Den kommunikative indgang
Den ændrede kommunikationssituation i de sociale medier (fra facebook til World og Warcraft) kan beskrives ud fra kommunikationsmodellen ovenfor, der også illustrerer det ændrede værkbegreb. Den traditionelle afsender er reduceret til en skaber af en kommunikativ, æstetisk og narrativ ramme. Selve kommunikationsrummet er tilegnet brugerne, der både er afsendere og modtagere af informationer og fortællinger. Kommunikationsrummet aktualiseres først, når det bliver brugt og er først der interessant for en danskfaglig analyse. Den kommunikative indgang kan tilrettelægges med en sproglig vinkel. Nettekster kan anskues og analyseres ved at se på de sproghandlinger, som for eksempel en facebook-tråd består af. Eleverne kan eventuelt selv medbringe kommunikationstråde. Tilsvarende er det interessant at bede eleverne forholde sig til forholdet mellem mundtligt sprog, traditionelt skriftsprog og det sprog, der forekommer i de sociale medier – en slags mundtlig skriftlighed. Endelig kan retorisk analyse og argumentationsanalyse bringes ind i det digitale felt ved at lade eleverne lave retoriske analyser af hjemme-
38 DANSK NOTER
sider eller argumentationsanalyse af eksempelvis spil og hjemmesider. Den italienske kunstnergruppe Molleindustria har lavet en række politiske spil, der her er interessante. Den æstetiske indgang Det kan være givende at arbejde ud fra en æstetisk indgang til interfacet i især spil og oplevelsesorienterede hjemmesider. Hvordan lokaliseres læseren/brugeren? Hvordan er grafikken? Hvilke semantiske koder er på spil? Hvordan arbejder billeder, tekst, lyd og perspektiv sammen? Især kan man her få gode diskussioner med eleverne om, hvad en god tekst er, og man kan udfordre elevernes genreforventninger. Lad for eksempel eleverne analysere hjemmesiden og den syv minutter lange trailer til Trine Laiers afgangsprojekt fra animationslinjen på Den Danske Filmskole, “Yderst hemmeligt” (se ydersthemmeligt.dk) ud fra ovenstående spørgsmål. Der er tale om en blandingsgenre. Trine Laier kalder selv produktet for et selvbiografisk dokumentarspil. Den digitale dannelse Som vi indledte med at skrive, ligger der i arbejdet med digitale medier i dansk et teknologisk dannelsesperspektiv. De tre indgange til de digitale medieprodukter, vi her har beskrevet, kan i klassen fungere som tilgængelige afsæt for den ellers komplekse og svære dannelsesdiskussion. Lad for eksempel eleverne se de første minutter af den virale kampagnefilm “Kony 2012”, der tematiserer det nye kommunikationsparadigme. Eller lad dem læse Andrew Keens bog ”Cult of the Amateur” eller den polske digter Piotr Czerskis manifest “Vi er Internettets børn” (Information 30. marts 2012), der åbner for en diskussion af dannelse i en digital tidsalder og af internettet som værensform og miljø. Sidstnævnte beskriver forskellen på de analoge generationer og den digitale generation således: Som Internettets Børn voksede vi op med og