bedre til at passe på naturen, kan jeg vise dyd ved at nævne, at jeg selv samler skrald op i skoven. Muligvis er dette punkt lidt svært at bruge for elever – men en overvejelse om, hvilke dele af et emne man udelader i sin artikel, kan dog godt gå ind under dyd (altså hvor ærlig man er)4. Det kan også handle om sproget, at man formår at vælge et sprog, der rammer læsernes niveau, hvor man hverken taler ned til eller forbi læserne. Her bør eleverne især tænke over, hvilke faglige begreber de vil bruge, og hvilke de vil omskrive.5 Jeg vil helst ikke i en metadel høre, at: Alt den viden, som blev fundet igennem kemidelen af denne opgave, er ikke kommet med i artiklen, enten fordi det har været irrelevant…. eller fordi fagligheden var for høj og abstrakt til at kunne kaldes alment tilgængeligt (SRP om thalidomid) O.k., dele af et emne kan være irrelevant, men at noget har for høj faglighed, må der sættes spørgsmålstegn ved – for er det ikke netop opgaven her at kunne formidle det meget abstrakte? Jeg ville meget gerne have set begrebet ”stereoisomeri” forklaret i denne SRP’s artikel, og måske er det noget, vi som dansklærere bør overveje i vores problemformuleringer – at kræve inddragelse af forklaring af bestemte begreber i artiklerne. Velviljen kan jeg vise i en aktuel sammenhæng ved at ville mine tilhørere det bedste. At de skal forstå, hvad jeg vil fortælle, dvs. skrive klart og tydeligt, bruge eksempler, der vedkommer dem bedst muligt, bruge gentagelser, så de ikke glemmer hovedformålet, være åben over for, at tilhørerne måske kan bestå af flere forskellige interessegrupper/ minoritetsgrupper. I en fagligt formidlende opgave kan dette komme til udtryk i, at man inddrager faktabokse, illustrationer med mere – for at gøre sit budskab mere klart; og det kan være i, hvilke eksempler og sammenligninger man bruger. Bill Brysons bog En kort historie om næsten alt, Gyldendal (2006), er et eksempel på god faglig formidling, og den har en stor mængde sjove og gode sammenligninger, både egne og andres. For eksempel: At finde en supernova kan derfor med lidt god vilje sammenlignes med at stå på observationsplatformen øverst på Empire State Building med et teleskop og kikke ind gennem folks vinduer i håb om at finde en, der tænder lys på en 21-års fødselsdagskage (s.50)
Astronomerne i dag mener, at der findes 100-1000 milliarder galakser i det synlige univers. Det er enormt mange. Hvis galakser var dybfrosne ærter, kunne de let fylde en stor koncertsal – eksempelvis Royal Albert Hall (s.158) Tallet 1000 milliarder, fra eksempel nummer to, er ret abstrakt for mig, men jeg kan godt se Royal Albert Hall fyldt med ærter for mig – det får mig til at forstå, hvor meget noget er, samtidig med at det giver et sjovt billede. I eksempel et er det ikke et tal, men en overvejelse over, hvor svært det er at finde en supernova, og når jeg ser en meget høj bygning for mig, hvor jeg nu står med teleskop og leder, bliver billedet straks mere konkret for mig. Når jeg så ovenikøbet har en navngiven bygning, som jeg (og de fleste internationale læsere) kender, så kan jeg sige, at Bryson her udviser eunoia. Et begreb, der kunne inddrages her, er allusio, der egentlig bare betyder at henvise til noget velkendt,6 og netop i den alluderende sammenligning eller det alluderende eksempel kan man ramme sin målgruppe meget præcist og effektivt, jf. ovenstående. Den dannede læser, som Bryson taler til, vil jo godt vide, hvad Royal Albert Hall og Empire State Building er, men skulle jeg bruge eksemplet i min undervisning, skulle jeg måske omskrive det til Frederiksborghallen. Men allusioner kan også give bagslag, hvis de udelukker en del af publikum (hvorved man så i øvrigt mister eunoia – og dermed etos). Et eksempel fra en SRP om uendelighed, der sammenligner et begreb med en dametaske: Tasken repræsenterer i denne historie mængden af de naturlige tal (N). Det var højst sandsynligt ikke sådan her det gik for sig dengang, fordi i virkeligheden er det jo kun Hermiones taske, der har den egenskab at kunne rumme uendeligt mange ting. Der skrives med lidt for indforstået humor til modtageren, der skal kende Harry Potter-filmene, og en taske, der først optræder i film nummer 7. En mere let forståelig sammenligning er til gengæld denne fra en anden SRP om uendelighed: Et eksempel på potentiel uendelighed kunne være sandkornene i en sandkasse. Sandkornene er i en uendelig stor mængde. Teoretisk set ville de uendelig mange sandkorn i sandkassen, kunne tælles. Derfor ville det være potentiel uendelighed, da mængden af sandkorn holder sig inden for den endelige grænse.
DANSK NOTER 57