Ændret sprog for grænsefladen!
Uformel kommentering og likes af andre elever!
Underviser kommenterer / retter
Til gengæld har en række konkrete eksempler vist, at der kan være rigtig meget værdifuldt at hente, når undervisere og elever har kastet sig ud i det og fået succes med det. Der er eksempler på, at elever, der tidligere ikke har været så aktive og deltagende i de traditionelle timer i klasseværelset, nu pludselig bliver synlige og aktivt deltagende i undervisningsforløb på sociale medier. Det handler om, at elever og læringstilgange er forskellige. Nogle har brug for at reflektere over tingene, inden de ytrer sig, hvor andre er på med det samme. Den særlige forskellighed har været velkendt længe blandt psykologer, men er ikke særligt anerkendt i skolesystemet3. Med inddragelse af sociale medier og andre digitale medier kan der fx gives mulighed for en tidsforskydning i kommunikationen, og der kan varieres med forskellige materiale- og produktionstyper (tekst-, lyd-, billede- og videoproduktioner). Dermed er det nemt at tilgodese flere forskellige læringstilgange, læringstempi og faglige samt kommunikative forskelligheder. Eleverne kan i højere grad selv bestemme og deltage med de medier, kommunikationsformer og tempi, som passer bedst til dem. Der findes andre eksempler på, hvordan sociale medier kan åbne op for, at elever får indsigt og virkelighedsnær sparring med eksterne fagprofessionelle via de sociale medier i et konkret undervisningsforløb. Dermed er klasseværelset, læringsrummet og netværket blevet udvidet og gjort relevant og virkelighedsnært på en helt anden måde, end hvor sparring og feedback typisk alene gives fra underviseren. Der kan desuden demonstreres eksempler på, hvordan elever får hævet deres faglige niveau pga. øget engagement og træning via sociale medier, når fokus flyttes til den elevcentrerede og –aktiverende læringsform. Det skyldes bl.a. den synlighed, som sociale
Figur 3: Spanskundervisning på Facebook, Rødkilde Gymnasium.
medier også afstedkommer, hvor mange elever ofte vil lægge sig væsentligt mere i selen for at træne mere, og deres produktioner bliver mere gennembearbejdede, inden de lægges op i et fælles forum eller evt. bliver åbne for alle. Nye roller for elever og undervisere Med indførelsen af perspektivet på læring som deltagelse og med inddragelse af sociale medier og eventuelt andre digitale medier (oplagt kunne være smartphones/ mobiltelefoner, som de fleste unge altid har med sig) er der også ændret på rollerne for henholdsvis elever og undervisere. Underviseren har nu i højere grad fokus på at være facilitator og guide, mål- og rammesætter og læreren som medlærende. Eleverne er i høj grad de aktive, problemløsende og producerende. Underviseren er ikke nødvendigvis den alvidende, men trækker på elevernes kompetencer – fx i forhold til it-tekniske udfordringer. Man kan roligt lade eleverne være de kloge på det område og lade dem hjælpe hinanden og underviseren. Eksempel på sociale medier i undervisningen På Rødkilde Gymnasium har Anne Lise Bennedsen, der underviser i spansk og samfundsfag, gode erfarin-
DANSK NOTER 11