Digtet ”Berlin” af Emil Bønnelycke, trykt i tidsskriftet Klingen, 1. årg., nr. 9-10 (1918)
leddigt »Berlin« leverer et bud på, hvordan grafikernes streger kan sættes op som digt. Storbyens artificielle univers gengives som et system af krydsende linjer, skinner eller kabler måske. Fra Gelsteds natur uden nåde er vi nået til en programmatisk antinatur. Den dyrkes imidlertid ikke med nævneværdig konsekvens af Bønnelycke og hans samtidige. Det skyldes ikke mindst den vitalisme, der præger den tidlige avantgarde. Den dukker også op i tidens mest radikale digtsamling, Brobys BLOD. Kulturens byrde eller blodets dunken Fra typografi til sprogbrug og tematik er BLOD en bevidst uskøn og alyrisk gestus. Indledningsdigtet »ODALISK-SKØNHED«s billede af en »STORBY I MÅNENAT« dementerer alle romantiske forventninger. Menneskets natur er kun ufrugtbar vold og goldhed: børnelig, afsindig sex og kvinder med »TØMTE BRYSTER / GOLDT SKØD«. Et gennemgående motiv er seksualvolden mod unge piger. Igen dukker blomster op
de gale steder: »VALMUBLØDENDE LILLE PIGE MED BLÅLIGT ANSIGT«, »BLOD-BLOMSTER« (»LYSTMORD«). Bogen udtrykker etisk væmmelse ved den moderne civilisation, men farvesammenstødet indfører også en art æsteticisme midt i alle rædslerne2. Hvad de fleste diskussioner af æstetik og etik hos Broby overser, er imidlertid, at ondets rod ikke primært er den kapitalistiske civilisation. Digtene handler om seksualitetens omkostninger og, som titlen siger, om blod. Blodet optræder overalt, og det formerer sig sprogligt ved mængden af ord med BL. Vi har lystmordet i blodet som en umættelig drift og en hang til regression til en ur-enhed: »BLODNAT DYBT HOS MOR«. Rædslerne skyldes blodets banken mere end kulturens byrde. Ikke sært, at den sluttelige utopi er noget blodfattig: »SAMMENSLYNGEDE SJÆLE STIGE/ I BLEGBLANK MÅNES LYSE BÅD« (»ENESTE«). Vitalismen gennemsyrer BLOD, ganske vist i negativ, som dødsdrift mere end livsprincip3, og den forbindes med en natur, hvis vælde overskrider individets
Klatmaleri i lange baner (cinemascope), 65,2 x 153,3 cm (1 m2), akryl på plade, 2012
28 DANSK NOTER