FLYGTET. Novum 2

Page 1



SANNE C. HARTVIG

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Flygtet materie til tryk.indd 1

19/02/2019 09.13


Flygtet materie til tryk.indd 2

19/02/2019 09.13


INDHOLD 01 SMAGEN AF BLOD 5 02 TO UGER TIDLIGERE 6 03 BLÅ BLINK 11 04 GAVEN 12 05 SIRENEN 17 06 SVALEN 18 07 SVÆVENDE 24 08 EN ULYKKE 25 09 STILLE MØRKE 30 10 GUSTAV 31 11 ULYKKESSTEDET 37 12 T 45 13 BYGGEPLADSEN 46 14 ZOOM IND! 52 15 GULT LYS 60 16 DILEMMA 61 17 ADRESSEN 70 18 AY 81 3 78 19 I LY AF MØRKET 79 20 ET ANONYMT TIP 85 21 FREJA 91 22 POLITI 92 23 STOP, FREJA 99 24 PÅ BAR BUND 105

Flygtet materie til tryk.indd 3

19/02/2019 09.13


25 STEMMER 113 26 BLINK 115 27 DEN SIDSTE BRIK 122 28 7, 5. TH. 129 29 HÃ…B 136

Flygtet materie til tryk.indd 4

19/02/2019 09.13


01

SMAGEN AF BLOD Jeg ved ikke, om jeg er væk i nogle sekunder eller minutter. Det er mørkt. Jeg hører en lyd. Prøver at sige noget. Tørt. Bevæge mig. Smerte. Det lykkes at åbne øjnene. En skygge bevæger sig. Nogen kommer løbende. “Ring efter en ambulance. Hurtigt.” Skridtene nærmer sig, og noget farer forbi mig. “Hey! Stop for helvede!” En falder på knæ ved siden af mig. “Er du okay?” Det sortner for mine øjne. Jeg synker. Smagen af blod breder sig over min tunge.

5

Flygtet materie til tryk.indd 5

19/02/2019 09.13


02

TO UGER TIDLIGERE “Luk døren efter jer, tak,” sagde Peter, da Freja og Marie forsøgte at liste ind i klassen. “I dag skal vi starte på et nyt emne. Geometri. Har alle installeret det tegneprogram, jeg bad jer om i sidste uge?” Freja sukkede, da hun gled ind på stolen. Det havde hun fuldstændig glemt. Gustav var kommet forbi i går. Hun var ikke den eneste, der ikke havde fået det gjort, men heldigvis var det hurtigt installeret. Mobilen vibrerede i lommen. Bare det var Gustav. De havde været kærester i et par måneder. Hun fik stadig bobler i maven, når hun fik beskeder fra ham. Hun havde spurgt, om de skulle være sammen i morgen. Freja mærkede et spark under bordet. Hun kiggede op, og Peter gentog irriteret sit spørgsmål: “Hvordan beregner jeg arealet af den skraverede ring, Freja?” Et kort øjeblik gik hun i sort. 6

Flygtet materie til tryk.indd 6

19/02/2019 09.13


“Arealet af den store cirkel minus arealet af den lille,” svarede hun så med et smil på læben og kastede et taknemligt blik på Marie. Mobilen vibrerede igen, og Freja listede hånden ned i lommen. Hun trak sin mobil op under bordet og skævede ned på skærmen, mens hun forsøgte at holde hovedet, så det så ud, som om hun kiggede på det, Peter viste på projektoren. Det var ikke nemt. En prikken bredte sig i hendes krop, og et smil trak hendes mundvige op. Gustav havde svaret: “kl. 15.00 i morgen. Knus G”. “I får nu 20 minutter til at løse resten af opgavesættet, ellers er det lektier. I må gøre det herinde eller ude på gangen. Det bestemmer I selv,” sagde Peter. Klasselokalet druknede i lyden fra larmende elever og skramlende stole. I dansktimen faldt et svagt efterårslys ind ad vinduet. Freja så på Marie, mens Hanne fortalte om den videoopgave, de skulle i gang med. De havde altid været så forskellige, hende og Marie. Alligevel havde de været bedste veninder siden børnehaven. Marie havde et flot langt hår, der normalt faldt smukt om hendes hoved, men i dag var det sat sjusket op i en hestehale. Hun så træt ud. Det var vist en af Maries dårlige dage. “Klik ind på den her side!” Hanne pegede på en adresse på whiteboardet. De skulle lave en opgave 7

Flygtet materie til tryk.indd 7

19/02/2019 09.13


om unge kriminelle. Freja var i gruppe med Marie, Frederik og Signe. Det var okay. Frederik var seriøs, men Signe var mest optaget af sig selv. “Det er vigtigt, I forbereder jer godt på de interviews, I skal lave, så I ikke spilder folks tid. Lav spørgsmålene på forhånd, og find ud af, hvem der skal interviewe, og hvem der skal filme.” Freja mærkede en velkendt uro, men den var anderledes i dag. Hun var mere spændt end genert. Måske skulle hun prøve at være foran kameraet den her gang. Hun skævede til Marie. Marie plejede gerne at ville filmes, men hun havde forandret sig en del efter det, der var sket i foråret. Hun var ikke længere så glad og udadvendt. Når Freja så Marie sidde og stirre frem for sig, ville hun ønske, at det hele var gået anderledes. “Jeg filmer. Jeg har det bedste kamera! Freja, hvad vil du?” afbrød Frederik hendes tanker. “Måske vil jeg gerne interviewe,” svarede Freja. “Hvad med dig, Marie?” “Kan jeg ikke bare klippe videoen?” Maries øjne flakkede. “Jeg vil også interviewe,” brød Signe ind. Et stik af irritation ramte Freja: “Jeg vil altså gerne lave det interview,” sagde hun mere bestemt. Hun kunne mærke, at Marie kiggede overrasket på hende.

8

Flygtet materie til tryk.indd 8

19/02/2019 09.13


“Okay,” svarede Signe bare. “Så lad os komme i gang med spørgsmålene.” I spisepausen gik Freja og Marie ned mod kantinen. De gik forbi drengene fra 9. klasse, og Freja tog sig i at kigge efter Gustav, men han var der ikke. Emil, Maries storebror, og Nor stod til gengæld og fjollede. Emil var blevet højere på det sidste, men han var stadig tynd og bleg, selv om det havde været en varm sommer med masser af sol. Hun kunne mærke på Marie, at hun havde fået øje på Nor. “Hej Marie og Freja.” Nor smilede i deres retning. “Hej Nor,” svarede de i kor, mens de gik videre. “Han er sød, ikke?” hviskede Marie lavt. Freja nikkede, selv om hun ikke lige så det samme, som Marie åbenbart så i ham. “Jeg kan ikke rigtigt finde ud af ham. Nogle gange synes jeg, at han kigger på mig i skolen, men når han er på besøg hjemme hos os, ser han mig slet ikke,” sagde Marie. “Vi kunne tage ned og se ham spille i morgen,” foreslog Freja. Egentlig gad hun ikke sidde og se Nor træne fodbold, men hun vidste, at det ville gøre Marie glad. “Ville gerne, kan ikke, desværre. Har en tid hos psykologen.” “Okay, så måske næste uge.” 9

Flygtet materie til tryk.indd 9

19/02/2019 09.13


Freja vidste godt, at Marie stadig gik til psykolog, men hun vidste ikke, hvad Marie snakkede med psykologen om. Det var ikke noget, de rigtigt talte om. Der var kommet en usynlig afstand mellem dem.

10

Flygtet materie til tryk.indd 10

19/02/2019 09.13


03

BLÅ BLINK Jeg ser hen ad den regnvåde vej. En ambulance holder med udrykningsblinket kørende. Blåt lys reflekteres i den våde asfalt. Mennesker står samlet ved kantstenen. Der ligger én foran dem. En pige læner sig frem. Jeg bevæger mig tættere på. Det ser ud, som om hun taler til den, der ligger på fortovet. Hun falder på knæ. Prøver at få et svar. Ambulancefolkene kommer løbende med en båre, rullende gennem vand på vejbanen. Den ene falckredder bukker sig og skubber pigen væk. Jeg ser, hvordan han drejer den forslåede krop. Jeg ser, det er mig.

11

Flygtet materie til tryk.indd 11

19/02/2019 09.13



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.