x r D p o æ x · v l o k r p v s ære -voxpo · Dan lærer- oxpop · k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a klæ er-vox op · D sklær -voxpo · klær er-voxp op · Dan sklærer -voxpop r r n p p e a o æ x r l D p o k æ x l s -v pop · o k r v s e r r n p e a o æ x r l D p o k æ x · v l s o k r p v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o nsk ærer-v pop · ansklæ er-vox o x nskl ærer-vo pop · D ansklær er-voxp o x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s e a o r r n p e a æ x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s e a o r r n p e a æ x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s r Da klære voxpo · Dan e r p æ x l s o k r n Da klære voxpop · Dans ærer-v x l s o k r n p v s e a o r r n D p e a æ x r l D o k æ o · v l s v k r n p s r e a o e r n D p r a æ x l æ D o l k · v k s v s r n p r n e a o e r a D p r D æ x · l æ · o l k v k s p v s r n o r n e a p e r a x D r D æ o · l æ · v l k k s r p s e n o r r n a p e a æ x D r l p · Dansk rer-vo pop · D nsklæ r e a æ x · r l D o k p æ · v l s o k r n p s e a o r r n D p e a æ x · r l D o æ l op Dansk rer-v pop · k s n e a æ x · r l D o k p æ · v l s k r p po · Dan s e o r n p e a æ x r l D o k p æ · v l s k r p po · Dan s e o r n p a æ x l e D o r k p · v s o æ l r n p e k a o xp r s D p n æ x · l e a o r k p D v s o æ · l r n p e k a p x Ina-Maria Nielsen Nørre Gymnasium
Dorthe Antonsen, Århus Statsgymnasium
FØR: Jeg plejer traditionelt at tage to værker fra det moderne gennembrud enten i uddrag eller hele teksten, der som regel er Ibsens ”Et dukkehjem” og August Strindbergs ”Fröken Julie”. Alternativt kan jeg finde på at tage to ekspressionistiske digte af henholdsvis Pär Lagerkvist og Edith Södergran. Generelt har jeg lagt vægt på de forskellige forfatteres betydning i perioden og litteraturhistorien. Det sproglige har været et underordnet mål.
Jeg har i de seneste år, hvor kravene til inddragelse af norske og svenske tekster har været meget små, sandt at sige ikke gjort meget ud af den side af faget. Jeg har nok tænkt, at vi i forvejen har så få timer, og at de gamle danske tekster er alt svære nok for eleverne. I flere år har det nordiske indslag i min undervisning derfor været begrænset til en tekst af Amalie Skram, Naiv.Super af Erlend Loe og en tekst af Pär Lagerkvist. Men nu synes jeg, at jeg har fået mod på det nordiske igen. Dels er jeg med i et lærerudvekslingsprojekt i Oslo, hvor formålet er at mindske afstanden mellem de to lande/sprog hos eleverne. Eleverne har reageret meget positivt på at møde norske lærere/undervisning på norsk, og det har været en fin øjenåbner både for dem og for mig. Og dels har det kursus, vi lige har været på, været vældig inspirerende. Jeg har fået mange ideer til at arbejde med vores nabosprog og de tekster/film, de giver adgang til. Jeg fik gennem Kerstin Bergmans oplæg om nordisk kriminalfiktion lyst til at lave et medieforløb med en sammenligning af amerikanske og skandinaviske tv-krimier. Og oplægget med Lis Madsen gav mange gode, konkrete ideer til, hvordan man kan overskride både egne og elevers barrierer mod at beskæftige sig med nabosprogene. Jeg synes helt overordnet, at det er en pointe at henlede elevernes opmærksomhed på de muligheder, der er både studiemæssigt og arbejdsmæssigt i de øvrige nordiske lande. At støtte deres orientering mod nord som en modvægt mod den herskende orientering mod syd og mod det mere eksotiske. Der ligger jo en stor (for de fleste) uudnyttet ressource i at have to sprog, der ligger så tæt på vores eget. da@aasg.dk
EFTER: Efter årsmødet kunne jeg forestille mig, at nabosprog kunne være en del af et alment sprogforståelsesforløb, som vi typisk lægger i første halvdel af 1. g, eller at nabosprog kunne udgøre et selvstændigt sprogligt forløb. Et overordnet formål er, at eleverne skal forstå talt og skrevet svensk og norsk, og en sidegevinst skulle gerne være, at eleverne opdager, at nabosprogene ligner det danske sprog, og at de derfor allerede har nabosprogskompetence. For at gøre forløbet endnu mere fokuseret kunne man nøjes med et sprog. Eksempelvis kunne man undersøge journalistiske tekster og nyheder fra nettet fra henholdsvis Danmark og Sverige. I øjeblikket er fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic meget populær eller meget omtalt for sin opførsel og sin opvækst. Hvad fortæller nyheder på nettet om fodboldspilleren? Er der forskelle i de to landes billede af ham, eller er der ligheder? Samtidig kan eleverne arbejde med de fælles gloser (transparente ord) og forskelle i sproget. En anden mulighed er at arbejde med et uddrag af Zlatans selvbiografi, som er oversat til dansk: ”Jeg er Zlatan Ibrahimovic”, Gyldendal 2012. Den vakte stor opsigt. Jeg tror, det kan blive rigtig spændende at fokusere lidt mere på sproget end det litterære. På den måde bliver det sproglige centralt, og den litterære gennemgang af ”Fröken Julie” kan vi så tage en anden gang.
DANSK NOTER 47