hovedløse forfatter 44

us 46

gule b KAPITEL 6 Den Hvad har vi lært? 56

KAPITEL 7 Marstal skole 58 At slås skæve 60

KAPITEL 8 United 62 Sommerfuglen på stadion 66

KAPITEL 9 Ingenting 68 En lille sang om ingenting 74

KAPITEL 10 Min lillesøster til salg Alt er til salg 82

genting 84

år, samme in KAPITEL 11 Nyt To be a stranger 90

KAPITEL 12 Ærten og prinsess e

n 92

INTRO

Hullet i kloden

Hvis du graver et hul og bliver ved med at grave, ender du hos kineserne; for på den anden side af kloden bor kineserne, og sådan har det altid været. Et menneske har rundt regnet 200 knogler i sin krop, og hvis man tager alle danskere og ganger med antallet af knogler, de har i kroppen, så er der lige så mange danske knogler, som der er kinesere i Kina. En af dem var min oldefar, San Wung-Sung. Han gravede ikke et hul, men sammen med 33 andre kinesere blev han sejlet til Danmark i 1902 for at blive udstillet i Tivoli. De havde fået et stykke papir, hvor der stod, at de ikke måtte ”tortureres”, og at de ville blive ”leveret tilbage til Kina i ét helt stykke.” Altså ikke skåret midtover eller noget. Den Kinesiske By lå bag en indhegning i Tivoli, og her sad San i sin lange kåbe med hårpisken ned ad nakken. Her optrådte kineserne med musik, sang, maleri, mad – alt sammen på klingende kinesisk. Selv deres måde at pille næse på var helt anderledes. For danskerne var det som at gå i zoologisk have. På en plakat uden for Tivoli stod: Klokken 3 bliver kineserne fodret med hunde og katte!

Det kunne en dansk pige, Ingeborg, ikke stå for. Hun

forelskede sig simpelthen fra top til tå i San Wung-Sung. Da de andre kinesere blev sendt hjem i ét helt stykke, blev San i Danmark for at gifte sig med Ingeborg. Da de giftede sig, mistede hun sit danske statsborgerskab, fordi hun havde giftet sig med en kineser. Hun mistede også sin familie, der nægtede at se hende, fordi hun havde giftet sig med en kineser.

San havde allerede mistet alt og kunne heller ikke

åbne en forretning i København, fordi han var kineser. De var meget fattige og flyttede fra den ene lille, rådne lejlighed til den næste. Når San gik gennem København, gik trafikken i stå. Hestevogne standsede, cykler bremsede, sporvogne stoppede. Og folk gloede. Folk gloede på ham hele hans liv. Børnene løb efter ham, og de frækkeste af

drengene fandt på at sætte fyrværkeri i hans hårpisk, så det spruttede og bragede, når San gik ned ad gaden. San var en stille, blid mand. Han rankede ryggen og gik videre.

San og Ingeborg fik en række børn. Nogle døde, nogle

overlevede. Deres søn, Herbert Soywar, voksede op og giftede sig med en af Københavns smukkeste piger, Ruth. De fik tre børn: Hainan, Meiling og Haimin.

Hainan var knap så blid som sin farfar, og da han

var blevet smidt ud af en håndfuld skoler i København, blev myndigheder og forældre enige om, at det ville være smart, hvis der for eksempel lå et ocean mellem Hainan og de københavnske klasselokaler – derfor sendte de ham ud at sejle. Hainan kunne hverken sejle eller svømme, og derfor smed de andre sømænd ham over bord i et hajfyldt

farvand, hvilket måske kan virke temmelig ondt og afstumpet, men jo i virkeligheden var klogt og pædagogisk, for så var lysten til at lære på plads, og Hainan lærte at svømme i løbet af ganske få minutter! Der er altså ingen forskel på børn og teenagere dengang og nu – man skal bare give dem en grund til at lære noget.

Hainan – stadig i ét helt stykke – sejlede kloden rundt

gang på gang, besøgte alverdens havnebyer og har stadig en rulle dollarsedler gravet ned ved den grå mur op til værtshuskvarteret i Havanna på Cuba. Så hvis du kommer forbi, er pengene dine, men giv en omgang i baren og et klap i numsen til Juanita!

For ikke at skulle banke rust om bord på skibene

resten af sine dage ville Hainan læse til styrmand, så han en dag kunne blive kaptajn. Det ville han have gjort i København, men så lokkede en sejlkammerat ham med til Marstal på Ærø for at læse. Nytårsaften mødte han Elly Petersen, en ung pige ude fra Ronæs. Det var et forhold, der fra starten var fyldt med raketter, heksehyl og rørbomber.

Dem var luften også tyk med, da Elly Petersens foræl-

dre fandt ud af, hvem det var, hun havde forelsket sig i. En kvartkinesisk sømand! Altså var det lidt ligesom historien om San og Ingeborg. Men Elly var stædig, så stædig at hun blev gravid, og så forstod hendes forældre, at denne kvartkinesiske sømand af en svigersøn var kommet for at blive. Det er alt sammen en rimelig vigtig årsag til, at du kan læse dette lige nu. Ligesom den omstændighed, at de fik sig en søn.