Man kan også... På disse sider vil vi fremover i Dansknoter bringe korte, praksisnære indslag fra undervisningen. Det kan være modulplaner, screenshots, udfoldede undervisningsforløb, QRkoder osv. Vi modtager altså meget gerne indlæg fra din undervisning som du har lyst til at dele med en kollega.
partneren, gerne med lukkede øjne, og forsøger at forestille sig dette sted. Hvis der er tid, gentages processen, men nu med et nyt fortællefokus. Herfra kan der dannes tilfældige grupper. Tilbage til processen i gruppen: Fortælleren har et på forhånd fastlagt tidsrum at tale i - fx to minutter. Den stramme tidsstyring giver den elev, der sjældent tager ordet, ro, så hun kan finde ud af, hvad hun vil sige i sit eget tempo, og få lov at tale færdig uden at blive afbrudt. Samtidig giver det den elev, der altid har meget at sige, et tydeligt signal om, hvornår taletiden er brugt op. Mens fortælleren taler, lytter de tre andre elever. De kan ikke kommentere eller komme med gode råd - de kan kun lytte. Turen går på skift, så alle eleverne får lov at komme til orde på lige vilkår. Heller ikke efter hver elevs lille fortælling skal der diskuteres på kryds og tværs. Hvert bidrag kommer til at stå for sig selv. Og to runder kan være et passende omfang, så intensiteten fastholdes i gruppen. LynLitteratur handler således om at dykke ned i elevernes læseoplevelse. Det handler om, at alle får mulighed for at fortælle, og at alle øver sig i at lytte. Spillet giver adgang til elevernes spontane reaktioner på og tanker om litteraturen - reaktioner og tanker, de endnu ikke har fået “styr” på. Det betyder, at de ikke allerede har besluttet sig for en pointe med det, de fortæller, inden de siger det. Måske opstår pointen, mens de taler. Fortællekortene, der inspirerer eleverne til at fortælle, lægger op til små fortællinger, den lille detalje, eller de historier, der endnu ikke er blevet fortalt. Det er
langt nemmere at fortælle om en lille detalje, der påvirkede én i en tekst, end at lægge den store fortolkning på bordet og sætte den ind i et litteraturhistorisk perspektiv. Når eleverne får rum til at tale om litteraturen med udgangspunkt i deres personlige læseoplevelser, er det lettere at genetablere en nysgerrighed på deres egen oplevelse af litteraturen og på de andres oplevelser - og så får det efterfølgende faglige arbejde pludselig en ekstra dimension. At træne både fortælle- og lyttemuskel skaber bedre læsere Vi oplever, at LynLitteratur både bringer fagets almendannende karakter i spil og beriger den faglige litteraturanalyse. Det almendannende ser vi, idet metoden træner elevernes fortællemuskel og lyttemuskel, fordi de to minutters taletid giver en fast og dermed tryg ramme at tale og lytte i. Her er ingen krav om et bestemt fagligt niveau, ingen vurdering eller bedømmelse og ingen forkerte svar. To minutter lyder ikke af lang tid, men eleverne siger blandt andet, at “Jeg er vant til følelsen af, at folk ikke gider lytte ret længe, så her var det rart, at jeg fik tiden til at fortælle mange flere detaljer, end jeg plejer”. Mange er uvante med at tale uden afbrydelser, ligesom mange af vores elever er ukoncentrerede lyttere. Det er bl.a. den almendannende evne, der trænes med LynLitteratur. Det er ligeledes vores erfaring, at det faglige arbejde med litteraturen i høj grad styrkes, når eleverne indledningsvist får lov til at blive i oplevelsen af den læste tekst, fordi denne oplevelse sagtens kan bruges efterfølgende som et skridt mod forståelse og tolkning. Hvad enten det drejer sig om folkeviser, Et Dukkehjem3 eller en novelle af Højholt, er erfaringen den samme: Eleverne oplever stor variation i undervisningen, når vi bruger LynLitteratur, de oplever at få rum til helt andre måder at tale sammen på, og de oplever helt nye sider af danskfaget. Det interessante – og måske ikke så overraskende – er, at de sagtens kan sætte ord på det centrale i selv vanskelige tekster, så længe de tager afsæt i at tale om det med et oplevelsesorienteret fokus. Et helt konkret eksempel var i mødet med novellen "Skabningens suk" (1986)4 af Per Højholt, hvor en elev fik fortællekortet ”En film det minder mig om”. Eleven kom til at tænke på en film med en engel med store vinger, og dette gjorde gruppen opmærksom på at tillægge vingerne i novellen en overført betydning. Eleverne oplever altså, at de faktisk umiddelbart fanger mange pointer i litteraturen uden først at gå den lige vej gennem analysemodeller og arbejdsspørgsmål. Derefter kan analysearbejdet virke mere meningsfuldt og beriget af den begejstring, litteraturen i sig selv vækker i eleverne – hvis vi giver den lov. At nå det hele og have det sjovt imens Som dansklærer føler man ofte, at tiden er knap: Vi skal på tre år lære elever, der knapt kan sætte punktum, at skrive essays, vi skal indføre dem i litteraturhistorien, vi skal igennem kanonforfatterne, vi skal lære dem om fakta- og fiktionsko-
Dansknoter
51