betød – især for afrikanerne. Danskernes særlige og for mange danskere ukendte rolle i koloniseringen af Congo kan yderligere undersøges med Peter Thygesens dokumentar ”Det danske Congoeventyr”. Vi hygger, mens vi lærer! Interessant er det, at man stadig kan finde spor af kolonialismen i gadebilledet og på hylderne i supermarkedet. Vi sendte eleverne på gaden for at finde eksempler på skilte i gadebilledet med ”Kolonialvarer” og i SuperBrugsen for at købe disse. F.eks. Tørsleffs Vanilla-sukker, Atamon, Cirkel-pigens kaffe og Skipper Mix. Vi spiste Skipper Mix og diskuterede emballagens motiver og indholdets tidligere eksotiske karakter i Danmark. Som en perspektivering lod vi en gruppe redegøre for indholdet i artiklen ”Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer”. Og hvorfor ikke læse nogle af de gode, gamle klassiske børnebøger fra vores egen barndom? Vi læste ”Lille sorte Sambo” (der ligger en oplæsning af hele bogen med billeder fra billedbogen på Youtube), ”Elefantens vuggevise” og Jørgen Clevins ”Rasmus”. Børnebøgerne er en underholdende og tankevækkende tilgang til emnet. Artiklen ”31 gange neger” fra Information kan sætte yderligere gang i diskussioner om udsagn som ”Hvad er der galt i at sige neger?” Tilsyneladende bare hyggelige og nostalgiske bøger, men som vi med det postkoloniale blik sætter til diskussion. Og som en af eleverne sagde: ”Vi behøver jo ikke at kalde kineserne gule, bare fordi at det har man altid gjort”. Med missionærerne til Grønland Til at illustrere Grønlands kolonisering valgte vi indledningen til og kapitel 3 af Henrik Pontoppidans roman ”Isbjørnen” samt et uddrag af Kim Leines Profeterne i Evighedsfjorden. Ankomsten til Grønland er parallel i de to tekster, men en tekstnær læsning viser noget om konnotationers og metaforers betydning for beskrivelsen af landskab og befolkning. ”Dér, hvor landet højnede sig og Fjældene – nøgne og sorte – traadte ud i det store, isopfyldte Hav, bøjede en bred Fjordarm sig rolig ind mellem to skyhøje Klippebarme og trængte dybt ind i Kystlandet”, skriver Pontoppidan, mens Kim Leine skriver: ”Kolonien er placeret på en halvø der set fra toppen af et af de bagvedliggende fjelde, som han bestiger dagen efter ankomsten, ligner en forkrøblet hånd der rækker sine amputerede fingre ud i havet”. Som repræsentant for grønlændernes egen stemme valgte vi performancekunstneren Jessie Kleemann, der med digtet ”My Eskimother” problematiserer, at det lige er dansk, der er andetsprog i Grønland. Eleverne kan finde hendes videoer med performance i det grønlandske landskab på YouTube; de er gode at supplere med. Hvor postkolonial er Guldkysten? Som yderligere materiale til beskrivelse af Danmarks rolle i slavehandelen valgte vi dels at læse et uddrag af Thorkild
Hansens roman Slavernes øer og dels at analysere Daniel Denciks spillefilm Guldkysten. Filmen er en postkolonial produktion, god til klassisk filmanalyse med en tyk symbolik, mange varsler og andre filmiske virkemidler. Men også interessant mht. en afsluttende diskussion om, hvem der har ordet i filmen, og hvem der fx fører ordet for de undertrykte (og helt stumme) slaver. Spørgsmålet er, om filmen ikke i høj grad reproducerer den koloniale tankegang? Skriftlig opgave Vi har selvfølgelig også haft en skriftlig opgave i forløbet. Julie Steen Knudsens digtsamling Atlanterhavet vokser er et bud på det postkoloniale blik og et eksempel på ordvalg og repræsentation af diskurs: ”jeg lærte det, da jeg var lille. Jeg brugte det / i børnehaven, i fritidsordningen / når jeg skulle have fat i tussen / med den ubestemmelige lyserøde nuance / for at tegne en kødfuld arm eller et ansigt / jeg skal bruge den hudfarvede. / den tus kunne ikke bruges til andet." Et andet eksempel er det lyriske jegs pudder, der hedder ”01 neutral”, som hendes søster med en afrikansk far jo ikke kan bruge. Opgaven kræver som de fleste andre en optakt med læsning af teksterne i klassen. Nu ved vi, hvorfor vi ikke spiser ’negerkys’, men ’flødeboller’ Ideen var som nævnt at lave et lange-linjer-forløb på en ny måde med fokus på andre perioder og begivenheder, end vi plejer, og et emne med mulighed for spændende, interessante og aktuelle perspektiveringer til i dag. Som det seneste ses i disse dage hele ”undskyldningsdebatten”, jf. Lars Løkke Rasmussens beklagelse af Danmarks rolle i slavetiden. Vi har i denne artikel koncentreret os om forløbet og materialet i danskfaget, men forløbet er den danskfaglige del i vores lange-linjer-forløb i dansk og historie i foråret 2016, som var grundlag for tværfaglige DHO-opgaver. Det giver eleverne indsigt i og erkendelse af kolonialismens og imperialismens væsen ud fra en historisk viden, analyse af mange slags tekster, historiske kilder og andet materiale. Generelt gælder det, at vi som perspektivering til alle perioder kan finde gode, aktuelle artikler, hvilket fremgår af litteraturlisten. Danskernes møde med de(t) fremmede er et stort emne, som kan afgrænses og udvides (!) på mange måder. Nedenfor ses en omfattende udvidelse, som blev brugt som optakt til forløbet, om det, der også blev Årets ord i 2015, flygtningestrømme. Det var – og er – et oplagt område at tage fat på i dansk med fokus på medier. Hvilke fortællinger blev fortalt, hvilke holdninger kom til udtryk? På hvilke platforme og i hvilke genrer? Afslutningsvis vil vi ikke undlade at pege på Dansklærerforeningens udgivelse Litteratur med udsyn, bind 2, skrevet af Thor Gustavsson, Anders Hedegaard Kristiansen og Rasmus Urup Kjeldsen. Den kunne have sparet os for meget arbejde og er et godt bud til temaet kolonialisme og postkolonialisme.
Dansknoter
21