Tema: Nyeste litteratur – vendinger mod verden
Ti teser om den danske samtidslitteratur Fra det antropocæne til det retoriske
”Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om/ det var tider, hvor intet skulle begrænse os./ Hver gang jeg ikke distraherer mig selv med ligegyldige gøremål/ tænker jeg på apokalypsen/ hver gang nogen udtrykker håb for det bestående/ får jeg det fysisk dårligt./ Lad os sætte os her i skumringen og vente på/ at revolutionen griber os.” (Ørntoft: Digte 2014, s. 11).
Indledning Det er i sandhed forvirrede tider, som det her skal handle om. Men at forsøge at skabe sig et overblik i sin samtids litterære tendenser er en både udfordrende og fornøjelig opgave. I det følgende vil jeg gennem ti teser, eller måske bare en kortlægning af centrale ord, forsøge at indkredse en generation af forfattere, der de forvirrede tider til trods har en række fælles træk. Det gælder kvindelige forfattere som Olga Ravn, Hanne Viemose, Stine Pilgaard, Amalie Smith, Josefine Klougart, Christina Hagen, Asta Olivia Nordenhof og Maja Lee Langvad m.fl., men også deres mandlige kolleger Daniel Dalgaard, Theis Ørntoft, Caspar Eric, Bjørn Rasmussen, Yahya Hassan, Morten Chemnitz m.fl. Som man muligvis allerede har bemærket, er der blandt de nævnte en overvægt af lyrikere. Flere har dog skrevet både lyrik og prosa, fx Olga Ravn, imens det for andres vedkommende kan være vanskeligt at vurdere, om deres tekster er det ene eller det andet, fx Klougarts, Hagens eller Smiths tekster. Hos en forfatter som Stine Pilgaard indgår der ofte et poetisk og fortættet sprog, en form for lyrisk invasion af prosaen, og omvendt ser man en kraftig prosaisering af digtene hos Caspar Eric, Dalgaard og Hassan. Allerede denne foreløbige beskrivelse vidner derfor om, at man skal være varsom med at være for firkantet, når det gælder en karakterisering. Overvægten af lyrikere, der kunne skyldes mit lidt tilfældige udvalg, kan man imidlertid forsøge at tilskrive en slags betydning. Hvis man derfor taler om en ”vending imod verden”, er det interessant, at denne vending ofte foregår i poesi.
10 DANSK NOTER
Bekymring Man kunne tale om den bekymrede generation. Termen er inspireret af en artikel af videnskabsfilosoffen Bruno Latour (2004), der inden for de senere år har fået mere og mere opmærksomhed inden for humaniora. Latour er bekymret for, at den type af kritik, som han selv har bidraget til, har banet vejen for, at man legitimt lukker øjnene for de reelle trusler og risici, som fremtiden rummer, fx global opvarmning. Dvs. at faktuelle problemer som disse forklares retorisk og som diskur-
”Man kunne tale om den bekymrede generation.
”
sive konstruktioner. Latour skriver, at ideen aldrig var at komme længere væk fra de empiriske facts, men at komme tættere på dem, dvs. snarere at forny empirismen end at undergrave den. I forlængelse af denne tankegang foreslår han en vending af den traditionelle humanistiske tankegang – at kritik ikke handler om at splitte tingene ad, men om at samle dem, et skifte fra det, han kalder matters of fact, til matters of concern. Det er et lignende selvopgør Karl Ove Knausgård er ude i i sin roman Min kamp. Knausgårds formulering om at ”bekæmpe fiktion med fiktion” (Knausgård 2011,