Tema: Nyeste litteratur – vendinger mod verden
Den sociale vending – litteratur, identitet og samfund Litteratur, identitet og samfund har altid været viklet ind i hinanden. Men hvordan spiller de sammen i den nyeste litteratur? Med begrebet Den sociale vending fokuserer denne artikel på, hvordan den nyeste litteratur tager afsæt i en fundamentalt anderledes opfattelse af, hvad ’identitet’ og ’samfund’ er, end det kendes fra tidligere tiders litteratur.
Når man betragter det nye årtusindes danske litteratur, er der mange forskellige tendenser på færde. De mere omtalte af slagsen handler bl.a. om hjemstavnslitteratur, krimibølgen, og ikke mindst tales der meget om dobbeltkontrakter eller autofiktion. I bogen Den sociale vending. Dansk litteratur efter 2000 (2015) sætter jeg imidlertid fokus på en mere overset tendens, som jeg kalder ’Den sociale vending’. Med Den sociale vending menes en litteratur, hvis hovedtema er identitet. ’Vending’ spiller på, at store dele af det nye årtusindes litteratur igen vender sig ud mod verden efter de minimalistiske og genreeksperimenterende kortformer, som dominerede store dele af 1990’ernes litteratur. ’Sociale’ spiller på, hvordan dele af litteraturen i det nye årtusinde forholder sig kritisk til konkurrence- og forbrugersamfundets nye identitetskrav. Betegnelsen ’vending’ spiller imidlertid på et meget vigtigere forhold end det, at litteraturen vender sig udad mod verden. ’Vending’ markerer nemlig et perspektivskifte i den nyeste litteratur, som på kopernikansk vis smager lidt af en radikal omvæltning og netop derfor fortjener det lidt slidte prædikat ’vending’. Hvad denne radikale vending i nyeste litteratur nærmere omhandler, er det, jeg vil udfolde i denne artikel med udgangspunkt i et konkret tema fra bogen. En ny social vending – litteraturens nye menneskeog samfundssyn I Den sociale vending. Dansk litteratur efter 2000, som både er en litteraturhistorie og en tekstantologi, argu-
18 DANSK NOTER
menterer jeg for, at den nyeste litteratur tager afsæt i en fundamentalt anderledes beskrivelse og opfattelse af, hvad ’identitet’ og ’samfund’ er, end det kendes fra tidligere tiders litteratur. Moderne litteratur som socialrealisme, psykologisk realisme og modernisme rummer en menneskeopfattelse, hvor individet er født med en indre og sand personlighed. Denne indre kerne bliver imidlertid undertrykt af det omkringliggende samfunds krav og normer. Således er det store tema fremmedgørelse over for frigørelse. Modsat moderne litteratur handler Den sociale vendings litteratur ikke så meget om ’hvem er jeg?’. Denne litteratur gør i stedet op med tanken om et ’sandt selv’. Identiteten er her ikke givet én gang for alle, men er formbar. Den sociale vending peger i stedet på, hvordan mennesket er indspundet i mange forskellige samfunds-stemmer eller sproglige, ideologiske felter. Og det er herigennem, identiteten formes. Den sociale vending opfatter med andre ord idéen om en indre og sand personlighed som en illusion. Mennesket er formet af sproget. Det betyder, at sproget ikke kun er et redskab, der formidler vores oplevelser af verden. Sproget er også med til at skabe vores opfattelse af verden og vores fornemmelse af identitet. Sproget strømmer igennem mennesket med mange forskellige krav, påbud og normer til følge, som vi kan hægte os fast i for at få identitet, men som ofte også kan være forvirrende (se nedenfor i analyserne). Det betyder, at måden, man må arbejde med identitetsbegrebet på i forhold til den nyeste litteratur, har ændret sig. Det er ligeså vigtigt at undersøge de sprogli-