leddede struktur – redegørelse, karakteristik, diskussion – kan synes lettere tilgængelig end den litterære artikel, der kræver en forudgående nærlæsning og analytiske kompetencer, og essayet med dets krav om fagligt funderede refleksioner, der forventes udfoldet i en både kreativ og stringent sprogdragt og form. Lad os fokusere på, hvad der præcis ligger i kravene om redegørelse, karakteristik af argumentationsformen og diskussion af tekstens eller teksternes synspunkter. Og hvad det er, der volder eleverne problemer. Redegørelse, karakteristik, diskussion At redegøre vil sige at formidle tekstindholdet på en klar, præcis og koncentreret måde og tage hensyn til, at læseren hverken har forudgående kendskab til teksten eller emnet. Den gode redegørelse skal altså hæve sig over tekstmaterialet og bør slå ned på de mest centrale pointer først. Et gennemgående problem ved sidste års studenterstile var, at redegørelserne i for høj grad refererede tekstindholdet og i for ringe grad hævede sig over tekstforlæggene. Det er ikke meningen, at redegørelsens struktur slavisk skal følge strukturen i forlægget, og at redegørelsen på den måde blot bliver en fortættet, kronologisk gengivelse af forlægget. At karakterisere vil sige at slå ned på særegne træk. Når opgaven kræver en karakteristik af argumentationsformen, stiller den en forventning om, at eleven kan gennemskue og formidle hvilke aspekter ved tekstmaterialet, der er centrale i forhold til de synspunkter, det tilvejebringer og forfægter. Karakteristikkens funktion er altså at formidle tekstens/teksternes særlige sproglige, stilistiske og/eller argumentatoriske kendetegn. For at kunne gennemskue disse kendetegn er det nødvendigt, at eleverne i den daglige undervisning er blevet gjort bevidste om, at sagprosatekster, debatterende tekster, kronikker o.l. ligesom skønlitterære tekster taler med deres egne stemmer. For at kunne give en fyldestgørende karakteristik skal eleverne altså være blevet trænet i at identificere teksternes stemmer. Det kan indbefatte: – appelformer: patos, etos, logos – argumentation: påstand, belæg, hjemmel (evt. styrkemarkører, rygdækning, gendrivelse) – argumentationstyper, f.eks.: mængde-, ekspert-, deskriptions-, erfarings- og skræmmeargument – brug af eksempler – ironi
50 DANSK NOTER
– sarkasme – humor – ordspil – bevidst brug af parataktiske eller hypotaktiske sætningsstrukturer – eller skift mellem disse – brug af farvede, forstærkende eller indignerede adjektiver – retoriske spørgsmål – intertekstualitet – iøjnefaldende brug af tegn – høj stil (højt lixtal og mange fremmedord/ tekniske begreber/fagterminologi) – lav stil (lavere lixtal, brug af jargon, bandeord, latrinære og vulgære udtryk) – brug af troper og figurer – diskurs Studenterstilene i 2011 blotlagde – igen – to centrale problemer med karakteristikkerne: 1) de er for ensidigt fokuseret på at lede efter appelformer (”der gøres brug af patos og logos, men også lidt etos”) og dechifrere påstande, belæg og hjemler, 2) karakteristikkerne står for isolerede i deres kroniksammenhænge, m.a.o.: de enkelte iagttagelser bruges ikke til noget, men fremstår som pligtskyldige forsøg på at besvare opgaven frem for at indgå i et målrettet forsøg på at trænge til bunds i teksterne og deres måde at være tekster på. Derved betragter man form og indhold som adskilte størrelser fremfor at belyse den intime og interessante sammenhæng mellem form og indhold, som vi altid vil finde i den gode tekst. Diskussionen bør udspringe naturligt af redegørelsen og karakteristikken og i en personlig, men sober, saglig og gerne faglig tone, anskue problemstillingen fra flere sider. Der er tre grundlæggende problemer ved kronikdiskussionerne: 1) de er ofte for snakkende og uden (faglig) substans og dybde, 2) de savner engagement, 3) de er for løsrevet fra deres sammenhæng og skriver sig væk fra både redegørelsen og karakteristikken. Øvelse 1: Den glødende diskussion, fra panel til papir Et vigtigt mål for arbejdet med kronikskrivning er at få eleverne til at skrive med vinkel og engagement. Øvelsen nedenfor sigter på at gøre eleverne bevidste om vigtigheden af dels at kunne hæve sig over stoffet, slå ned på det centrale og sortere oplysningerne, dels at kunne formidle et stof til en udenforstående læser: