(…) Kendetegnende for de gode besvarelser inden for alle tre genrer er det, at indledningen ofte anslår nogle problemstillinger eller vinkler, der landes i afrundingen, uden at den bliver for firkantet konkluderende. Indledningen til den litterære artikel er relativt kort, men meget præcis og klar i sin præsentation og vinkling. Den fastholder substansen i novellens tematik – det eksistentielle valg – og leder derved direkte ind i den forestående læsning. Det fortættede resumé formår både koncentreret og pædagogisk at vise, hvilken scene Ida Jessen lader handlingen udspille sig i, og hvilke linjer i handlingsforløbet der er centrale for den del af novellen, der vedrører det eksistentielle valg. Eksistentielle valg kan være længe undervejs – indtil de en dag slet ikke kan udskydes længere. Således kan et enkelt blik fra en fremmed være dét, der bliver grundlag for en hel livsomvæltning. Dét får vi et eksempel på i Ude på vandet, en novelle skrevet af Ida Jessen og udgivet i 1997 med novellesamlingen Den anden side af havet. Gråvejr og regnvejr sætter stemningen i denne historie om kvinden Hanna, der ombord på en færge er på vej hjem fra ferie med sin mand, Abel, og deres fem børn. En kvinde vedbliver at stirre på Hanna, og hun føler noget forandre sig inde i sig. Hannas mand generer hende, og deres forhold er ulykkeligt; da hun møder kvindens blik, får det hende til at rejse sig og styrte væk. På et mennesketomt dæk finder Hanna omsider ro og vender så tilbage til Abel, hvor hun er i stand til at fortælle ham, at de er nødt til at begynde forfra. Den litterære artikel afrundes med et vinklet udblik. Fokus er stadig lagt på ”menneskers eksistens og det eksistentielle valg”, men perspektivet er bredt ud til den samtidige litteratur og andre forfattere, der har ladet den samme tematik udspille sig i deres tekster. Afgørende er det, at de perspektiverende betragtninger konsekvent holdes op mod analyseteksten og de pointer, der netop er blevet udfoldet i analysen og fortolkningen. På den måde trækkes der en klar linje tilbage til både læsningen og indledningen. Resultatet er en stramt komponeret litterær artikel med logisk indre sammenhæng.
På den vis lægger Ude på vandet sig i forlængelse af novellegenrens genkomst i 1990’erne og efter 2000. Ude på vandet stræver ikke åbenlyst efter at sætte et verdensomspændende problem til debat, men er mere beskeden; alligevel stiller den spørgsmål ved menneskers eksistens og eksistentielle valg. Det samme gør sig gældende for den tids noveller: almindelige hverdagssituationer eksamineres, karaktererne udfoldes, og konflikten opstår. Det ses f.eks. i Helle Helle og Simon Fruelunds minimalistiske værker, der går tæt på de pæne overflader og finder brister i det, der udadtil virkede så godt; men også i den mere realistiske tradition, som Ude på vandet falder ind under. (...) Ida Jessens novelle ender, hvor den startede – på havet – men personerne har flyttet sig, og vi ved som læsere at det er i en sådan grad, at deres liv er ændret radikalt. Hvad der er på den anden side af havet, er det denne gang op til fantasien at forestille sig; men der er ingen tvivl om, at man dér vil finde en ny horisont, og såldes også i Ude på vandet. Artiklen kan læses i sin fulde længde på danskfagets side på emu.dk.
”Frihed” 2012
DANSK NOTER 51