DANSKNOTER september · 2022 · #3 Ordets magt
Du kan bestille abonnement eller enkeltnumre af Dansknoter på dansklf.dk/dansknoter. Dansknoter er en del af medlemskabet for medlemmer af Dansk lærerforeningens sektioner for gymnasielærere. Annoncering i Dansknoter Se priser, formater og kravsspecifikationer på Tlf.dansklf@dansklf.dkPiaAnnoncerdansklf.dk/dansknoter.bestillesogsendestilFuglevig33276077
Billedredaktører Jacob Kjærgaard Ditte Eberth Timmermann Øvrige redaktionsmedlemmer Anne Mari ashm@aarhustech.dkAstridfgakm@frsgym.dkAnnekwa@oegnet.dkKarenmgs@gefion-gym.dkMariekristoffer.kildelund@greve-gym.dkKristofferbil@herlufsholm.dkBirgittejk@grenaa-gym.dkJacobjs@norreg.dkJettedet@aarhustech.dkDitteannemariborchert@gmail.comBorchertEberthTimmermannSindbjergMartinsenKjærgaardElkjærLambKildelundGerner-SmidtWagnerKroghMadsenHellerupMadsen
Dansknoters redaktion vil gerne støtte kommatolerance. Artikler bringes med eller uden startkomma som skriben terne selv har valgt det. Redaktionen benytter ikke startkomma. Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller holdninger.Dansklærerforeningens
administrationDansklærerforeningens Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 Mandag-fredag10 Alledansklf@dansklf.dk.10-14henvendelservedr. medlemskab, kontingent, bogpakker, abonnement, adresseændring og efteruddannelseskurser skal ske til administrationen på PrintedOplag:ISSN:dansklf@dansklf.dk.0107-14242.700inDenmark 2022 Grafisk tilrettelæggelse Rikke Albrechtsen, QuoteGrafik Korrektur Pernille Elisabeth Frederiksen Tryk Tarm Bogtryk A/S Dansknoter udgives af Dansklærerforeningen med støtte fra Bladpuljen. Bladet støttes i 2022 af Statens Kunstfond. dansklf.dk/dansknoter Forside: Søren Behncke
Anmeldelser Marie Gerner-Smidt Anne Krogh Madsen Bøger til anmeldelse sendes til: 1862RathsacksvejDansklærerforeningen7FrederiksbergC
Bidrag til bladet Vi modtager gerne bidrag til bladet og dets forskellige faste klummer. Forespørgsel eller artikler kan sendes til rumnormaltMaksimallængdeRedaktionenbirgitte.darger@gmail.com.vælgerudefterrelevans.påartiklertiltemaer12.000tegninklusivemellemogudenfortemapå10.000.
Dansknoter kan tilbyde fagfællebedømmelse af artikler hvis det ønskes. Antagne tekster kan også offentlig gøres på Dansknoters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske Forsøsterblad.temaartikler
og de kunstneriske bidrag gives honorar.
ORDETS MAGT Redaktion
Dansknoter, tidsskrift udgivet af Dansklærerforeningen
Ansvarshavende Birgitte birgitte.darger@gmail.comDarger
Kommende numre Dansknoter 1 Homo economicus Deadline: 9.1.22 Dansknoter 2 At åbne tekster Deadline: 4.4.22 Dansknoter 3 Ordets magt Deadline: 6.6.22 Dansknoter 4 Årsmøde Deadline: 17.10.22 Abonnement kr. 300,- ekskl. moms. Enkeltnumre: kr. 100,- ekskl. moms.
INDHOLD 5 Leder 6 Præsentation af tema 7 Kunstner Tema: Ordets magt 8 Sprog og magt Af Lian Malai Madsen 12 Stedets Elevernemagttager magten og ordet på Skamlingsbanken Af Nis Vraasø 16 Sprog og magt i Grønland Af Camilla Kleemann-Andersen & Marie Maegaard 23 Talesproget har ordet i sin magt Af Anders Elsig 27 Når analyse af praktisk argumentation bliver upraktisk – alternative værktøjer Af Jonathan Ovesen Ny litteratur 30 Film Af Mia Degner Fagkonsulenterne 34 Så er den gal igen, eller …? Af Nicolai Rekve Eriksen Uden for tema 38 Grundtvigs underholdningsEnkristendomcomputationel tilgang til Danmarks mest populære salmedigter Af Katrine Frøkjær Baunvig Dansk takeaway 42 Jakobe Salomon – Sædelighedsfejdens vinder? Af Lotte Prætorius
Sproget.dk 46 At foreskrive og at beskrive – to forskellige tilgange til sproget Af Michael Nguyen Uden for tema 49 MytemælePostkoloniale perspektiver i Niviaq BlomsterdalenKorneliussens
INDHOLD
08 Det er dog gennem brug af sproglige former i konkre te Lianideologidimensioner:nårhængbilledeideologisproglignerkommunikationssituatioatforbindelsenmellemform,betydningogskabes.Såetheltafsprogssammenmedmagtfårvikunvitagerhøjdeforalletreform,brugogisammenhæng.MalaiMadsen
12 I en tid, hvor elever ofte ikke tør blande sig i debatten på nettet af frygt for tilsvining eller udskamning, kan arbejdet med sådanne taleværksteder udgøre et demokratisk øvelses rum. Her kan eleven inspireres til at finde sin stemme – i kon kret og overført betydning. Nis Vraasø 38 Grundtvigs digtning og resten af det brogede forfatterskab har Center for Grundtvigforskning digitali seret; i disse år udkommer de mere end et tusinde værker, som Grundtvig udgav i sin levetid, med indledninger og punktkommentarer på www. Katrinegrundtvigsværker.dk.FrøkjærBaunvig
23 Talesproget er fyldt med identitet, fordomme, magt og afmagt, men det har længe levet i skyggen af skriftsproget. I projektet ”Som man siger” har det talte ord omsider fået tiltrængt taletid, og du kan hjælpe med at sprede viden om og glæde ved det levende ord. Anders Elsig 08 3812 23
Af Maren Hildur Bruun & Nils Seeberg Bruun Forskerinterview 54 Den smukke, døde hvide pige Interview med Anne Bettina Pedersen 57 Din forening nygeneralforsamlingerbogpakke
FORLØBSBØGERNELITTERATUR
Atlet, supporter og helt
NIELSENSCHMIDTANN-KATRINE KRIGFRAHJEMVENDT FORLØBSBØGERNE HjemvendtfrakrigAnn-KatrineSchmidtNielsen KASPERLEZUIKHANSEN SMÆKMETAFOREN FORLØBSBØGERNE Smæk metaforenKasperLezuik Hansen DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG ROKAMPZILLOSANNEBRØNDGÅRDERIKPOVLBORKERLISBETRED. BILLEDEOGORDIREPORTAGEN FORLØBSBØGERNEMEDIER ReportageniordogSannePovlLisbetRed.billedeBorker,ErikBrøndgårdogZilloRokamp
– idrætslitteratur
PLUK SPROGBLOMSTERNE er sidste del af miniserien Dyrk din personlige stemme, hvor det endelig er tid til at høste efter at have sået og vandet. I denne bog er der fokus på de auten tiske genrer kronik og essay og på at træne at skrive konkret, abstrakt, reflekterende og argumenterende.
Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt ogligger som undervisningsbeskrivelser på www.dlf.dk.
dyrker idræt deres håndboldhal eller på en store nyhedsværdien,sportsjournalistiknationenkonkurrenceromflageteromidræt–bådemenpårefleksionen,detidrætsteoriogtekster Forløbsbøgerne, ungdomsuddannelserne.litterærtmediemæssigtsomperspektiv.ogpåwww.dlf.dk
Preben Kærsgaard Philipson
MEDLEMSRABAT%
NY BOGPAKKE PÅ VEJ
UDKOMMER 18.NOVEMBER
10.oktober til 14. november* Læs mere på dansklf.dk/bogpakken
*Medlemmer får besked, når det er tid til at forudbestille de nye udgivelser med rabat.
PHILIPSONKÆRSGAARDPREBEN
Reportagen i ord og billede handler om reportagen – dens historie og denssærtræk. Bogen indeholder en række historiske reportager, så udover at visegenrens karakteristiske træk fortæller disse reportager også fantastiske historierom den sidste henrettelse Danmark, om 1. verdenskrig, om Berlinmurens fald,om fristaden Christianias fødsel, om den tragiske ulykke i Seest og om Danmarks første astronaut. Bogen er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne.Det er korte bøger med perspektiv på litteratur, sprog eller medier – eller på alletre. Reportagen i ord og billede har overvejende et medieperspektiv.
Glæd jer til efterårets gode udgivelser
Vi glæder os til at præsentere den lille ny – serien FORLØBSBØGERNE Det er bøger med kun det rå materiale, der skal bruges til undervisningen, nemlig baggrundsstof og tekster På hjemme siden ligger beskrivelser med faglige mål, modulplaner, arbejdsspørgsmål og skriftlige afleveringer! Værsgo', lige til at copy-paste eller bygge videre på, som det passer Bøgerne dækker 6 moduler a 90 minutter og er farvekodet med rød for litterært perspektiv, grøn for sprogligt og blå for mediemæssigt – og regnbue for forløb med alle tre perspektiver. Fem forløb dækker et årsværk bogpakkens fem bøger dækker altså et år med læreplanens vægtning 2:1:1. Vi håber, I kommer til at elske denne serie.
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG 60
KORT OG GODT slår til igen. Denne gang med en bog om billedsprog. De vigtigste troper præsenteres med et væld af eksempler, forklaringer og opgaver – bogen henvender sig både til ungdomsuddannelserne og til seminariet.
Leder Af Claus Petersen Medlem af bestyrelsen for stx og hf
Og i stedet for at terpe (eller i stilhed forbigå) de mange rigide kommaregler kunne vi starte en samtale med eleverne om hvornår kommateringen er god eller forstyrrende, mens vi med stille tolerance gentager for os selv: ”Kommaet skal gøre det lettere at læse og ikke sværere at skrive.”
Dansknoter 5 SÆT KOMMAET FRI
Andre tegn har det lettere end kommaet. Punktummet f.eks. Man kan måske ikke sætte punktummer heeelt som man vil, men det er tæt på. Man behøver ikke et nexus for at sætte et punktum. Slet ikke. Nogle gange behøver man ikke mere end ét ord. Ét. Det er rigeligt. Punktummet er nemlig ikke omgærdet af de samme rigide regler. Vi vurderer for det meste et punktum på om det fungerer godt for kommunikati onen. Mens kommaet altid skal vurderes på sin grammatiske placering. Stakkels komma. Mens et punktum kan være mere eller mindre godt, kan et komma kun være rigtigt eller forkert. Og som så mange andre problembørn er det som regel forkert.
Så derfor: Lad os bare sætte kommaet fri(t). Kald mig bare doven. Kald mig bare sløset. Men inden du forestiller dig et apokalyptisk scenarie af frit løbende kommaer, så tænk på at de fleste alligevel sætter kommaet som de nu lige synes.
Hvad har det hjulpet at terpe kommaregler og krydser og boller? Og er det ikke for svært? At sætte komma på dansk kræver såpas meget grammatisk forståelse og træning at langt, langt de fleste sprogbrugere aldrig kommer til at sætte dem så let og intuitivt som de f.eks. laver hovedregning. For venter vi virkelig at sprogbrugerne sidder og sætter virtuelle krydser og boller og spekulerer over ledsætninger hver gang de skriver en mail? Forventer vi at hr. og fru helt almindelig dansker uden større besvær kan huske hvad appositioner og frie prædikativer er. Come on! Det kan ikke undre at velmenende dansklærere gennem tiden har opfundet tommel- og huskeregler, så også de gram matiktrætte elever kunne ramme rigtigt en gang imellem. Altid komma foran men. Altid komma foran at. Sådanne halv bagte læresætninger kan man også nemt finde på nettet hvor flere sider lover kommahacks der kan hjælpe den kommakon fuse med at strø et par korrekte kommaer ud over teksten. Så kan man få 80 % færre kommafejl, lover én hjemmeside, men siger ikke noget om at man dybest set stadig ikke har lært at sætte komma.
Og tillad mig at komme med et kækt forslag: Det danske sprogs største enfant terrible, kommaet, har vi vel aldrig rigtig fundet ud af hvad vi skal stille op med. Så derfor siger jeg: Lad os slippe det fri! Længe nok har det levet i en verden af røde streger og skældud. Lad os se hvad det kan hvis det skal stå på egne ben. På en måde gør det det jo allerede.
Så derfor må man hellere lære at sætte sine kommaer korrekt. Ikke sandt? IKKE SANDT?
Jo, sådan mener man jo i det danske land hvor kommafor virringen så sjovt nok alligevel er total. Mange har aldrig rigtig lært at sætte komma. Endnu flere har glemt det igen. En hel del har lært at sætte komma før 1996 og har ikke orket at lære whatever kommasystem der er indført sidenhen, og endnu en god sjat har mistet overblikket. De har hørt (om) så mange kommaregler og kommasystemer at de kan finde vej gennem skoven for bare træer. ”Jeg bruger bare pausekommaet,” som en af mine kolleger sagde. Altså det der komma man må sætte hvor man vil, ikke?
Der er naturligvis også dem der kan sætte komma. Og dem der tror de kan. På et repræsentantskabsmøde i Dansk Sprognævn forlød det at de censorer og erhvervsledere der er mest optagede af kommakorrekthed, er dem der selv laver flest fejl. Jep! Hvor mange af dine kolleger tror du kan sætte kommaer korrekt? Og hvor mange er bare en gang imellem i tvivl? Hvis svarene er blot nogenlunde som jeg forestiller mig (og husk at vi taler om folk der er vant til at arbejde med viden og skrift), så er det ikke for meget at sige at der er something meget, me get rotten i den grammatikstat af Danmark. Hvis vi har et sy stem som de fleste ikke kender, og som de færreste kan finde ud af, så har vi intet system! Så sætter folk blot kommaer som de synes og tror. Og det er vel lige nøjagtig det de fleste gør. Og hvad skal vi så gøre ved det? Ja, lyder et fiktivt auto matsvar fra et grammatikfornøjet og -velbjerget segment, så må vi vel sætte ind med bedre kommauddannelse. Ikke nemt at klemme ind blandt alt det andet i læreplanen og heller ikke ligefrem drønmotiverende. Men det ville være en løsning. Men er det ikke lidt som om vi har været dér?
Kommaet skal gøre det lettere at læse men ikke sværere at skrive. Sådan er det ikke nu, så lad os bare sætte kommaet fri(t). Hvad er det værste der kan ske? Tillad mig et øjeblik at stikke hånden i en hvepserede.
I sin roman 1984 leger George Orwell meget tydeligt med forholdet mellem sprog og magt når han lader den diktato riske stat afskaffe velkendte gloser og erstatte dem med et nyt, mere systematisk sprog der nok kan være nemmere at begribe, men som samtidig skal gøre det umuligt at tænke og formulere oprørske tanker. På den måde peger Orwell på sproget som en af de måder som magt kan udøves på, og der må være noget om det, for verden over kan vi se hvordan politikeres kommunikationsrådgivere hjælper til med at give det helt rigtige spin til ny politik når magten skal udføres. Men sprog er en flyvsk størrelse der ikke bare uden videre kan reguleres fra centralt hold, og alle sprogbrugere er hver dag med til at definere og forme sproget på alle niveauer fra ordforråd til grammatik. Langtfra al sprogbrug handler om magt, men både sprog og magt handler om relationer mellem mennesker, så når relationer, formelle som uformel le, bliver taget under behandling, kommer sproget meget ofte også i spil. Det gælder når bevidstheden om kolonihisto rie får is til at skifte navn, når minoriteter owner begreber der har været brugt som skældsord, når nye pronominer kommer ind i sproget for at kunne afspejle non-binære identiteter, eller når regeringsstyrelser trænger til navne forandring fordi det gamle navn bar på for mange negative associationer.Detteogmere
6 Dansknoter ORDETS MAGT
til vil dette nummer af Dansknoter se nær mere på. Vi lægger ud med en artikel af Lian Malai Madsen fra Københavns Universitet som giver et overblik over nogle af de sammenhænge der er mellem sprog, samfund og magt, og peger på nødvendigheden af at se sprogets form og brug i sammenhæng med ideologi. Sprog bruges altid i en situa tion, og denne afgør hvilken magt der bringes til udførelse i det enkelte Situationenudsagn.omkring sproglige ytringer er ofte tilfældig, men særlige steder bærer i sig selv en autoritet gennem historiens betydning eller andre ydre faktorer, og dette kan bruges aktivt af den talende. Med udgangspunkt i politiske taler afholdt på Skamlingsbanken ved Kolding undersøger Nis Vraasø fra dansketaler.dk lige præcis dette forhold og opfordrer os til at sætte vores elever til at skrive og fremføre taler. I den følgende artikel sættes fokus på et sprogligt magtforhold der er centralt i debatten om brugen af dansk i Grønland. Camilla Kleeman-Andersen og Marie Maegaard forklarer hvordan kolonihistorien har skabt sproglig ulighed og medført privilegier for dansktalende i Grønland som de – ifølge debatten – ikke deler med de rent grønlandsktalende. Igennem en række eksempler fra sociale medier og politik viser de to forfattere blandt andet hvordan sprogdebatten udfolder sig i Grønland i øjeblikket. En debat der kan fort sættes blandt dansklærere i hele rigsfællesskabet sammen med læsning af alle de gode romaner, musik, billedkunst, film og tv der i øjeblikket strømmer fra grønlandske kunst nere.At sproget både kan bruges som magtredskab og belyse sprogbrugernes afmagt, viser artiklen om talesprogsbibliote ket og projektet ”Som man siger” også. I artiklen ”Talesproget har ordet i sin magt” præsenterer Anders Elsig hvordan det talte sprog kan belyses på kryds og tværs, via eksempler fra podcast-serien ”Som man siger” og talesprogsbiblioteket på sommansiger.nu. Her kan man få idéer til at inddrage nye vinkler på politik og retorik, dyrke dialekter og analysere hyper-potente udtryk eller arbejde med taleforstyrrelser som afasi og meget andet. Materialet ligger til fri afbenyttelse, og for den sprogligt interesserede dansklærer og danskelev er det bare om at komme i gang med at bruge det.I den sidste temaartikel i dette nummer tager Jonathan Ovesen os med over i retorikkens verden og viser os nogle alternativer til gamle travere som det retoriske pentagram. Her får vi indblik i andre, mere praktiske analytiske tilgange med eksempler fra politiske taler. Der er altså nok at gå om bord i med dette nummer af Dansknoter, og vi håber der er lidt nyt til alle læsere. God læselyst.
Præsentation
Dansknoter 7
Søren Behncke Født 1967 Bor og arbejder i København Søren Behncke har gennem hele sin karriere arbejdet på at udvikle sit eget visuelle sprog indenfor maleri, tegning og skulptur.I2019 skrev Jacob Thage, direktør på Museum Jorn, bl.a. om Søren Behncke: ”Sørens legende og humoristiske ikonografi tager udgangs punkt i popkulturens symbolrige billedunivers. I sine konsumkritiske og analytiske malerier, tegninger, collager og skulpturelle installationer reflekterer han over forbrugersamfundets formreducerede visuelle kommunikation og massekulturelle feticher for engangsoplevelser, overflod og materialespild. Behnckes opsigtsvækkende kunstneriske in terventioner i det offentlige rum i form af rekonstruktioner af objekter i genbrugspap har indbragt ham kunstnernavnet Papfar. Han har blandt andet givet løveskulpturen foran hovedbiblioteket i New York et tyggeben i pap, domkirken i Aarhus en kæmpe taphane lavet af pap og sendt en foruroligende stor papsvane igennem Frederiksberg. Derudover har han kommenteret hverdagens små ironier og kuriositeter med paroler og tegn lavet af plastikposer som bliver flettet gennem trådhegn rundt i verden.
Søren Behnckes kunst taler et universelt og banalt billedsprog, der med sine referencer til det overfladiske og midlertidige giver stof til eftertanke. Gennem sine simple, subtile og poetiske aktioner imiterer, parodierer og afprøver han meningen med den menneskelige tilværelse og kulturens mekanismer. Samtidig manifesterer sig i Papfarens humoristiske genbrugskunst globale økologiske statements og den anti-autoritære opfordring til at bryde hverdagens faste mønstre for at finde mening med livet.” Behncke har bl.a. udstillet på: Heerup Museum (2021), Museum Jorn (2019), Museum Brundlund Slot (2018), JF Willumsens Museum (2017), ARKEN Museum for Moderne Kunst (2015), KØS – Museum for kunst i det offentlige rum (2013) og ARoS (2008). Han har rejst rundt i verden for at lave on-site grafiske tryk med Det Mobile Trykkeri i bl.a. Albissola, Arles, Wien, Paris, Madrid, Helsinki, Venedig, Reykjavik, Lissabon, Bruxelles, Warszawa og Athen. Og hans midlertidige skulptur- og poseflet-aktioner har kunnet opleves i New York, Venedig, Paris, Sverige og langs de danske motorveje. For mere information er man velkommen til at kontakte V1-Gallery.
SØREN BEHNCKE
kunstner
SPROG OG MAGT
Sprog hænger sammen med magt på to grundlæggende måder. For det første er sprog et helt centralt medium for menneskelig relationsdannelse, tankevirksomhed og kommunikation. Gennem sprog definerer og kategoriserer vi den sociale verden, og vi former og vedligeholder de magtforhold den indebærer. For det andet er sprog selv et objekt vi definerer og forstår som knyttet til bestemte persontyper, situationer eller værdier – og dermed til magtforskelle. Uanset om man interesserer sig for sprog og magt i den ene eller anden forstand, er det væsentligt at tage højde for sammenhængen mellem tre dimensioner der altid er på spil i sproglig kommunikation, nemlig form, brug og ideologi.
8 Dansknoter Sprog som medium Sprogets magt som (re)producerende medium af bestemte forståelser og relationer er ikke altid lige tydelig, men det er noget der har været genstand for øget opmærksomhed i ak tuelle samfundsdebatter, fx om kønsforståelse. I nogle sam menhænge bliver det tydeligt at den binære kønsforståelse der er indlejret i vores sprogbrugs han- og hunkønsudtryk, kan have ekskluderende effekt for personer der ikke deler den forståelse. Det kan fx være hvis personer med nonbinær kønsforståelse bliver tvunget til at vælge mellem to køn i for skellige tilmeldings- og registreringsformularer eller bliver omtalt med hun- eller hankønspronomen. Det er også denne dimension af sprog og magt man er opmærksom på når man argumenterer for at erstatte termer der repræsenterer en forældet eller marginaliserende forståelse af befolknings grupper eller fænomener, med mere inklusive eller neutrale udtryk. Sådan en opmærksomhed har bl.a. resulteret i at Frisko-isen der før hed ’Kæmpe Eskimo’, har ændret navn til ’SolbærNogleStang’.sproglige udtryk kan hvis de bliver udsagt under de rette betingelser, have afgørende betydning for menne skers hverdagsliv. Hvis en sundhedsfaglig autoritet officielt tilskriver en person en diagnose, kan den sproglige handling medføre ændringer i både selvforståelse og omverdenens reaktioner. Michel Foucaults arbejde og de diskursteoretiske og diskursanalytiske udviklinger af hans tanker har fokus på denne sammenhæng mellem sprog og magt. Den sproglige mediering kan også vedligeholde begrænsende og ulige forståelser på helt ubemærkede måder, og det er et erklæ ret mål for den kritiske diskursanalyse at få os til at lægge mere mærke til det. Det kan være ved at udpege hvordan tekster der er rammesat som informerende, i praksis fun gerer reklamerende, eller fremstiller noget som en objektiv sandhed som nærmere er et bestemt ideologisk eller moralsk perspektiv. Sprog som objekt En anden dimension af sprog og magt der måske ikke har fået lige så stor opmærksomhed i den generelle debat, er at sprog i sig selv også er et sociokulturelt fænomen og et objekt vi konstruerer, bl.a. sprogligt. I uddannelsessystemet og i stor udstrækning i den almene opfattelse forstår vi typisk sprog som systematisk afgrænsede og adskillelige størrelser som vi forbinder med nationer eller stater i den forstand at ’dansk’ er det sprog der tales i Danmark, ’tyrkisk’ i Tyrkiet osv. I tråd med denne forståelse har vi konstrue ret ordbøger, sprogpolitik og sprogundervisning. Det er de seneste 20 år blevet et opmærksomhedspunkt for socioling vister som bl.a. har påpeget at det syn på sprog har rod i det 19. århundredes vestlige nationalromantiske ideologier og ikke stemmer godt overens med den sproglige virkelighed og faktiske sprogbrugspraksis mange lever med i en mangfoldig
Lian Malai Madsen F. 1976, lektor i sprogpsykologi, Københavns Universitet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Forsker i sprog, socialisering og sociale forskelle, bl.a. med fokus på unge, identitet og uddannelse. Er bl.a. forfatter til Fighters, girls and other identities: Socio linguistics in a martial arts club, Multilingual Matters (2015) og (med)redaktør af Everyday Languaging: Collaborative research on the language use of children and youth, Mouton de Gruyter (2016) samt Critical Perspectives on Linguistic Fixity and Fluidity – Languagised Lives, Routledge (2019). sproglig verden. For at gøre opmærksom på det og udvikle beskrivelsesredskaber der bedre svarer til praksis, har nogle derfor argumenteret for at det giver dårligt mening at tale om at bruge eller mestre det ene eller andet sprog. I stedet kan man tale om at sprogbrugere ’sproger’. Det vil sige: De anvender de sprogformer de har i deres sproglige repertoire, på en måde og i den kombination som giver mening, i de sammenhænge de kommunikerer i. Ikke desto mindre er det grundlæggende for den måde sprog fungerer på i menneskelige samfund, at vi over tid skaber fælles forståelser af at nogle sproglige former hører sammen og knyttes til bestemte kulturelle modeller. Det sker bl.a. gennem gentagen sprogbrug og metasproglige handlin ger (altså når vi gennem sprog beskriver og omtaler sprog) og resulterer i at vi (stereo)typisk forbinder nogle måder at tale og skrive på med mere seriøsitet, intelligens og autoritet end andre. Undersøgelser af udskolingselever i et mangfoldigt miljø i København har fx vist hvordan de forstår blandin ger af flere minoritetssproglige træk i kombination med slangudtryk og en særlig intonation som en stil de somme tider kalder ’gadesprog’. Den bruger de med venner, og de associerer den med at være uformel, ung og sej. Til lærere og andre voksne bruger de desuden en stil de kalder ’integreret’, som er kendetegnet ved ’fine ord’ og høflighed og associeres med bl.a. skolekompetence. De to måder at bruge sprog på og de kulturelle modeller de forbindes med, har også været reproduceret i massemedier, fx de satiriske TV-udsendelser ’Det slører stadig’. Så de er blevet noget bredere udbredt end blandt undersøgelsesdeltagerne. Den måde sprog konstrue res på som fænomen, og de ideologiske værdier vi knytter til forskellig sprogbrug, er altså også indlejret i magtrelationer. Det beskæftiger sociolingvistikken sig først og fremmest med, men det har også fået opmærksomhed fra sociologer som Pierre Bourdieu, særligt i bogen om sprog og symbolsk magt. Form, brug og ideologi Selvom Bourdieu og en stor del af den diskursanalytiske og sociolingvistiske forskning har vist hvordan sprog er indlejret i og bidrager til at reproducere ulige magtrelationer, er det væsentligt at understrege at sproglige konstruktioner netop er konstruktioner og derfor potentielt foranderlige. Det er netop det aktivisme der vil reducere ulige magtrela tioner, vægter når indsatsen rettes mod ændring af sprog lige udtryk. Man kan sige at den slags aktivisme forsøger at ændre sproglige former der forbindes med bestemte betydninger og ideologiske associationer der er marginalise rende eller misvisende. Det er dog gennem brug af sproglige former i konkrete kommunikationssituationer at forbindel sen mellem sproglig form, betydning og ideologi skabes. Så et helt billede af sprogs sammenhæng med magt får vi kun når vi tager højde for alle tre dimensioner: form, brug og ideologi i sammenhæng. Med form mener jeg det eller de sproglige udtryk der anvendes. Med brug mener jeg den situationel le betydning der etableres i kommunikationssituationen. Ideologi henviser både til de værdier der er tilknyttet de sproglige udtryk gennem brugshistorien, og som tilskrives i situationen.Ienhversprogbrugssituation er det altså ikke nok at tage højde for de ideologiske værdier der bringes med udtryk gennem deres brugshistorie, man er også nødt til at tage høj de for at den situation de bruges i, spiller en væsentlig rolle for den situationelle meningsskabelse. Kommunikations
Det er gennem brug af sproglige former i konkrete kommunikationssituationer at forbindelsen mellem sproglig form, betydning og ideologi skabes. Så et helt billede af sprogs sammenhæng med magt får vi kun når vi tager højde for alle tre dimensioner: form, brug og ideologi i sammenhæng.
Dansknoter 9
10 Dansknoter konteksten kan spille en rolle på flere forskellige niveauer, fx hvilken genre eller aktivitet er relevant? Hvem kommu nikerer til hvem, og hvad er deres relation (og evt. fælles kommunikationshistorie)? Eller hvilke kommunikative handlinger er sprogbrugen indlejret i? Et udtryk som har en stigmatiserende og marginaliserende brugshistorie, som fx betegnelsen ’perker’, kan bruges til at udtrykke gensidig re spekt og anerkendelse blandt unge med mindretalsbaggrund i nære venskabsgrupper eller til at betegne deres uformelle sproglige stil (som de i den nævnte undersøgelse udover ’gadesprog’ også somme tider kaldte ’perkersprog’). I sådanne situationer er den betydning der etableres, en helt anden end hvis en vred lyshudet person råbende retter udtrykket mod en person på gaden med mørkere hudfarve. Omvendt kan ulige sociale relationer og marginaliserende antagelser reproduceres gennem tilsyneladende neutrale sproglige former. De associationer betegnelsen ’tosproget’ har fået i mange kommunikationssammenhænge, med uddannelses mæssige udfordringer eller sociale problemer (som jo ikke har noget at gøre med betydningen ’at beherske to sprog’) er et eksempel på det. Derfor er det ikke tilstrækkeligt kun at fokusere på den sproglige form løsrevet fra konteksten hvis man vil problematisere ulige magtforhold som bestemte udtryk skaber eller reproducerer. Sprogets magt Et sidste illustrativt eksempel som yderligere understreger hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at fokusere på sproglig form, er en undersøgelse gennemført af den sproglige antropolog Don Kulick. Baseret på etnografisk feltarbejde på bosteder for personer med stærk fysisk og/eller psykisk funktionshæmning sammenlignede han sprogbrug om og forhold for beboerne i Sverige og Danmark. Der var en be mærkelsesværdig forskel på sprogbrugen der anvendtes i de to kontekster. I Sverige var der stor opmærksomhed på ikke at anvende marginaliserende sprogbrug, mens der i Dan mark var en helt anden tilgang som godt kunne betegnes som politisk ukorrekt. Sammenlignede man til gengæld de sociale praksisser og behandlingen af beboerne i forhold til seksuelle rettigheder (som var det hans undersøgelse havde fokus på), var der i den danske kontekst udbredt anerken delse af beboerne som mennesker med en seksualitet, mens det slet ikke i samme grad var tilfældet i Sverige. Man kan altså ikke nødvendigvis sætte lighedstegn mellem sproglig anerkendelse og social anerkendelse. Så selvom sprogets magt til at forme magtforhold gennem kategorisering og relationsskabelse er væsentlig, skal man ikke se sig blind på sproglig form som vejen til social forandring. Man skal huske at sproglig meningsskabelse finder sted i konkrete kommu nikationssituationer hvor aktivitet, deltagere og funktion også spiller en afgørende rolle for den betydning der etable res. Sprogets magt ligger ikke bare i sproglige udtryk, men i den sammenhæng mellem form, brug og ideologi der bringes i spil når de anvendes til noget af nogen.
For indføring i diskursanalyse se fx: Jørgensen, Marianne Winther og Louise Phillips: Diskursanalyse som teori og metode, Samfundslitteratur, 1999 Pierre Bourdieus tilgang til sprog og magt kan findes her: Bourdieu, Pierre: Language and Symbolic Power, Polity Press, 1992 Undersøgelsen af unge og deres ideer om sproglig stil kan læses her: Madsen, Lian Malai: ””High” and ”Low” in urban Danish speech styles”, i Language in Society (42), 2013, s. 115-138 Don Kulicks undersøgelse er beskrevet i denne artikel fra Information: ”Korrekt sprog kan spærre for etisk engagement”, Information 1. marts 2014 Man kan altså ikke nødvendigvis sætte lighedstegn mellem sproglig anerken delse og social anerkendelse. Så selvom sprogets magt til at forme magtforhold gennem kategorisering og relationsskabelse er væsentlig, skal man ikke se sig blind på sproglig form som vejen til social forandring.
12 Dansknoter Nis Vraasø Kulturformidler hos Danske Taler. Cand.mag. i dansk. Tidligere lektor i dansk og retorik, stx og hf.
Eleverne tager magten og ordet på Skamlingsbanken
Stedets magt
Talerne holdt fra Skamlingsbanken har været toneangi vende netop ved at placere sig uden for de formelle magtrum i København. I det bakkede landskab omkring stedet har man udsyn over det ærkedanske, opdyrkede bondeland, og fra det højeste punkt, Højskamling, kan man se langt ud over både mark, skov og Lillebælt. Stedets placering i landskabet markerer også en slags forpost mod Tyskland og resten af Europa mod syd. Stedets metaforik peger altså væk fra de bonede gulve og ud mod noget ægte og naturgivent dansk.
Skamlingsbanken som magtsted På Island har området Thingvellir, hvor de tektoniske plader har snittet bombastiske furer i landskabet, længe fungeret som et mytologisk arnested for demokratiet og for selve den islandske kultur. Tingstedet her er en slags naturlig, bestandig sal midt i naturen, der har knyttet talerne til deres egen fortid og til det barske landskab, der omgiver dem. Her har høvdinge og stormænd parlamenteret og afsagt domme i den norrøne fortid. På samme måde har Skamlingsbanken ved Kolding sin helt egen plads i Danmarkshistorien som en scene for demo kratiet og den frie debat. Mange berømte mænd og kvinder har her gennem tiden holdt brandtaler, sunget og udvekslet ideer om fremtidens samfund. I 1800-tallet var stedet scene for kritikken af enevælden op til grundlovens indførelse. Her talte bl.a. Grundtvig, Blicher og Orla Lehmann. Stedet var
også centralt for striden med Tyskland. Her blev det danske sprog, og retten til at tale det, en vigtig brik i kulturkampen ved de såkaldte ’sprogfester’ anført af bl.a. Laurids Skau.
Magtfulde taler holdes ofte fra magtfulde steder. Stedets betydning for magtens sprog er ofte synlig for os gennem inskriptioner, arkitektur eller andre fysiske ken detegn, der peger på en historisk kontekst eller skaber et andægtigt, historisk rum. Det talte ord er flygtigt, men billedet af taleren og stemningen og sansninger fra stedet bliver hos os, længe efter at mikrofonen er slukket. Hvordan kan talesteder bruges i det didaktiske arbejde med retorisk medborgerskab og mundtlighed? Og hvordan kan elever udvikle deres egen stemme ved at spejle sig i ældre, magtfulde politiske talere? I projektet Talefest 2022 forsøger vi at adressere disse spørgsmål og lade eleverne arbejde aktivt med ordets magt.
Landskabet er (efter danske forhold) kuperet og dra matisk. Her har gletsjere under istiden skubbet rundt med jordmasserne og formet en naturlig vold. En vold, der kan skænke magt og autoritet til den, der vover at bestige den og tale.At holde tale fra et lille bjerg bidrager med en sponsorship effect. Her låner taleren etos fra en person eller en autoritet for at kunne appellere med større kraft. I dette tilfælde er de fysiske omgivelser en slags ekstra person, som taleren har med sig ved sin side. Helt fra Bjergprædikenen i Biblen har denne etoseffekt været en del af iscenesættelsen af magtfulde ytringer. Martin Luther Kings tale foran Lincoln Memorial, Putins meterlange bord, 1. maj-talerne i Fælled parken i København eller dimissionstalen foran et lokalt
Elevarbejde med imitatio og medskrivning
I projektet Talefest 2022 inviteres udvalgte gymnasielever til at tale fra Skamlingsbanken til en offentlig talefest. Her holder de en tale med overskriften ’Håb’ foran andre gymnasieelever og interesserede danskere. Inden talefesten har eleverne arbejdet i klasserne i ’taleværksteder’, hvor de har afprøvet argumenter over for hinanden og holdt taler for klassen. Til hjælp for dette læser eleverne brudstykker af taler holdt fra Skamlingsbanken gennem tiden, f.eks. Lemches. Læsningerne foregår efter det retoriske mesterlæreprincip imitatio, hvor man inspireres af og imiterer sproglige greb, der er afprøvet af mere erfarne talere.
På den måde anspores eleverne til at give deres bud på små og store nutidige samfundsproblemer, som de ønsker løst. Det er dette ønske om en konkret forandring, der skal danne udgangspunkt for den enkelte elevs tale.
Dansknoter 13 monument. I alle disse ytringer bruges stedets magt som etosopbyggende faktor.
Elevernes egne tanker bliver altså her inkluderet og blå stemplet som ’store og nye’, og de bliver sat ind i en historisk ramme, hvor både de demokratiske tanker fra de historiske taler og selve stedet, Skamlingsbanken, indgår.
I en tid, hvor elever ofte ikke tør blande sig i debatten på nettet af frygt for tilsvining eller udskamning, kan arbejdet med sådanne taleværksteder udgøre et demokratisk øvelsesrum. Her kan eleven inspireres til at finde sin stemme – i konkret og overført betydning. Topik og taleværksted som demokratisk løftestang Et eksempel på et konkret og centralt undervisningsmodul i vores forløb er arbejdet med argumentation. I vores projekt bruger eleverne topik som undersøgelsesform. Topik er en Martin Luther Kings tale foran Lincoln Memorial, Putins meterlange bord, 1. maj-talerne i Fælledparken i København eller dimissionstalen foran et lokalt monu ment. I alle disse ytringer bruges stedets magt som etosopbyggende faktor.
Den 4. juni 1912 trådte debattør og historiker Gyrithe Lemche op på talerstolen på Skamlingsbanken til Dansk Kvindesamfunds fællesmøde. I starten af sin tale adresserer Lemche den mytologiske kraft, som stedet låner hende: ”Jeg tror nok, jeg tør sige, at alle vi her forsamlede Kvinder med største Ærefrygt i Dag har taget dette Sted og denne Talerstol i Besiddelse. Jeg tror, mange af os har følt ligesom et Historiens Vingesus over vore Hoveder og erkendt vor egen Lidenhed under Indtrykket af de Minder, som bygger paa dette Sted.” Den ærefrygt, som Lemche formulerer, har både relation til stedet, til de store mænd, der har talt før hende, og til det at være en kvinde på en talerstol. Og at ’tage den i besiddelse’. Mod slutningen af talen udvides stedets etospåvirkning til også at omfatte et metaforisk ’udsyn’, der italesættes af Lemche:”Vier gaaet op paa et højt Sted i Dag, og fra et højt Sted er der Udsyn. Udsyn baade over det, som ligger foran, og det som ligger bag.” Et højt sted er et ædelt og positivt sted, hvorfra man har klar udsigt over fortiden og fremtiden. Her ’løfter’ taleren sig selv og sit publikum moralsk på samme måde som i Michelle Obamas berømte udsagn: ”When they go low, we go high”.
Skifter man ordet ’kvinder’ ud med ’gymnasielever’, peger citatet fra 1928 på de strukturelle barrierer, der afholder almindelige teenagere fra at tage ordet i den offentlige demokratiske samtale.
Perspektiver på ordets magt Ved at læse historiske taler holdt fra det specifikke sted – og ved gennem imitatio at låne metaforik og temaer fra talerne –gøres eleverne bevidste om stedets effekt på talerens etos. Deres stemme kvalificeres, og deres egen tale sættes ind i en historisk kontekst som en legitim ytring i en lang række af ytringer fra stedet nu, i fortiden og i fremtiden.
De historiske taler fra Skamlingsbanken indeholder andre eksempler på taler, der udfordrer gældende magtstrukturer. F.eks. springer endnu en kvindesagstale fra 1928 af menigt medlem af Dansk Kvindesamfund Johanne Fløe i øjnene. I den tale påpeger hun, at kvinders modvilje mod at tale offentligt udspringer af frygten for at blive udskammet eller sat i ”Kvinderbås. kan jo i de fleste Tilfælde fremsætte deres Tanker og Meninger uden Hindring udefra, hvad er det, der afholder saa mange Kvinder derfra?”
I vores projekt sættes eleverne nu til at forholde sig til og medskrive på det sproglige billede af grænsepælene, der flyt tes. Hvor skal pælene flyttes hen nu? Hvad siger masserne er ”umuligt” i dag? Hvem skal hjælpe med at flytte pælene? osv.
Lemches tales første linjer præsenterer den gennemgående metafor i hendes tale: Når der kæmpes for store foran dringer og ’flyttes grænsepæle’, vil modstanden fra befolk ningen altid være stor i starten. Billedet går igen gennem hele talen, og det danner også grundlaget for elevernes arbejde i taleværkstedet i vores projekt: ”Store, nye Tanker, som flytter Støtterne langt udover, begynder altid med at være umulige” (…) ”men er de først sat, de fjerne Mærkepæle, saa er det, som om de trækker Massen til sig, og efter en forbavsende kort Tid er vi der allesammen, forsamlede ganske ugeneret om det umulige”.
En historisk tale
14 Dansknoter retorisk måde at kortlægge et emnefelt eller en debat på. Her arbejder eleverne med argumentation i dens mest rene form: Man har en påstand og undersøger herefter de mulige belæg til denne påstand. Dette gøres f.eks. ved at bruge en liste med almengyldige emneområder eller topoi. En liste kunne f.eks. se sådan
Alle op på talerstolen Selvom det kun er et udvalg af elever, der ender på Skam lingsbanken, bør alle eleverne prøve at holde deres tale foran deres klasse. Her kan man med fordel også arbejde med steder ved at give eleverne muligheden for at tale fra et magtfuldt sted på skolen eller i lokalområdet: aulaen, salen, monumentet, rådhuset, tingstedet, kirken osv. I arbejdet med taleværksteder kan man indtænke at skabe højtidelige rum omkring det talte ord. En talerstol er her et uundværligt mø bel, der er designet til netop at skabe andægtighed omkring det talte ord. Den skjuler talerens underkrop og giver et trygt ståsted til taleren, samtidig med at den låner etos til hende. Talerstolens indlejrede etos kan italesættes: Det er ikke bare en tilfældig talerstol, men måske den stol, som rektor talte fra, da talerens far blev student. Møblet har også ofte et trin, som man vil skulle bestige – og tale fra et højt sted. At blive bevidst om sit standpunkt og sin stemme, at bruge den og at lytte til andre, der bruger den, er en grund demokratisk disciplin. I arbejdet med taleværksteder, topik og magtsteder kan vi forhåbentlig bevidstgøre eleverne om ordets magt – og håbe, at de griber den. Fakta Dansketaler.dk er en levende, online talesamling, der konstant udvides med aktuelle danske taler. Vi indsamler, digitaliserer og formidler offentlige taler af politikere, debattører og almindelige borgere. Talesamlingen vokser dagligt med såvel aktuelle som historiske taler, og den åbne online samling rummer nu over 2.000 publicerede taler. Talefest.nu I samarbejde med Museum Kolding har vi udvalgt seks historiske taler holdt fra Skamlingsbanken og med ud gangspunkt i disse udformet undervisningsmateriale i praktisk taleskrivning. Her rustes udvalgte gymnasieelever til at tale fra Skamlingsbanken den 30. september til Talefest 2022. Talefesten er åben for alle og er en regional lillesøster til Nordisk Talefest, der afholdes de næste tre år, første gang i efteråret 2023. Festen skal samle gymnasielever fra Norge, Sverige og Danmark om det talte ord med musik, fælles sang og taler fra eleverne. Alle gymnasiale uddannelser kan Talefestdeltage.eren del af projektet ’Norden og verden – retorisk medborgerskab før, nu og i fremtiden’, som ledes af Danske Taler med støtte fra A.P. Møller Fonden.
være færre biler i byen’ kan f.eks. have belægget ’fordi bilosen påvirker luften’ (sundhed) eller ’fordi det er forkert at bruge flere fossile brændstoffer’ (klima/ moral).Ved at observere de mulige argumenter systematisk og ufarvet bringes eleverne til at se sagen fra flere sider. Næste skridt er en publikumsanalyse, hvor eleverne screener de mulige argumenter i forhold til det konkrete publikum: Hvem taler jeg helt konkret til, og hvilke belæg vil vinde størst genklang hos mit publikum? I dette arbejde bliver eleverne gjort opmærksom på et retorisk grundideal om at kunne se en sag fra mange sider og at bedømme argumenter. Denne øvelse sigter mod at gøre dem til både bedre talere og til bedre lyttere.
PåstandenKlimaVelværeKærlighedTeknologiMusik/kulturUddannelseSundhedTidPengeMoralStatusud:’Derbør
Links til taler citeret i artiklen: Gyrithe Lemches tale: https://dansketaler.dk/tale/gyrithe-lemches-tale-paa-skamlingsbanken/ Johanne Fløes tale: https://dansketaler.dk/tale/johanne-floees-foredrag-om-kvinder-paa-talerstolen-1928/ Forslag til videre læsning: Villadsen, Lisa: ”Stemmer fra kanten: Protestretorik, aktivisme og retorisk medborgerskab i danskfaget”, i Dansk Noter 4, 2020, s. 18-21 Gabrielsen, Jonas: Topik – Ekskursioner i retorikkens toposlære, Retorikförlaget, 2009
I Danmark er det københavnskbaserede standardsprog værdifuldt at kunne fordi det er det sprog som benyttes i uddannelsessystemet, på arbejdspladser, i medier mv., mens lokale former for sprogbrug såsom fx dialekter ikke er brugbare i disse kontekster og ikke anses som prestigefulde. Det københavnskbaserede sprog har fået denne status gennem de sidste fire århundreder fordi den kulturelle, politiske og økonomiske magt primært var – og er – centreret i København. Det sprog som tales af eliten i et land, er som regel det sprog som anses som det mest presti giøse, og som udpeges som standardsproget.
I ethvert samfund findes sproglige ideologier, dvs. opfattel ser af hvilke værdier og normer der er knyttet til forskellige sprog eller måder at tale på, og de er ofte knyttet til histori ske magtprocesser.
I Grønland er historien en anden end i Danmark. Her er grønlandsk det oprindelige sprog, og dansk er et sprog som først ankom med den danske kolonisering af landet. Den danske stat overtog gradvis mere og mere af magten i Grøn land fra starten af 1700-tallet og frem. I de fleste koloniale kontekster vil kolonimagten blive forbundet med dominans og undertrykkelse af lokalbefolkningen, og gennem udvik lingen af sproglige ideologier vil disse værdier efterhånden ikke blot knytte sig til de konkrete mennesker – her dansker ne – men også til sproget – her dansk. På den måde kommer den koloniale magt til at blive forbundet direkte med kolo nimagtens sprog. Selv om den danske stat i dag ikke har den Camilla Kleemann-Andersen f. 1987, er adjunkt med ph.d.-forløb ved Institut for Kultur, Sprog og Historie, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet. Hendes forskningsområde er sociolingvistik, inden for sproglig ideologi, sprog og identitet og postkolonialisme. Marie Maegaard f. 1974, er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, og adjungeret professor ved Institut for Kultur, Sprog og Historie, Ilisimatusarfik/ Grønlands Universitet. Hun forsker i sociolingvistik, primært inden for områderne sprog og nation, sprogforandring og sproglig ideologi.
SPROG OG MAGT I GRØNLAND
16 Dansknoter
Sprog, magt og kolonialisme
I artiklen belyser vi hvordan forholdet mellem grønlandsk og dansk i Grønland har udviklet sig over tid, og vi viser hvordan de værdier og holdninger der i dag knyttes til de forskellige sprog, har rod i kolonialismen. Undervejs kommer vi ind på eksempelvis sprog i uddannelsessystemet og den offentlige sektor, og vi illustrerer hvordan sprogdebatterne i Grønland er stærkt knyttet sammen med debatter om forholdet mellem Danmark og Grønland.
Dansknoter 17
danskundervisning, netop fordi de håbede at det kunne give adgang til de samme muligheder som danskerne havde, både hvad angik uddannelse, oplysning og ligestilling (Grønlands Landsrådsforhandlinger 1948-50, s. 17 ff., s. 59 ff.; Kleivan 2011; Berthelsen 2008). Det danske sprog blev efterhånden et sprog der taltes og efterstræbtes af højtstående personer med uddannelse. Det te mønster blev især tydeligt efter 1953 hvor Grønland blev en del af Danmark, som et amt. De uddannede grønlændere der talte dansk, gav sproget prestige, netop på grund af deres sproglige og uddannelsesmæssige kundskaber (Berthelsen 2008). Det at kunne dansk blev en højt værdisat kompetence, ikke bare fordi det var et redskab der kunne give adgang til bedre uddannelse og jobmuligheder, men også symbolsk – altså fordi det blev forbundet med prestige. Dansk blev i 1950 gjort til undervisningssprog i dele af skolevæsenet, og man begyndte at inddele skoleklasserne ud fra sprog, nemlig A-klasser som var grønlandsksprogede, og B-klasser som var dansksprogede. Det blev begyndelsen på en social adskillelse mellem dansksprogede og grønlandsk sprogede, og det betød at nogle grønlændere blev udeluk kende dansktalende. Tiden efter 2. verdenskrig og formelt set frem til hjemmestyrets indførelse i 1979 blev kendt som danificeringstiden. Danificeringen begyndte med moder niseringen og var en proces hvor den danske stat forsøgte at gøre grønlænderne mere ”danske”. Sproget var centralt i processen og gik hånd i hånd med andre tiltag. Men samtidig med at Grønland på papiret blev indlemmet i Danmark, og grønlændere i princippet skulle have samme rettigheder som danskere, indførtes særlige tiltag over for grønlændere og særlige regler for danskere i Grønland. Vi går ikke nærmere ind i detaljerne her, men politik knyttet til begreber som koncentrationspolitik, fødestedskriterium, juridisk faderløse, eksperimentbørn, tvungne bortadoptioner, spiralkampagne blev kendetegn for tiden. Det var også en tid hvor børnedø deligheden faldt betydeligt fordi levevilkårene forbedredes. Det betød en stigning i antallet af skolebørn og dermed en mangel på skolelærere. Mange danske lærere kom til Grøn land, og det påvirkede sprogsituationen i undervisningen yderligere.
Det at kunne dansk blev en højt værdisat kompetence, ikke bare fordi det var et redskab der kunne give adgang til bedre uddannelse og jobmuligheder, men også symbolsk – altså fordi det blev forbundet med prestige.
Historien om grønlandsk og dansk i Grønland Da Grønland blev koloniseret i 1721, blev det grønlandske sprog set som en vigtig nøgle til at nå ud til grønlænderne. Missionærerne lærte sig grønlandsk for at kunne kommuni kere Bibelens budskab til den lokale inuitbefolkning. Missi onærerne udviklede også et skriftsprog for det grønlandske sprog, skrev grammatikker og ordbøger, og igennem de første hundrede år af koloniseringen havde befolkningen ikke behov for at tale dansk (Berthelsen 2008; Kleivan 2001).
Det grønlandske sprog har altså altid været det almin deligt talte sprog i Grønland. Den danske stat var længe tilbageholdende med at indføre danskfaget i skolen fordi man frygtede at det ville blive set som tvang. Men faktisk havde grønlænderne længe udtrykt et ønske om at indføre
samme indflydelse på forholdene i Grønland som tidligere, er Grønland endnu ikke selvstændigt, og holdningerne til dansk sprog er koblet til holdninger til kolonimagten. Inden for postkolonial teori taler man nogle gange om begrebet co loniality (fx Grosfoguel, 2011), som er et begreb der henviser til at selv om den egentlige kolonialisme i et land kan være overstået, så kan de koloniale strukturer og mønstre stadig bestå. Eksempelvis vil den måde at administrere landet på som er implementeret af kolonimagten, typisk blive bevaret i den postkoloniale nation, og det kan medføre interne spæn dinger. I Grønland er undervisningssektoren og sundheds sektoren fx stadig tydeligt påvirkede af de danske måder at administrere disse sektorer på, og det skaber begrænsninger for visse grønlændere og muligheder for andre (se nedenfor).
Der er altså et stort gab mellem den officielle sprogpolitik som tilkender det grønlandske sprog en central plads i sam fundet – som det eneste officielle sprog – og den reelle prak tiske situation hvor dansk stadig i meget stor udstrækning er det dominerende administrationssprog. Dette betyder at uligheden i det grønlandske samfund i høj grad også kan kobles til sproglige kompetencer og dermed til magtstruktu rer hvor dansk bliver helt afgørende for den enkeltes uddan nelses- og jobmuligheder. Det grønlandske samfund er altså et eksempel på hvordan coloniality ikke blot handler om at kolonimagtens måde at strukturere samfundet på bevares efter endt kolonitid, men også om at kolonimagtens sprog bevares som hierarkisk højerestillet end det lokale sprog. Samtidig er den sproglige situation i Grønland påvirket af århundreder med kontakt mellem grønlandsk og dansk og af skiftende sproglige politikker som har gjort at der i dag både findes grønlændere der ikke taler andet end grønlandsk, og grønlændere der ikke taler andet end dansk. Det er altså en kompliceret situation, både sprogligt og socialt, og sprogde batten i Grønland bærer præg af stærke følelser knyttet til forståelser af sammenhænge mellem grønlandsk identitet og sprog (Kleemann-Andersen 2021).
Som modreaktion til danificeringen kom grønlandise ringen med hjemmestyrets indførelse. Grønlandiseringen i undervisningssammenhæng betød at man begyndte at foku sere på prioriteringen af det grønlandske sprog. Hvor der før var fokus på det danske sprog, på bekostning af grønlandsk, skete der nu en prioritering af det grønlandske sprog, på bekostning af det danske sprog. Begge tilgange resulterede i at man fik nogle grupper som enten var udelukkende dansk sprogede eller udelukkende grønlandsksprogede. Opdeling af klasser i danske og grønlandske klasser op hørte i 1994, og i dag er undervisningssproget i folkeskolerne grønlandsk, afhængigt af om lærerne er grønlandsktalende. Kommer man derimod videre i uddannelsessystemet er spro get primært, om ikke udelukkende, dansk fordi underviserne tit er danske. Sprog i offentlige institutioner i Grønland Sproget i uddannelsessystemet i Grønland er altså både grønlandsk og dansk, men der er alvorlige skævheder som fører til en ulighed i adgangsmuligheder til uddannelse. I fol keskolen er sproget som nævnt ovenfor primært grønlandsk, mens sproget på både gymnasiale uddannelser og på univer sitetet primært er dansk. I 2010 blev det grønlandske sprog det officielle sprog i landet, og formelt set betyder det at alle officielle dokumenter, henvendelser mv. også skal være på grønlandsk, og ikke alene på dansk. Men administrations sproget er stadig dansk, og sproget i gymnasiet, på univer sitetet, i sundhedssektoren mv. er i meget stor udstrækning dansk. Mange nyhedsmedier udkommer på grønlandsk, men tit er de først skrevet på dansk og senere oversat til grøn landsk af forskellige praktiske årsager (Hussain 2018, s. 179).
Opslaget indkapsler holdninger som mange grønlændere deler, og gav anledning til en heftig debat om sprog – især om det danske og det grønlandske sprogs stilling i det grønland
I 2017 var der en debat om et opslag på Facebook, skrevet af en frustreret borger efter at have set et indslag i Qanoro oq (den grønlandske pendant til TV-avisen) om hvorfor de grønlandske studerende i Danmark ikke kommer tilbage efter endt uddannelse. Én af de grunde der blev præsenteret, var at de ikke føler sig velkomne i landet på grund af den politiske tone hvor man blandt andet diskuterer om der skal indføres krav om at man skal kunne tale grønlandsk i nogle bestemt stillinger. Den frustrerede borger skrev at vedkom mende ikke kan forstå ”de dansktalende grønlænderes tude fjæs om at de ikke føler sig velkomne i landet”. Hun mener at de er ”født på den røde løber” da de har: ”lov til at snakke deres sprog, kan frit vælge om de vil på højt eller lav niveau på grønlandsk på gymnasiet – det kan vi ikke, kalaallisut oqaasillit (de grønlandsk talende), de har bedre adgang til uddannelser – som fører til topposter her i landet, de lærer ikke grøn landsk, da de formår de ikke behøver det og synes det er for tidskrævende, til møderne, når der kun en som er dansktalende, så skal ALLE snakke dansk, for din Respektløsskyld! for alle os, som skulle knokle mere i ud dannelsesområdet, da vores dansk er lang ringere end jeres! Respektløs da I gratis kan lære sproget, når som helst, i stedet for at græde over at vi engang imellem brokker over jeres respektløshed.” (Sermitsiaq.ag, 2017)1
18 Dansknoter
Sprogdebatten i Grønland Sproget har altså en meget stor betydning for identitets forståelsen i Grønland, og sproglig purisme (hvor fx nogle sprogelementer er ønskede, mens andre ikke er det) er en udbredt ideologi. Det gælder for de fleste af verdens natio nalstater at sprog og national identitet knyttes sammen. I postkoloniale kontekster bliver sproget imidlertid ofte ekstra vigtigt fordi det står i modsætning til kolonimagtens sprog og dermed bliver symbolsk for en modstand mod koloni magten. Derfor er sammenknytningen af sprog og national identitet også meget vigtig for mange i Grønland, og dermed bliver det også vigtigt at definere hvad det grønlandske sprog egentlig er. Mange har meget faste opfattelser af hvad der er korrekt og forkert sprogbrug, og sprogbrugere der ikke lever op til de sproglige korrekthedsnormer, bliver set som mindre ”grønlandske”. Det gælder for dansktalende, men det gælder især for grønlandsktalende. Fordi det at tale ”korrekt” grønlandsk er så essentielt, bestræber mange sig på at tale ”fejlfrit” og prøver også at få andre til det ved at korrigere deres sprog. Sprogdebatter af forskellig art bliver tit meget følelsesladede fordi sproget er så tæt knyttet til identiteten og til forståelsen af hvad en ”rigtig grønlænder” er.
Grosfoguel, Ramon: ”Decolonizing post-colonial studies and paradigms of political- economy: transmodernity, decolonial thinking and global coloniality”, i Journal of Peripheral Cultural Production in the Luso-Hispanic World 1 (1), 2011, s. 1-37
Grønlands Landsråd: De grønlandske landsrådsforhandlinger 1948-50, København, 1952
Det medfører uligheder i samfundet, og i kombination med kolonihistorien og den uretfærdighed mange grønlandske familier har haft tæt inde på livet, skabes der en stærk følelsesmæssig opposition til både Danmark og til det danske sprog.
Kleivan, Inge, ”Den historiske baggrund for at grønlænderne har ét fælles skriftsprog”, i Sprog i Norden, 2001, s. 17-45
Udvalgt litteratur Berthelsen, Christian: ”Ønsker om at lære dansk”, i Tidsskriftet Grønland, 2008, s. 144-161
Sermitsiaq.ag, Debat på Facebook: Lær dog det grønlandske sprog, 13. april 2017 URL: https://sermitsiaq.ag/node/195960 ske samfund. Som det fremgår af opslaget, fokuserer borge ren på de muligheder det danske sprog giver, og de begræns ninger der er hvis man kun taler grønlandsk. Ifølge hende er de dansksprogede ”respektløse” over for de grønlandskta lende og burde egentlig lære sig grønlandsk. Argumentet er at de grønlandsktalende er nødt til at lære sig dansk for at kunne tage en uddannelse osv. hvorimod de dansktalende faktisk kan klare sig uden grønlandsk, og derfor ikke ser no gen særlig grund til at lære det. Vi skal ikke her forholde os til hvorvidt borgeren har ret eller ej i sine påstande, men det er vigtigt at bemærke at et argument som her begynder som et argument om praktisk adgang til forskellige dele af sam fundet (her uddannelse), ender som et argument der handler om at vise respekt, altså et følelsesargument som peger på moralske overvejelser. Sprogdebatten i Grønland bliver som nævnt meget ofte koblet til følelser, og i det næste eksempel ser vi på hvordan dette kan foregå i en politisk kontekst. Kim Kielsen (som senere blev landsstyreformand 2014-21) udvandrede i juni 2012 fra et møde i Inatsisartut (det grøn landske parlament) i protest fordi dokumenterne til et møde ikke var blevet oversat til grønlandsk. Formanden for det pågældende udvalg, den dansksprogede Naaja Nathanielsen, mente ikke det var nødvendigt, og hun syntes ikke at man burde ”sætte tingene i stå” for at vente på oversættelser da det vil være ”skadende for demokratiet”. Debatten bølgede, og igen handlede det mest om hvorvidt de dansktalende grønlændere udviste respekt for de grønlandsktalende, og ikke om rent praktiske forhold. Kim Kielsen er sådan set kompetent på dansk, ligesom forfatteren til Facebook-opsla get ovenfor tydeligvis er, men debatten kommer hurtigt til at handle om respekt og om hvem i landet der har privilegier som andre ikke har. Kielsens handling forårsagede en mæng de mediehistorier om sagen, og en mængde kommentarer til disse historier. Kommentarerne handlede overordnet set om retten til at tale grønlandsk og kravet om respekt, fra begge parter. Sprogdebatten handler altså ikke kun om praktisk adgang til bestemte sammenhænge, men i høj grad også om følelser, og om at anerkende den andens følelser (jf. Kle emann-Andersen 2021). Opsamling og perspektiver Sprog og magt i Grønland er som det fremgår af det ovenstå ende, tydeligt forbundet med den koloniale fortid. Dansk og grønlandsk er positioneret helt forskelligt i det grønlandske samfund, og selv om lovgivningen tilkender det grønlandske sprog en status som det eneste officielle sprog i Grønland, så er virkeligheden at dansk stadig spiller en meget vigtig rolle i samfundet, især gennem den stærke position i uddannelses systemet. Det medfører uligheder i samfundet, og i kombi nation med kolonihistorien og den uretfærdighed mange grønlandske familier har haft tæt inde på livet, skabes der en stærk følelsesmæssig opposition til både Danmark og til det danske sprog. Situationen gøres endnu mere kompleks af at mange grønlændere taler dansk enten som deres eneste sprog (ca. 10 %) eller som tosprogede dansk-/grønlandskta lende (ca. 40 %). Den magt og prestige der stadig forbindes med det danske sprog, er et produkt af den koloniale fortid, og det kommer formentlig til at tage mange år at ændre på det sproglige hierarki, så det grønlandske sprog får en stær kere position og en højere status i samfundet.
Kleivan, Inge: ”Language and ethnic identity: Language policy and debate in Greenland”, i Mackey, William F. & Ornstein, Jacob (red.): Sociolinguistic Studies in Language Contact: Methods and cases. De Gruyter Mouton, 2011, s. 117-160
Hussain, Naimah: Journalistik i små samfund: Et studie af journalistisk praksis på grønlandske nyhedsmedier, Roskilde Universitet, 2018 Kleemann-Andersen, Camilla: ”Den evigt nærværende koloniale fortid”, i Kristiansen, Tore & Holmen, Anne (red.): Sprogs status i rigs fællesskabet 2031. Københavnerstudier i tosprogethed bind C13, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2021, s. 28-40
Dansknoter 19 Note 1 https://sermitsiaq.ag/node/195960
Siden er det blevet til en turné med oneman-sprogshows, et digitalt danmarkskort med stemmer fra hele landet samt en podcastserie med personlige sprogfortællinger fra kendte og ukendte danskere. Alt sammen for at sætte fokus på det danske talesprog. Talesproget er identitet Men hvorfor overhovedet beskæftige sig med talesproget? Simpelthen fordi det er en vigtig del af vores identitet. Vores hårfarve og hudfarve, vores højde og drøjde og vores fingeraftryk kan fortælle, hvem vi er. Det samme kan vores stemmer.Nogle benytter det, nogle kalder rigsdansk, andre dialekt. Nogle taler ghettodansk, andre gammeldansk. Nogle har ac cent, andre ikke. Én bruger bandeord, en anden slang, og en tredje får sagt meget med få ord. Vi bruger talesproget vidt forskelligt, men fælles for os alle er, at vi med vores stemme fortæller, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvad vi kommer af. Vores talesprog er en vigtig identitetsmarkør.
Dansknoter 23 Anders Elsig (f. 1983), tilrettelægger og programredaktør på projektet ”Som man siger”, en del af formidlergruppen MegaNørd. ”Velkommen til … ”Som man siger”. Et projekt om talesprog – med Michael Ejstrup”.
HARTALESPROGETORDETISIN
Sådan præsenterede freestylerapper Per Vers projektet ”Som man siger” for 400 sprognysgerrige tilhørere i januar 2020. Ordene var ledsaget af et pulserende beat, og ind på scenen trådte sprogforsker Michael Ejstrup, stemmen og an sigtet i projektet, der er skabt sammen med formidlergrup pen MegaNørd og støttet af Nordea-fonden. Til brede smil og klapsalver blev det 3-årige talesprogsprojekt talt godt i gang.
Lyt til en podcast med sprogfortællinger Hvad vores forskelligartede talesprog er og gør ved os, kredser vi os ind på i podcastserien ”Som man siger”. Den rummer 30 afsnit på 20-25 minutter, og vi har inviteret kend te og ukendte gæstestemmer fra mange hjørner og krinkel kroge af talesproget til at dele deres sprogfortællinger. De personlige anekdoter tilbyder venligt forskellige indgange til talesprogets verden.
Men netop fordi vores talesprog er så tæt knyttet til, hvem vi er, kan det ramme hårdt, når vores måde at tale på ikke bliver hørt eller taget seriøst. Mange her til lands er ikke sene til at pege fingre, hvis nogen staver ”forkert” eller for eksempel bruger ’hans’, hvor retskrivningen påbyder ’sin’ – selvom man på visse dialekter ikke skelner mellem ’hans’ og ’sin’. Skriftsprogets strenge fokus på rigtigt og forkert smitter af på den måde, vi opfatter og korrigerer andres talesprog – og dermed også personerne bag. Med projektet opfordrer vi til i stedet at sænke den sproglige pegepind og lytte åbent til forskelligheden. Vi vil ikke høre en særlig version af talesproget. Vi vil høre, hvor dan folk faktisk taler, og hvad det betyder for dem at tale, netop sådan som de nu engang gør. I ”Som man siger” er alt talesprog helt rigtigt, og vi giver dig, dine elever og resten af Danmark mulighed for at lytte med.
MAGT
Allerede i afsnit 1 inviterer vært Michael Ejstrup dig med på en guidet tur. Dialektforskeren har boet mange steder i Danmark og har undervejs samlet sprogtoner op fra alle dele af landet. Han er oprindelig fra Vestjylland og begynder med at give dig et lynkursus i vestjysk, og derefter giver han ellers smagsprøver på landets dialekter og forskellige måder at udtrykke sig på. Serien kommer i øvrigt vidt omkring. Du kan også høre Onkel Reje tale om at bruge bandeord, journalist Cecilie Frøkjær fortælle om den gode samtale, og håndboldlands holdsspiller Mette Tranborg berette om den særlige jargon i pigernes omklædningsrum. Gæsterne giver sproget en stem me, mens sprogforskeren sørger for at servere sprognørderi i mundrette bidder.
Hør Danmarks stemmer Hvor vi i hvert podcastafsnit er gået i dybden med ét emne og typisk har givet taletid til én gæstestemme, har vi åbnet mikrofonerne for alle på stemmernes danmarkskort. Hund redvis af danskere med forskellig alder, køn, uddannelsesbaggrund og fra alle dele af landet har fortalt om det sprog, de omgiver sig med. De har svaret på følgende spørgsmål: ”Hvilket ord eller vending hører eller siger du ofte for tiden?” ”Hvornår bliver du glad for at tale, som du taler?” ”Hvornår føler du dig forkert eller misforstået, fordi du taler, som du taler? Mange har for eksempel bemærket udtrykket ”det’ SÅ fint”. Ellen fra Galten ved Aarhus bliver stolt, når nogen bemær ker, at hun siger ”fjÅrten” eller ”jÅrdbær”, som man nu gør på de kanter. Omvendt oplever Niels fra København at blive op fattet som højrøvet, når han taler med folk fra Aarhus. Den yngste stemme på det digitale danmarkskort er i skrivende stund Mikas på 12 år fra Herfølge, og den ældste er Ruth på 97 fra Nykøbing Falster. Hver en stemme bidrager med én lille pixel til billedet af, hvad dansk talesprog er i begyndelsen af 2020’erne. En sådan indsamling af talesproget har ikke været foretaget på denne måde før, og databasen vil blive en unik hjælp for fremti dens sprogforskning. Mere end 37.000 gange har folk lyttet til stemmerne, og du kan også gå ind og lytte til, hvad folk har på hjerte(t). Du kan også stadig nå at føje din stemme til sprogkoret. Det tager kun få minutter, og du finder stemmer nes danmarkskort på www.sommansiger.nu. Se oneman-sprogshow på skærmen
I løbet af projektperioden har Michael Ejstrup også rejst land og rige rundt med sit oneman-sprogshow. På biblioteker, højskoler og gymnasier bragte han grin og eftertanke ud til postnumre på hele danmarkskortet. Undervejs i showet for talte han blandt andet om, hvad talesproget overhovedet er, hvor forskelligt vi bruger det, hvordan det forandrer sig, og hvor mange fordomme der klæber til sproget. Faktisk klædte han sig helt bogstaveligt talt i forskellige sprogdragter for at understrege sine pointer.
Talesproget er fyldt med identitet, fordomme, magt og afmagt, men det har længe levet i skyggen af skriftsproget.
24 Dansknoter Indtil nu er serien blevet afspillet knap 50.000 gange, og vi er overbeviste om, at elever og lærere landet over kan finde et afsnit, som kan gøre deres smilehuller dybe, sætte tanker i gang og anspore til samtaler i klasselokalerne. Podcasten ”Som man siger” finder du via www.sommansiger.nu eller på Spotify, iTunes, Podimo, og hvor du ellers finder dine pod castudsendelser. Alternativt finder du den på bibliotekernes digitale platform, ereolen.dk. Lyt til første afsnit her. Talesprogets magt og afmagt At det talte ord kan ændre vores verden, er der flere eksem pler på i podcastserien ”Som man siger”. Tidligere minister Marianne Jelved gæster et afsnit om retorik, der kredser om, hvad man kan gøre med sproget fra en talerstol. Men afsnit tet tager afsæt i hendes barndom, hvor hun faktisk slet ikke turde tale. Hun overvandt dog sin ekstreme generthed, og siden har hun brugt sproget til at forandre verden ad talens vej. Ifølge hende selv er hendes bedste tale dog ikke politisk, men stærkt personlig. Hvad hun anser for at være sin bedste tale, finder du ud af, når du tuner ind på afsnit #25. Nogle ord er så potente, at vi næsten ikke kan tage dem i vores mund. Det kan du høre mere om i et af de andre afsnit. ’At sove ind’, ’at gå bort’ eller ’at stille træskoene’ siger vi ofte, når livets sidste punktum sættes. Det er så svært at tale om … ja … døden, og derfor forklarer Michael Ejstrup, hvordan vi nogle gange pakker tabuet ind i sprog. Undervejs fortæller sygeplejerske Helle Dalby, hvordan pårørende og døende på Hospice Djursland taler om den ubudne gæst ved livets afslutning.Talesproget kan også være forbundet med afmagt. I et andet afsnit møder du tidligere rektor på Langkaer Gym nasium Yago Bundgaard. Efter en blodprop i hjernen blev han fra det ene sekund til det andet nødt til at navigere i en verden uden ord. Han var blevet hvirvlet ind i afasiens ordløse univers. Siden er brikkerne til ordpuslespillet begyndt at falde på plads igen, og han fortæller om sin livsbekræften de vej tilbage til en ny sproglig virkelighed.
Også Christian Bock fortæller om magtesløsheden i at mangle ord. For ham er det blot de skrevne ord, som han har manglet at knække koden til – i en livslang kamp med ord blindhed. I et samfund bygget af bogstaver har han skullet navigere med talesproget som eneste kompas. Ovenikøbet taler han sønderjysk, og nogle har derfor ment, at han har to handicaps. Men Christian Bock lader sig ikke kue. Han har taget magten over sine sproglige udfordringer, holder nu foredrag over hele landet – på sønderjysk, vel at mærke – og kæmper som ordblindementor for at hjælpe andre ordblinde med at finde deres vej gennem bogstaverne. Nok kan skrif ten være en stærk modspiller, men med gode intentioner og veludviklede talegaver overvinder man det meste.
Og nu sidder du måske og tænker, at det ville du da egentlig gerne have oplevet. Tro det eller ej, i det her tilfælde er coronapandemien din ven. For da nedlukningen truede, besluttede vi os for at producere et digitalt oneman-sprog show, så vi i den mørke tid trods alt kunne lade folk smile sig klogere ude bag skærmene. På projektets Facebook-side er videoen flittigt delt og liket, og omkring 10.000 har nu fysisk eller digitalt set showet, grint og givet udtryk for at have fået gode ahaoplevelser. Vi håber, at du også vil bruge en lille time på at lade dig og dine elever inspirere af alt det, som talesproget er og kan. Se videoen på YouTube. Du skal i øvrigt gøre dig selv den tjeneste at se videoen helt til ende. Da Per Vers i januar 2020 bød velkommen til projektet, begejstrede han også publikum med den temasang, som han havde skabt til ”Som man siger”. Det digitale one man-sprogshow slutter med hans poetiske punktum. Projek tet får også ende her i september 2022, og vi håber, at du vil hjælpe talesproget videre herfra. Derfor er det passende at lade digtjockeyen – som han selv kalder sig – levere de sidste ord fra kendingsmelodien. Forhåbentlig kan du tage ordene med ind i undervisningslokalet, lytte åbent til projektets stemmer og give talesproget den plads, det fortjener. ”For af ord er du kommet, til ord ska’ du bli’. Man si’r som man si’r, om man så må sig’”.
Projektet ”Som man siger” er skabt af formidlergruppen MegaNørd og støttet af Nordea-fonden. Projektet begyndte i januar 2020 og slutter i september 2022. Hør kendte og ukendte danskere dele deres personlige sprogfortællinger i talesprogspodcasten ”Som man Sprogforskersiger”.Michael Ejstrup turnerede med sit oneman-sprogshow på 50 biblioteker, højskoler og gymnasier i hele Danmark. Lyt til danske stemmer af alle slags på det digitale danmarkskort, og del din stemme med fremtidens sprogforskning på sommansiger.nu.
–
Denne artikel foreslår og argumenterer for alternativer til Toulmins argumentmodel, når eleverne skal undersøge tekster fra den offentlige debat, og hvordan magtkampen om den offentlige meningsdannelse udspiller sig retorisk. Desuden kan disse alternativer med fordel anvendes, når eleverne selv skal producere argumenterende tekst, fx i den debatterende artikel.
Praktisk argumentation er et vigtigt fagligt område i både dansk- og engelskfaget. Det er her, vi arbejder med meningseller holdningsudvekslende tekster fra virkeligheden og undersøger den offentlige debat og demokratiske samtale mellem både politikere og borgere. Og som det er med de mange andre faglige områder i danskfaget, kigger vi ned i vores metodiske værktøjskasse for at finde de helt rigtige begreber og teorier til opgaven. I det store rum for litteratur er der værktøj nok til at få enhver snedkerlærling helt op at ringe, men hvis man kigger ned i det lille rum i værktøjskas sen, der hedder retorik, er det en noget skrabet omgang af rustne bor og halvbøjede søm, der ligger dernede. Foruden de lidt sløve appelformer griber de fleste dansklærere ud efter Toulmins argumentmodel som en fast del af pensum. Det har jeg også selv gjort, men ofte tænkt, at modellen er uprak tisk for eleverne – og det er jo lidt paradoksalt, når vi nu har med praktisk argumentation at gøre. Argumentationsana lysen ender med at ligne en kemilærers tavle med moleky le-tegninger, hvor modellens enkelte dele forgrener sig i et stort net. Er det en påstand, eller er det et belæg til en anden påstand? Og er dette belæg ikke en ny påstand med et nyt belæg, der også er en påstand? Er det en rygdækning, eller er det i sig selv en påstand? Jeg kan ikke finde hjemlen, skal man bare formulere den selv? Og når analysen er færdig, har man ikke rigtig fået en dybere forståelse af argumentationen i teksten.Toulmins argumentmodel fra bogen The Uses of Argu ment fra 1958 er en grundsten inden for argumentationsteo ri, fordi den er et opgør med den traditionelle formelle logik. Modellen bygger dels på Aristoteles’ teoretisering af det retoriske enthymem, der adskiller sig fra den logiske syllogis me. Og dels bygger den på retssalens argumentationsform og
NÅR ANALYSE AF PRAKTISK BLIVERARGUMENTATIONUPRAKTISK
alternative værktøjer
Dansknoter 27
Jonathan Ovesen (f. 1990), adjunkt i retorik og dansk på Frederiksværk Gymnasium og HF.
I den definerende fase forsøger parterne at definere problemets karakter. Og her opstår ofte en uenighed, hvor parterne i debatten slet ikke er enige om, hvad de debatterer.
I den konstaterende fase forsøger man at finde frem til en enighed om, hvorvidt det, man diskuterer, overhovedet eksisterer. Mange gange vil denne fase springes over, fordi parterne er enige om det: Mette Frederiksen har givet ordre om at slå alle landets mink ihjel. Så langt er vi enige. Men den konstaterende fase er mere præsent i spørgsmålet om, hvorvidt Mette Frederiksen slettede sine SMS’er eller ej. Hvis vi ikke er nået til enighed om denne præmis, er det svært at fortsætte debatten.
Situationen bestemmer Uanset hvilke metoder man anvender i undersøgelsen af argumenterende tekster, bør tekstens kommunikationssi tuation stå helt centralt i undersøgelse. Retorik er altid situa tionel. Af samme grund vægter jeg tekster, hvor eleverne har
En analyse af debattens forskellige faser er en dissekering af, hvordan og på hvilke niveauer en given debat foregår. Topik En anden metode til at undersøge debatterende tekster er topik. Konceptet blev udviklet i det antikke Grækenland som en metode til at generere argumenter. Det kan altså både anvendes i et produktivt og analytisk øjemed. Topos betyder sted og i denne metode: steder, man kan gå hen og finde argumenter. Den offentlige debat er fyldt med argumenter, der er hentet fra forskellige typer af topoi – eller emner. Det kunne fx være argumenter, der handler om økonomi, etik og moral, tid, miljø eller klima, æstetik, kultur eller religion, og det kunne også være modsætnings-topoi som fx individ overfor samfund eller tradition overfor fornyelse. Listen over forskellige topoi er ubegrænset – det vigtige for analysen er at tydeliggøre, hvor debattens argumenter bliver hentet fra. Metoden er også velegnet til at træne eleverne i selv at generere argumenter for en holdning. Man kan bede elever ne indtage en bestemt position i en debat og derefter få dem til at finde argumenter ud fra forskellige topoi. Herefter kan man bede dem indtage den modsatte position og igen finde argumenter ud fra de samme topoi som før. Metoden sørger for, at argumentationen bliver varieret og nuanceret – noget, eksamensgenren den debatterende artikel ofte kan savne lidt hos mange elever.
Et godt eksempel er debatten om crop-tops i folkeskolen.
Den ene fløj i debatten argumenterede for, at et forbud mod crop-tops var diskrimination af kvindekønnet og en seksuali sering af pigekroppen, mens en anden fløj argumenterede for, at en skole godt kan forvente anstændig påklædning af eleverne. Parterne var ikke enige om, hvad debatten overho vedet gik ud på – var det en debat om ulige behandling af piger og drenge eller en debat om, hvad en skole kan forvente af elevernes generelle påklædning? Den definerende fase blev altså i denne debat centrum for kampen om menings dannelse.Nårvi er enige om, at problemet eksisterer, og hvad problemet i det hele taget er, kan man bevæge sig til den eva luerende fase, hvor man debatterer, hvilken værdi og hvilke konsekvenser problemet har. Det er her, rigtig meget offent lig debat foregår. Er det i orden at slå landets mink ihjel trods et lovbrud, eller at en skole nedsætter forbud mod crop-tops? Hvilke konsekvenser har det og for hvem?
28 Dansknoter sprogbrug: claim, data, warrant, qualifier, rebuttal og backing, som modellens begreber hedder på engelsk. Modellen egner sig til at forstå på et teoretisk plan, hvad et praktisk retorisk argument er, og hvordan det fungerer. Men den egner sig ikke specielt godt til at analysere tekster fra virkeligheden, som ikke lader sig kategorisere og ordne i en model, eller til at sige noget om det karakteristiske ved argumentationen i en tekst. Selvom man bruger Toulmins model på en mere fri måde, risikerer man stadig, at elevernes analyser ender som en instrumentaliseret og konstrueret øvelse, hvor de ikke får forholdt sig til det særlige ved argumentationen i teksten. Jeg foreslår ikke at skylle alle begreberne ud i toilettet – VVS’erne bliver rasende! Fx er begrebet gendrivelse relevant og vigtigt. Begrebet er dog ikke Toulmins, men Ciceros begreb med den latinske betegnelse refutatio Retorikken tilbyder andre metodiske værktøjer, som jeg her vil komme med forslag til og argumentere for som værende mere frugtbare for elevernes analytiske arbejde og almene dannelse i forhold til offentlig debat og sproglig magt generelt. Argumentationens fire faser Praktisk argumentation er ikke bare et spørgsmål om at give argumenter for eller imod en påstand. Ofte er de debatteren de parter slet ikke enige om, hvad det er, de faktisk diskute rer. I den offentlige meningsdannelse foregår en konstant kamp om at definere, hvad debatter i det hele taget går ud på. For at undersøge denne magtkamp kan man med fordel bruge begreberne om argumentationens fire faser, som Merete Onsberg og Charlotte Jørgensen har beskrevet i bogen Praktisk argumentation: den konstaterende, den definerende, den evaluerende og den advokerende fase. I teorien ville en eksemplarisk debat gennemleve alle fire faser, men i praksis sker det sjældent – en undersøgelse heraf kan afsløre den grundstruktur, en given debat er bygget op af.
Når problemet er blevet debatteret, og de mulige argu menter på hver side af problematikken er kommet frem, kan debatten bevæge sig videre til den advokerende fase. Det er her, parterne argumenterer for, hvad vi skal gøre ved proble met. Ofte ser man debat, hvor parterne bevæger sig i denne fase uden at være blevet enige i de andre faser, og så kan en løsning jo have lange udsigter. Omvendt kan fasen også være en mangelvare i debatter, hvor ingen af parterne kan komme med nogle handlingsorienterede perspektiver.
Den retoriske kommunikationssituation fra 1968. Her skriver Bitzer, at retorik altid opstår som et svar på et problem ude i virkeligheden, som kalder på en retorisk adresse ring. Begrebet exigence henviser til problemet fra virkeligheden, som kalder på et svar fra den specifikke afsender: Det er et problem, at en folkeskolerektor forbyder piger at gå i crop-tops, eller omvendt er det et problem, at nogle men nesker problematiserer denne rektors beslutning. Audience er hos Bitzer den modtager, som har mulighed for at gøre noget ved exigence. Det er ikke nødvendigvis hele det faktiske publikum, men dem, der kan gøre noget ved problemet – han kalder dem media tors of change. I kommu nikationssituationer er der også en masse omstændigheder eller constraints, der kan påvirke afsenders kommunikation i enten negativ eller positiv retning, og som har betydning for, hvorfor og hvordan ytringen konstrueres. Afsenders opgave er at udforme et fitting response på exigence til de specifikke mediators of change og i den forbindelse tage højde for even tuelle constraints. Bitzers begreber kan fungere uddybende og supplerende til Ciceros pentagram og give eleverne nogle redskaber til at analysere tekstens kommunikationssituati on.De metoder til analyse af argumenterende tekster, jeg her har foreslået som en erstatning af Toulmins argument model, er ikke nødvendigvis noget laservaterpas eller andet nyt og smart værktøj. Det er gode gamle snedkerremedier, der kan hjælpe eleverne med at få argumentationsanalysens spindeltrappe til at stå lidt mere stabilt og give dem nogle andre værktøjer til at forstå, hvordan magtkampen om den offentlige meningsdannelse fungerer i praksis.
Dansknoter 29 mulighed for at sætte sig ind i kommunikationssituationen, langt højere end retoriske tekster, der ligger langt fra elever nes erfaringshorisont. Talekonteksten til I have a dream er noget nær umulig for eleverne at sætte sig ind i, medmindre de har et grundigt forløb om 60’ernes USA i historiefaget samtidig.Mange, inklusive jeg selv, anvender Ciceros pentagram til at analysere kommunikationssituationen, fordi den giver et fuldt overblik over elementerne i tekst-kontekst: Hvorfor bruger netop denne afsender disse topoi eller befinder sig i disse faser af argumentationen i netop denne debat overfor netop denne modtager? Elementerne hænger sammen i et net og bør altid analyseres i sammenhæng med pentagram mets andre elementer. En anden metode til analyse af kommunikationssituati onen, som tit bliver overset i danskfaget, er Lloyd F. Bitzers
”Vi tog noget gammelt overtøj med, du ved, sådan noget, som alligevel skulle smides ud, og så
30 Dansknoter Film
”Din mor siger, du er i gang med at lave en ny film,” siger Kalles far, mens han hænger sin jakke over stoleryggen, og uden at vente på Kalles svar siger han: ”Ved du, hvad vi gjorde, da vi var unge og ikke havde råd til at spise ude?” Han kigger på Kalle, holder øjenkontakten helt ubærligt længe.
”Long time, no see,” siger Kalles far og peger med det menukort, han har i hånden, over mod et bord i hjørnet af rummet, som er deres. Kalles far og Stinna sætter sig på de to stole, der vender ud mod rummet, og efterlader bænken mod væggen til Kalle. Over bænken hænger en elgs store, pelsede hoved, og Kalle føler sig ikke tryg ved at sætte sig ind under det, men på den anden side er det måske bedre end at sidde over for det og på den måde være tvunget til at kigge på det resten af aftenen. Så snart han har sat sig, ved han, at det ville have været bedre at kunne se elgen end at sidde under den. Den kaster en lang skygge ned over bænken og ind på bordet, og uanset hvordan Kalle rykker rundt på bænken, er det, som om skyggen følger med ham. Han beholder jakken på, skutter sig, han har hovedpine. Stinna kigger på ham og siger: ”Er du sløj?”
Kalles far har valgt den restaurant, de mødes på. Et eller andet fancy nyt sted i Kødbyen, typisk ham, tænker Kalle. Der hænger dyretrofæer på væggene, hoveder med store øjne, der stirrer tomt ud i rummet, Kalle kan ikke bestemme sig for, om det er skræmmende eller bare vulgært.
”Det har bare været en lang dag,” siger Kalle.
”Nej, hvad gjorde I?” spørger Kalle og griber ud efter et menukort for at slippe af med farens insisterende øjne.
Kalle rækker dem begge to hånden, og Stinna lyser op i et alt for venligt smil, som om de var gamle venner, og hiver ham ind i et knus, der får hans fremstrakte hånd til at virke virkelig akavet.
Først da Kalle ser sin far sidde i baren sammen med Stinna, går det op for ham, at stedet er valgt for hendes skyld – at det er hende, han prøver at imponere. Han har altså taget hende med. Stinna.
”Det var vedrørende den film der,” siger Kalle.
”Tak,” siger Kalle, da de igen sidder over for ham, nu med elgen svævende over sig, ”den klæder jer.””Ingen årsag,” siger Kalles far.
Og så var vi jo over alle bjerge, inden de opdagede, at vi var smuttet fra regningen,” han smiler, og Stinna griner en smule og lægger sin hånd på hans arm.
Kalles telefon vibrerer i hans bukselomme, og han strækker benet ud for at kunne lirke hånden ned i lommen og få fat i den. Det er en sms fra Anton, Kalles hovedrolleskuespiller, han skriver:
Dansknoter 31 På disse sider bringer Dansknoter ny nordisk litteratur der lige er udgivet eller på vej.
”Hey Kalle – er det kl. 9 i morgen? Jeg har sgu overset en tandlægetid, men hvis vi begynder kl. 9, får jeg den bare ændret!” Kalle sukker og lægger telefonen fra sig på lædersædet ved siden af sig. Kalles far kigger på ham, et spørgsmålstegn i hans ansigt.
”Hvordan går det med Maria?” spørger Stinna, og Kalle ved ikke, om hun egentlig er interesseret i at høre om Maria, eller om hun bare vil skifte emne, så han kigger hurtigt ned i menukortet og siger: ”Fint. Jeg tror, jeg tager fisken.”
hængte vi det over stoleryggene, og så, når vi var færdige med at spise, så rejste vi os bare op og gik, men lod overtøjet blive hængende, så tjenerne troede, vi var gået på toilettet, eller hvad ved jeg.
”Nå ja, for pokker! Fortæl om filmen, hvad handler den om?”
”Jeg får faktisk lidt noia af at sidde nedenunder den der,” siger Kalle og peger op på elgen. ”Kan vi måske bytte plads?” Kalles far griner og rejser sig fra sin stol, Stinna følger efter ham.
”Jamen, så er det afgjort,” siger Kalles far og lukker sit menukort og vinker tjeneren hen til bor det.
Midt i hovedretten ringer Dana, produceren. Kalles hovedpine er vokset til en stor sø, der løber ind over hans pande.
”Jeg er nødt til lige at tage den,” siger han og rejser sig op, allerede på vej ud mod toilettet.
”I know, men gider du ikke bare lige svare ham?”
”Okay, hvad fanden er det her, fjerde klasse eller hvad?”
”Har du fået Antons besked? Han har ringet til mig fem gange eller sådan noget, han er helt ude af ”Denden.”med tandlægen? Ja, den har jeg fået.”
”Dana, hvad så?” Der er to svingdøre ind til toiletområdet, udskårne af brunt træ, som på en saloon, og de bliver ved med at flapre frem og tilbage i lang tid, efter at Kalle er gået igennem dem. På den anden side af svingdørene er en bred gang med spejle og to almindelige døre, en til ”Ladies” og en til ”Gents”. Kalle bliver stående i spejlgangen, mens han taler med Dana.
”Nå, men Kalle,” siger han så, ”det står faktisk lidt sløjt til hos mig for tiden,” han gnider sin pegeog tommelfinger imod hinanden, mens han siger det. ”Så, eh, jeg tænkte faktisk på, om jeg kunne låne lidt? Altså bare en 10-15.000?”
”Altså, han tror, du er vred på ham, fordi du ikke har svaret.”
I spejlet kan Kalle se en ranglet fyr med dårlig holdning, han retter sig op, skifter vægten fra det ene ben til det andet, han tænker på spejlscenen i Kvinden fra Shanghai, om lidt begynder han at skyde efter sig selv, han skriver til Anton: ”Jeps, kl. 9 i morgen. Fint, hvis du kan flytte tandlægen. Ses”, trykker på send, fortryder så, at han ikke har skrevet et eller andet forsonende. Den ranglede fyr i spejlet ser opgivende ud, Kalle har lyst til at klappe ham på skulderen, så tænker han på Dr. Caligaris kabinet, hvorfor tænker han på den, han forsøger sig med et smil, som spejlfyren retur nerer underligt skævt og forfjamsket. Spejle er så irriterende, både på film og i virkeligheden. Kalle lader hånden glide gennem sit hår, han ligner sin far, det er farens kejtede bevægelser, spejlfyren har, og Kalle har lyst til at slå sin knytnæve ind i spejlet, men han tager sig i det og holder fastere om telefonen. Han skriver en ny besked til Anton, hvor der står: ”Ingen stress. Alt godt” – måske er det for fjollet. Han sender den alligevel. Bag ham kommer en mand i en oversize habitjakke ud fra toilettet, Kalle kan høre lyden af håndtørreren, der stadig blæser i rummet, efter at manden har forladt det. Efter desserten kommer Kalles far endelig til sagen. Han folder stofservietten på langs og lægger den op på bordet ved siden af sin tallerken og siger ”Ahh.”
32 Dansknoter
f. 1984, debuterede på Gyldendal i 2012 med digt samlingen En lodret drøm. Siden har hun udgivet bøgerne Kort over himlen (2014), Hjem//By//Ting (2014), Lyset bærer ikke nag til nogen (2021) og senest novellesamlingen Havet og væk (2021), som er en samling comingof-age-noveller om forældre-børn-relationer, om søskendeforhold og om at hænge fast i fortiden. Novellen ”Film” lægger sig tematisk i forlængel se af bogen Havet og væk og udkommer her for første gang. Mia Degner
”Du er fandeme for meget …”
”Undskyld, Kalle, jeg kan godt høre, hvor dan det lyder, men prøv lige at se det herovre fra min side af bordet,” Kalles far holder sine fingre frem foran sig som en firkant, mens han siger det – det skal forestille at være et kamera, som han først peger hen imod Kalle og så lader glide over mod sig selv, til hans side af bordet. Den måde, hans far taler med hænderne, har altid virkelig irriteret Kalle. Han begynder at rejse sig op fra stolen, skub ber den lidt for hårdt bagud, så den vælter. De andre gæster i restauranten vender sig om og kigger på dem, Kalles far holder begge hænderne op i luften.
”Alt er fint,” siger han, ikke til Kalle, men til resten af restauranten. ”Come nu on, Kalle,” siger han, lavere, ”det behøver jo ikke at være drama det hele.”
Dansknoter 33
34 Dansknoter Kort tid efter karaktergivningen for de skriftlige prøver i skriftlig dansk begyndte de første mails og opringninger at tikke ind fra uddannelsesledere og lærere der undrede sig over udfaldet. Nogle studsede over store diskrepanser mel lem års- og eksamenskarakterer, og andre udtrykte frustra tion på vegne af elever som gennem tre år havde præsteret til tocifrede karakterer i alle fag, og nu pludselig måtte leve med et enkelt skrigende 4-tal ud for skriftlig dansk. Som fagkonsulent med foreløbig tre sommereksamensterminer på cv’et var jeg heldigvis forberedt. Henvendelserne var af nogenlunde samme karakter som sidste år og forrige år, og mængden var omtrent uændret. Samlet set er der heller ikke sket de store forskydninger. Snittet på stx var for tredje år i træk 6,9, mens det på hf var steget en anelse fra 5,2 til 5,4. Det tyder ikke på at diskrepansen på lidt under ét karakterpoint mellem års- og eksamenskaraktererne samlet set har rykket sig. Denne diskrepans ligger i parentes bemærket i den lave ende sammenlignet med den øvrige gymnasiale fagrække. Jeg sætter oprigtigt pris på at skolerne tager sig tid til at skrive og ringe når oplevelsen er at ting i bedømmel sesprocessen kan være gået skævt. Selvom langt de fleste bedømmelser er gået lige efter bogen, og karaktererne flugter med de faglige mål og standarder, er det en velkendt sag at skriftlig dansk er en kompleks størrelse – både at undervise i og bedømme i dagligdagen og at vurdere for den skriftlige censor til eksamen. Der skal afgives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering af skriftlig fremstilling, formidlings bevidsthed, om den stillede opgave besvares, og danskfaglig viden og metode. At finde tværsummen af disse kriterier kan være en udfordring, og derfor er det ikke overraskende at en del elever hvert år får en karakter de og deres lærer ikke umiddelbart kan genkende, og som ikke matcher den feedback de har fået gennem deres gymnasietid.
Tiltag En række tiltag skal sikre den nationale standard og den ensartede bedømmelse. I 2020 kom en ny vejledning om den skriftlige eksamen med autentiske og kommenterede eksempler, der bliver udgivet et årligt Råd og vink til både hf og stx, der er blevet lavet en FAQ om de skriftlige genrer, og Dansklærerforeningen og fagkonsulenten har i fællesskab afviklet en efterhånden lang række kurser og virtuelle fyraftensmøder med specifikt fokus på skriftlighed og bedøm melse af forskellige opgaver på forskellige niveauer.
I det vejledende retteark har fx kriteriet ’Formidlingbevidsthed’ hidtil været ledsaget af forklaringen: ”Der lægges vægt på at eksaminanden gennem sprog og opbygning viser forståelse for genren og den intenderede modtager.” Forkla ringen uddybes i den justerede vejledning på denne måde:
Det seneste tiltag er en justeret udgave af vejledningen fra 2020. Den adskiller sig på tre punkter fra den gamle vej ledning: 1) De fire vurderingsparametre er blevet mere udfol det, 2) der er større fokus på skriftlig fremstilling og sproglig korrekthed, 3) afsnittet om skriftlig fremstilling og sproglig korrekthed er underbygget med konkrete eksempler.
Så er den gal igen, eller …?
Fag konsulenten
De udfoldede bedømmelseskriterier
Henvendelserne viser at der fortsat er behov for at fo kusere på hvad vi kan og skal forvente af eleverne når de er ved afslutningen på deres gymnasiale løbebane: Med hvilke enheder skal vi måle og veje deres skriftsprog, formidlingsev ner, genreforståelse, evne til at dechifrere en opgaveformule ring og danskfaglige kunnen? Eller formuleret på en anden måde: Hvordan sikrer vi a) en fælles national standard og b) at alle elever får en fair og saglig bedømmelse ud fra de samme præmisser?
Ingen eller kun ubetydelige tilfælde af indforstået formidling af emnet og/eller tekstmaterialet
Misforståelse af genren og af formålet med at skrive i den valgte genre
Sikker forståelse af genren og af formålet med at skrive i den valgte genre
Genre og formidlingsbevidsthed
evne til at strukturere besvarelsen (disposition, overgange og sammenhæng mellem de enkelte afsnit, fokuseret indledning og afslutning)
Dansknoter 35
Overvejende sikker forståelse af genren og af formålet med at skrive i den valgte genre
Manglende evne til at tilpasse sproget efter genre, skrivehandlinger, emne, materiale og Manglendemodtager
sikkert struktureret besvarelse (disposition, overgange og sammenhæng mellem de enkelte afsnit, fokuseret indledning og afslutning)
Enkeltstående tilfælde af indforstået formidling af emnet og/eller tekstmaterialet
ningsforstyrrende fejl, Gennemgående ikke-læsningsforstyrrende fejl og Få eller ingen læsningsforstyrrende fejl. Kategorien gennemgående læsningsforstyrrende fejl betegner fejl af en art og mængde der tvinger læseren til at genlæse sætninger og/eller sætte læsetempoet væsentligt ned. Mest graverende er: forkert brug af grammatiske tider, især ikke-funktionelle tempusskift (fx ulogiske og forstyrrende skift mellem nutid og datid i en redegørelse eller parafrase) talrige artikel-/genusfejl (en/et, den/det o.l.) ufuldstændige sætninger, dvs. sætninger med talrige ordstillingsfejl, manglende led, forkert placerede punktummer og/eller manglende ord udpræget brug af talesprog anakoluti (mangel på logisk sammenhæng i en sætning; sort tale).
Intentionen er at censorerne i bedømmelsessituationen (og læreren i vejledningssituationen) kan give en vurdering af elevens genre- og formidlingsbevidsthed på et mere sagligt, overskueligt og sikkert grundlag. I tilfælde af uenighed kan censorerne isolere de enkelte kriterier og nemmere finde frem til den konkrete del af elevens opgave der har udløst uenigheden. Der er naturligvis en tilsvarende udfoldelse af de tre øvrige vurderingskriterier. Hvordan måler vi sproglige fejl? Noget af det der kan skille vandene blandt dansklærere, er hvor meget vægt man skal lægge på sproglig korrekthed. M.a.o.: Hvornår er sproglige fejl så alvorlige at de skal trække en ellers god besvarelse ned? Og hvor tungt skal de sproglige fejl veje i det samlede regnskab? For at tage livtag med dette vigtige og ikke helt lette spørgsmål opererer vejledningen med tre kategorier af fejl: Gennemgående læs
Nicolai Rekve Eriksen, Fagkonsulent i stx og hf
Gentagne tilfælde af indforstået formidling af fx emnet og/eller tekstmaterialet
Sikker tilpasning af sproget efter genren, emnet, materialet og modtageren Sikkert struktureret besvarelse (disposition, overgange og sammenhæng mellem de enkelte afsnit, fokuseret indledning og afslutning)
Overvejende sikker tilpasning af sproget efter genre, skrivehandlinger, emne, materiale og Overvejendemodtager
Uacceptabelt–langtunder middel
Lidt under middel ––Overmiddelmiddelfremragende
36 Dansknoter Kategorien gennemgående ikke-læsningsforstyrrende fejl betegner fejl der burde have været undgået, fx ved en syste matisk og kritisk korrekturlæsning, Denne type fejl lægger vi mærke til og bliver måske irriterede over, men de er ikke egentligt læsningsforstyrrende. Det kan fx være: et mindre antal endelsesfejl (-ene/-ende, -r) et mindre antal orddelingsfejl nogle vanskeligheder med hendes/sin nogle vanskeligheder med ligge/lægge iøjnefaldende, men ikke læsningsforstyrrende semantiske og idiomatiske fejl et mindre antal stavefejl et mindre antal tegnsætningsfejl enkelte tilfælde af ordstillingsfejl og manglende ord enkelte ufuldstændige sætninger. Kategorien få eller ingen læsningsforstyrrende fejl er fejltyper som man også vil kunne finde blandt trænede sprogbrugere. Det kan fx være: ikke-læsningsforstyrrendenogen/noglead/af tegnsætningsfejl enkelte slåfejl enkelte ligge/lægge-svipsere enkelte hendes/sin-svipsere enkelte endelsesfejl (-ene/-ende, -r) enkelte orddelingsfejl enkelte semantiske og/eller idiomatiske fejl, dvs. forkert brug af faste vendinger (fx ’stille spørgsmålstegn ved’). Sproglige metamorfoser Som et redskab for både censorer, lærere og elever præsente rer vejledningen syv forskellige udgaver af den samme tekst. Udgangspunktet er en autentisk debatterende artikel, og ind holdet er (i alt væsentligt) det samme. Det er den sproglige indpakning imidlertid ikke. Her er nogle små smagsprøver: Eksempel 1: ”Hun er let frastødende, og ergo svært, at vise hende opbak ning til sit arbejde, med at gøre bugt med negative diskurser af minoriteter. Hun fastholder der er ikke legitim begrundel se for at mindretal gruppers protest mod bestemte betegnel ser, og derfor kan de ”normale” være lige så affejende.”
Fag konsulenten
Eksempel 2: ”Det er let frastødende, og ergo svært at vise hende opbak ning til hendes arbejde med at gøre bugt med de negative diskurser der bliver brugt om minoriteter. Hun fastholder den opfattelse at der ikke er en legitim begrundelse for mindretalsgruppers protester mod bestemte betegnelser, og derfor kan de ”normale” være lige så affejende.” Eksempel ”Problemet3:her er hendes meget affejende attitude. Den får hende til at virke let frastødende, og det kan derfor være svært at finde opbakning til hendes arbejde med at gøre op med de negative diskurser, der bliver brugt om minoriteter. Hun fastholder jo netop den opfattelse, at der ikke er en legitim begrundelse for, at mindretalsgrupper protesterer mod bestemte betegnelser.”
Vejledningens syv eksempler er fulgt op af en diagnose af de sproglige styrker og svagheder samt en begrundet vurdering af de forskellige typer af ’skriftlig fremstilling’. Igen er inten tionen at give censorerne et brugbart værktøj til at foretage en (mere) præcis bestemmelse af den skriftlige fremstilling i de enkelte besvarelser. Forhåbentlig vil det betyde at sproglige kæpheste endegyldigt kan blive parkeret i våbenrummet. Brug styredokumenterne! Jeg vil runde af med to anbefalinger: 1) Læs de forskellige styredokumenter – Råd og vink, vejledningen, FAQ etc. – de er alle frit tilgængelige på EMU’en, og 2) brug dem i undervis ningen. De er konstrueret på en måde så de uden problemer kan bruges i forbindelse med opgaveformuleringer (som stilladserende ’husk nu’-punkter), vejledning, samtaler, feedback/feedforward og – ikke mindst – i timerne. En måde at bruge de syv eksempler på skriftlig fremstilling kunne være at udlevere dem til eleverne uden karaktererne og de ledsagende kommentarer og så få dem til at lave en begrun det rangordning. Det ville træne deres sproganalytiske evner, skærpe deres kritiske sans og – måske – give dem et spejl de kan rette mod sig selv næste gang de overvejer at springe den sidste korrekturrunde over.
Af Ole Schultz Larsen Udviklet i samarbejde med Dansklærerforeningens Forlag iBogen er blevet opdateret med en lang række videoer til alle kapitler, der gennemgår centrale tendenser og forfatterskaber i perioden.
Bogen rummer en bred indføring i eksistensfilosofi, der belyses gennem arbejdet med tekster i mange genrer og modaliteter.
NYHEDER TIL DANSK
Af Brian Andreasen, Katrine Haaning, Peter Jensen og Peter Kennebo Fagpakken til dansk Adgang til 58 iBøger. Med fagpakken får eleverne adgang til alle iBøger til faget fra både Gyldendal og Systime.
Af Johannes Fibiger og Sine Dalsgaard Kristensen
Af Johannes Fibiger og Sine Dalsgaard Kristensen iBogen er blevet opdateret med spændende tekster fra 2021 og med nye temaer om exofiktion og økokritik.
Den populære håndbog har fået en søsterudgivelse, som giver en klar og overskuelig indføring i litteratur historien fra vikingetiden til i dag.
En computationel tilgang til Danmarks mest populære salmedigter uden for tema
Katrine Frøkjær Baunvig (f. 1983) er ph.d. og cand.mag. samt lektor og leder af Center for Grundtvigforskning, Aarhus Universitet. Hun har en bag grund som religionshistoriker og er forfatter til tænkepausen Romantik samt til en lang række forskningsartikler om Grundtvigs forfatterskab.
38 Dansknoter
KRISTENDOMUNDERHOLDNINGS-GRUNDTVIGS
For et par århundreder siden virkede N.F.S. Grundtvig (17831872) som præst, digter, historiker, myteformidler, samfunds revser og meget andet. I dag har han i den brede offentlighed status af kulturel helgen (Baunvig og Martinsen 2022). På den ene side opfattes han som en art founding father, der spillede en rolle som nationstænker og som politiker involveret i opbygningen af det danske demokrati i midten af 1800-tallet (Wendel-Hansen 2022). På den anden side fremstilles han ger ne som en slags kirkefader til den moderne danske folkekir ke, hvor præster endnu lader sig påvirke af hans teologiske tænkning (Agersnap, Helboe & Baunvig 2022), og menigheder stadig synger af hans mange salmer: Med en tredjedel af i alt 791 salmer er Grundtvig ubetinget den digter, som er bedst repræsenteret i den danske folkekirkes Den Danske Salmebog (2003). Denne artikel handler netop om de mange salmer; om de henved 1600 bidrag til aktiv brug af det kristne forestillings Grundtvig var vild med monstre og anbragte mange af dem i sine salmer. På baggrund af den digitale udgave www.grundtvigsværker og ved hjælp af computationel regnekraft udforsker denne artikel dette aspekt ved Grundtvigs salmedigtning, som dækker over et træk ved Grundtvigs syn på, hvorledes man mest hensigtsmæssigt formidler religiøse forestillinger.
Dansknoter 39 univers, som Grundtvig udarbejdede i løbet af sine 68 år som udgivende lyriker. Nærmere bestemt handler artiklen om et bestemt træk ved denne digtning: Grundtvigs begejstring for tryllebindende fortællinger om fantastiske væsener med naturstridige superkræfter. Teksterne emmer af denne begejstring (Baunvig 2022). Grundtvigs digtning og resten af det brogede forfatterskab har Center for Grundtvigforskning digitaliseret; i disse år udkommer de mere end et tusinde værker, som Grundtvig udgav i sin levetid, med indledninger og punktkommentarer på www.grundtvigsværker.dk. Men selve digitaliseringen betyder ikke bare, at man løbende kan læse større og større andele af Grundtvigs arbejde på nettet. Det betyder også, at forskere har mulighed for at foretage såkaldt computationelle undersøgelser af Grundtvig-data sættet. Med andre ord kan man nu drage nytte af de seneste metoder baseret på kunstig intelligensteknologi i udforsk ningen af Grundtvigs tankeverden, liv og skrivestil. I tillæg til fokusset på Grundtvigs ’underholdningskristendom’ er det et selvstændigt delformål med denne artikel at fremvise et enkelt eksempel på en undersøgelse, der gør netop dette. Grundtvigs begejstring for gode historier om fantastiske væsener var en modreaktion på den kristendomsstrømning, der var på mode, da Grundtvig var barn og ung: den såkaldte rationalistiske teologi, som forsøgte at tilpasse det kristne forestillingsunivers til det stadig mere udbredte oplysnings verdensbillede baseret på naturvidenskabelige indsigter. Det vil sige en kristendomsform, der målrettet henvendte sig til seriøse, fornuftige, voksne mennesker. Oplysningsmentali teten levnede ikke plads til det overnaturlige og fantastiske. Faktisk var det kendetegnende for de oplysningskristne, at de modarbejdede sådanne tankemåder; at de affejede dem som barnlige og utidssvarende. Mentaliteten satte sig spor i de religiøse udtryksformer. Blandt kirkens oplyste blev Jesus eksempelvis oftere dyrket som et moralsk forbillede fremfor som det oplagte alternativ: undermageren med magiske kræfter, der genopstår fra de døde, går på vandet, forvandler vand til vin og mætter fem tusinde mennesker med fem brød og to fisk. Tilsvarende sang sådanne kristne også oftere salmer, der handlede om efterstræbelsesværdige dyder eller om Gud som et abstrakt, upersonligt øverste princip, fremfor salmer, der gav plads til de monstre og fantasivæsener, som skiftende kristne kulturer havde brugt tid og kraft på at tæn ke stærke og farverige. Der var altså tale om en tendens til at ’affortrylle’ kristendommen – til at trimme religionen for magi og klare forestillingsbilleder (Weber 1917). Religionens hovedformål skulle være at træne fornuftige og moralsk an stændige samfundsborgere, der holder sig på dydens smalle sti, fordi de mener at stå til regnskab for et guddommeligt princip.Heroverfor forsøgte Grundtvig at ’personliggøre’ det kristne forestillingsunivers. Han moddigtede således fønixfugle, dra ger, alfer, sfinxer og ikke mindst engle tilbage i brugspoesien.
Disse væsener skulle give folk lyst til at bruge tid på kristen dommen. Strategien var at videreføre den kristne tradition for at fortælle smukke, dragende og underholdende historier – fremfor at satse på tørre dogmer og teologiske systemer. Og lysten var det første nødvendige skridt i en åndelig udvik ling på vej mod den evige frelse, mente Grundtvig. Han anså denne lyst for fundamental, og derfor brugte han så meget energi på at udarbejde materiale, som kunne anspore den. Et særligt slagkraftigt eksempel på et sådant materiale er action-salmen ”I Kvæld blev der banket paa Helvedets Port” (1837). Superhelten Jesus I Grundtvigs ”I Kvæld blev der banket paa Helvedets Port” møder vi Jesus, som han ville tage sig ud, hvis han havde været igennem den amerikanske underholdningsvirksom hed Marvels bearbejdelse. Oversat til dansk befinder det engelske ord ’marvel’ sig i betydningsrummet mellem andre ord som: underfuld, vidunderlig, mirakuløs, kraftfuld og spektakulær. Disse ord passer godt på Grundtvigs Jesus, der i denne salme er en ’Kæmpe’, en fantastisk og stærk superhelt. Efter sin korsfæstelse besøger superhelten det svovlsydende, vulkanaktive Helvede, hvor det vrimler med ubehageligt kryb og gruopvækkende bæster. Heldigvis har han overna turlige kræfter: Han kan ubesværet gå på gløder og hånd tere de monstrøse væsener. Hverken ’Øgler’ eller ’Drager’, ’Hug-Orme’ eller ’Gienfærd’, ’Helvedets Ulv’ eller ’Djævle’ er et problem for ham. Desuden er han i besiddelse af en strålekraft, en ’Herligheds Glands’, hvormed han kan få mure til at revne og flå hængsler af massive porte. Lyskraften deler han med sine medhjælpere, englene, som er rangordnede. Vagtenglene, keruberne, har lidt mere styrke end de andre og kan som Jesus bruge den til at åbne porte og døre. Men under en lysshowsfinale i alle regnbuens farver er det ikke desto mindre Jesus, som lukker og slukker Helvede og redder beboere som Adam og Eva ud. Sådan lyder grundfortællingen i teksten. Den er en bearbejdelse af en salme, der allerede havde mere end tusinde I Grundtvigs ”I Kvæld blev der banket paa Helvedets Port” møder vi Jesus, som han ville tage sig ud, hvis han havde været igennem den Marvelsunderholdningsvirksomhedamerikanskebearbejdelse.
Litteratur: Agersnap, Anne, Kirstine Helboe & Katrine F. Baunvig: ”The legacy of the Danish ’church fathers’ N.F.S. Grundtvig and S.A. Kierke gaard in 11,955 contemporary sermons”, Digital Humanities in the Nordic and Baltic Countries, Conference Proceedings DHNB 2022, Auken,2022 Sune: Sagas Spejl Mytologi, historie og kristendom hos N.F.S. Grundtvig, Gyldendal, 2005 Baunvig, Katrine F.: ”Den tryllebindende Grundtvig”, i Grundtvig. Danmarks Store Mand, Gads Forlag, 2022 Baunvig, Katrine F.: Romantik, Tænkepauseserien, Aarhus Universitetsforlag, 2014 Baunvig, Katrine F., Oliver Jarvis & Kristoffer L. Nielbo: ”Emotio nal Imprints: Letter-Spacing in N.F.S. Grundtvig’s Writings”, Proceedings of the 5th Conference Digital Humanities in the Nordic Countries, http://ceur-ws.org/Vol-2612/short3.pdf, 2020 Baunvig, Katrine F., Oliver Jarvis & Kristoffer L. Nielbo: ”Emotio nal Imprints: Exclamation Marks in N.F.S. Grundtvig’s Writings”, Post-Proceedings of the 5th Conference Digital Humanities in the
40 Dansknoter år på bagen, da Grundtvig besluttede sig for at gendigte den. Oprindeligt blev den skrevet af poeten Cædmon (657-684), som levede i den tidlige middelalders Northumbria – et område, som i dag omtrentligt svarer til Nordøstengland.
2 Det går for vidt her at bestemme de fremmedartede og arkaiske ord, der gemmer sig i listerne; jeg anbefaler den nysgerrige at foretage søgninger på ordnet.dk i den historiske Ordborg over det danske Sprog, som dækker perioden 1700-1950.
Grundtvigs salme indeholder med andre ord et ekko fra en middelalderkultur, der nærede kærlighed til fortællinger mættede med handling og overnaturlige kræfter – et ekko, vi også kan støde på i mange andre populære udtryksformer i dag. Streamingtjenesten og produktionsselskabet HBO’s serie Game of Thrones (2011-2019) er et oplagt enkelteksem pel. Den populære genre fantasy, der i årtier har udgjort en væsentlig andel af bogudgivelser og film- og tv-produktioner, er et andet bredere. Genren er en fortsættelse af en interesse for middelalderen, som tog til i Europa fra sidste halvdel af 1700-tallet. Det gjorde den i den strømning, vi i dag beteg ner som Romantikken (Baunvig 2014); denne strømning lod Grundtvig sig som mange af sine samtidige rive med af. En romantisk understrøm var interessen for det uhyggelige, fa retruende og ’gotiske’. Selvom Grundtvig ikke lod sig påvirke nær så meget af denne tendens som andre (fx B.S. Ingemann, jf. Ingemann 2019 [1820-1864]), kan man sagtens spore den i hans forfatterskab. Ikke mindst i hans salmer og såkaldte bibelhistoriske sange, dvs. gendigtninger af bibelfortællinger. Men den træder også frem i hans omfangsrige behandling af den før-kristne nordiske mytologi (Auken 2005; Bønding 2022), som også fik en plads i hans digtning. Bæster og udyr Grundtvig skrev altså om Fenrisulven, om trolde, drager, jætter og andre ubehagelige, monstrøse væsener. Han vekslede gerne mellem at kalde dem ’bæster’ og ’udyr’. Tager man afsæt i fremgangsmåder udviklet inden for det såkaldte sprogteknologiske felt – der samler indsigter fra datalogi, lingvistik samt studier i kunstig intelligens – kan man udvikle en model af Grundtvigs forfatterskab, som muliggør kortlægning af bl.a. betydningsrum, -mønstre eller -bindevæv mellem bestemte termer.1 Ser man på betydnings rummet mellem ’udyr’ og ’bæst’, bliver det først og fremmest tydeligt, at der er tale om ondsindede væsener. Imellem dem finder man nemlig andre ildevarslende skabninger, tilstande og steder: ilddragen, øgle, Midgards(ormen), svovel, edder, orne, tykkert, slange, Thjalfe, thraker. Hertil kommer nogle urovækkende tillægsord: blodrød, strag, lumskelig, stærken Men det er næppe overraskende. Mere interessant er, at bæster og udyr påfaldende tydeligt optræder i handlings mættede tekster. En lang række foruroligende verber og verbalformer binder dem i hvert fald sammen: skreeg, slikke, bestryge, fanged, tvætted, snorke, indebrænde, aflede, sleed, flaa, krølle, praled, sladder, skød, spyde, bevogte, giennembore, bærsærkenFortællingensosv.2 datidsformer er iøjnefaldende. Bæster og udyr optræder med andre ord i Grundtvigs gendigtning af gruopvækkende historier fra den nordiske (jf. ’midgaard’ og ’thjalfe’) og i et vist omfang også den græske (jf. ’thraker’) mytekreds; historier, der som de bibelske har fængslet folk i årtusinder. Kultur og kristendom
Ifølge Grundtvig var den gode fortælling afgørende for overleveringen af alle former for traditioner – religiøse
Note: 1 Under denne formulering gemmer sig en lang række mellemregninger. For en mere detaljeret beskrivelse af Grundtvigdatasættet, træningen af en kunstig intelligens på baggrund af dette samt såkaldte Simple Neural Word Embeddings, man kan danne med afsæt heri, se Baunvig, Jarvis & Nielbo 2020 og 2021 samt Baunvig & Nielbo 2022. For mere overordnede beskrivelser af principperne bag fremgangsmåderne se Mikolov 2013, Vyloma et al. 2015, Rong 2014.
Wendel-Hansen, Jens: ”Den politiske Grundtvig”, i Grundtvig. Danmarks Store Mand, Gads Forlag, 2022 Ressourcer: Grundtvigs udgivne forfatterskab udgives løbende med indledninger og kommentarer på: www.grundtvigsværker.dk, hvor der også findes et register over Grundtvigs mange salmer: www.grundtvigsværker.dk/salmer.
Rong, X.: ”Word2vec parameter learning explained”, ArXiv Preprint ArXiv: 1411.2738, 2014 Vylomova, E., L. Rimell, T. Cohn & T. Baldwin: ”Take and took, gaggle and goose, book and read: Evaluating the utility of vector differences for lexical relation learning”, ArXiv Preprint. ArXiv: 1509.01692, 2015 Weber, Max: Wissenschaft als Beruf, Mohr Siebeck, 1992 (1917)
Dansknoter 41 Figur 1. En såkaldt Simple Neural Word Embedding over termerne, der optræder i ’udyrs’ og ’bæsters’ semantiske habitat i N.F.S. Grundtvigs publicerede forfatterskab. som kulturelle. Derfor går underhold ningstilgangen, som han anvendte i sin kristendomsformidling, igen i hans beskæftigelse med den nordiske mytologi, som han forsøgte at genop vække en interesse for. Det gjorde han, fordi han anså den som den oplagte fællesnævner for det folkelige fælles skab, der i Danmark var ved at erstatte tidligere tiders slægtskabsbaserede og adelskabsorienterede sociale indret ningsformer. Men han mente samtidig, at folk, der lever i kulturer, der træner medlemmers fantasievner, vil kunne gøre brug af disse evner til at tilegne sig de kristne fantasier, forestillinger og fortællinger (Lundager Jensen 2022) – og det var dem, der for Grundtvig, som kaldte sig selv gammeldagstroende, var de vigtigste.
F. & Lone K. Martinsen: ”Døde mennesker kan gøre store ting”, i Grundtvig. Danmarks Store Mand, Gads Forlag, Bønding,2022
Nordic Countries, http://ceur-ws.org/Vol-2865/short7.pdf, 2021 Baunvig, Katrine F. & Kristoffer L. Nielbo: ”Mermaids are Birds. Text Mining N.F.S. Grundtvig’s Bestiary”, Digital Humanities in the Nordic and Baltic Countries, Conference Proceedings DHNB 2022, Baunvig,2022Katrine
Sophie: ”Den mytebrugende Grundtvig”, i Grundtvig. Danmarks Store Mand, Gads Forlag, 2022. Ingemann, B.S.: Åndeverdenens dårekiste, Escho/Sidste Århundrede [1820-1864], 2019 Lundager Jensen, Hans J.: ”Den hedenske Grundtvig”, i Grundtvig. Danmarks Store Mand, Gads Forlag, 2022 Mikolov, T., I. Sutskever, K. Chen, G.S. Corrado & J. Dean: ”Distributed representations of words and phrases and their compositionality”, i Advances in Neural Information Processing Systems, s. 3111-3119, 2013
Hovedpersonen i Lykke-Per er uden diskussion Peter Andreas Sidenius alias Lykke-Per, men Henrik Pontoppidan placerer ikke sympatien her, men derimod hos Jakobe. Det er vel lige før, man kan tale om et karaktermord på hoved personen, da Lykke-Per bliver fremstillet yderst usympatisk som upålidelig og kun med ét for øje: at gennemtrumfe sine kontroversielle ingeniørtekniske idéer og skabe intet mindre end et naturvidenskabeligt paradigmeskifte.
Som modsætning til Lykke-Per står den jødiske overklas sekvinde Jakobe Salomon, der i Pontoppidans fremstilling bliver bygget op som en hyldest til Det Moderne Gennem bruds kvinde. Hun bliver i romanen en karakter, der spejler Henrik Pontoppidans sociale indignation og løfter arbejder klassens børn ind i det nye århundrede med et børneasyl og kontroversielle tanker om skolegang, religion, samfundsklas ser, køn og børneopdragelse. Og samtidig modtager hun den spirende antisemitisme med lige dele aktivisme og stoisk ro.
42 Dansknoter
Forløbet om Pontoppidans Jakobe er kørt i forlængelse af læsningen af Ibsens Et dukkehjem, og der findes vel næppe et eneste klasseværelse i hele Norden, hvor spørgsmålet: ”Hvor går Nora hen efter drønet fra porten?” ikke er blevet stillet? Svarene har været mange, men Pontoppidans frem stilling af Jakobe Salomon kunne være et interessant bud på,
TakeawayDansk
Mange af Det Moderne Gennembruds kvinder går enten til grunde eller fremstilles som stille eksistenser, der aldrig får udlevet deres fulde potentiale, men Henrik Pontoppidan lyk kes med sin bifigur Jakobe Salomon i Lykke-Per at skabe en karakter, der både indeholder vindermentalitet og afspejler forfatterens egen sociale indignation.
Hasseris Gymnasium, lektor i dansk, filosofi og oldtids kundskab, repræsentant i Nordspråk.
Jakobe Salomon –
Danskvinder?Sædelighedsfejdenstakeaway
Dansknoter bringer på disse sider øvelser, forløb og ideer fra lærer til lærer som du kan tage direkte med ud i din egen undervisning. Har du selv lyst til at bidrage, skal du skrive til kristoffer.kildelund@greve-gym.dkLottePrætorius
Hvordan spejler hun moren? Hvilken kontrast er der mellem pigen og de ældre brødre? Hvorfor stjæler hun al opmærksomheden på maleriet?
Dansknoter 43 hvordan denne 4. akt af Et dukkehjem kunne udspille sig. I Et dukkehjem er uderummet i første omgang en gave bod; juletræ, makroner, julegaver, nye klæder til Ivar og en sabel, hest og trompet til Bob, dukke og dukkeseng til Emmy, kjoler og kjoletøjer til pigerne, hemmeligheder til Torvald. Herudover er uderummet repræsenteret ved barnepigen Anne-Marie og barndomsveninden Kristine Lindes livshisto rier samt den maskerade, der foregår i lejligheden ovenover familien Helmers julepyntede stuer. Et liv udenfor hjemmets trygge biedermeierske vægge, der varsler farlige drifter og hierarkiske omstyrtninger. Bortset fra dette er uderummet udelukkende mændenes revir på samme måde som økono mien og Hvordanretssikkerheden.skalNoranogensinde
Opgave 1: Billedanalyse af P.S. Krøyers maleri ”Det Hirschsprungske familiebillede”, der viser en jødisk familie anno 1881. Her kan eleverne have fokus på den lille pige.
klare sig i dette uderum, når hun til daglig er pakket ind i stof-tapeter, røvballegardiner, klunker og lag-på-lag-tæpper? Ibsen forlader Nora, idet hun træder ud i den maskuline verden, der markeres med drønet fra porten, hvorimod Pontoppidan loyalt vover at følge med Jakobe Salomon ud i dette uderum og viser, hvordan kvinden i Det Moderne Gennembrud kan klare sig og sejre.
Hvilke muligheder havde de jødiske piger fra overklassen i forhold til uddannelse etc. sammenlignet med de mere traditionelle danske overklassefamilier? (søg på nettet).
Opgave 2: Berlin Banegård 1. besøg Komparativ analyse af et foto af scenografien fra en opsætning af Et dukkehjem og foto af Berlin Banegård omkring 1900. Hvordan fremstilles rummene?: hjem vs. uderum. Berlin Banegård stod omkring 1900 som en katedral over den moderne ingeniørkunst med imponerende stålkonstruktioner, hvor damplokomotivet ankom, som var det et helligt relikvie. Mennesket skulle her føle sig ydmyg, ikke i forhold til Gud, men i forhold til naturvidenskabens magt. Dette er selvfølgelig en stor kontrast til det polstrede smykkeskrin af et dukkehjem, som Nora befinder sig i, og man kan dermed diskutere kvindens vilkår for at kunne klare sig i uderummet.
Man kan supplere med Jakobes erindring om Berlin Bane gård: ”- Det var for fire år siden på en af Berlins store banegår de (…) som hun endnu efter års forløb ikke kunne mindes uden
Hvad er det for en rolle, skolen skal have ifølge Jakobe HvadSalomon?erdet for et ideal, børnene formes efter? På hvilken måde passer Jakobe Salomons idéer på tankerne fra Det Moderne Gennembrud? Har hun ret i sine idéer? Hvordan passer Jakobe Salomons idéer med nutidens skole? Opgave 5: Er Jakobe Salomon sædelighedsfejdens vinder? Klassediskussion med uddrag af elevkommentarer og tekstnedslag:JakobeSalomon følger Brandes’ fløj i fejden og udlever sin seksualitet før ægteskabet.
44 Dansknoter at føle mordlyst krible hende i fingerspidserne” (Lykke-Per bd. I, s. 160-163, Gyldendal, 2018-udgaven). Hvad siger det om Jakobe Salomon, at hun overvinder sin angst og navigerer i dette uderum? Opgave 3: Lav en næranalyse af rejsebrevet (Jakobe sender senere et rejsebrev til Per efter et uanmeldt besøg hos ham i Østrig) Berlin Banegård, 2. besøg. ”Jeg skal ellers ikke trætte dig med nogen rejsebeskrivelse (…)” til ”Pfui! Hier riecht ja entsetzlich nach knoblauch.” Hvordan kommer fordommene til syne her? Hvordan ville du reagere, hvis det var dig? Skriveøvelse: Hvad ville du svare den ældre herre? Sammenlign med Jakobe Salomons egen refleksion over oplevelsen. ”Ja, det var hele oplevelsen (…) er en uendelig medlidenhed, en altomslyngende tilgivelse.” (Begge er uddrag af brev fra Jakobes hjemrejse til Danmark til Per i Østrig, Lykke-Per bd. I, s. 320-321, Gyldendal,Diskutér2018-udgaven).JakobeSalomons reaktion. Opgave 4: Jakobe Salomon opretter et børneasyl for arbejderklassens børn. Idéen får hun på sit sygeleje efter at have mistet sit barn, som hun i al hemmelighed har født i Breslau. Her ser hun fra sin rekonvalescens i værtindens have hver dag fattigbørn, ”blege forkomne stakler af den slags, hvoraf det vrimler i fabriksbyer…”, gå forbi og udvikler sine idéer om en skole for arbejderklassens børn. En idé, som hun i slutnin gen af Lykke-Per får succes med i København. ”Har du nogensinde rigtig tænkt over, hvilken fortvivlet Lod vor Tid – vor store, virksomme Tid! – har beredt Børnene i fattige Forhold, (…) Foreløbig bliver jeg dog her hos mine Plejebørn. Fra den lille Grav paa Kirkegaarden kan jeg heller ikke endnu skilles. Du ser mig derfor næppe saa snart.” (Lykke-Per bd. II, s. 263-265, Gyldendal, 2018-udgaven).
2. Mod: Hun tør rejse ud i verden. Føder barnet alene.
Uddybning af sædeligheden som moralske sæder/dyder. Hvordan passer Jakobe Salomon ind i de fire kardinaldyder?
4. Retfærdighed: Hun har en stærk social indignation.
Roman Vishniac det jødiske sam fund i Berlin, lidet anende, at dette samfund få år senere blev udsat for en af verdenshistoriens største massakrer. I dette præ-holocaust ser man sorgløse billeder af bryllupper, legende børn, familiebilleder etc. Søg på ”pre-holocaust” på nettet. Hvad er det for et liv, fotografierne viser overordnet set?
Dansknoter 45 Hun passer ikke ind i ægteskabet som institution og tager ansvar for sin graviditet alene. Hun udfordrer skæbnen. Finder sin egen tro/livsfilosofi. ”så mægtig en energi”. Hun klarer sig, på trods af at hun er en dobbeltminoritet (kvinde og jøde).
Vælg ét billede ud, som I præsenterer for de andre Hvadgrupper.erdet ved fotografiet, der gør jer nysgerrige på det? (udtrykket, en bestemt person, vinklen etc.?).
Udvælg en person på ét af billederne, og skriv en monolog. Hvad ville personen fortælle? Hvilke spørgsmål rejser fotografiet? Diskutér, hvilken betydning det har for billedet, at vi ser det med nutidens øjne og dermed med den viden, vi har om 2. Verdenskrig. Hvad kan fotografierne fortælle os, og hvad kan de ikke fortælle Sammenlignos? med pigen på P.S. Krøyers maleri ”Det Hirschsprungske familiebillede” (1882).
3. Selvbeherskelse: Hun vender traumet – konfrontationen med de jødiske flygtninge på Berlin Banegård / fødslen af det dødfødte barn.
Opgave 6: Find fem Filmklipfejlvs. originaltekst: Departementschefens besøg på asylet s. 340-341. Filmen Lykke-Per findes på MitCFU (2:27:54-2:29:47).
Obs.: Print evt. flere forskellige fotografier af Roman Vishniac, og lad eleverne arbejde med dem, inden du fortæller, hvilken historie der er knyttet til billederne. I forhold til skriveøvelsen med monologen kan I omvendt prøve at gætte, hvilket foto monologen passer til.
1. Klogskab: Hun har en sund dømmekraft.
Opgave 7: IRefleksionsøvelse1920’ernefotograferede
”Jeg ønsker ikke noget ugjort. Jeg føler det tværtimod som en stor lykke for mig, at jeg lærte Per at kende. Både ved den glæde og den sorg, han forvoldte mig, fik mit liv først rigtig indhold. Det værk (Børneasylet, red.), De ser her omkring Dem, er i grunden lige så meget hans som mit. Og derfor vil jeg bestandig være ham inderlig taknemmelig.” (Jakobe til Pers bror – Lykke-Per, bd. II, s. 343, Gyldendal, 2018-udgaven).
46 Dansknoter Sproget.dk er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).
AT FORESKRIVE OG AT BESKRIVE
Skal man bruge hans eller sin? Hedder det grundlæggende eller grundliggende? Må man sige eller skrive fordi at? Sådan nogle spørgsmål får vi ofte i Dansk Sprognævns spørgetelefon, og de er ikke altid så nemme at svare på. I denne klumme vil jeg komme nærmere ind på hvorfor det er svært at svare på sådan nogle spørgsmål, og hvordan man kan gribe dem an. En af Dansk Sprognævns opgaver er at rådgive sprogbrugere om dansk formåderdogger.flereenspørgsmålstå,forskelligeSprognævnsopgaver/raadgivning/).(https://dsn.dk/organisation-og-lovgivning/RådgivningenskerprimærtiDanskspørgetelefon.Herfårvispørgsmålafmangeslags,fxomhvoretgenstridigtkommaskalogomhvadetgivetudtrykbetyder.Rigtigtmangehandlerogsåomgrammatik,isæromhvorvidtgivenkonstruktionerkorrekt.Mankansvarepåspørgsmålomsprogligkorrekthedpåmåder,altafhængigtafhvilketperspektivmananlægDetvenderjegtilbagetilsidstiklummen.Førsterdetnødvendigtatgivelidtinformationeromforskelligeatbetragtekorrekthedpå–detsætterbaggrundenhvordanmankanbesvarespørgsmåleneomkorrekthed.
To forskellige tilgange til sproget
Visionen for hjemmesiden er at være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark. Klummen her skrives på skift af de to redaktører, Michael Nguyen fra Dansk Sprognævn og Laurids Kristian Fahl fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Reglen for brugen af hans eller sin kan man finde i man ge grammatikker og sprogrigtighedsbøger; det er en regel som der er en vis konsensus om. Der findes også andre præskriptive regler som ikke nyder samme konsensus, fx
Man kan grundlæggende sige at der findes to overord nede tilgange til sprog, nemlig præskriptivisme og deskrip tivisme (se mere diskussion i fx Chapman 2020). Præskrip tivisme er nok det de fleste har stiftet bekendtskab med i uddannelsessystemet. Præskriptivisme handler om at foreskrive hvordan sproget bør være. Det handler altså i høj grad om at opstille regler for hvad man mener er korrekt og ukorrekt sprog. Et klassisk eksempel på en præskriptiv regel omhandler brugen af hans og sin. Se eksemplerne (1)nedenfor:Olebesøgte sin kone. (2) Ole besøgte hans kone. Den præskriptive regel siger at man skal bruge sin når det possessive pronomen refererer til subjektet, men derimod hans hvis pronomenet refererer til noget andet end sub jektet. Hvis der er tale om Oles kone, skal man bruge sin, og hvis der er tale om en andens kone, skal man bruge hans.
Referencer: Chapman, Don: ”Are you a descriptivist or a prescriptivist? The meaning of the term descriptivism and the values of those who use it”, i Chapman, Don & Jacob D. Rawlins (red.): Language Prescription: Values, Ideologies and Identity, Multilingual Matters, 2020, s. Nguyen,46-70Michael: A grammar of the adpositional phrase in Danish: On left located adpositional complements, Aarhus Universitet, ph.d.-afhandling, 2020 Nguyen, Michael: ”Hvornår er præpositionsstranding i dansk umuligt?”, i Ny forskning i grammatik, nr. 28, 2021, s. 121-140
b. *Dette land er der i ____ indført alt for mange coronarestriktioner.
a. Der er indført alt for mange coronarestriktioner i dette land
Lingvisten beskæftiger sig også med deskriptive regler som går ud over de problemfelter som lægmænd typisk kender til. Her vil jeg nævne et eksempel fra min egen forskning. Styrelsen til en præposition kan rykkes frem til starten af sætningen hvis præpositionsforbindelsen står efter det infinitte verbum, mens fremrykning ikke er mulig hvis præpositionsforbindelsen står før det infinitte verbum (Nguyen 2020, s. 213-219; 2021, s. 132-135). Dette er vist i eksemplerne nedenfor (styrelsen er understreget; pilene angiver fremrykning; og asterisken * i (4)b angiver at sætningen er ugrammatisk):
a. Der er i dette land indført alt for mange coronarestriktioner.
Lingvistens arbejde handler ikke kun om at finde frem til sådanne deskriptive regler. Det er nemlig også lingvistens opgave at forklare hvorfor disse regler er som de er. Skyldes det noget kognitivt? Skyldes det en mere omfattende og ab strakt regelmæssighed der giver udslag i hvilke deskriptive reg ler der gælder? Hvilken regelmæssighed ville der i givet fald være tale om? Sådanne spørgsmål er vanskelige at besvare. Med den foregående diskussion in mente kan vi nu vende tilbage til Dansk Sprognævns spørgetelefon: Hvordan håndterer man spørgsmål om hvorvidt noget er korrekt eller ukorrekt? Hvis man fx spørger om brugen af hans er korrekt når det refererer til subjektet, vil man i hvert fald kunne få tre forskellige svar: (i) Der findes præskriptive regler der siger at man skal bruge sin og ikke hans ved reference til subjektet. Så ja, brugen af hans er ukorrekt. (ii) Retskrivningsordbogen indeholder kun de officielle regler for retskrivning. Derfor er regler om hans og sin uofficielle og har i princippet ikke noget med korrekthed at gøre.
(4) Præpositionsforbindelsen står før det infinitte verbum (indført), og styrelsen kan ikke fremrykkes.
(iii) Vi som lingvister kan se at der er stærk empirisk evidens for at hans kan referere til subjektet. Brugen af hans følger dermed sprogets regler, og derfor er denne brug Spørgsmåletkorrekt. om hvad der er korrekt, lyder simpelt, men et enkelt og hurtigt svar er ikke så nemt at give. Forhåbentlig bliver spørgeren klogere af et længere men også mere nuanceret svar.
Dansknoter 47 reglen om at man ikke må begynde en sætning med ordet og efter et punktum. I grammatikker og sprogrigtighedsbøger diskuteres denne regel ikke i samme grad – hvis den ellers overhovedet nævnes. En anden kilde til hvad der er korrekt, er Retskrivningsord bogen. Her finder man de officielle regler for tegnsætning og for ords stavning og bøjning. Man kan sige at en given form er ukorrekt hvis den er i modstrid med Retskrivningsordbogens regler. Bemærk dog at Retskrivningsordbogen kun handler om retskrivning og ikke om fx hans og sin eller fordi at. Regler om sådanne problemfelter er derfor uofficielle – alle regler uden for Retskrivningsordbogen er i princippet uofficielle. I modsætning til præskriptivisme handler deskriptivisme om at beskrive hvordan sproget er, og hvordan det bliver brugt. Lingvistikken er som videnskabsgren grundlæggende deskriptiv og ikke præskriptiv. Lingvisten er interesseret i at finde frem til de regler og mønstre som er iboende i sproget. Man kan sige at lingvisten beskriver fænomener i sproget på samme måde som fysikeren beskriver de fysiske love. Lingvisten er ikke interesseret i at foreskrive hvordan sproget bør bruges, lige så lidt som fysikeren er interesseret i at foreskrive hvordan de fysiske love bør være. Lingvisten bruger sproglige data i sine undersøgelser. Hvis undersøgelsen handler om grammatik, er det typisk sætninger og ytringer der er det empiriske materiale. Hvis sætninger som (1) og (2) indgår i datagrundlaget, vil lingvi sten kunne formulere en deskriptiv regel om at både hans og sin kan bruges til at referere til subjektet. Det er øjensynlig en regel der er iboende i sproget.
(3) Præpositionsforbindelsen står efter det infinitte verbum (indført), og styrelsen kan fremrykkes.
b. Dette land er der indført alt for mange coronarestriktioner i ____.
Hverdagsliv konnoterer først og fremmest socialrealistisk fremstilling. Men romanen rum mer imidlertid også et mytisk lag, som udvider den socialrealistiske ramme. Værkets insiste rende brug af inuitiske referencer etablerer en mytens stemme, der fungerer som et opgør med en helt grundlæggende problematik. I romanen er kolonisatoren, Danmark og danskerne, nødt til at acceptere præmissen om at skulle sætte sig ind i de grønlandske myter, hvis de vil forstå Blomsterdalens overordnede postkoloniale tematik.
Niviaq Korneliussens roman Blomsterdalen (2020) modtog den 2. november 2021 Nordisk Råds Litteraturpris, og juryen begrundede bl.a. prisen med, at romanen handler om: ”grønlæn dernes liv i dag og de traumer, der stadig sætter dybe spor i hverdagslivet” (Skylare, 2021, l. 9-10).
Mytemæle
Dansknoter 49
Maren Hildur Bruun f. 1976, cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og litteraturhistorie fra Aarhus Universitet, lektor i dansk ved Deuts ches Gymnasium für Nordschleswig.
Nils Seeberg Bruun f. 2002. Solen og Månen Konkrete elementer fra det grønlandske myteunivers dukker drypvist op gennem værket, men fortætter sig til en insisterende semantisk sammenhæng: Jegfortællerens kontante og næsten sy rebadede sprog kontrasterer den følelsesmæssige desperation, der ofte beskrives, men mimer samtidig stilistisk de oprindelige myters mundtlige præg: ”Hvis jeg skar i mig selv nu, ville jeg bløde sort” (s. 114). På samme måde er myteelementer som fx fjeldgængerhulen (s. 67), ravne (s. 7 og 317), indvolde (s. 310), sorte fingre (s. 104) og sort blod (s. 274) metonymiske referencer til et inuitisk myteunivers, der viser sig at være andet og mere end en realistisk sprogkulisse. Det tydeligste mytemotiv er dog den intertekstualitet, der knyt ter sig til karaktererne Maliina og Navaranas navne. Her henviser Blomsterdalen for det første til oprindelsesmyten om ”Solen og Månen” eller ”Solen Malina” (Vebæk 1990, s. 15). Myten fortæller, at en grønlandsk pige, Malina, er med i en såkaldt lampeslukningsleg, hvor man i mørket bytter partnere. Hun undrer sig over, at den samme mand hele tiden vender tilbage til hende (Vebæk 1990, s. 15). Hun soder sine fingre for at sætte spor på den, der kommer til hende, og opdager på den måde, at det er hendes bror. Hun bliver rasende og skærer sit ene bryst af, smider det hen til ham, hvor efter hun løber ud af huset. Hun tænder en fakkel og løber, indtil hun når himlen. Hendes bror følger efter hende, men taber sin fakkel, så den slukkes og bliver til gløder. Det fortælles i myten, at søsterens fakkel bliver til solen og brorens fakkel til månen. Solen bliver kaldt Malina og månen Aningaaq. Det tætte forhold mellem fortælleren og Maliina i starten af bogen minder om uden for tema
Postkoloniale perspektiver i Niviaq Korneliussens Blomsterdalen
50 Dansknoter før-tilstanden mellem broren og søsteren i myten om solen Malina, for i Blomsterdalen er forholdet mellem jegfortæl leren og Maliina i udgangspunktet en meget tæt og inderlig relation. Dertil kommer, at Maliina beskrives som ideel og ophøjet, mens jegfortælleren repræsenterer et mørke i kraft af sine destruktive tanker. Fortælleren sammenligner hende med et uopnåeligt og perfekt ideal, som en triumf (s. 19). Dette viser sig også i den konkrete beskrivelse af hende: ”Hendes muskler former to parallelle, lodrette linjer langs hendes mave. Ved du, hvor smuk du er?” (s. 29). Fortælleren svømmer over af begejstring, og forholdet mellem dem er i starten beskrevet helt symbiotisk, bl.a. gennem deres perfekte sexliv: ””Du har lige givet mig en kæmpe orgasme, jeg tror altså ikke, jeg glemmer det lige foreløbigt,” siger jeg”” (s. 19). Jegfortælleren kan på den måde læses som mytens temperamentsfulde og begærlige bror, mens Maliina repræsenterer mytens rene og uskyldige søsterkarakter. Og som i myten ødelægges den symbiotiske nærhed også i ro manen af et krænkende svigt, der afløses af en omvending af relationens magtforhold. Den identitetsmæssige forvirring og fortvivlelse, jegfortælleren oplever under sit ophold i Danmark, fører til, at hun er sammen med en anden kvinde, Sofia: ”Jeg er for fuld til at gå, så jeg lukker mine øjne i hen des seng, mens jeg klikker erase, hver gang Maliina dukker op i mine tanker. Erase. Erase. Jeg skal nok gøre det godt igen” (s. 103). Svigtet gør, at forholdet til Maliina skrider: ””Jeg elsker dig,” siger jeg, ”men jeg kan ikke.” ”Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?” Fordi jeg ødelægger alt, tænker jeg”” (s. 251). Fortælleren mener ikke, at de passer sammen længere, fordi hun skammer sig over svigtet. Ligesom månen, der løber efter solen i myten, stalker og opsøger fortælleren efterfølgende Maliina: ””Min kære. Mit livs kærlighed. Giv mig en chance. Giv mig lov til at forklare. Jeg skulle aldrig nogen sinde være rejst fra dig. Jeg elsker dig”” (s. 272). Med myten som koblingspunkt kan forholdet mellem de to karakterer i romanen læses som en tematisering af forholdet mellem Danmark og Grønland, fordi myten gør det muligt at se udviklingen i relationen som en metonymisk årsagssam menhæng. I romanen sker det krænkende svigt gennem jegfortællerens utroskab, som både i konkret og overført betydning markerer en identitetsmæssig bejlen til Danmark,
I den politiske debat bliver Danmark ofte beskrevet som Grønlands storebror (Nedertoft 2013; Agger 2013; Lynge 2020), hvor metaforen – på nærmest trojansk vis – postulerende underforstår Danmark som den fornuftige og civiliseren de part i relationen. Her leverer ”Solen og Månen” også en ironisk kommentar til det politiske forhold mellem Grønland og Danmark. Med referencen til myten sår Blomsterdalen indirekte tvivl om, hvorvidt det er hele sandheden om forhol det mellem koloni og kolonimagt, for i myten er det jo netop broren, der bærer skylden som krænker.
og i sidste ende er det også dette begær, der fører til jegfor tællerens krise og selvmord.
Navaranaaq Mytesporet henviser dog også mere direkte motivisk til for holdet mellem Danmark og Grønland. I den inuitiske myte ”Navaranaaq” er Navaranaaq en kvinde, der er vellidt af både sit eget folk, ”eskimoerne”, og nordboerne, der koloniserer området. I myten fortæller Navaranaaq begge lejre, at de andre vil angribe dem inden længe. Til sidst tror nordboerne på hende og dræber alle eskimoernes kvinder og børn. Eski moerne tager hævn og straffer samtidig Navaranaaq hårdt, fordi hun har skabt splid mellem de to grupper. Hun bliver slæbt til døde, men fortryder ikke det, hun har gjort (Vebæk 1990, s. 18-19). Mâliâraq Vebæk forklarer, hvordan denne myte: ”indtager en meget vigtig plads i den grønlandske kultur som et af de sagn, der beskriver det første kultursammen stød” (Vebæk 1990, s. 21). I Blomsterdalen møder fortælleren grønlænderen Navarana, og mødet er en lettelse, fordi hun er skør: ”Jeg morer mig. For første gang i lang tid er jeg ikke den underlige” (s. 58). Til sidst i romanen bliver Navarana helt vanvittig og splitter fortælleren ved at fremhæve, hvordan hun ikke passer ind i hverken Grønland eller Danmark: ””Se nu, du opfylder INGEN af kriterierne for at være en del af fællesskabet!”” (s. 277). Samtidig bliver Nava, som Navarana også bliver kaldt i romanen, til en slags indre stemme, som dukker op ud af det blå, på helt uoplagte tidspunkter (s. 313). Nava skaber splid i jegfortælleren ved at fastholde, at fortæl leren hverken hører til i Grønland eller Danmark. Normalt er myten om Navaranaaq blevet udlagt på den måde, at det er Navaranaaqs personlige skyld, at forholdet mellem de to Det tydeligste mytemotiv er dog den intertekstualitet, der knytter sig til karaktererne Maliina og Navaranas navne. Her henviser Blomsterdalen for det første til oprindelsesmyten om ”Solen og Månen” eller ”Solen Malina”.
Skylare, Elisabet: ”Niviaq Korneliussen fik Nordisk Råds litteraturpris 2021”, Norden.org, Spivak,2-112021
Rasmussen, Knud: ”Solen og Månen”, i Riel, Jørn, Per Kølle & Miki Jacobsen (red.): Myter og sagn fra Grønland: Tredje samling (bd. 3, s. 221-222). Sesam 2003 (originalværk udgivet 1921-1925)
Rasmussen, Knud: ”Månen og Solen”, i Engel brechtsen, Klaus og Jørgen Thomsen: Inuitisk religion og mytologi. Ilinniusiorfik, 2013 (1921)
Gayatri Chakravorty: ”Can the Subaltern Speak?”, i Nelson, Cary & Lawrence Grossberg (red.): Marxism and the Interpretation of Culture. Macmillan, 1988, s. 271-313
Litteratur: Agger, Niels Peter: ”Undskyld Grønland”, Information 30. december 2013 Christensen, Jeppe Krogsgaard: ”Roman om selvmord i Grønland er vigtig, men ikke helt vellykket”, Kristeligt Dagblad 21. august 2020 Jessen, Catarina Nedertoft: ”Danmark skal ikke opføre sig som en storebror”, Information 23. november 2013 Korneliussen, Niviaq: Blomsterdalen, Gyldendal, Lynge,2020 Nauja: ”Så kom den længe ventede und skyld [sic] til grønlandske eksperimentbørn. Gid regeringen ville benytte momentum til også at forbedre forholdene for grønlændere i Danmark”, Jyllands-Posten 9. december 2020
Dansknoter 51 grupper bliver ødelagt, men læser man myten postkolonialt, er det kulturmødet mellem nordboerne og de indfødte, der er skyld i Navaranaaqs adfærd (Vebæk 1990, s. 21). I Blomster dalen kan karakteren Navarana også læses som en tema tisering af det problematiske møde mellem grønlandsk og dansk kultur, og fordi hun i romanen snarere er en stemme i jegfortælleren end en fysisk karakter, skaber hun en form for personifikation af den indre kulturelle og identitetsmæssige konflikt, der også er årsag til hovedpersonens selvmord. Mytens modsprog Den postkoloniale teoretiker Gayatri C. Spivak opstiller i sit essay ”Can the Subaltern Speak?” spørgsmålet om, hvorvidt de koloniserede kan tale med deres eget sprog? Ifølge Spivak er svaret nej: ”The subaltern cannot speak” (Spivak 1988, s. 104), og det skyldes bl.a. den koloniserende magts brug af epistemologisk vold: ”This project is also the asymmetrical obliteration of that Other in its precarious Subject-ivity” (Spivak 1988, s. 76). Epistemologisk vold viser sig, når kolo nisatoren tvinger de koloniserede til at bruge overmagtens epistemologi og dermed altid allerede er tvunget til at underkaste sig overmagtens sprog. Blomsterdalen etablerer i kraft af mytereferencerne et oprør mod dette: Den skaber et modsprog, der udfordrer kolonimagtens epistemologi. I romanen er det således de koloniserede, der sætter præmis sen for forståelsen. Det er en form for generobring af magt, og på den måde hæver Blomsterdalen sig gennem de mytiske referencer til et mere abstrakt niveau. Værket taler i kraft af myterne indirekte ind i den komplicerede problemstilling om, hvorvidt de koloniserede kan tale, og udfordrer i den forstand Spivaks påstand, men – måske vigtigst – ved netop at bruge myten sikrer værket, at vi kun kan forstå det, hvis vi erkender vores epistemologiske overgreb og underkaster os.
Vebæk, Mâliâraq: Navaranaaq og andre: De grøn landske kvinders historie, Gyldendal, 1990
forskerinterviewDENSMUKKE,DØDEHVIDEPIGE
Det fik mig til at kigge nærmere på tropen ’den smukke døde pige’, som blandt an det Laura Palmer fra Twin Peaks er et ikonisk eksempel på. Kan du give et eksempel på et fund, du har gjort? Andre forskere og kritikere har skrevet om ’den smukke døde pige/kvinde’, blandt andet Elisabeth Bronfen, hvis Over Her Dead Body: Death, Femininity and the Aesthetic fra 1992 anses som et grundlæggende værk. Disse tekster laver dog oftest ikke koblingen mellem hvidhed og skønhedsidealer, hvilket jeg gør i min afhandling, når jeg omdøber tropen til ”den smukke, døde hvide pige/kvinde” og netop trækker på teoretiske tekster om hvidhed som koncept til at forklare, hvorfor/hvordan mordofre inddeles i et slags ’offerhierarki’, der bestemmer, hvilke historier der bliver fortalt, og hvem vi som forbrugere/publikum ’trænes’ til at have mest empati med (f.eks. hvide flygtninge frem for brune flygtninge).
Interview med Anne Bettina Pedersen, ph.d.-stipendiat på Kultur og Læring på Aalborg Universitet. Anne Bettina Pedersen er undervisningsassistent på amerikanske studier på Syddansk Universitet, har en bachelorgrad i engelsk og en kandidatgrad i amerikanske studier.
54 Dansknoter Hvad går den forskning, du sidder med lige nu, ud på?
I min afhandling ”We Wet Your Wounds with Kisses and Tears: (Un)Making Sylvia Likens” samler jeg tekster baseret på/inspireret af tortur-mordet på den 16-årige Sylvia Likens i Indianapolis, Indiana i 1965 i et ’arkiv’ og undersøger, hvilke elementer/mønstre der går igen. Jeg faldt over mordsagen for cirka et årti siden, da jeg læste Jack Ketchums gyserro man fra 1989, The Girl Next Door. Jeg opdagede derefter, at der er blevet skrevet flere true crime-bøger og romaner om mordet, samt et feministisk teoretisk værk af Kate Millett, The Basement: Meditations on a Human Sacrifice (1979), hvor forfatteren taler/skriver som både offeret, Sylvia, og dem, der torturerede hende. Desuden havde hele to film baseret på/inspireret af mordet premiere i 2007. Jeg satte mig for at finde ud af, hvorfor netop dette mordoffer så ofte genoplives i narrativer for blot at blive nedbrudt, fysisk og psykisk, og til sidst dræbt (af torturbødlerne samt kunstneren). De sensationelle aspekter af sagen spiller klart en rolle, men da jeg dykkede ned i tekster om kvindemord generelt og satte Likens-mordet i kulturel kontekst (USA samt Europa), så jeg, hvor meget hvidhed spiller ind i, hvilke mordofre (fiktive såvel som virkelige) der får opmærksomhed fra politiet, me dierne og
offentligheden/publikum.
I løbet af mine år som ph.d.-stipendiat har jeg desuden opdaget, hvor meget samspil der er mellem mit personlige liv og min forskning. Før min mor (som jeg ikke havde kontakt med) døde i 2019, forstod jeg ikke helt, hvorfor jeg følte mig så draget mod Likens-sagen. Da jeg var sygemeldt efter min mors død, hørte jeg igen og igen udtrykket ”a parody of a mother” fra Ketchums roman inde i mit hoved, og det slog mig, at jeg måske så mig selv i Likens, fordi vi begge blev omsorgssvigtet af moderfigurer. Under sygemeldingen faldt en masse brikker på plads, og jeg kunne pludselig se min afhandlings struktur meget tydeligere. Det er vigtigt for mig at være ærlig omkring og at italesætte min følelsesmæssige tilknytning til mit emne. Det er der, min passion og drivkraft kommer fra. Jeg kan også godt lide at udfordre myten om, at forskning er/skal være distanceret og såkaldt objektivt. Hvad er din empiri og analysemetode? I min afhandling kombinerer jeg tekstanalyse med ”fictionbased research” og ”arts-based research”, som går ud på, at Dansknoter bringer på disse sider interviews med forskere hvis forskning har interesse for læserne. Har du et forslag til et interview, skal du skrive til kristoffer.kildelund@greve-gym.dk
Anne Bettina Pedersen har lavet arkivarbejde på Duke University i North Carolina og på Daughters of the American Revolution i Washington, D.C., som har en samling af broderier, der er relevant for ”textile research” -delen af afhandlingen. Pedersen har udgivet artikler om kvindemord i populærkultur, blandt andet artik lerne ”Den smukke, døde hvide pige” i Standart i 2020 og ”(Mis)Brugen af Sylvia Likens: Fiktionaliseringer af et kvindemord” i Passage i 2019. Hun har også skrevet artiklen ”Mourning My Mother: An Exploration of the Complex Emotions Elicited by the Terminal Illness of an Estranged Parent” til et specialnummer af Kvinder, Køn og Forskning i 2019. I denne artikel er Pedersens egne erindringer i samspil med andre autobiografiske tekster samt teori vedr. emnerne omsorgssvigt, destruk tive familierelationer og sorg. Pedersen har desuden skrevet et essay om at have ADHD og skrive ph.d./være forsker, som udkommer i løbet af det næste års tid.
Dansknoter 55 man bruger kreative udtryksformer til at undersøge sit emne. Jeg har skrevet korte fiktionstekster om Sylvia Likens til afhandlingen, som jeg placerer mellem de forskellige kapitler. Disse tekster fungerer som en pause fra de teore tiske og analytiske dele og understøtter samtidig også de dele. Mit teoretiske udgangspunkt er intersektionel (queer) feminisme. Min baggrund som studerende og underviser på amerikanske studier (på SDU) gør, at min forskning helt naturligt bliver interdisciplinær, og jeg er vant til at inddrage alle former for tekster og behandler dem alle ens (jeg er ikke underlagt en elitær tankegang, hvor værker f.eks. deles op i ’finlitteratur’ og ’triviallitteratur’). For to år siden fik jeg diagnosen ADHD, hvilket gav mig en større forståelse for de udfordringer, jeg har haft, mens jeg skrev ph.d. F.eks. har det været svært for mig at skrive kapitler færdige eller give mine vejledere en struktur. Jeg arbejder over det hele på samme tid. Det gør til gengæld, at jeg er meget opmærksom på, at der er en sammenhæng (motiver og udtryk, der går igen), som binder hele afhandlingen sammen. Der er noget i mig, der gør, at jeg instinktivt gør tingene på min egen måde og gerne vil udfordre rammerne. Jeg tør tage chancer – jeg kan faktisk ikke lade være. Så nu er min afhandling en (synes jeg selv) spændende blanding af mere traditionel forskning og udforskning via kreativitet – både i form af de fiktive tekster og i form af broderi. Med udgangspunkt i den fransk-amerikanske kunster Louise Bourgeois’ idé om, at ”Sewing is a process of emotional repair”, broderer jeg et ligklæde til Sylvia Likens, som skal fungere som en slags omfavnelse og/eller et udtryk for omsorg, hvilket hun manglede både i sit liv og efter sin død, hvor hun udnyttes i forskellige historier. Mit ligklæde udfordrer desuden det moderne universitets produktorienterede fokus; jeg er mere interesseret i processen end i at aflevere et færdigt produkt – broderi er enormt tidskrævende, så jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver færdig med ligklædet. Kan jeg gøre noget lignende i min undervisning? Jeg har brugt arts-based research, da jeg underviste i Creative Writing på Aalborg Universitet. Jeg bad de studerende om at fortælle en historie på en ’utraditionel måde.’ Det kunne f.eks. være via tegninger eller fotos. Eller håndarbejde. Jeg viste dem forskellige eksempler på, hvordan man kunne bruge broderi i historiefortælling. To studerende strikkede en historie sammen. Den ene var en erfaren ’strikker’, mens den anden var nybegynder, og det var tydeligt, hvem der havde strikket hvad. Jeg var vildt imponeret over måden, hvorpå de havde løst opgaven. Jeg er begyndt at bruge små creative writing-opgaver til mine andre fag, og jeg nyder både at finde på opgaverne og at tale med de studerende om, hvor vigtig kreativitet og passion er for forskning og for vores liv generelt. Efter pandemien er jeg meget opmærksom på, at der skal være plads til glæde og sjov i undervisningen.
Formidlingsdysten
Tilbage i april var vi der igen. Kampmann Salen på Aarhus Teater. Skrivelystne elever fra hele landet og et skriftklogt dommerpanel til finalen i SkriveCup 2022. Fra de første klassefinaler i det tidlige forår til semifinalerne og nu kulminationen på Aarhus Teater til årets finale. Det blev Anton, Christian og Thomas fra 2. M på Fredericia Gymna sium som remedierede sig til en førsteplads med udgangs punkt i Johs. V. Jensens ”Ved Frokosten”. Post-corona kan vi konstatere at skrivekulturen har det fint, og der er masser af talent og kreativitet ude på skolerne. Det vil vi gerne se mere af, så husk at tilmelde din klasse til årets SkriveCup 2023 hvor temaet er ”Lyset og mørket”. Se meget mere på www.skrivecup.dk
Status på kanonsagen
– skal din klasse med?
Tema: Podcast om litteraturen, natur og klima, Formidlingsdysten er en konkurrence i faglig formidling. I efteråret 2022 skal eleverne producere en podcast, hvor de formidler en litterær tekst eller et forfatterskab, som forholder sig til naturen eller klimaet. Formidlingsdysten er en konkurrence i faglig formidling for elever på de gymnasiale uddannelser. Læs mere, og tilmeld din klasse på formidlingsdysten.dk Tilmeldingsfrist: 14. oktober 2022 Frist for indsendelse af klassens vinder: 11. november 2022
Efter vores oplæg på kanonhøringen i Land stingssalen den 30. marts har Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg sat sagen på dagsordenen til deres møde den 25. august 2022. Punktet lyder: ”3. Fortsat drøftelse og evt. afgivelse af beretning om nedsættelse af et udvalg om danskfagets litteraturkanon og om fremme af unges læselyst og kendskab til dansk, jf. BUU alm. del - bilag 183 (internt)”. Vi har kontakt til to af politikerne fra hhv. Venstre og Enhedslisten og håber det bedste for deres fortsatte interesse og på, at det forestående folketingsvalg ikke får nulstillet processen.
Nordspråk er en organisation bestående af repræsentanter for nordiske modersmålslærerforeninger. Med støtte fra Nordisk Råd har Nordspråk gennem de sidste 40 år formidlet samarbejde mellem de nordiske landes undervisere med fokus på vores fælles sprog og litteratur. Kurser afholdt i de nordiske lande, artikler og mangfoldige møder har alle årene været kernen i Nordspråks alsidige og berigende arbejde, og støtten fra Nordisk Råd har sikret kvalitet og udbud. Kort før sommerferien fik Nordspråk besked om at vi ikke længere vil modtage midler fra Nordisk Råd i 2023. Dette er ikke bare trist, men en katastrofe for det nordiske sprogsamarbejde der er blevet styrket gennem det mangeårige og velfungerende samarbejde i Nordspråk. Sommeren 2022 afholdt Nordspråk kursus på Færøerne med temaet Ø. Deltagerne var modersmålslærere fra hele Norden. Kunstneren Dania spillede for deltagerne. –Nordspråkhardeten fremtid?
SKRIVECUP 2023
Dansknoter 57 DIN FORENING SYN PÅ KANON
58 Dansknoter DIN
Eksamenssættet er sammensat med ”data” som det overordne de emne. Flere af de i alt 11 tekster gav god inspiration til kronik ken, og eleverne fyldte også synspunkter på, men typisk blev resultatet en redegørende fremsættelse af modsatrettede hold ninger i stedet for en argumenterende kronik. Kronikgenren virker stadig som uopdyrket land for mange elever, der måske også blev vildledt væk fra en tydelig hovedpåstand af opgave formuleringens præcisering af, at kronikken skulle omhandle både ”fordele og ulemper” ved en omfattende brug af data.
Anne Haugaard Thomsen, Aarhus Handelsgymnasium EKSAMENSSÆT HHX/EUX MERKANTIL, 2022
Årets eksamenssæt bestod af fem opgaver, som tilsammen repræsenterede et letgenkendeligt udvalg af danskfagets tekst genrer. Det var således nemt for eleverne at gå til, samt en klar styrke, at der ikke var faldgruber i form af svære genrehybrider. I opgaven med samtidsnovelle kunne den dygtige elev med et skarpt blik på tekstens sproglige stil og fortællerforhold udfolde en god næranalyse. Novellens skjulte fortæller og den sene afsløring af brødrenes dysfunktionelle familie gjorde dog, at det var svært for nogle elever at give en god fortolkning af temaet og at perspektivere til relevante tendenser i samtidens litteratur.Iessayet skulle eleverne reflektere over talen som genre. Et rigtig godt emne, der pegede direkte ind i danskfaget. Tekst grundlaget bestod af tre taler, som handlede om relevante emner for unge. Flere elever blev så optagede af emnerne, at de skrev om talernes emner og altså ikke om essayets egentlige emne; talen som genre. Man kan med fordel eksplicitere i eksa menssættets opgaveformulering, hvordan tekstgrundlaget skal inddrages. En del elever valgte den litteraturhistoriske opgave, idet Ditlevsens novelle ”Katten” var ’ligetil’ med mulighed for at udfolde personkarakteristik og relationen mellem novellens to karakterer. Novellen havde desuden en tydelig konflikt og en klar tematik. Perspektiveringen til perioden var ikke så entydig, og eleverne var omkring flere emner; eksistentialisme, efter krigstid, Ditlevsens skildring af ægteskabet. Kampagnefilmen for AaU appellerede til mange elever, og det var tydeligt at se i besvarelserne, at mange var vant til genren. Filmen var velvalgt, idet der både var et interessant – og for eleverne identificerbart – indhold og tema, og en masse ’analysemæssigt guf’ i filmens form – flotte billeder, symbolik, klippetempo m.m. I opinionsartiklen var der smæk på appelformen patos og tydelig argumentation. Alle elevtyper havde i denne opgave mulighed for at skrive en god opgave, idet den sproglige stil i artiklen var nem at forstå. Igen i år havde flest elever valgt denne opgavetype.
Af de tre fiktionsanalyser var en Blendstrup-novelles hud fletning af nedskæringskulturen inden for det offentlige den, der trak mest. Men motivet virkede dem fremmed, og kun et fåtal fangede novellens sarkastiske stil. I medieanalysen af et mockumentary-uddrag fandt relativt flere ind til det centrale, mens den litteraturhistoriske analyse af Ditlevsen-klassikeren
Carsten Ullum, Hansenberg Tekniske Gymnasium
EKSAMENSSÆT HTX OG TEKNISK EUX, 2022
BLIKFORENINGPÅEKSAMENSOPGAVERNE
”Vorherrebevares!” pegede på, at en del elever også til eksamen bliver fristet til at søge hjælp på nettet. Derfor kunne det være en overvejelse værd at opprioritere at undgå plagiat i tekstval get, ligesom opgaveformuleringerne måske kunne gøre det tyde ligere for eleverne, hvad opgavegenrerne fordrer, men i det store hele var årets opgavesæt et velegnet grundlag for eksamen.
Kronikken trak sammen med analysen af argumenterende tekst størstedelen af årets besvarelser, og eleverne lykkedes generelt med at anvende nogle af analyseværktøjerne hæ derligt i sidstnævnte. Det var dog også udfordrende for dem at få overblik over den nuancerede argumentation i debat indlægget om kunstig intelligens, og især stilvirkemidlerne får, ligesom i kronikken, ikke meget opmærksomhed. Den afsluttende diskussion var i næsten alle opgaver blot en kort perspektiverende afrunding.
2022
Helene Lindberg Skovmand Plato
Så samlet set var 4 ud af 5 opgaver vellykkede mht. at appellere til forskellige niveauer og muligheden for at vise danskfaglighed – én opgave var for nichepræget. Hf-sættet bød på et varieret udvalg af tekster og var ret forudsigeligt.Defireopgaver fordelte sig på teksterne novelle, dokumen tar, lyrik, artikel og kronik. Temaerne delte dog tydeligt vande ne. Novelleanalysen havde ”forventninger” som tema og fokus på bl.a. symbolanalyse. Den appellerede bedst til elevgruppen. Desværre faldt mange elever i ”snakke”-gryden, og de fik aldrig brugt de danskfaglige begreber, som man kunne have håbet. Det var nu heller ikke en novelle, der bød på ret mange facet ter eller lag. Så gryden var også nem at falde i. Sættets anden opgave fokuserede på dokumentargenren og fællesskabets betydning (Efterskolen, DR). Også her var både genre og tema aktuelt for de unge elever, men som så ofte før blev analysen af virkemidlernes brug overset til fordel for en del redegørelse. Her kunne man med fordel gøre kravene til analysen mere præcise. Sættes tredje opgave var der meget få elever, der valgte, måske fordi opgaven bød på to tekster (novelle og digt) frem for én, men også fordi opgavens tema – vinteren som symbol –gav anledning til at se på teksternes brug af dødssymbolik.
, Gefion Gymnasium Stine
Dansknoter 59 Årets eksamenssæt kan man kalde et godt, klassisk sæt, hvis 5 opgaver dækkede kernestoffet bredt: dokumentarfilm, novelle, digte, debatindlæg – og en særlig opgave om brevgenren, som havde taget pladsen fra en litteraturhistorisk opgave. Det bytte var uhensigtsmæssigt: Det specifikke fokus på brevgen ren og krav om primært sproglig analyse skræmte nok mange væk. Af de ganske få, der valgte den, gik mange da også galt i byen ved at lave overfladiske skematiske kommunikations analyser (”mediet er brev”). De to andre analyserende opgaver appellerede til både de lidt svagere og de helt stærke elever, idet tematikker og visse fortællemæssige greb var tydelige i både Leth-dokumentaren og Ditlevsen-novellen. Den debatterende artikel kredsede om kunst og samfund, og den bed mange til bolle på (som sæd vanligt med denne opgave). Emnet i sig selv fungerede dog udmærket som fundament til diskussion/debat med en natur lig danskfaglig vinkel, og så hjalp det, at der i år var materiale med flere forskellige syn på sagen – noget, der manglede i sid ste års sæt. De to skrivehandlinger diskussion og debat sidder dog stadig ikke helt i skabet for mange.
Sættets debatterende opgave lagde op til en diskussion om, hvorvidt brugen af lydbøger er snyd. Teksterne indeholdt interessante og nuancerede syn på sagen, men opgaveformu leringen var for bred. Eleverne glemte ofte at argumentere for deres egne synspunkter, og dermed blev opgaverne mere redegørende end diskuterende. Årets sæt appellerede bredt, men helt forventeligt valgte langt de fleste elever de temaer, som var genkendelige fra deres egen virkelighed. Opgaverne skal måske skæres endnu mere ind til benet, end de i forvejen er, og så krævede én af op gaverne mere livserfaring end de andre for at kunne besvares.
Den reflekterende artikel gav i år eleverne en god mulighed for at vise danskfaglighed, fordi en del af materialet var natur digte. Det hjalp mange elever, at de kunne flette småanalyser af digtene ind, så det personlige aspekt af refleksionerne ikke tog overhånd.
Temaet henvendte sig mere til de modne elever og var svært at relatere til for de yngre. Desværre var der ganske få, der havde noget at sige om det emne.
Andersen, KVUC EKSAMENSSÆT 2022, STX EKSAMENSSÆT HF, 2022
Torsdag den 6. oktober 2022, kl. 15.20-16.45 Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping. Dagsorden, jf. vedtægter vedtaget d. 10. januar forpersonDitteMedsenestIndkomneellerDitteForslagdenværeJf.6.5.4.3.2.1.dannelser#generalforsamling.https://dansklf.dk/om-sektionerne-for-ungdomsud2022ValgafdirigentValgafreferentogstemmetællereForpersonensberetningtilgodkendelse,herunderunderudvalgogkassererensberetningIndkomneforslagOpstillingogvalgafkandidater,somerpåvalg,tilSektionensbestyrelseogafsuppleanteriprioriteretordenEventuelt§6ivedtægterneskalforslagtildagsordenbestyrelsenihændesenestenmånedførordinæregeneralforsamling.sendestil:EberthTimmermann,det@aarhustech.dkChristinaReederRyborgJørgensen,chrj@eucsj.dk.forslagskalmeddelestilmedlemmerne14dageførgeneralforsamlingen.venlighilsenEberthTimmermann,isektionE
Torsdag den 6. oktober 2022, kl. 15.20-16.45 Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping. Dagsorden, jf. vedtægterne (vedtaget 6.12.2021):
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
DIN FORENING
1. Valg af dirigent 2. Valg af referent og stemmetællere 3. Forpersonens beretning til godkendelse 4. Indkomne forslag 5. Opstilling og valg af kandidater, som er på valg, til Sektionens bestyrelse og af suppleanter i prioritet orden 6. EventuelleEventueltyderligere forslag til dagsorden skal være bestyrelsen i hænde senest en måned før den ordinære MischaForslaggeneralforsamling.sendestil:SlothCarlsen, msc@aurehoej-gym.dk eller Nina Munck, nm@kvuc.dk. Indkomne forslag skal meddeles til medlemmerne senest 14 dage før generalforsamlingen. Med venlig hilsen Mischa Sloth Carlsen, forperson for sektion G Sektionen for hhx, htx, eux og eud Sektionen for stx og hf
VIDEN INSPIRATION INDFLYDELSE DIALOG
Glæd dig til efterårets nye bogpakke
Vi glæder os til at præsentere den lille ny – serien FORLØBSBØGERNE. Det er bøger med kun det rå materiale, der skal bruges til undervisningen, nemlig baggrundsstof og tekster. På hjemmesiden ligger beskrivelser med faglige mål, modulplaner, arbejdsspørgsmål og skriftlige afleveringer! Værsgo', lige til at copy-paste eller bygge videre på, som det passer. Bøgerne dækker 6 moduler a 90 minutter og er farvekodet med rød for litterært perspektiv, grøn for sprogligt og blå for mediemæssigt – og regnbue for forløb med alle tre perspektiver. Fem forløb dækker et årsværk – bogpakkens fem bøger dækker altså et år med læreplanens vægtning 2:1:1. Vi håber, I kommer til at elske denne serie. Du kan bestille bøgerne fra 10. oktober - 14. november – og som altid med hele 60 % medlemsrabat. Hold øje med nyhedsmails og på dansklf.dk/bogpakke. I overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse: Konference 24. november 2022 Tema 1: Danskfaglig skriftlighed under forandring Tema 2: Skriftlighed og tekstproduktion i danskfaget Deltag online: Torsdag den 24. november 2022 fra 9.30-16.45. Priser: 1 deltager 1.195 kr. 2-5 deltagere 999 kr. Flere end 6 deltagere 799 kr. pr. deltager. Tilmelding: edtalk.dk/dansk/. Her finder du også linket til programmet. Konferencen afholdes af EdTalk i samarbejde med Dansklærerforeningen, Center for Grundskoleforskning (SDU) og Center for Gymnasieforskning (SDU).
skriftlighedDansklærerforeningenogEdTalksætterifællesskabfokuspåiendigitaltidTotematikkervilsættescenen:
Dansknoter 61
Fra
KORT OG GODT slår til igen. Denne gang med en bog om billedsprog. De vigtigste troper præsen teres med et væld af eksempler, forklaringer og opgaver – bogen henvender sig både til ungdoms uddannelserne og til seminariet.
PLUK SPROGBLOMSTERNE er sidste del af miniserien Dyrk din personlige stemme, hvor det endelig er tid til at høste efter at have sået og vandet. I denne bog er der fokus på de autentiske genrer kronik og essay og på at træne at skrive konkret, abstrakt, reflekterende og argumente rende. forlaget: foreningen LÆRER DANSK
Birgitte Lamb Repræsentant i Dansk Sprognævn: Claus Petersen Medlem af lærerforeningensDansk Hus A/S’ bestyrelse: Maren Miltersen Pilgaard Repræsentant i GYMsprog: Mischa Sloth Carlsen Repræsentant i Fagligt Forum: Mischa Sloth Carlsen Medlem af Dansknoters redaktion: Birgitte Darger Anne Krogh Madsen
ellersompersonererstruktur.tanterneRegionsrepræsen-overgårtilnyTilbestyrelsernetilknyttetressource-somkanbiståkursusarrangørerlignende. Morten RøndePetergm@risskov-gym.dkRisskovGunvorMM@fredericia-gym.dkFredericiaMikkelsenGymnasiumMikkelsenGymnasiumGraarupWestergaardGymnasium
Skolebaserede kurser: Maren Miltersen Pilgaard Claus BjarkeMiriamPetersenKruseFredskild
G-bestyrelsen Forperson Mischa Sloth Carlsen Aurehøj msc@aurehoej-gym.dkGymnasium
Næstforperson Nina Sofie Llorente Munck nm@kvuc.dkKVUC Øvrige medlemmerbestyrelsesBirgitte ChristianhavnsDarger clauspeters@gmail.comHF-centretClausbjarkefredskild@gmail.comLyngbyH.C.Bjarkemm@paderup-gym.dkPaderupMatildeunivous@gmail.comAarhusUnifgakm@frsgym.dkogFrederikssundAnnebirgitte.darger@gmail.comGymnasiumKroghMadsenGymnasiumhfVousOrtmannGymnasium,TilstMalmbergGymnasiumFredskildPedersenØrstedGymnasiet,PetersenEfterslægten
E-bestyrelsen Forperson Ditte Eberth Timmermann TEKNISK det@aarhustech.dkSkanderborg,GYMNASIUM
Repræsentant for eux: Astrid Hellerup Madsen Repræsentant i PS: Henning Nyegaard Holm Repræsentanter i Fagligt Forum: Ditte Eberth Timmermann Annette Düring Nielsen Medlem af Dansknoters redaktion: Ditte Eberth Timmermann Astrid Hellerup Madsen
Næstforperson Christina Reeder Ryborg EUCJørgensenSjælland, Køge htx og chrj@eucsj.dkeux Øvrige medlemmerbestyrelsesAnette Düring Nielsen Aahus anov@aabc.dkAarhusAnneashm@aarhustech.dkAarhusAstridboh@eucnvs.dkAllikelundBjarnehnh@sde.dkVejleHenningcu@hansensberg.dkHansenbergCarstenring@aabc.dkHandelsgymnasiumUllumNyegaardHolmTekniskeGymnasiumOveHansenGymnasiumHellerupMadsenTechHaugaardThomsenHandelsgymnasium
Fagkonsulent Sara Krogh Oversigt over udvalg og fora:repræsentanterbestyrelsensiandre
Pedersen Internatkurser: Lotte Prætorius Uni MatildeJensOrtmannMannChristiansenMalmberg
Suppleant: 1. LisesuppleantFuurAndersen, IBC Fredericia afma@djhhadsten.dkDenAnne2.lisefuur@gmail.comMiddelfartsuppleantFogtmannMadsenJyskeHåndværkerskole
Oversigt over udvalg og fora:repræsentanterbestyrelsensiandre
Jens Mann Christiansen Favrskov
Lottemp@falko.dkGymnasiumFalkonergårdensMarenjm@o365.favrskov-gym.dkGymnasiumMiltersenPilgaardPrætoriusHasserisGymnasiumlp@hasseris-gym.dkMiriamKruseKøgeGymnasiumkgmir@kggym.dk
Fagkonsulent Nicolai Rekve Eriksen Mulernes stukuvm.dkNicolai.Rekve.Eriksen@Legatskole
Suppleanter Michael mm@mulerne-gym.dkMulernesMøllerGymnasium
Repræsentant i PS: Maren MischaPilgaardSlothCarlsen Nordiske udvalg: Lotte Prætorius Det redaktørsamarbejde:nordiske
