Vanskeligheden ved at benytte ODS er at ordbogens sprog og begrebsverden er fremmed for vore elever. Så de skal hjælpes på vej. Læsningen bliver dermed også et sprogligt forløb, og det kan der komme rigtig mange skægge ordstudier og begrebsafklaringer ud af. Så jeg vil foreslå at man starter her og med det udgangspunkt kaster eleverne ud i en grundig analyse og fortolkning af udvalgte digte som viser spændvidden i temaet, f.eks. Dan Turell: Der er så dejligt ude på landet, 1993,
”Natur og bevidsthedsdannelse er velegnet til en tematisk tilgang til den historiske læsning af litteratur.
”
Per Højholt: Gittes monolog om naturen, 1981, Thøger Larsen: Den danske sommer, 1906, Halfdan Rasmussen: Skillingsvise, 1970, Thorkild Bjørnvig: Basis, 1981, Ivan Malinovski: Naturens husholdning, 1980. På den måde vil man få rammet temaet ind, få sat vidt forskellige naturopfattelser på banen og samtidig få åbnet for en læsning der strækker sig længere tilbage i tid og omfatter det moderne natursyns genese. Emnet natur og bevidsthedsdannelse er med andre ord velegnet til en tematisk tilgang til den historiske læsning af litteratur, det som i den tidligere udgave af læreplanen med et ganske godt udtryk blev kaldt epokale læsninger. Det teoretiske grundlag for en sådan læsning er udviklet af Klaus P. Mortensen i bogen Himmelstormerne- en linje i dansk naturdigtning, 1993. Dens helt store fortjeneste er at den i kraft af en litterær arkæologi viser hvordan forskellige lag overlejrer hinanden og hvordan vores natursyn transformeres. Det gælder ikke mindst forandringen fra en førmoderne naturopfattelse til en moderne, sekulariseret og subjektiv naturopfattelse (Kingo vs. Staffeldt), men også en senere tids reformulering hos Thorkild Bjørnvig, Per Højholt og Inger Christensen. På det grundlag har det været muligt at tilrettelægge forløb som beskæftiger sig med forandringer og sammenhænge i dannelsen af vores bevidsthedsformer og litterære udtryk. Forløb som forhåbentlig kan være med
46 DANSK NOTER
til at bevidstgøre forestillingsformer som til daglig er førbevidste. Det er indlysende at sådanne forløb forankres i samfundsforandringerne og inddrager både musik og billedkunst. Gennem ganske få værker af f.eks. Cranach, Breughel, Bouchet, Friedrich, Balke og Turner kan de transformationer vi følger i teksterne tydeliggøres. Jeg har tidligere skitseret et sådant forløb i Dansk Noter, 2/2010, s. 30-37 og henviser til det. Nu til nogle mere principielle overvejelser. Er ”naturen” naturlig? I en lille reklamefilm ”Mere Bornholm” fra Bornholms Regionskommune1 argumenteres der med tre stærke slagord for at man skal flytte til Bornholm: Mere frihed, mere natur og mere nærvær, alle tre plusord, historisk udviklet i samme proces. Så længe vi alle var bønder, var vi nok ude i naturen, men havde ingen forestilling om den som andet end noget fjendtligt uden for landsbyen. I og med at det nye borgerskab produktionsmæssigt frigør sig fra naturen, kan det vende tilbage til den og betragte den som et frihedens sted og forholde sig æstetisk til den. Det sker samtidig med at man i oplysningstiden tænker individet som en selvstændig størrelse og indsætter dette individ som myndigt i forhold til samfundet. Individtanken skærpes med romantikkens idé om at den geniale ener intuitivt kan opfatte en høj natur, noget sublimt i det foreliggende. Naturen bliver altså det sted hvor mennesker forbinder sig med en højere guddommelig orden (Baggesen og Staffeldt); men i romantikkens sene faser radikaliseres individopfattelsen og der opstår et skisma i forhold til en sammenhængende metafysik som vi ser det hos Kierkegaard. Det tredje ord ”nærvær” er nyere; men betydningsmæssigt i familie med gamle ord som kærlighed og venskab, og det frie kærlighedsvalg opfattes som noget naturgivet, og derfor bliver det en bærende kraft i romantisk litteratur, hvad enten det fremstilles problematiserende som i Kierkegaards Forførerens Dagbog, tragisk som i flere af Blichers noveller eller lystigt som i en mængde skuespil af Oehlenschläger, Hertz og Heiberg.
”Mere frihed, mere natur og mere nærvær.
”