at trække noget væk under nogen og ikke mindst det at være ’hudløs’. Du’et, som digtet henvender sig til, er ikke et subjekt, men metaforens knyttede betydning, det kommunikerende sprog, der tilskriver digtet en eksistentiel og modernistisk patos, som digtet undersøger. Som en moderne refleksion over kunstens liv og død, en sublim refleksion over kunstens vilkår. Højt til loftet Gjessings digte undersøger det metaforiske sprog, der kommunikerer og dermed skaber stabile rum. Selv siger Gjessing om den modernistiske opfattelse af metaforens evner i lyrikken: ”I stedet for at tænke på, hvordan vi kunne få en metafor for bevidstheden til at tænke – Kan vi det? – så tænk det her: er der udsigelser af den bevidsthed, som rummet repræsenterer, så er de hinsides digtene; i læseren?” (Højmark/Gjessing 2016, s. 212) Med fokus på antydningen, fremfor udpegningen, inviterer Gjessings debutdigtsamling sin læser ind i digtenes rum. Gjessings digte i Ud i det u-løse er undersøgelser af ”[p] roblemet med at skabe billeder […],” fordi billeder ”kommer til at stå i vejen for det, de er billeder på, de stjæler så at sige scenen fra virkeligheden” (Ringgaard 2005, s. 13). Interessen er ikke at beskrive virkeligheden, men derimod at udvide forståelsen af denne gennem sprogets evne til vildfarelser. Men vildfarelserne kræver, at digtets sprog træder ud af et referentielt sprog og ind i undersøgelser af, hvordan ”følgeskabet mellem sprog og virkelighed” (Christensen 2000, s. 40) tager sig ud. Signe Gjessing er med til at genåbne 'Det Blå Rum'. Det skal blive spændende at se, om hun får nogen efterfølgere, og om vi derfor står overfor en ny vending i poesien til en ny digtning, der er ’højt belagt’. Og i det hele taget en tilbagevenden til digtning med højt til loftet, som lader os opleve, at virkeligheden – med Suzanne Brøggers mageløse udtryk – kan være større og anderledes end en frikadelle.
48
Dansknoter
Sammenligningen angiver lighed, men det er en lighed, der, modsat metaforen, der angiver et prædikativt forhold (hun er en rose), markerer forskellene mellem de to billeder. Litteratur Bredsdorff, Thomas: Med andre ord. Om Henrik Nordbrandts poetiske sprog. Gyldendal, 1996 DR TV, ”Bazar”, 3. april 1984 Gjessing, Signe: Ud i det u-løse. Gyldendal, 2014 (1. udgave, 2. oplag) Højmark, Rolf : ”Alle substantiver er ensomme. Samtale med Signe Gjessing”. I: Forfatterstafetten. En samtalekreds. Forlaget Spring, 2016 (s. 207-219) Inger, Christensen: Hemmelighedstilstanden. Gyldendal, 2000 Lyotard, Jean-François: Det postmoderne forklaret for børn. Korrespondance 1982-85. Overs.: Brügger, N.; Frandsen, F. og Lervad, S.. Akademisk forlag, 1986 Ringgaard, Dan: Nordbrandt. Aarhus Universitetsforlag, 2005 Thomsen, Søren Ulrik: ”Farvel til Det Blå Rum”. I: Kritik 91/92, Gyldendal, 1990 Tafdrup, Pia: ”Snegl”. I: Når der går hul på en engel. Intetfang. Den inderste zone. Gyldendal, 1999.
Noter 1 En stor tak skal lyde til min vejleder Marianne Stidsen for sparring, råd og skarpe ideer! 4 Lyotard bruger begrebet moderne til at referere til den moderne litteratur i kontrast til den klassiske kunst. Det postmoderne er den historiefilosofi, som Lyotard bygger sine argumenter på. I Danmark kommer Lyotards refleksion over kunsten til at præge litteraturen i postmodernismen i 80’erne. 3 Figuren er lavet med inspiration fra et oplæg holdt af Jan Rosiek om skøn/sublim på Københavns Universitet i foråret 2016.