Figur 1 Eksempel på profil med personoplysninger.
novelle ”Nørreport”, lavede gruppeanalyser af de øvrige noveller, og SÅ gik vi til arbejdet med personprofilerne. Eleverne kendte planen fra starten, og det betød, at de arbejdede meget fremadrettet og aktivt gennem hele forløbet, fordi de gerne ville nå hen til arbejdet med profilerne. Jeg oprettede en gruppeside på Facebook til det fælles arbejde. Så skulle eleverne meldes ind i gruppen. Enten melder man dem ind – fordi man alligevel er venner med nogle af dem – eller de anmoder om medlemsskab. Her kan nogle af de første forbehold opstå, men faktisk er venskab ikke nødvendigt – man er ikke forbundet andre steder end i gruppen, hvis det er det, man ønsker. Gruppesiden var tænkt som vores fælles platform – et samlingssted og en god mulighed for både videndeling og samarbejde. Her lagde jeg forløbsplanen og de øvrige instruktioner i et Facebook Docs1 format. Dette format er også Web 2.0 og muliggør samtidig redigering.
20 DANSK NOTER
I arbejdet med novellerne var det klassisk tekstanalytiske i fokus. Som optakt havde vi læst et kapitel fra Rasmus Grøn og Stine Johannesen, Nye øjne at se med – virkelighedstemaet i ny dansk realisme2 og set et videointerview3 med Katrine Marie Guldager, hvor hun fortæller om sit forfatterskab. Disse to tekster fungerede som referenceramme i forhold til den efterfølgende fælles analyse af åbningsnovellen ”Nørreport”, hvor temaer som individualisering og fællesskab slås kraftigt an, og hvor netværksmetaforen er ret tydelig i måden, som novellens figurer berører hinandens sfærer på. Efter dette fik eleverne hver især til opgave at skygge nogle bestemte personer under læsningen af værket som en del af forberedelsen til selve værkanalysen. Dette var med til at sikre en meget bred elevdeltagelse, og at arbejdet blev gjort grundigt. Elevernes egne gruppeanalyser af novellerne blev lavet efter samme model med fokus på fortælleteknik, person – og miljøskildring og tematik. Dette arbejde blev også lavet direkte på gruppesiden i Facebook Docs, og at arbejde i Web 2.0 gav en god fornemmelse af, at der blev arbejdet fremadrettet på det samme. Alle har lige adgang, og eleverne kan lade sig inspirere af hinanden og hjælpe hinanden, og i det videre arbejde med profilerne blev det meget nødvendigt at kunne se de andres arbejde. Analyserne blev fremlagt i matrixgrupper, og på den måde blev netværket igen understreget. Til sidst skulle eleverne lave personprofiler, og det tekniske forløb ret gnidningsfrit. Som udgangspunkt havde jeg lavet en ret detaljeret instruktion til oprettelse af gmail og Facebook-konto. Det er vigtigt, at der er en fælles skabelon i denne del af processen for at mindske risikoen for kaos. En del af min instruktion gik ud på, at alle skulle hedde KMG (forfatterens initialer) først, for at vi kunne kende hinanden. Alle KMGer blev efterhånden meldt ind i vores gruppe, så det var nemt at finde dem, man endnu ikke var blevet venner med. Så kunne festen begynde, og eleverne gik til opgaven med stor lyst. De lavede grundige profiler på baggrund af deres analyser og var meget opfindsomme i forhold til at udfylde teksternes tomme pladser med gode og sandsynlige forslag til musiksmag, fritidsinteresser og uddannelsesbaggrund. De kunne inddrage deres viden om sociologisk segmentanalyse fra samfundsfag, og de udbyggede generelt personerne meget loyalt. Deres profiler viste overordnet en solid tekstforståelse og stor tryghed ved mediet. Efterhånden begyndte de fiktive profiler at gå i