Den retoriske situation I retorikfaget er Lloyd F. Bitzers teori om den retoriske situation fra 1968 kernestof. For danskelever, der skal skrive formidlings-SRP, kan den være et fint supplement til Ciceros pentagram. Den retoriske situation konstitueres af tre grundlæggende elementer: (1) Exigence – det påtrængende problem, (2) Audience – defineres som ”mediators of change” af Bitzer, og endelig (3) Constraints, der lidt upræcist kan oversættes med negative såvel som positive vilkår, hvilket i nogen grad minder om pentagrammets ”omstændigheder”7. Det vil være en god øvelse for eleven at overveje det påtrængende problem: hvorfor verden har brug for lige netop denne artikel – for har vi (de dumme, ikkenaturvidenskabelige, læsere) virkelig brug for overhovedet at vide noget om uendelighed, om epigenetik, om invasive arter? Kunne vi ikke klare os fint uden? Nej, siger Torsten Thurén, hvis dette mislykkes, har populærvidenskaben tabt meget af sin berettigelse.8 Det påtrængende problem behøver ikke være aktuelt som sådan, det kan også bare være det, at almindelige mennesker har så svært ved at forstå naturvidenskabens grundideer – som fx relativitetsteorien eller entropibegrebet i fysik. Som en elev skriver i SRP’en om sin artikel: ”et indirekte budskab kunne være ”du bør tænke mere over den verden vi lever i” og videre, ”selve hensigten med artiklen er at informere folk omkring den verden, vi lever i, samt hvilket stykke arbejde matematikerne render og arbejder med”. Se, det er jo fornuftigt tænkt af eleven, men det afspejler sig bare ikke i artiklen, hvor der mangler angivelse af, hvorfor at jeg som læser skal vide noget om uendelighed. Det påtrængende kunne også være, at man lige har gjort helt nye opdagelser, som måske vil give samfundet nye muligheder, men så nærmer vi os de traditionelle nyhedskriterier, som jeg beskriver senere. Elever skal være opmærksomme på, at dette punkt kan variere utrolig meget fra emne til emne, idet der er stor forskel på at ville fortælle om den nyeste mobilteknologi eller at fortælle om uendelighed. Peter Hyldahl m.fl. har skrevet bogen Slip din viden løs (2013), og de har en god øvelse til dette: Eleven skal ikke ”fortælle om”, men skal kunne formulere en sætning med ”fortælle at” for at finde en god vinkel på sit emne.9 Mediators of change betyder, at man skal henvende sig til dem, der kan ”gøre noget” ved problemet. Men i genren faglig formidling må ”gøre noget” betyde forstå eller forsøge at forstå, og som nævnt ovenfor, kræver
58 DANSK NOTER
det altså, at man arbejder meget med sit fokus og sin vinkling for at ramme målgruppen. Og hvis netop dette kan få eleven til mere bevidst at arbejde med målgruppen, ville vi også være kommet langt i formidlingsSRP’ens metadel. Brug af begrebet constraints kan måske udvide elevens forståelse af omstændigheder fra pentagrammet, som ofte er mangelfuld, fx at de opfatter omstændigheder som det samme som ”medie” – et lille eksempel fra en SRP: ”Omstændighederne i artiklen er forsøgt skrevet, så de passer ind i Illustreret Videnskab”. Det er jo korrekt nok, i den forstand at mediet også i sig selv giver nogle konkrete muligheder og begrænsninger – men så skal man jo i dybden med disse, for at det giver ”point” – fx at afsenderen aldrig bruger ”jeg” i Illustreret Videnskab eller lignende. Det kan her være en fordel, hvis eleven rent faktisk har læst og analyseret en relevant artikel fra Illustreret Videnskab, så han/hun kan henvise til, at han/hun gør sådan og sådan, for det har han/hun udledt ved deres læsning. En vigtig del af constraint-begrebet er, at man her skal vurdere, om talen er passende i forhold til lejligheden/situationen. En constraint for skrevne tekster kan være selve udgivelsesdagen, og det kan man med fordel bede eleven arbejde lidt med. Eksempelvis har en artikel på videnskab.dk denne rubrik: ”Studenter fester for nationen”, og denne underrubrik: ”Studenternes vilde afgangsritualer er en fest for den virile og lærde ungdom, men det er i høj grad også en fest for den danske nation. En religionssociolog har forsket i fænomenet”.10 Er det aktuelt? Nej, for studenter har vi jo hvert eneste år, og teorien om civilreligion, som artiklen handler om, er fra 1967. MEN: Artiklen blev udgivet 23. juni 2009, dvs. lige den dag, hvor de første studenter sprang ud det år. Her er det så en positiv constraint, at man med en artikel selv kan vælge udgivelsesdagen. Eleven bør kunne angive en konkret dato, evt. bare en måned, hvis der er en pointe i, at man skriver om et emne, fx vejret, måske om noget, der er værst eller størst om sommeren. Eller at man angiver et år, hvis der er en form for ”jubilæum”. Et eksempel kunne være, at 1. september 2012 fik thalidomid-ofrene for første gang en undskyldning fra medicinalfirmaet, der stod bag. Kemieleven kunne så skrive om thalidomid til Illustreret Videnskab med en angivelse af udgivelse til oktober 2012. Georg Cantor (matematiker, uendelighedsforsker) døde januar 1918, og en elev kunne så skrive om uendelighed