8
Tema – Det fortolkende danskfag
derfor er det afgørende, at de får mulighed for at dykke ned i teksten og arbejde med betydningsnuancer og -detaljer. Det er dette, der er litteraturanalysens kerne. Litteraturanalysen består i sin grundkerne i at inferere det begrebslige indhold, at slutte fra ord til begrebslig mening og kunne forbinde begrebslige forestillinger og erfaringer. Dette kan man helt enkelt opøve sammen med eleverne ved at læse litterære tekster meget langsomt og diskutere hvert enkelt ords og hver enkelt sætnings betydning. Metaforer, begrebsskemaer og billedskemaer De følgende to eksempler fra Christina Hesselholdts Hovedstolen (1998) er eksempler på forestillinger og erfaringer med verden, som er indskrevet som et begrebsligt indhold, der ikke fremgår eksplicit i og af ordene, men som læseren skal inferere. Når rullegardinerne blev trukket ned, blev der lagt låg på den æske, som stuen i forvejen var. (Rullegardinerne) … jeg lå på ryggen på kælken, som min far trak, og kiggede op i himlen, der var sort med glimmer og nåede hele vejen rundt om mig (Kælken) Det er ikke muligt at forstå meningen med de to eksempler, hvis man ikke kan fornemme en truende stemning i det første citat eller relatere beskrivelsen i det sidste til en sanselig oplevelse af at være en krop, der kigger op i himlen. Dette begrebslige indhold kan dog forekomme diffust og vanskeligt at analysere, men med en kognitiv tilgang kan man indfange, hvordan begreberne udfolder sig som et netværk af erfaringer og fore-stillinger skrevet ind i teksten, de enkelte ord og betydninger. Begreber udgør kognitivt set et betydningsnetværk, der grundlæggende fastholder kulturelle forestillinger på tre måder: som metaforer, som begrebsskemaer og som billedskemaer. Metaforer, begrebsskemaer og billedskemaer er kognitive former, der går forud for sproget, men som findes i sproget og i litteraturen. De udgør tre måder, vi omformer vores erfaringer og sansning til almene begreber på. I eksemplet fra Rullegardinerne beskrives stuen metaforisk som en æske med låg. Vi kender denne metafor som en dagligdags måde at udtrykke på, at følelser er undertrykte, nemlig som noget man netop lægger låg på. Denne konkrete metafor refererer til en mere grundlæggende måde, vi begrebsligt forstår anspændte og undertrykte følelser på, nemlig som en LIDENSKAB, DER ER EN VÆSKE UNDER PRES. Samme basismetafor finder vi i vendinger som ’Hun kogte over’ og ’Han eksploderede’. I denne metaforiske forståelse
DANSK 1 –– 2013
At inferere og forstå sprogets begrebslige indhold er to af de mest centrale elementer i litteraturforståelsen og læseforståelsen i det hele taget ligger endvidere den almene kulturelle opfattelse, at det er problematisk at undertrykke sine følelser. Det er en anspændt og farlig tilstand, som kan ’eksplodere’. Disse betydninger af metaforen ’lægge låg på’ fremgår ikke eksplicit i citatet fra Rullegardinerne, men er implicitte og virksomme i og styrende for læsningen af teksten. Lad os dykke lidt længere ned i eksemplet fra Kælken. I citatet indgår den begrebslige viden først og fremmest gennem begrebsskemaer og billedskemaer. Begrebsskemaer former konkrete, men almene forestillinger og erfaringer om ting, personer, forløb og situationer: en ’kælk’, en ’far’, ’en ’kælketur’, ’himmel’, ’nat’, ’mørke’ etc. Selvom disse forestillinger er kon- krete – vi kan henvise til dem ude i verden – så indeholder de som begrebsskemaer almene kulturelle forestillinger, der med ordene indskrives som implicit indhold i teksten. Ordene indskriver hver især konkrete forestillinger: om hvordan en kælk ser ud, om kælketure, om ture med faren, om erfaringer med fædre i det hele taget, om himmel, nat og mørke. Dette begrebslige indhold indgår i teksten som et potentielt indhold, som læseren skal inferere ud fra teksten som helhed. Det er ikke hele det potentielle begrebslige indhold, der skal udløses i læsningen, men de dele, som er relevante ud fra konteksten. Det er denne type inferering, som eleverne skal øve sig i, og som kræver en nuanceret kulturel baggrundsviden. Eleverne skal desuden bruge en mere sanselig forståelse af begreber til at forstå tekstens fænomenologiske og kropslige erfaringsindhold. Dette indhold er især indskrevet i teksten via billedskemaer. Billedskemaer er abstrakte grafiske skemaer, der refererer til, hvordan vi topologisk erfarer og sanser at være en krop i verden, som fx et op/ned-skema eller et inden-i/ uden-på-skema (container-skema). I citatet er det den kropslige