DANSK 1 2012

Page 11

Hvorfor dansk?

fælles at de er opbygget som temaer med forskellige tekster og opgaver som man kan arbejde med i de fire færdigheder, dvs. at lytte, at læse, at tale og at skrive. Som lærer kan man så vælge hvilke undervisningsmetoder man vil bruge. Jeg vælger meget at arbejde med teksterne i bøgerne først, og så prøver jeg at finde på anderledes opgaver som kan uddybe forståelsen. De projekter som jeg har prøvet og synes virker, er dem som giver resultat og giver eleverne mening. Jeg mener også at det er vigtigt at jeg som lærer kan være spontan og fx gå ind på internettet hvis eleverne viser interesse for et eller andet som sker i Danmark – om det er noget i nyhederne, sladder eller en ny sang fra Medina. Det mest populære projekt er uden tvivl produktionen af kortfilm hvor eleverne selv laver manuskript ud fra emner som vi har arbejdet med i forvejen, fx kriminalitet. De optager filmen selv, spiller selv rollerne, og selvfølgelig er filmen på dansk. Det er vigtigt at eleverne sætter fokus først og fremmest på det sproglige og ikke selve filmen. Til sidst er klasseværelset ændret til en biograf, og så ser vi filmene og giver kritik. Et par eksempler på andre projekter som jeg har brugt, er Musikgruppen – et projekt hvor eleverne formulerer tekster på dansk til en bestemt sang eller til en sang som de selv komponerer og indspiller på cd, og Min danske bog – en bog

11

som de selv laver og skriver forskellige tekster i på dansk, fx vandrehistorier, digte, korthistorier, vittigheder, interviews og tegneserie. Ud over disse projekter er det også oplagt at lave projekter omkring helligdagene, fx til jul, påske, fastelavn osv. Så får man mulighed for at tale om traditionerne i Danmark og ligheder og forskelle mellem vores to lande. Min opfattelse er at de fleste elever nu er positive og forstår lidt mere hvorfor dansk? Mange synes faktisk at dansk ikke er lige så kedeligt som de forventede inden de begyndte med undervisningen.

”Jeg tog den beslutning at formålet med min undervisning først og fremmest er at eleverne synes dansk er sjovt!”


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.