Page 1

Årsberetning ‘ Kureren’ 2016 -17


Forsidefoto: Plads til leg - Farum Midtpunkt BOGL har med Farum Midtpunkt formået at skabe et legende projekt, der med udgangspunkt i stedet løser udfordrende eksisterende niveauer og opdelinger. Plateauer, tribune, en rutsjebane, klatrevæg og ikke mindst en svævende gangbro, der vikler sig ind og ud mellem eksisterende fyrretræers trækroner syer området sammen og skaber nye bevægelsesstrukturer igennem bebyggelsen. De forskellige plateauer består af farverige belægninger, smukke træflader med integrerede siddemøbler og innovative betonflader. Projektet tager afsæt i beboernes og kommunens ønske om, at åbne bebyggelsen op mod Farum by og tilbyde attraktive udearealer til leg og bevægelse så som bordtennis, bordfodbold, dansescene, skate og løbejhul, trampoliner og meget mere. Projektet er udarbejdet i samarbejde med Rambøll og har blandt andet fået støtte af ’Det gode Boligliv’– en Realdania-kampagne, der støtter fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv. Foto: BOGL

2


Danske Landskabsarkitekters generalforsamling 24. marts 2017

Foto fra HAVEKUNST

/ / 14.00 Velkomst v/formanden Akademiker Tårnet, Lindevangs Allé 2, Frederiksberg / / 14.05 Optakt til festforelæsning af kunsthistoriker Svava Riesto / / 14.20 Forelæsning af landskabsarkitekt MDL Sonja Poll / / 15.15 Udnævnelse af æresmedlem / / 15.30 Kaffepause / / 16.00 Generalforsamling / / 17.30 Pause med forfriskninger / / 18.00 Generalforsamling fortsætter / / 19.30 Middag og fejring af Sonja Poll i Akademikerhusets Kantine, Peter Bangs Vej 30, Frederiksberg

3


GENERALFORSAMLING 2017

Som meddelt i indkaldelsen afholder Danske Landskabsarkitekter ordinær generalforsamling:

HVORNÅR

Fredag den 24. marts 2017

HVAD TID

kl. 14 – 23. Forelæsning, generalforsamling og middag

HVOR

Akademiker Tårnet, Lindevangs Allé 2, Frederiksberg

TILMELDING

Du kan tilmelde dig GF og middag via LOGIN på DL´s web Deltagelse i middagen koster 275 kr. og betaling sker med kontingentopkrævning for 2. kvartal 2017

TIDSFRIST

Tilmelding senest den 16. marts 2017 Fraværende medlemmer kan stemme ved fuldmagt til generalforsamlingen. Fuldmagten udstedes i 2 eksemplarer. Det ene skal være bestyrelsen i hænde før mødet, det andet eksemplar medbringes af fuldmagtindehaveren. Ingen kan disponere over mere end 2 fuldmagter. Fuldmagten kan kun omfatte de punkter, der er opført på dagsordenen.

Foto: Elzélina Van Melle

DL’s vedtægter kan downloades fra foreningens hjemmeside under faneblad ”OM OS” – Om foreningen

4


INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Indhold

7 DAGSORDEN 8

2.0

16

3.0

19

4.0

BESTYRELSENS BERETNING VIRKSOMHEDSPLAN, 2017-18 INDKOMNE FORSLAG

20

5.0

ØKONOMI

5.1 Regnskab for 2016

5.2 Budget 2017 /medlems- og kontingentudvikling

5.3 Regnskab, budget og medlemskontingent indstilles

32

6.0

til godkendelse

VALG

6.1 Valg af medlemmer til bestyrelsen

6.2 Valg af parlamentarisk revisor og suppleant

6.3 Valg til medlemmer af LANDSKABs redaktionsudvalg

6.4 Valg af medlemmer til Retsudvalget

6.5 Valg af medlemmer til Bedømmelsesudvalget

6.6 Valg af international IFLA/IFLA Europe delegat

7.0

35

BERETNINGER Permanente udvalg

7.1 Bedømmelsesudvalget

7.2 LANDSKABs redaktionsudvalg

7.3 Retsudvalget

5


INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Indhold

39

Ad hoc udvalg

7.4 Arrangement/debatudvalg

7.5 Dansk Landskabspris

7.6 Tænketank REPRÆSENTATIONER 42

7.7 IFLA/IFLA Europe

7.8 Dansk Byplanlaboratorium

7.9 Dansk Legeplads Selskab

7.10 Nordisk Vejforum (NVF) Miljøudvalget

7.11 Fonden for Træer og Miljø

7.12 Frøkildeudvalget 7.13 Vejregelrådet/Vejdirektoratet

7.14 Dansk Center for Lys/hovedbestyrelsen

7.15 Dansk Center for Lys - jury for Den Danske Lyspris

7.16 Styregruppen for Temahaverne i Valbyparken

7.17 Udvalget for Skovfrø- og planter

7.18 Rådgivende Udvalg, sektion for Geovidenskab

og Naturforvaltning

7.19 Det Særlige Bygningssyn/Kulturstyrelsen

7.20 Udvalg - Et grønnere Danmark

7.21 Københavns Kommunes Bypanel

54

8.0

EVENTUELT

6


DAGSORDEN

1.0 Valg af dirigent 2.0 Forelæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning for 2015/16 3.0 Virksomhedsplan 2017-2018 4.0 Indkomne forslag 5.0 Økonomi Godkendelse af revideret regnskab for 2016 Godkendelse af budget for 2017 6.0 Valg Valg til bestyrelsen Valg af parlamentarisk revisor og suppleant Valg til LANDSKAB redaktionsudvalg Valg til Retsudvalget (ikke på valg) Valg til Bedømmelsesudvalget Valg af international delegat (ikke på valg) 7.0 Orientering fra DL-udvalg og fra repræsentanter i eksterne udvalg og organisationer

Foto: Elzélina Van Melle

8.0 Eventuelt

7


2.0 BESTYRELSENS BERETNING 2016/17 Af Susanne Renée Grunkin, Formand Danske Landskabsarkitekter ”Alder betyder ingenting”, hører man ofte ved en fødselsdag. Tror dog at vi er en del, der ind i mellem tænker på, at tiden går. Denne årsberetning har til formål at se tilbage på foreningens begivenheder og aktiviteter gennem året 2016-17. Den handler om alt det, der kom ud af virksomhedsplanen for 2016-17, som vi sammen bakkede op om for præcis et år siden ved sidste generalforsamling. Her blev begrebet ‘TIDEN’ løftet op i foreningen som et tema. Igen i år spørger vi: Mon vi nåede vores mål? Og hvilken effekt havde indsatserne?

Jubilæum

Alder betyder noget, når man er en forening. 85 år fortæller om en lang fælles faglig historie. Det fejrede vi sammen i Københavns Havn i september, hvor Helle Hagelund, studentermedhjælper Emil Rosenstrøm samt vores bestyrelsesmedlemmer Elzelina Van Melle og Phillip Dahlerup havde forberedt et festligt program med en ”Havnerejse”, hvor vi oplevede tidens spor og den store forandring hovedstaden og havnen undergår netop i disse år. Ud over mdl’ere deltog mange af vores faglige venner fra de nordiske lande. Landskabsarkitekternes arbejde har i høj grad en samfundsmæssig betydning. Vi kunne fejre, at vi sammen har arbejdet os frem til den position. Vi kunne også fejre, at landskabsarkitekter gennem tiden har været rigtig dygtige til at tilpasse sig tidens behov. DANSK HAVEARKITEKTFORENING blev stiftet tilbage i 1931. Men inden da, havde landskabsarkitekter og anlægsgartnere allerede en fælles forening stiftet tilbage i 1902. Det mindede Søren Holgersen os om som en kommentar til jubilæet i Grønt Miljø 8 2016. Tak for den vigtige pointe, siger vi. Det er til gensidig gavn, at vi alle tager ansvar for at være opmærksom og at give viden videre. Det er også vigtigt at lytte og tage i mod viden - sådan kvalificerer os selv og hinanden.

Digitalisering af Landskab

Tiden er af stor betydning, når det handler om, at bygge en base af dyb, bred og indsigtsfuld viden op i et fag. I år er det endelig blevet en realitet, at vores tidsskrift LANDSKAB og de fine gamle numre af HAVEKUNST er blevet digitaliseret. De er nu tilgængelige på DL’s hjemmeside. De repræsenterer en guldgrube af refleksioner over og tekster om havekunstens og landskabsarkitekturens udvikling. Det er blandt andet blevet til et par HAVEKUNST flashback historier i nyhedsbrevet som også kan findes på hjemmesiden. Alle kan frit downloade årgangene fra 1920 og frem til 2012. Digitaliseringen er gjort mulig takket være bidrag fra en række fonde: Dreyers Fond, Boyes Fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, Dronning Margrethe & Prins Henriks Fond samt Havekulturfonden. Ud over arbejdet, der har ligget i sekretariatet, så skylder vi Jakob Kamp, Liv Oustrup, Caroline Andersen og i særlig grad Annemarie Lund en kæmpe tak for deres uvurderlige indsats og de mange timers frivillige arbejde, de endte med at investere i projektet. 8


2016 blev året, hvor foreningen kunne skrive 85 år på visitkortet. Jubilæet blev fejret med både danske og nordiske venner af foreningen. På en heldagssejlads i solskin i Københavns Havn oplevede vi alle facetter af havneudviklingen og blev beriget med faglige oplæg undervejs. Billedet er fra den nye bydel Nordhavn. Her besøgte vi bl.a. Konditaget Lüders tegnet af JAJA Architects. Billedet blev også valgt som foreningens julekort der blev udsendt til omkring 200 samarbejdspartnere og folkevalgte. Foto: Emil Rosenstrøm

9


Danske Landskabsarkitekters bestyrelse. Fra venstre: Philip Dahlerup Christensen, Jakob Sandell Sørensen, Ole Mouritsen, Elzélina Van Melle, Lise Kloster Bro, Thomas Lindtorp og Susanne Renée Grunkin. Ikke til stede: Louise Irminger Axholm, Thomas Juel Clemmensen, Tine Vogt Laustsen og Andreas Faartoft. Foto: Inger Ulrich

Landskab

TIDEN betyder også noget i vores tidskrift LANDSKAB. Her er andet temanummer om historiske haver udkommet her i år om de italienske haver i Firenze. Med det tidligere nummer i 2016 om barokhaven Vaux-le-Vicomte samt det kommende nummer om engelske haver, har redaktionsudvalget været rundt om spørgsmålet ”Hvad kan landskabs-arkitekter bruge havekunsten til?” Hen over året har redaktøren og medlemmerne af redaktionsudvalget igen leveret en stabil indsats. Det gælder også, selv om vi nu efter 55 år hos Arkitektens Forlag har fået nye udgivere. Fra årsskiftet er det fremover Akademisk Arkitektforening, der udgiver LANDSKAB. Det er afgørende for bestyrelsen, at tidskriftet også fortsat virker som fagets ansigt udadtil og indadtil fungerer som inspiration for fagets udøvere, som det er beskrevet i vedtægterne. Efter ni års engageret arbejde træder Charlotte Horn tilbage som bestyrelsesvalgt medlem af redaktionsudvalget. Vi takker mange gange for den fornemme indsats gennem årene.

Samarbejder og netværk

I dag står foreningen DANSKE LANDSKABSARKITEKTER stærke end nogensinde. Det føles i hvert fald sådan, med al den interesse og alle de invitationer til samarbejde vores forening får. 10


Vi vedligeholder også vores tætte relationer i det internationale fagnetværk. Det gælder både i nordisk sammenhæng med vores Nordisk Møde og til resten af verden gennem IFLA Europe og IFLA World, hvor Elzélina Van Melle og Jeremy Dennis yder et fornemt ambassadørarbejde. I år var DL værter for Nordisk Møde for Landskabsarkitekter. Samarbejdet handler om at støtte hinanden som forening og udveksle erfaringer i spørgsmål relateret til erhverv, uddannelse og politik – emner der påvirker landskabsarkitekter i den nordiske region. I år fandt vi sammen om en fælles nordisk tilgang til kystudvikling, som blev formidlet i alle de nordiske landsforeninger. I 2017 skal vi mødes i Finland. I 2016 deltog DL derudover i det første ”Joint meeting between architecture organisations and institutions from the Nordic countries” hos Arkitektforeningen i København. Blandt flere emner drøftede vi synliggørelsen af den Nordiske arkitekturbranche og dens eksportpotentiale. Til Nordisk Møde drøfter vi også mulighederne for at øge effektivitet, transparens og relevans i IFLA. Og på IFLA årsmøderne prøver vi at holde fast i den fælles linje. Til IFLA møderne har vi, på global skala, stort set de samme muligheder som i det Nordisk samarbejde: vi henter inspiration og udveksler erfaringer med 34 andre foreninger i Europa og mange flere på verdensniveau. Derudover arbejder vi på at fremme landskabsarkitekters synlighed og genkendelse i et internationalt perspektiv. IFLA’s årlige arbejdsemne i 2016 var Rethink Urban Landscapes. En skriftlig resolution kan læses på DL’s hjemmeside. Af andre samarbejder nævnes, at vi har knyttet tættere bånd til Dansk Center for Lys, hvor bestyrelsesmedlem Tine Vogt repræsenterer os. Vi har også samarbejde med FAOD bl.a. om Åben Tegnestuearrangementer, som har vist sig meget populære. Dertil er der samarbejde med LAF, som Elzélina Van Melle og Andreas Faartoft varetager, hvor vi har fælles opmærksomhed på vores studerende i forhold til at etablere en studenterudstilling og et legat for landskabsarkitektstuderende. Endelig har vi også samarbejde med Dansk Byplanlab repræsenteret ved Jakob Sandell. Det er blandt andet blevet til en studietur til de vidunderlige landskaber i Norge. Et samarbejde med Havehistorisk Selskab, Slots- og Kulturstyrelsen og KU er udmøntet i en række havehistoriske forelæsninger med markante danske landskabsarkitekter. Desuden bidrog Thomas Juel Clemmensen stærkt med en Landskabsdag, søsat som et samarbejde med Arkitektskolen Aarhus, hvor der bl.a. var international forelæsning af Günther Vogt og danske Kristine Jensen. I oktober drog bestyrelsen på tur til Jylland dels for at holde bestyrelsesmøde uden for København og dels i håb om at møde medlemmer til DL-arrangementer både i Kolding Kommune og i vores bestyrelsesmedlem Ole Mouritsens have. Begge arrangementer var en succes – stor gæstfrihed og faglig inspiration i to meget forskellige retninger. Men desværre mødte vi ingen jyske medlemmer på nær nogle ganske enkelte. Bestyrelsen vil overveje, hvordan vi vil anvende vores ressourcer bedst muligt i fortsat håb om at opnå tættere relationer til vores jyske medlemmer. Alder betyder noget, når man er et TRÆ. I år har vi haft et tæt samarbejde med Danske 11


2.0 BESTYRELSENS BERETNING 2016/17 Anlægsgartnere om at formidle værdien af træer til omverdenen. Det er blevet til en artikel i Berlingske Tidende om at penge faktisk i den grad vokser på træerne, et debatindlæg i Stevns Lokalavis om Stevns Kommunes fine træpolitik samt en artikel om samarbejdet om træer mellem de to foreninger DAG og DL i Grønt Miljø. Dertil har bestyrelsen med sin egen klumme-serie ”Mere end et træ” på skift bidraget med artikler med politiske, poetiske eller personlige fortællinger, om træer der betyder noget. Af DL’s egne arrangementer skal også nævnes den årlige Høstdebat som Lise Kloster Bro satte programmet for. Der var som altid stærk opbakning og omkring 100 medlemmer var mødt op i Akademikerhuset på Peter Bangs Vej for at diskutere klimatilpasning, sundhed og biologisk mangfoldighed over temaet ”Tidens natursyn”. Et medlemsforedrag om Ljubljana samt en uformel jule-get-together afsluttede årets arrangementer.

Kommunikation

Alder betyder bestemt noget, når vi har med naturen at gøre. På Amager Fælled har vi bynatur og bynære naturområder med lang kontinuitet. Det er en sjældenhed. Burde man ikke tage højde for den naturværdistigning og det voksende offentlige ejerskab, som området over tid har oparbejdet? I et debatindlæg rejste vi spørgsmålet i forbindelse med den udskrevede konkurrence om bebyggelse på Amager Fælled, hvor en 20 år gammel byggeret nu skal indfries. Men selvfølgelig, By & Havn har planlagt investeringer i retmæssig forventning. Og heldigvis var det stærke teams af arkitekter og landskabsarkitekter der deltog i konkurrencen. En mere adaptiv byplanlægning i kommuner med så stort et ansvar for forvaltning af naturen kunne dog være et stærkt – og modigt træk. Tilbage i juni havde vi et debatindlæg i Weekendavisen om det at bygge ved kysterne – indlægget fik endda sin helt egen karikaturtegning. To projekter i henholdsvis Sønderborg og Svenborg blev taget som eksempler på problematikken om, hvad regeringen egentlig mener om ”byggeri i samspil med landskabet”. Vi mener begrebet ”samspil” især også skal rumme kritisk øje for offentlig tilgængelighed til de danske kyster frem for privatisering, det skal rumme høj grad af integritet mellem naturen og det byggede, og det skal være bæredygtigt både i koncept og arkitektur med lang levetid og gennemtænkte løsninger. Vi skal undgå uforløste forventninger til de estimerede enorme besøgstal og uforløste forventninger til en høj arkitektonisk og landskabelig kvalitet. Vores natur er en nationalværdi. Vi har ikke råd til at træde forkert, når det handler om det danske landskab. TIDEN ment som langsigtede, levedygtige og kloge beslutninger er noget, vi skal kæmpe for sammen. DL gav sin stemme til kende i et høringssvar om den nye Planlov. Lovforslaget har til formål at modernisere planloven. Det handler om at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fortsat hensyntagen til natur og miljø. Vi bør se samfundsudvikling og miljø- og naturudvikling i en sammenhæng. ”Et Danmark i bedre balance”, som regeringen siger, med vækst og udvikling i hele landet er et vigtigt mål. Men det bør handle om mere end geografisk balance. Det bør fremgå tydeligt, at det også gælder en bedre balance mellem det naturprægede og det byggede miljø. Vigtigt er også, at bygninger og anlæg i landskaberne og naturen ikke udfordrer eller afskærer fra offentlig tilgængelighed. Det gælder både i kystnære områder, i områder nær natur-, miljø- og landskabsinteresser og 12


I 2016 afviklede Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium en studietur til de vidunderlige landskaber i Norge for at nærstudere nogle af de mange flotte projekter langs de Nasjonale Turistveger. Turen varede i tre dage og var tilrettelagt som et road-trip fra turistvej til turistvej. Program for turen kan downloades fra DL’s hjemmeside. Foto: Jakob Sandell Sørensen

13


2.0 BESTYRELSENS BERETNING 2016/17 i områder med lokal rekreativ værdi. Borgere, turister og andre besøgende bør ikke føle, at de kun er på besøg i naturen. Foreningens Instagram profil er kommet flyvende fra start og har nu over 1300 følgere. Vi bringer løbende fotos af smukke og interessante danske landskabsarkitekturprojekter. Hver måned inviterer vi et medlem til at overtage profilen og fortælle om hverdagen på arbejdspladsen. Det hele generer fin opmærksomhed og interesserede fra hele verden følger med. Vi syntes selv, at det er blevet et flot vindue ud til den store verden med hashtagget danishlandscapearchitects. Derudover er der stor interesse for at læse de medlemsportrætter, som vi bringer på foreningens hjemmesiden. Samlet giver det et indblik i landskabsarkitektens virke - både for fagfæller og for offentligheden generelt. Igen i år har vi oplevet et stigende medlemstal. Samtidig oplever vi en stigende interesse hos ikke- landskabsarkitekter for at melde sig til vores nyhedsbrev, som på den måde er en vigtig videnskanal – også udadtil. Det er med til at give vores forening betydning, og det er godt for vores faglighed, og vores sammenhængskraft som viser sig stærk og vigtig. Det, sammen med jeres opbakning, driver os i bestyrelsen og sekretariatet til at yde en fælles indsats for at udnytte den positive bølge bedst muligt. I 2016 har vi udsendt nyhedsbrevet 43 gange, og er nu oppe på knap 1300 abonnenter. Arkitektur

Tirsdag 31. januar 20

Absalon Kirke på Vesterbro er nedlagt, og nu bruges de 1.300 kvm til et helt nyt samlingssted for mennesker på tværs af aldre og interesser. Det har udløst arkitekturprisen Lille Arne. (Foto. Jens Lindhe)

Collage af forsider af magasinet.

(Layout: Tine Gils, Danske Landska

bsarkitekter)

En skattekiste af viden om landskabet er fremtidssikre

Danske Landskabsarkitekter digita liserer 90 årgange af Magasinet Landskab flashback til 1920 En af detaljerne ved Carlsbergfondet s Forskerboliger, der sikrede Praksis Arkitekter sejren

Af Peter Kargaard kargaard@licitatione

som danner udgangspunkt

på nøgleord på tværs

i fredags ved Arkitektforeningens n.dk for hvordan landskabsarkinytårsgangensamt kur.i(Foto: e. Vi har det sidste år fået flot plads dagspressen. Blandt af planloven ind-af årCarlsbergfondet/Thoma s Olsen) andet med debatindlæg om liberalisering LANDSKABET Nu er digitale –tekter arbejder i dag. Landskabsarkitekter bi- Et flashbac udgave k til 1920 r af Magasi net Land- drager spark til byggeriet på Amager Fælled . I forbindelse med bestyrelsensskab fokus på træerne, skriver Susanne Renée Grunkin, til løsning er af kom- På Danske Landsk tilgængelige på Danske plekse absarkiudfordringer som kli- tekters Landskabsarkitekters hjemhjemm eside bliver maforandringe fmd. for DL og Henrik Hoffmann, fmd. for Danske Anlægsgartnere i et meside debatindlæg til Berlingske Tidende ”Penge vokser r, social, mil- atder med jævne mellemrum . jømæssig og økonomisk bælagt fortællinger fra arkivet De repræsenterer en guldredygtighed. Vi byder ind i den grad på træerne” grube af refleksioner og tekfrem som appetitvækkere og med

14

ster om landskabsarkitekturens udvikling – og fungere r som et inspirationskatalog for fagets fortsatte indflydelse på vores dagligdag. Det håber formand for Danske Landskabsarkitekter og faglig leder af landskab hos JJW Arkitekter, Susann e Renée Grunki

faglige holdninger, der kvalificerer politikere og andre beslutningstagere til at træffe de bedste beslutninger i forhold til vores natur, landskaber og byer, siger Susanne Grunkin, og tilføjer, at den særlige del af arkitekturen arbejder på at sikre oplevelseskvaliteter, sundheds-

og Turen gik over L gennem Nordsjæ smukke Skove og Hør til Fredensborg, hvor d stes medbragt Frokost ret med enkelte kolde me. Herfra kørtes til N bo, hvor man i Krohave kede sig til den foresta inspirationstekster. At tiden, Sejltur over Esrom Sø dens der v des paa B ne, fordrev I dag spiller landskabsTiden paa arkitekturen en afgøren- skellig Ma en kendt H de samfundsmæssig arkitekt tilb rolle. Landskabsdet meste a


Fagdommerpanel

En vigtig milepæl DL’s historie er oprettelsen af vores eget DL fagdommerpanel. Louise Axholm og Jakob Sandell har leveret et gedigent arbejde med at udvikle en god løsning, hvor vi kan tilbyde dommere indenfor fem kategorier, der repræsenterer vores faglige spændvidde. Vi har nu i alt 15 kvalificerede fagdommere ude blandt vores medlemmer – et stærkt felt er de. Der var stor interesse for den efterfølgende pressemeddelelse og den første henvendelse kom umiddelbart efter, så vi har allerede den første fagdommer i gang!

Internt foreningsarbejde og økonomi

Bestyrelsen har afholdt syv bestyrelsesmøder i 2016/2017 og konstituerede sig den 27. april med Susanne Renée Grunkin som formand og Thomas Juel Clemmensen som kasserer. To dage i maj mødtes bestyrelsen til et internatmøde på LO-skolen, for at få et fælles afsæt for det kommende års bestyrelsesarbejde. Aktiviteter, fokusområder og strategier blev diskuteret og en masse nye idéer kom på bordet. Der var naturligt fokus på de tre indsatsområder i den virksomhedsplan, der blev vedtaget på generalforsamlingen tidligere på året

Antal medlemmer

Status på medlemstal er pr. 1. januar 2017 i alt 780 medlemmer: Ordinære: 437 - Ledige: 40 - Sambo: 29 - Nyuddannede: 27 - Pensionister: 39 - Studerende: 205 - Æresmedlemmer: 2. og der er kommet 1 ny til. Det er glædeligt, at medlemstallet stadig stiger. Et DL-oplæg på Københavns Universitet resulterede i ca. 50 nye studentermedlemmer. Et gratis medlemskab til 1. års studerende er en god måde, hvorpå vi kan introducere foreningen overfor de unge, kommende landskabsarkitekter.

Økonomi

DL har i 2016 opretholdt et højt aktivitetsniveau. Hovedparten af vores økonomiske midler bruges på sekretariatet, på LANDSKAB og på medlemsarrangementer. Regnskabet for 2016 balancer fornuftigt med et merforbrug på 22.042 kr., hvilket er knapt 20.000 kr. mindre end budgetteret. DL har pt. 24 medlemmer i sponsornetværket, som spiller en vigtig rolle for foreningens økonomi. Derfor skal vi fortsat arbejde på at få nye sponsoraftaler. Vi skal også pleje dem, vi har. Sekretariatets nye adresse på Peter Bangs Vej har været en gevinst, især ift. den daglige drift. Udover et godt kollegialt fællesskab har sekretariatet nydt godt af mulighed for faglig sparring med naboerne FAOD. Uanset om det har handlet om overvejelser omkring strategiseminar og kommunikation, spørgsmål om pristalsregulering, medlemsservice eller arrangementer er der altid mulighed for at vende idéer og spørgsmål.

Nyt æresmedlem

Og til slut: Alder betyder ikke noget, når man er Sonja Poll! Vi har stor respekt for vores nyudnævnte æresmedlem, der gennem al sin tid som landskabsarkitekt har været så generøs i sit kvalificerede engagement for foreningen og for vores fag. Mon hun fx nogensinde har ’misset’ en eneste generalforsamling? Hun er indbegrebet af et æresmedlem! - et stort tillykke til hende. 15


3.0 VIRKSOMHEDSPLAN 2017-2018 Som konsekvens af fagets styrkede rolle oplever Danske Landskabsarkitekters bestyrelse, at vores kompetencer er efterspurgt både i landskabs- og byudviklingen, forvaltningen og driften, i bolignære udemiljøer med forskellige brugergrupper og behov. Vores viden om hvordan det offentlige rum, der er til for alle, kan sikre helhed, sammenhæng og gode livsmiljøer, biodiversitet og bæredygtige klimaløsninger er i høj kurs. Derfor har vi brug for stadigt at udvikle og konsolidere vores viden. Og fortsat formidle den.

Det stiller krav til, at DL skal kunne: • Styrke den interne videndeling og udnytte vores fælles viden • Håndtere omverdenens interesse for os - netværk, samarbejder, formidling • Levere rammer for, at vi sammen kan videreudvikle vores efterspurgte faglighed -

kvalificere og støtte hinanden • Stille skarpt på strategisk formidling til omverdenen - vi skal alle både kunne tale internt med hinanden og eksternt til omverdenen. Dette danner grundlag for Virksomhedsplanen 2017-18.

Formål med virksomhedsplanen

Danske Landskabsarkitekters Virksomhedsplan er et principprogram for foreningens arbejde. Virksomhedsplanen skal fungere som fundament for bestyrelsens og sekretariatets arbejdsindsats i det kommende år. Virksomhedsplanen er udarbejdet af den siddende bestyrelse og beskriver de indsatsområder, der vil være i fokus det kommende år. Formålet med virksomhedsplanen er at have et strategisk og dynamisk redskab, der kan sætte rammen for bestyrelsen arbejde.

Bestyrelsen

DL’s bestyrelse består af 7 medlemmer og 2 suppleanter, der alle vælges på foreningens generalforsamling. Derudover vælger studentermedlemmerne en fælles repræsentant, der har observatørstatus i bestyrelsen. DL’s bestyrelse varetager den overordnede fagpolitik, og har ansvar for foreningens samlede økonomi. Bestyrelsesarbejdet er frivilligt og ulønnet. Formanden modtager dog et mindre vederlag, og bestyrelsens medlemmer er fritaget for kontingent.

Sekretariatet

DL’s sekretariat består af en daglig leder samt en (evt. flere) studentermedhjælp, der er ansat af foreningen. DL financierer desuden aflønningen af redaktøren for tidsskriftet Landskab.

Foreningens formål

Foreningen DANSKE LANDSKABSARKITEKTER er den faglige forening for landskabs arkitekter i Danmark. Foreningens formål er at fremme og højne kvaliteten af landskabsarkitekturen som grundlag for udformningen af det samlede fysiske miljø.

Foreningen DANSKE LANDSKABSARKITEKTERs bestyrelse / marts 2017

16


Danske Landskabsarkitekter er repræsenteret i Københavns Kommunes Bypanel og har arbejdet for ligeværd mellem landskabsarkitektur og bygningsarkitektur for at sikre mere bynatur af høj kvalitet. Det rådgivende bypanel har nu afsluttet første år af dialogarbejdet om den fremtidige udvikling af København. Arbejdet er udmundet i en sammenfatning af Bypanelets anbefalinger til kommende års byudvikling i kommunen. Her er udvalget på besøg på Sydhavnsskolen. Foto: Susanne Renée Grunkin

17


3.0 VIRKSOMHEDSPLAN 2017-2018 Indsatsområde 1 - KOMMUNIKATION

Udadtil vil DL fortsat dække behovet for formidling af landskabsarkitekturens samfundsnyttige værdi og landskabsarkitektens rolle, der udvider sig. Indadtil vil DL indadtil fortsat dække medlemmernes interesse for at få formidlet aktuelle faglige begivenheder og problemstillinger. Det vil ske ved at: • Fortsat deltage i den offentlige debat gennem indlæg og pressemeddelelser til både

fagpresse og landsdækkende medier henvendt til almenheden, samarbejdspartnere, politikere, potentielle bygherrer/ klienter og brugere. • Bringe nyheder og deltage i den offentlige debat også lokalt rundt i Danmark. • Øge opmærksomheden på kommunikation på tværs af landegrænser med formidling af dansk landskabsarkitektur samt dansk by- og landskabsudvikling. DL vil invitere til øget nordiske samarbejde om kommunikation.

Indsatsområde 2 - NETVÆRK

Udadtil vil DL fortsat styrke relationer til relevante foreninger og andre aktører, der deler vores interesser og faglighed. DL vil samtidig søge opmærksomhed hos beslutningstagere som politikere og bygherrer. Indadtil skal DL sikre attraktive muligheder for, at medlemmerne kan netværke. Det gør vi gennem: • Samarbejder om fælles arrangementer, studieture, erfaringsudveksling mellem besty-

relser og ledelser samt gennem tværfaglige samarbejder - også internationalt. DL vil fortsætte ’åben tegnestue’ samt fortsætte samarbejdet med Dansk Byplanlab og med de nordiske lande omkring fællestemaer – i år kystudvikling. • Udnyttelse af vores indflydelse i netværk til at sprede vores faglige holdninger og bringe landskabsarkitekturen på dagsordenen. DL vil indgå i samarbejde med Danske Anlægsgartnere og Danske Planteskoler for at skabe fælles forståelse for grøn kvalitet i byrum, og bo- og levemiljøer henvendt mod bygherrer og beslutningstagere. • Opmærksomhed på, at foreningens interne aktiviteter henvender sig så bredt som muligt både geografisk, tematisk – og ikke mindst i forhold til studerende og nyuddannede fra alle relevante uddannelsesinstitutioner. Arrangementer vil fortsat tilbydes i hele landet gennem lokalt initiativ og med støtte fra sekretariatet. DL vil fortsat have et årligt bestyrelsesmøde, hvor vi møder vores medlemmer.

Indsatsområde 3 - VIDEN OG UDDANNELSE

I år vil DL forfølge temaet viden og uddannelse. Viden som erkendelse og kundskaber er en grundpræmis for et stærkt fag. Uddannelse som formel og uformel læring, tillærte evner, både bogligt og færdigheder gennem praksislæring involverer alle: Videndeling bygger bro mellem yngre og ældre landskabsarkitekter. Det gør vi ved at: • Sætte fokus på vores uddannelsesinstitutioner og studerende, bl.a. med ny Studenter-

legat. • Udnytte og fremhæve DL’s nyhedsbrev og hjemmeside som base for en stærk videndeling samt styrke vores fokus på læringen i vores arrangementer – også efterfølgende opsamle og formidle det bredere ud fx via resumé og videooptagelse af foredrag. Udnytte digitaliseringen af vores juvel Landskab til at trække viden frem i lyset og perspektivere det samt invitere både unge og erfarne medlemmer til videndeling. 18


• Have fokus på kvalificering af vores brugere, borgere og bygherre i forhold til de

værdier vi skaber, så vi ruster dem til involvering og gode beslutninger om fælles ambitioner og mål for landskabsarkitekturen.

4.0 INDKOMNE FORSLAG I henhold til vedtægternes § 9 skal forslag, der ønskes behandlet til vedtagelse, være sekretariatet i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen. Sekretariatet har ikke modtaget forslag fra medlemmer eller bestyrelsen. DL’s vedtægter kan i øvrigt downloades fra hjemmesiden under fanebladet OM OS - Om foreningen.

Åben tegnestue Et af årets mange faglige og sociale arrangementer løb af stablen i oktober, hvor medlemmer af DL og  Forbundet Arkitekter og Designere igen var på tegnestuebesøg. Der var kæmpe interesse for arrangementet som blev afholdt med GHB Landskabsarkitekter som værter. Dagen stod bl.a. i klimatilpasningens tegn med præsentation af det prisbelønnet projekt på Tåsinge Plads samt Klimabyen Middelfart. Foto: Jacob Fischer

19


5.0 ØKONOMI 5.1 Årsregnskab

20


21


et er i støbeskeen, det skal foregå i Jylland - mere følger. I begyndelsen af sæsonen modtog DL også invitation til at besøge KADK. I forbindelse med introforløbet for de nye arkitektstuderende på KADK måtte vi fortælle om både foreningens arbejde og om faget landskabsarkitektur. De nye studerende skal vælge linje med det samme, og det var vigtigt for os at bidrage til at kvalificere deres valg og at invitere potentielle nye landskabsinteresserede ind i vores netværk. Vi har desuden været på det årlige besøg hos KU SCIENCE, hvilket har givet en mængde nye studentermedlemmer. Tilbuddet lyder på gratis medlemskab til førsteårsstuderende. Idet målet er, at medlemsarrangementet skal være vakt i hele landet, bestræber vi os på at fastholde minimum ét arrangement om året uden for København. I november arrangerede vi således, i samarbejde med Arkitektforeningens afdeling i Østjylland, et åbent arrangement om byudviklingen i Aarhus Havn. Det foregik i DOKK1. Byplanarkitekt Knud Fladeland (masterplanen) fortalte, sammen med landskabsarkitekt Kristine Jensen (byrum) og arkitekt Kim Holst Jensen fra Schmidt Hammer Lassen Architects (DOKK1), om udviklingen. Vi sad i det fantastiske, åbne trapperum, hvor flere og flere kom til og fulgte med i den interessante fortælling. Et andet arrangement, hvor medlemmerne viste stor interesse og engagement, var BIM for Landskabsarkitekter, hvor BIM Equity og Land+ sammen opstillede potentialerne for, at også vi drager nytte af intelligente digitale modeller som værktøj. Dette arrangement er afholdt både i København og Aarhus. Det er således blevet til 10 faglige og sociale arrangementer i årets løb.

Netværk

Udadtil har DL lagt ressourcer i både eksisterende og nye netværk og samarbejder. Allerførst skal her nævnes DL’s mange repræsentanter i råd og udvalg, som løbende fastholder og udbygger foreningens netværk og indflydelse. Også internationalt skaber vi opmærksomhed, og her er vores delegat Anja Boserup Qvist netop indtrådt i en central stilling som Secretary General i IFLA Europe. Vi har desuden deltaget i Nordisk møde i Stockholm, IFLA World Congress i Moskva og IFLA Europe generalforsamling i Lissabon. Resumé fra disse møder er bragt i DL’s nyhedsbrev og i Landskab, og kan findes på DL’s hjemmeside. I 2016 kan DL fejre sit 85 års jubilæum. Derfor planlægger vi den 16. september en ekskursion og fest i København for både medlemmer og vores nordiske kollegaer, samtidig med at vi er vært for det årlige Nordiske styrelsesmøde. Ved Arkitekttopmødet, arrangeret af Danske Ark i november, stillede vi igen med hele tre bestyrelsesmedlemmer. Vi fandt det vigtigt at være godt repræsenteret - også i topmødets workshops, hvor vi dækkede både temaet Bæredygtighed, Arkitekturpolitik samt Konkurrencer som forretningsstrategi. Resumé af temaerne er at finde på vores hjemmeside. Et stort netværk bliver også udbygget gennem planlægningen af Byens Gulv-konferencen. Det er tredje år i træk, den bliver afholdt. Her samarbejder hele seks parter - foreninger, universitetsmiljøet og producenter - om at sammensætte et ambitiøst program for de mange interesserede deltagere. Vores samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium er også intensiveret. Her handler det om at være sammen om at arrang arkitekt Kim Holst Jensen fra Schmidt Hammer Lassen Architects (DOKK1), om udviklingen. Vi sad i det fantastiske, åbne trapperum, hvor flere og flere kom til og fulgte med i den interessante fortælling. Et andet arrangement, hvor medlemmerne viste stor interesse 22


23


24


25


26


27


28


85 En fredag i september 2016 fejrede Danske Landskabsarkitekter sit 85-års jubilæum med en heldagssejlads i Københavns Havn og efterfølgende middag på Papirøen. Skarpe oplægsholdere - omdrejningspunktet var havneudvikling - og et fantastisk vejr var med til at gøre dagen og sejlturen til noget helt særligt for de over 80 landskabsarkitekter fra hele Norden. Fotos: Tine Gils, Elzélina Van Melle og Lillan Thomsen

29


5.2 Budget for 2017, medlems- og kontingentudvikling DL’s budget kan i sin helhed rekvireres hos sekretariatet forud for generalforsamlingen.

Indtægter

Udgifter

DL kontingent i alt

kr.

946.465

kr.

-

Landskab i alt

kr.

577.504

kr.

555.242

Sponsorer i alt

kr.

200.000

kr.

1.000

Salg af ydelser i alt

kr.

70.000

kr.

-

Konference i alt

kr.

-

kr.

-

(herunder arrangementer)

kr.

-

kr.

80.000

IFLA i alt

kr.

48.125

kr.

36.500

kr.

32.084

kr.

32.500

Nordisk Styrelsesmøde i alt

kr.

-

kr.

17.000

Øvrige kontingenter i alt

kr.

-

kr.

4.175

Lejemål i alt

kr.

-

Sekretariat i alt

kr. 10.000

Bestyrelse og faste udvalg i alt

kr. -

Tilskud studenterrejser i alt

kr.

Renter i alt

kr.

4.000

I alt

kr. 1.888.178

Resultat

Projekter i alt

IFLA Europe i alt

kr. 94.500 kr.

904.662

kr.

114.000

kr.

20.000

kr.

500

kr. 1.860.079

-

30

kr.

28.099


Medlemsudvikling 2010-2017

2010

2011

2012

Budgettal

2013

2014

2015

2016

2017

379 377 377 380 389 369 Ordinære / udland 21

392

422

17

15

Ordinære medlemmer

Nyuddannede 1. år 4

17

27

Ledige

58

56

68

60

58

55

47

40

Æresmedlemmer

2

2

4

4

3

2

2

3

Samboende

23

24

26

25

25

26

25

29

20

20

30

31

31

36

39

39

Pensionister Studentermedlemmer

137 108 165 183 190 194 225 205 619 587 670 683 696 707 764 780

Medlemmer i alt

Årligt medlemskontingent 2010-2017

Budgettal

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

DL kontingent

1634

1634

1634

1634

1634

1788

1788

1788

Landskab

1004

1004

1004

1004

1004

1092

1092

956

IFLA World

114

114

114

114

114

91

91

91

IFLA Europe

114

114

114

114

114

61

61

61

Dansk Kunstnerråd

30

47

47

49

49

-

-

-

2896

2913

2913

2915

2915

3032 3032

3032

I alt

DL kontingent for ledige / fra 2014 + udland /nyuddannet

817

817

817

817

817

894

894

894

Studentermedlemmer

408

408

408

408

408

447

447

447

Kontingentet for 2017 er sammensat af 4 dele. De enkelte dele er fastsat således, at de i videst muligt omfang opvejer udgifterne indenfor området.

31


5.3 Regnskab og budget indstilles til godkendelse Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingens godkendelse: • • • •

Fremlagte regnskab for 2016 Fremlagte budget for 2017 Ændret medlemskontingent pr. 1. april 2017 / kontingentforhøjelse på 4,5 % Fremover en automatisk indeksregulering af medlemskontingent den 1. januar

6.0 VALG

I henhold til vedtægternes §11, §13, §20 og §21 afholdes valg til den årlige generalforsamling. Kandidater, der opstiller til diverse poster i foreningen, bør fremkomme med en erklæring, således at medlemmerne har et valggrundlag at træffe beslutning på.

6.1 Bestyrelsen Valgperiode

Bemærkninger

Susanne Renée Grunkin 2015-17 På valg Genopstiller Elzélina Van Melle 2015-17 På valg Genopstiller Louise Axholm 2015-17 På valg Genopstiller Jakob Sandell Sørensen 2016-18 Ikke på valg Lise Kloster Bro 2016-18 Ikke på valg Thomas Juel Clemmensen 2016-18 Ikke på valg Tine Vogt Lausten 2016-18 Ikke på valg Suppleanter: Ole Mouritsen 2016-17 På valg Genopstiller Philip Dahlerup Christensen 2016-17 På valg Genopstiller Studenterobservatør: Andreas Faartoft 2015-17 - Genopstiller ikke Studentermedlemmer kan stille op til observatørposten i DL’s bestyrelse. Kun studerende kan stemme på de opstillede.

32


Foreningens Instagram-profil er kommet flyvende fra start og har nu over 1300 følgere. Vi bringer løbende fotos af smukke og interessante danske landskabsarkitekturprojekter. Hver måned inviterer vi et medlem til at overtage profilen og fortælle om hverdagen på arbejdspladsen. Det hele generer fin opmærksomhed, og interesserede fra hele verden følger med. Husk at bruge hashtagget ‘danishlandscapearchitects’

33


6.0 VALG 6.2 Parlamentariske revisorer Valgperiode

Bemærkninger

Poul Børge Pedersen Erik Termansen (sup.)

Genopstiller Genopstiller

2016-17 2016-17

På valg På valg

6.3 LANDSKABs redaktionsudvalg Jacob Fischer 2015-17 På valg Genopstiller Liv Oustrup 2015-17 På valg Genopstiller Ulrik Kuggas 2016-18 Ikke på valg Suppleant: Anne Dahl Refshauge 2016-17 På valg Genopstiller

6.4 Retsudvalget Henning Looft (formand/prakt.) Mogens Bundgaard (privat) Karin Nygaard Corfitzen (privat) Marie Thing (prakt.) Michael Finke (prakt.) Bo Hune (offentligt) Jeremy Dennis (offentligt)

2016-18 2016-18 2016-18 2016-18 2016-18 2016-18 2016-18

Ikke på valg Ikke på valg Ikke på valg Ikke på valg Ikke på valg Ikke på valg Ikke på valg

2015-17 2016-18

På valg Ikke på valg

6.5 Bedømmelsesudvalget Jacob Fischer (privat) Rune Bugge Jensen (offentligt)

Genopstiller

6.6 IFLA/IFLA Europe Jeremy Dennis IFLA/IFLA Europe delegat

2016-19

Følgende kandidater opstiller desuden til valget: Thomas Lindtorp / studenterobservatør

34

Ikke på valg

P

u


7.0 BERETNINGER Beretningen skal indeholde følgende: • En generel beskrivelse af udvalgets/organisationens arbejde og formål. • En generel beskrivelse af hvem der deltager i udvalget. • En beskrivelse af arbejdet i udvalget for 2016. For at gennemgå generalforsamlingens mange punkter på den mest smidige måde, vil beretningerne som udgangspunkt ikke blive gennemgået på selve generalforsamlingen., men spørgsmål og kommentarer er naturligvis velkomne.

Perma nente udvalg Permanente udvalg

7.1 Bedømmelsesudvalget v/Susanne Renée Grunkin

Udvalget behandler ansøgninger om optagelse i foreningen fra personer, som ikke har afgang fra København Universitet/landskabsarkitektuddannelsen eller har afgang fra landskabslinjen på én af Statens arkitektskoler. DL bedømmelsesudvalg har følgende medlemmer Jacob Fischer (Privatpraktiserende) Steen Allan Bøtcher Høyer (Kunstakademiets Arkitektskole) Rune Bugge Jensen (Offentlig praksis) Torben Dam (Københavns Universitet) Susanne Renée Grunkin (DLs formand)

Bedømmelsesudvalget har i 2016 behandlet to ansøgninger – hvoraf begge blev godkendt på baggrund af deres erhvervserfaring. Sekretariatet har herudover behandlet og godkendt to ansøgninger.

7.2 LANDSKABs Redaktionsudvalg v/Jacob Fischer

Ifølge vedtægterne har redaktionsudvalget følgende opgave: ”Redaktionsudvalget skal varetage, at Landskabs form og indhold er af høj kvalitet, og at tidsskriftet afspejler alsidighed. LANDSKAB skal kunne virke som fagets ansigt udadtil og indadtil fungere som inspiration for fagets udøvere”. Årets fire møder har budt på mange gode diskussioner af, hvad der rører sig i faget, og en del initiativer og artikler er udsprunget heraf. Udvalget er kommet en del skridt videre med digitaliseringen af LANDSKAB, og DL kan nu på deres hjemmeside tilbyde; HAVEKUNST 1920-2012. Der arbejdes videre med forslag om samlet indeks, så det er muligt for alle gratis, at søge ældre artikler efter emne, forfatter mv. Ind til årsskiftet havde DL kontrakt med Arkitektens Forlag om udgivelse af LANDSKAB. Forlaget har nu nedlagt sig selv og kontrakten er pr. 01.01.2017 overgået til Arkitektforeningen. I skrivende stund er aftaleforholdene endnu ikke faldet på plads, men redaktionsudvalget har forventninger om, at ændringen ikke vil være en forringelse af redaktørens arbejdsforhold og bladets kvalitet. For femte år i træk har redaktøren og udvalget været på studierejse, med støtte fra 35


7.0 BERETNINGER Statens Kunstfond, denne gang til området omkring Firenze. I dette bjergrige område besøgte vi otte haver, der hver for sig var fine eksponenter på havekunsten fra den italienske renæssance. Fagligt har det igen resulteret i et udvidet temanummer (02/17) med beskrivelse af de otte haver krydret med en række essays forfattet af rejsedeltagerne. Turen var andet skud på en serie ture til nogle af Europas vigtigste haveanlæg, hvor næste tur formentlig går mod England, for at afsøge nogle af landets fineste landskabelige haver. Alle interesserede kan bidrage med artikler eller andet stof til LANDSKAB. Har du et forslag til en artikel, er det en god idé først at sende en synopsis eller skrive til redaktør Annemarie Lund, landskab@landskabsarkitekter.dk. Antagne artikler kommer ikke nødvendigvis i bladet med det samme. Ofte gemmes de til et nummer, hvori de kan indgå i en tematisk sammenhæng. Redaktionen modtager en del bøger og mangler derfor boganmeldere. Ønsker du at anmelde bøger, så send en mail til Annemarie. Som med så meget andet arbejde omkring LANDSKAB er det ulønnet, men du får naturligvis bogen. En anmeldervejledning kan findes på DL’s hjemmeside. LANDSKABs redaktionsudvalg har pt. følgende medlemmer: Jacob Fischer (formand), Charlotte Horn, Liv Oustrup, Anne Dahl Refshauge, Lulu Salto Stephensen, Ulrik Kuggas, Phillip Dahlerup Christensen Nordisk repræsentation: Malin Blomqvist (Finland), Ulla R. Pedersen (Island), Anne Tibballs (Norge) og Sabina Richter (Sverige). Tilde Tvedt hjælper med korrekturlæsning.

7.3 Retsudvalget v/Henning Looft

Retsudvalgets kommissorium og forretningsgang fremgår af Danske Landskabsarkitekters (DL) vedtægter. Udvalget er til rådighed i sager af faglig, kollegial eller økonomisk art, hvor begge eller den ene part er medlem af DL. Desuden stilles forslag til udmeldelse af syns- og skønsmænd. Udvalgets medlemmer har i 2016 tilsammen været involveret i 7 skønssager og 1 honorartvist. Skønssagerne afsluttes med en skønserklæring til retten. I de fleste tilfælde indkaldes skønsmanden til en opfølgende afhjemling i retten, hvor man under vidneansvar svarer på spørgsmål, uddyber eller på anden måde hjælper retten med at afsige en kendelse. Et medlem har i 2016 bedt udvalget om at gå ind i en sag, hvor en privat klient ikke mente at skulle betale for rådgivning og projektering med den begrundelse, at der ikke var indgået en aftale herom og man mente ydelserne var en del af anlægsgartnerens pris. Udvalget besluttede at gå ind i sagen, få udleveret oplysninger om sagens forløb, afholde partshøring og afsige en kendelse. I alt var der tale om en tvist på ca. 172.000 kr. inkl. moms. 36


NR 4 2016 97. ÅRGANG S. 85-110 Blåt og eventyrligt • Debat: Københavns skyline • Debat: Aarhus • Det blå plateau • Sct. Olai Plads i Roskilde • Den eventyrlige have i Odense • In memoriam, Birgit Weylandt • Bogomtale • Summary

Otte flotte numre af LANDSKAB udkom i 2016. I artiklen ”Den eventyrlige have / Det ny H.C. Andersens Eventyrhus i Odense” skriver Malin Blomqvist bl.a. om tanken bag helhedsplan for Eventyrhuset og haven som er at skabe et stort offentlig haverum, der fletter sig sammen med den omgivende by. Foto: Forside LANDSKAB nr. 4/2016. Illustration: MASU planning

37


7.0 BERETNINGER Af retsudvalgets kendelse fremgår (uddrag): Retsudvalget finder, at kunden skal honorere rådgiveren for de ydelser der de facto er leveret og som er en væsentlig del af den samlede opgave med at omlægge haven. • Retsudvalget finder, at rådgiveren har handlet kritisabelt ved ikke at sikre et aftalegrundlag og ved ikke at fakturere jævnligt. Derved har man bragt kunden i vildrede om indhold, omfang og betaling for ydelser. • Retsudvalget fandt det således kritisabelt, at den professionelle part, rådgiveren, ikke sikrer, at der foreligger en aftale om forholdet, i det mindste en ordrebekræftelse. • Retsudvalget fandt det ligeledes kritisabelt, at der ikke blev faktureret med jævne mellemrum. Aktuelt vedrørte tvisten ca. 6 måneders arbejde. • Kendelsen omfattede derfor, at rådgiveren måtte give afkald på ca. 25 % af sit honorar, svarende til anslået 50 % af avancen. • Retsudvalget anmoder derfor DL’s medlemmer om altid at være professionelle og præcise når der indgås aftaler, både når man er leverandør af ydelser og når man er modtager af ydelser, f.eks. når man repræsenterer en bygherre. Udvalget har følgende medlemmer, som alle er valgt i 2016 for en toårig periode og dermed er ingen på valg på generalforsamlingen: Henning Looft (formand) praktiserende Marie Thing praktiserende Michael Finke praktiserende Karin Nygaard Corfitzen privat ansat Mogens Bundgaard privat ansat Jeremy Dennis offentlig ansat Bo Hune offentlig ansat

Mere end et træ

Bestyrelsen har med sin klumme-serie ”Mere end et træ” ønsket at formidle værdien af træer til omverdenen. Det er blevet til en række artikler i DL nyhedsbrev, hvor man på skift bidraget med artikler med politiske, poetiske eller personlige fortællinger, om træer der betyder noget. Foto: Træplantning ved Herning museet / Angli-fabrikken af Ole Mouritsen

38


Ad hoc udvalg Ad hoc udvalg

7.4 Arrangement/debatudvalg - Fynske Planlæggere v/Anne Ramborg Fynske Planlæggere henvender sig til de fynske afdelinger af: Akademiske Arkitekter Danske Landskabsarkitekter Foreningen af Byplanlæggere Den Danske Landinspektørforening Ingeniørforeningen i Danmark Teknisk Landsforbund

Formålet er, at stimulere et tværfagligt debatforum hovedsagligt om aktuelle planlægningsprojekter, konkurrencer eller færdige byrum eller bygninger primært placeret på Fyn. Arbejdsgruppen består af en repræsentant fra hver faggruppe. Vi mødes 2 gange årligt for at planlægge den kommende sæsons arrangementer.

Fynske Planlæggere havde 9 arrangementer i 2016, og der var en rigtig fin tilslutning til arrangementerne med interesserede deltagere og en blanding af spændende oplæg og rundvisninger. Et af sidste års populære arrangementer var en rundvisning i det dengang næsten færdige ODEON-byggeri – Odenses nye musik- og teaterhus, hvor deltagerne fik en sneakpeak på det hus, der både skal danne rammen for konservatoriet, kollegie-værelser, et supermarked, parkeringskælder, restaurant, mødefaciliteter og flere scener med plads til oplevelser. De andre arrangementer der blev afholdt i 2016, var en tur rundt på Odense Havn med oplæg om Odenses nye havnebad og den nye omdannelsesplan. Der var en rundvisning rundt på den grønne rekreative Stige Ø, i den nye retsbygning i Svendborg samt i det midlertidige kreative og aktive sted Polymeren i Årslev. Så var der mulighed for at kommer ned i den nye parkeringskælder under Thomas B. Thriges Gade, hvor deltagerne også fik sidste nyt fortalt om resten af projektet. Der var oplæg om de fine klimatilpasnings-løsninger i Middelfart, og så var der en fin tur med oplæg om, hvordan koblingen af Svendborg by skal ske med havnen. En af overraskelserne som Fynske Planlæggere kunne invitere til, var et besøg hos Jim Lyngvild i hans vikingeborg ”Raunsborg”, og hvor han fortalte om, hvordan han ser Fyns udvikling. Forårets program for 2017 er lavet, og den 16. marts afholdes det næste arrangement i Odense, hvor man kan komme og høre om det nye H. C. Andersen museumsbyggeri. Det er museets arkitekt Jan Bo Jensen, der fortæller om baggrunden for projektet og om arkitektkonkurrencens vinderforslag skabt af den verdenskendte og prisvindende japanske arkitekt Kengo Kuma sammen med det danske arkitektfirma Cornelius + Vöge og landskabsarkitektfirma MASU Planning. Udvalget for Fynske Planlæggere håber, at kunne holde den gode tilslutning i 2017 med nye spændende arrangementer. Husk at arrangementerne er åbne for alle DL’ere - også for Jer, der ikke bor på Fyn. Se forårs-programmet på Facebook-gruppen ”Fynske Planlæggere”, DL’s hjemmeside eller på www.fynskeplanlaeggere.dk. 39


7.0 BERETNINGER 7.5 Dansk Landskabspris v/Bo Holm-Nielsen

Landskabsprisen blev ikke uddelt i 2016. De tre foreninger bag prisen er blevet enige om at Dansk landskabspris fra 2017 uddeles hvert andet år. Indstillinger til Landskabsprisen 2017 skal ske i forsommeren 2017. Indkaldelse kommer. Fremover vil Danske Landskabsarkitekter være fast sekretariat for prisen.

7.6 Tænketank v/Sonja Poll

Ideen med tænketanken er et forum med rummelighed for løbende diskussioner og med mulighed for at byde ind med faglige vurderinger så vel i den offentlige, som i den interne debat. Tænketankens kommissorium findes på DL’s hjemmeside. Tænketankens medlemmer er Lea Nørgård, Stine Bærentzen, Sonja Poll, John Norrie, Torben Zinn, Henning Looft, Torben Dam og Jeremy Dennis. Årets væsentligste emner har været: Motorveje Sammen med Byplanlaboratoriet forbereder vi en heldagskonference ”Veje i landskabet – vejens landskab”, som forhåbentlig finder sted i april 2017. Drift af plantninger Hvordan gør vi det klart for bygherrer og bevilgende myndigheder, at anlæg skal passes,

Nordisk møde I år var DL værter for Nordisk Møde for Landskabsarkitekter. Samarbejdet handler om at støtte hinanden som forening og udveksle erfaringer i spørgsmål relateret til erhverv, uddannelse og politik – emner der påvirker landskabsarkitekter i den nordiske region. I år fandt vi sammen om en fælles nordisk tilgang til kystudvikling, som blev formidlet i alle de nordiske landsforeninger. Foto: Susanne Renée Grunkin

40


at det koster penge, og at pengene kommer igen, både i form af værdiforøgelse og i form af enklere drift af det modne anlæg. De eksisterende gode eksempler tyder på, at det er det klare projekt, den aktive dialog og det fortsatte samarbejde omkring anlægget, der giver succes. Tænketanken arbejder videre med opgaven, bl.a. med afsæt i følgende: “I forbindelse med udarbejdelse af et plantningsprojekt skal rådgiveren levere en redegørelse for en plantnings idéindhold og formål. Redegørelsen skal være kortfattet og klar, så de, der skal pleje og opelske planterne, ikke er i tvivl om, hvad der er formålet og idéen med plantningen.” - virker afsættet bekendt? Det er fra Plant og Plej! Fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker Regeringens udflytningsplan har stillet vores samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen i bero. Vi håber på en fortsættelse, som munder ud i et seminar, hvor de indhøstede erfaringer fra behandlede fredningssager drøftes. Institutionsbebyggelsen Ringbo i Bagsværd blev foreslået fredet som et vidnesbyrd om velfærdssamfundets sociale tænkning. Sammen med bestyrelsen skrev vi et høringssvar, som underbyggede den begrundelse. Fredningen blev afvist, men ud fra de oprindelige tegninger må der endnu være en mulighed for at lave en registrering af anlægget, som det er i dag.

På foreningens hjemmeside har vi i 2016 fortsat den populære portræt-runde med interview af vores medlemmer. Et af årets fem portrætter var af Anders Busse Nielsen, landskabsarkitekt MDL og professor i planteanvendelse ved Københavns Universitet. Foto: ”Det kan godt være at landskabsarkitektur er en akademisk uddannelse, men vi arbejder jo med ’det derude’, og det skal reflekteres i vores undervisning, her på Klakvigsgade på Islands Brygge” (Citat Anders Busse Nielsen)

41

Medlems portræt


7.0 BERETNINGER DL år 2025 - behov og relevans Hvad skal DL stå for og hvad skal DL tilbyde, så landskabsarkitekter naturligt er medlemmer af foreningen? Bloggen kan findes på https://landskabsarkitekternestaenketank.wordpress.com/. Aktivitetsniveauet er ikke stort, så medlemmer opfordres til at deltage! BLOGGEN hedder ”Landskabsarkitekternes Tænketank” og den kan findes på: http:// landskabsarkitekternestaenketank.wordpress.com/ Her kan man også tilmelde sig via ”FØLG BLOGGEN VIA EMAIL” Tænketankens kommissorium ligger på DL’s hjemmeside under ”OM FORENINGEN””UDVALG OG NÆVN” - ”TÆNKETANK”

Repræsentationer 7.7 IFLA World/IFLA Europe v/Jeremy Dennis

Året har budt på tre møder. Første møde var umiddelbart efter sidste års generalforsamling i Danske Landskabsarkitekter, da der blev afholdt IFLA World Council i Torino. Herom kan læses mere i rapporten som er bragt i LANDSKAB nr. 7/2016. Siden fulgte nordisk møde i København i september, hvor vi på førstedagen drøftede det nordiske

IFLA Europe I oktober 2016 blev IFLA Europes generalforsamling afholdt i Bryssel. DL engagerer sig som vanligt i det internationale arbejde og havde to repræsentanter med til mødet. Et af resultaterne blev manifestet ”Urban Landscapes” som kan læses på DL’s hjemmeside. Under årsmødet var indlagt et besøg i museumshaven i Gaasbeek. Foto: Elzélina Van Melle

42


samarbejde samt et muligt arbejde omkring beskyttelse af vores nordiske kyststrækninger. Det vil der blive arbejdet mere på i 2017. Anden dagen af nordisk møde var DLs boattrip, som blev afholdt i blændende solskin. I oktober måned blev afholdt IFLA Europes generalforsamling i Bruxelles. Diskussionerne i året har primært drejet sig om IFLAs økonomi, som for tiden er meget trængt, men bliver overvåget nøje af flere delegater fra blandt andet Europa. I IFLA Europe, som generelt er en sund organisation, har arbejdet været fokuseret på de vanlige faste arbejdsgrupper inden for uddannelse og professional praksis og ikke mindst synlighed ift. kommunikation og sponsorer. Som et fokuspunkt i 2017 og fremefter er nedsættelsen af flere tekniske arbejdsgrupper, hvor IFLA Europe kobler videnspersoner sammen med erhverv (sponsorer) og gennem artikler og vidensdeling skaber en større synlighed for faget over hele Europa, og ikke mindst skaber større synlighed for sponsorerne! I 2017 vil der som sidste år være tre møder; IFLA Europes generalforsamling i juni, nordisk møde i september og slutteligt IFLA World Council i oktober.

7.8 Dansk Byplanlaboratorium v/Johanne Heesche

Dansk Byplanlaboratorium (DB) er en aktiv, uafhængig, selvstyrende og selvejende institution. DB’s formål er at fremme kvaliteten i vore byer og landskaber ud fra en helhedsbetragtning – det vil sige de æstetiske, miljømæssige, sociale, økonomiske og funktionelle forhold med udgangspunkt i den enkelte lokalitets fysisk-rumlige forhold. DB afgiver høringssvar i forbindelse med planlovsændringer og arrangerer kurser, konferencer, seminarer, ekskursioner samt debatmøder ofte i samarbejde med andre foreninger og institutioner. Et tilbagevendende arrangement er Byplanmødet, der afholdes hvert år over to dage og foregår som en række forelæsninger, paneldebatter, delmøder og deludflugter. DB udgiver løbende publikationer samt magasinet Byplan Nyt, der er gratis og udkommer 4 gange om året. En række foreninger, organisationer, ministerier m.v., herunder Dansk Landskabsarkitektforening er med i Byplanlaboratoriets repræsentantskab. Som repræsentant bliver man bl.a. inviteret til at deltage i repræsentantskabsmødet. Repræsentantskabsmøde 2016 Repræsentantskabsmødet blev afholdt d. 22. juni i Dansk Byplanlaboratoriums nye lokaler i Rådhusstrædet. Efter bestyrelsens beretning, gennemgang af regnskab og holdt professor Jens Kvorning et debatoplæg om byomdannelse og forholdet mellem strategisk planlægning og masterplanlægning, som optakt til byplanmødet. Kurser, konferencer og møder i 2016 I 2016 har der været afholdt møder, ekskursioner, kurser og konferencer med fokus på bl.a. boliger til flygtninge, tryghed i og omdannelse af almene boligområder, bæredygtige byrum, klimatilpasning, den regionale by, økonomi i byudvikling og strategisk byledelse. Det 66. danske Byplanmøde 2016 Dette års byplanmøde med titlen Byer under forvandling, Globale udfordringer – lokale 43


7.0 BERETNINGER løsninger fokuserede på, hvordan store udfordringer som urbanisering, industrialisering, migration og klimakrise påvirker vores byer og stiller krav til deres omstillingsparathed. Byplanmødet blev afholdt i Malmø, der har været gennem en lang omdannelsesproces, hvor byen har skiftet fra at være en industriby til at være en moderne vidensby. Byplanprisen blev uddelt til Aalborg Kommune for deres vedholdende arbejde med skabe helhed langs havnefronten.

7.9 Dansk Legeplads Selskab (DLS) v/Tina Thiel Beck

Dansk Legeplads Selskab, DLS, er et tværfagligt, erfarings- og vidensbaseret netværk af folk, som arbejder for at give børn bedre udendørs legemuligheder. Selskabet er stiftet i 1959 af bl.a. C.Th. Sørensen, Jens Sigsgaard og Max Siegumfeldt. DLS´s formål er at støtte, inspirere og informere om leg, legepladsforhold og legekultur samt at arrangere events og konferencer i det omgang, der er ressourcer hertil. Foreningens interessenter er pædagoger, lærere, landskabsarkitekter, arkitekter, boligforeningsfolk, legeforskere, daginstitutioner, skoler, byggelegepladser, kommuner, uddannelsessteder, producenter af legepladsudstyr m.fl. DLS 2016 - Året der er gået DLS lancerede i 2016 DLS´s nye hjemmeside www.legepladsen.org, og der vil fremover blive arbejdet med indholdet heraf, så hjemmesiden kommer til at blive et spændende digitalt mødested. I forbindelse med lanceringen af hjemmesiden har DLS i første omgang fokuseret på digitalisering af tidsskriftet ”Legepladsen”, og derfor er det nu muligt at finde ”Legepladsen” helt tilbage fra 1990 og til den sidste udgave, der udkom december 2014. Parallelt med arbejdet med den nye hjemmeside inviterede DLS i september til fyraftensmøde på Amager Fælled Skole, hvor arkitekt Lene Nielsen viste rundt og fortalt om processen og ideerne bag Amager Fælled Skoles skolegård.

7.10 Nordisk Vejforum (NVF)/Miljøudvalget v/Kristine Leth Juul Der er ikke indgået beretning for 2016.

7.11 Fonden for Træer og Miljø v/Elzélina Van Melle

Fondens hjemmesiden www.fondenfortraerogmiljoe.dk oplyser om fondens formål, men er ikke opdateret siden årsmødet 2015. Det nye årsskrift bliver publiceret nu her med referat fra årsmødet 2016, hvor jeg blev valgt som ny repræsentant efter Lone van Deurs. På grund af alvorlig sydom i bestyrelsen blev der hold kun et enkelt møde i 2016. Det, samt fondens begrænset ressourcer, er grund til at der ikke har været så mange aktiviteter de sidste år. En stor del af midlerne er anvendt til drift af Gerlev Parken der er Fondens Ejendom ved Frederikssund. Dog i år blev det også givet støtte til et projekt på Bosei idrætshøjskolen ved Præstø, hvor årsmødet 2017 skal holdes i maj. Fonden har interesse i at får engageret nye kræfter til at nå sin formål der handler stadig om at bevare eller nyskabe træplantninger, enkelttræer og buske, der er værdifulde miljømæssigt eller i botanisk, kulturhistorisk eller æstetisk henseende. Derfor 44


er bestyrelsen vilje til at velkomne igen Danske Landskabsarkitekters repræsentant i forretningsudvalg. Derudover ønsker bestyrelsen at fokusere på at bevilge nogle projekter frem for at rådgive og lede på dem. Efter Hans Eriks Lunds mening, er den rolle som organisationen tidligere har været efterspurgt for, nu forbi. Mange kompetencer vedrørende træer er nu tilstede i kommunerne.

7.12 Frøkildeudvalget v/John Norrie

Frøkildeudvalget er et nationalt udvalg, hvis formål det er at udpege det bedst mulige plantemateriale til os brugeren, af busk- og træ der ikke er omfattet af EU-lovgivning (primært skovtræer). Det handler om buske og mindre træer. Der fokuseres primært på hjemmehørende arter. Dog ikke mere dogmatisk end at der er sneget en hel del eksotiske arter med ind i listen. Pga. at disse arter har vist at de er velegnede til dyrkning under danske klima og jordbundsforhold. Udvalget er rådgivende, nedsat af Plantedirektoratet til at indstille gode bevoksninger til frøproduktion, det være sig naturbestande eller plantede. Udvalget hviler på frivillig indsats, der er kun afsat et lille beløb til sekretariat der varetages af Skov og Landskab. Medlemmerne af udvalget er bl.a. fra Skov og Landskab Forskningscenter Årslev AU, HedeDanmark, BaneDanmark, Plantning og Landskab, repræsentanter fra Kommuner, Boligselskaber, DL m.m. Udpegede frøkilder er af praktiske grunde udplantet i ”plantager”. Det er praktisk når frøene skal høstes og plantningerne plejes.

Strategiseminar Som opstart på årets bestyrelsesarbejde tilbragte Danske Landskabsarkitekters bestyrelse et par dage på LO-skolen, smukt placeret i landskabet ved Teglstrup Hegn nord for Helsingør. Her blev foreningens aktiviteter, fokusområder og strategier endevendt. Foto: Susanne Renée Grunkin

45


7.0 BERETNINGER Der er mange krav en frøkilde skal leve op til, lige så mange krav som de lovpligtige arter under Kåringsudvalget. Fx sundhed, artskarakteristisk vækst, løv, klimatolerance m.m. Dertil er genetisk brede vigtigt for den langsigtede stabilitet. Et andet formål er afkoms- og anvendelsesafprøvninger. Det sidste mangler vi meget af. Vi har i udvalget et stort ønske om, at der er nogle kommuner, der melder sig som værter for afkomsforsøg/udplantninger. Det kan ske i eksisterende eller nye anlæg, samtidig med at det kan indgå naturligt i en ønsket beplantning. Bare det at vi kan begynde at få afprøvet en art, i et anlæg, vil være stort for os og ikke mindst den viden som I brugere har behov for, når frøkilder skal vælges til et anlæg. Forsøgene behøver ikke at fylde ret meget. Blot 12 – 15 planter pr. prøveflade, der gentages 3 gange. I 2016 havde vi sidst i august et par lange dage med synsture. En på Sjælland og en til Jylland. De ny udpegede frøkilder godkendes på generalforsamling, hvor også evt. sletninger af frøkilder vedtages. Vi fik udpeget 10 nye frøkilder, genudpeget to frøkilder der havde fået en bredere genetik, da der var indplantet flere individer i frøkilden. Vi har slettet Rosa rugosa fra frøkildelisten, da den er betragtet som en invasiv art, og på vores nationale liste over invasive arter. De nye udpegede frøkilder er følgende: Cornus sanguinea - rød kornel, Cotoneaster lucudus - glans-cotoneaster, Frangula alnus - tørst, Prunus padus - hæg, Ribes alpinum - fjeldribs, Rosa canina - hunderose, Rosa dumalis - blågrøn rose, Rosa pimpinellifolia - klitrose, Rosa virginiana - glansbladet rose, Sambucus ramosa - druehyld. Som sidste art blev det Cryptomeria japonica udpeget til pyntegrønt. Det selvom det er et utroligt smukt skovtræ, der er ligeså hurtigt voksende som rødgran. Arten hører dog ikke ind under de skovtræarter som Kåringsudvalget arbejder med.

Fagdommerpanel En vigtig milepæl i DL’s historie er oprettelsen af vores eget DL fagdommerpanel. Vi kan tilbyde 15 kvalificerede dommere indenfor fem kategorier, der repræsenterer fagets faglige spændvidde. Der var stor interesse for den efterfølgende pressemeddelelse og den første henvendelse kom umiddelbart efter, så vi har allerede den første fagdommer i gang! Foto: Konkurrencen Levantkaj v/By og Havn af Niras

46


Bare 50x50 m skov af Cryptomeria har en helt speciel oplevelses effekt. Stammerne, skovbunden og lyset mellem grene og stammer er en oplevelse værd. Langt de fleste af arterne i frøkildelisten er fortrinlige i by og landskabssammenhæng. Jeg ville ønske I turde bruge dem meget mere end tilfældet er. Listen over udpegede frøkilder finder I på følgende link: http://ign.ku.dk/forskning/skov-natur-biomasse/ skov-genetik-diversitet/froekilder/Liste-over-udpegede-froekilder-2014.pdf eller søg på frøkildeudvalget på www.ign.ku.dk. Brug listen med det forbehold at ikke alle frøkilder er tilgængelige på markedet, og slet ikke i lige store mængder. Har eller får I behov for særlige frøkilder, vil det være en god ide at være så tidligt ude med bestillingen, at man har mulighed for at høste den rette mængde frø, til at få produceret planterne med. Der vil gå to til fire år, før I kan plante det ønskede. På http://plantevalg.dk/ finder du oversigten over anbefalede arter og frøkilder til dit område, samt hvor frøkildenbliver producenter. Er du i tvivl vedr. valg af frøkilder, eller har spørgsmål så ring til mig på 4088 2036.

7.13 Vejregelrådet/Vejdirektoratet v/Annelise Lauritsen

Der har ikke været noget aktivitet i Vejregelrådet i 2016.

7.14 Dansk Center for Lys (Hovedbestyrelsen) v/Tine Vogt Laustsen

Danske Landskabsarkitekter har taget imod en håndsrækning fra ´Dansk Center for Lys´, som har ønsket et samarbejde. Centrets formål er at udbrede kendskabet til god og hensigtsmæssig belysning. I deres arbejde lægger ´Dansk Center for Lys´ stor vægt på tværfaglig udveksling af synspunkter og viden. Dette har bl.a. betydet en plads i hovedbestyrelsen til en repræsentant fra DL I december 2016 afholdte ´Dansk Center for Lys´ et kursus i lyssætning i samarbejde med DL. Kurset var for både lysarkitekter og landskabsarkitekter/arkitekter. Målet var at få en fælles forståelse for hinandens kompetencer indenfor lys og lyssætning. Både kursus og samarbejde har været en succes og der planlægges et lignende kursus i år.

7.15 Dansk Center for Lys (DCL) - jury for Den Danske Lyspris v/Rune Bugge Jensen

Dansk Center for Lys uddeler hvert år Den Danske Lyspris. Formålet med prisen er at sætte fokus på godt lys for mennesker. I bedømmelsen af de enkelte projekter indgår bl.a. anlæggets tekniske kvalitet, funktionalitet, visuelle og æstetiske aspekter og energiforbrug. Der lægges desuden vægt på nytænkning og kreativitet. Prisen kan gives til belysningsprojekter ude såvel som inde. Juryen bestod i 2016 af repræsentanter for Akademisk Arkitektforening, Bygherreforeningen, Dansk Center for Lys (juryformand), Dansk Energi, Danske Landskabsarkitekter, Lysdesignuddannelserne, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Teknik. Rune Bugge Jensen er DLs repræsentant i juryen. I 2016 valgte vi i juryen at indstille 4 projekter til lysprisen: Nørreport Station i København, Ragnarock i Roskilde, Nordhavn Station sydlig passage i København og Psykiatrisk Sygehus Slagelse. 47


7.0 BERETNINGER I år var det særligt svært at vælge en vinder, da de 4 indstillede projekter alle havde styrker og svagheder. Belysningen ved Ragnarock er teatralsk, med bevægeligt lys i stærke, skiftende farver. For vildt? Er du i Roskilde kan jeg anbefale, at du slår et smut forbi. Belysningen ved Nordhavn Stations sydlige passage er enkel, smuk og tryghedsskabende, men overgangen til de omgivende byrum er brat. I Psykiatrisk Sygehus Slagelse er der arbejdet med lysets gavnlige egenskaber for psyke og fysik. Lyset er en vigtig del af hospitalets helende arkitektur. Et ambitiøst projekt med børnesygdomme blandt andet ved kontorbelysningen. Den Danske Lyspris 2016 gik til Nørreport Station, med Københavns Kommune som bygherre, Gotlieb Paludan Architects og COBE som arkitekter, Sweco som el ingeniør og Bartenbach som belysningsrådgiver. Det er et helstøbt byrumsprojekt, der løser en vanskelig opgave med enkle og integrerede løsninger. Belysningen på tagene, ventilationstårnene og i cykelbedene er enkel og smuk og gør Nørreport Station til et ikonisk sted i København. Belysningen er med til at skabe tryghed, overskuelighed, oplevelser, ro og rytme. Desværre er der allerede nu problemer med driften. Det håber jeg at parterne får løst i fællesskab, for det fortjener projektet.

7.16 Styregruppen for Temahaverne i Valbyparken v/Stine Bærentzen Der er ikke indgået beretning for 2016.

7.17 Udvalget for Skovfrø- og planter v/John Norrie

Kåringsudvalget er et rådgivende udvalg for Miljø- og Fødevareministeriet ved Landbrugs- og fiskeristyrelsen i spørgsmål om produktion af skovfrø og -planter til skovbrugsformål, herunder pyntegrøntproduktion og til værn- og læplantning og fra 2014 også til biomasseproduktion. Udvalget har 17 medlemmer. Udvalget er lovpligtigt pga. at skovfrø og planter henhører under EU og OECD lovgivningen. Formålet er at sikre det bedst plantemateriale til udplantning i Danmark. Dvs. planter der er artsrene og sunde, fra identificerbare kilder, at de overholder kriterierne i kåringsbestemmelserne for arten. Sådanne planter skal altid følges af officielle papirer, som dokumentation for varens ægthed og herkomst. For indførte frø og planter skal der medfølge et plantepas. I 2016 har været ret turbulent for Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, da området for planter delvis er flyttet til Augustenborg, under navnet Team Plantetilsyn. Ophænget er organisatorisk i Planteenheden i København. Af 392 udflytningsramte medarbejdere er der kun 17 der flytter med til Augustenborg. Det giver store problemer med at finde AC medarbejdere med de rigtige kompetencer. Der er en del karantæneskadegører der truer europæiske skove. Fx er fyrrevednematoden blevet observeret. Jeg ¨håber ikke at fyrrevednematoden etablere sig i Europa. Jeg oplevede den for 20 år siden i det vestlige Japan. Her havde den udryddet al fyrreskov i et stort område omkring Tayama. Det var tankevækkende at se hvilken skade en ikke hjemmehørende art kan forvolde på nåleskov. Her så jeg flere hundrede år gamle bonsai 48


En vigtig del af foreningens arbejde bliver særlig synligt, når du læser beretninger fra medlemmer som flot repræsenterer faget og DL i de mange udvalg, nævn og råd. Foto: Skovbund under Cryptomeria japonica i Bregentved af John Norrie

49


Nu kan du finde samtlige årgange 1920-2012 af HAVEKUNST / LANDSKAB på Danske Landskabsarkitekters hjemmeside www.landskabsarkitekter.dk. God fornøjelse!

Digitalisering af LANDSKAB: I år er det endelig blevet en realitet, at vores tidsskrift LANDSKAB og de fine gamle numre af HAVEKUNST er blevet digitaliseret og tilgængelige på DL’s hjemmeside. De repræsenterer en guldgrube af refleksioner over samt tekster og billeder om havekunstens og landskabsarkitekturens udvikling. Du kan nu frit downloade årgangene fra 1920 og frem til 2012, og det er desuden blevet til et par HAVEKUNST flashback-historier i nyhedsbrevet, som også kan findes på hjemmesiden

50


formede fyr stå og bare dø. Det var familiers pensionsordning, som man satte i disse planter, der her forsvandt. I 2016 er 6 bevoksninger kåret, hvoraf Quercus petraea - vinteregen blev kåret til værn og læ. DL’s medlemmer prioriterer ofte form, struktur og plantens arkitektur højere end en forstmand, der klart prioritere rethed, tilvækst og produktivitet højere. Sundhed og identificerbarhed er alle fælles om. Det skal bemærkes at skovbrugsformål prioriteres højest, for at komme igennem nåleøjet for en kåring. Listen over kårede arter findes på http://ign.ku.dk/forskning/skov-natur-biomasse/ skov-genetik-diversitet/froekilder/Liste-over-udpegede-froekilder-2014.pdf Brug siden www.plantevalg.dk når du skal vælge træer som er omfattet af kåringskriterierne. Her kan du få oplyst hvilke frøkilder der er bedst egnet, og om du kan få planter af den pågældende frøkilde. Askens tilstande er oppe i disse år. Angrebne har ikke være helt så slemme i 2016. Men de er der. Her er Danmark i fornt når det gælder forskning på asketoptørren. Der er anlagt 2 frøavlsanlæg med det der ser ud til at være resistente planter/kloner. Ikke alle viser sig helt resistente, og disse planter luge ud. De første frø er høstet, og her screenes planterne igen for modtagelighed. Modtagelige frøplanter kasseres. Vi får vel om nogle år planter på markedet der kan siges at være stort set resistente mod asketoptørren. Er det tilfældet vil vi igen kunne plante ask i hegn, parker og langs veje og gader. Men regn med at der nok går 10 år inden vi har mange pæne allé træer. Når du bestiller træer til et anlæg, så forlang at få dokumentation for identitet. Dvs. hvad er det for en frøkilde træet kommer fra. Spørg til hvilke frøkilder planteskolen har træer af. På den måde kan vi få mere viden om hvordan træerne klarer sig i bymiljøet. Ofte vil I nok blive mødt med en hovedrysten. For mange planteskoler blander det bare sammen. Men der er enkelte planteskoler i Danmark der har ret meget styr på herkomsten af deres planter. Den viden giver dig sikkerhed, og den er værd at betale for. I skoven må du ikke planter en eneste plante, med mindre du kan dokumentere plantens oprindelse. Det bør vi også forlange. Vi har miste mange asketræer pga. asketoptørre. I øjeblikket er det et varmt forskningsområde, hvor Danmark yder en stor indsats. De første frøanlæg med særligt modstandsdygtige kloner er etableret. Og 2 anlæg kom til i 2015, igen i 2016 etableres yderligere 2 frøplantager. Vi er så langt i Danmark at de første kontrollerede krydsninger er lavet. Planter herfra udplantes i 2016. Herefter bliver det spændende at se om disse planter også har et stærkt immunforsvar imod asketoptørre. Er det tilfældet vil vi igen kunne plante ask i hegn, parker og langs veje og gader. Men regn med at der nok går 10 år inden vi har mange pæne alletræer. Det kan næsten altid lade sig gøre at få unge planter i alm. hækplantestørrelse fx 0/2 – 1/2 eller 4 årsplanter, med kendt afstamning. Herefter fortoner herkomsten sig ud i det blå. Kun få planteskolerne styr på fx hvorfra deres stammede stilkeg stammer. Det er ærgerligt, da det også er vigtigt for os brugere af store træer at vide, hvad vi har med at gøre, og hvad vi kan forvente. Mit råd er at forlange oprindelse på de planter I foreslår. 51


7.0 BERETNINGER Vi er nødt til at bede om det når vi laver udbudsmateriale, og ikke lade os nøjes med et og andet billigt sydfra, som vi heller ikke kender oprindelsen på. Jeg har fremført ønsket på vores møde. For brædder er der ved at blive udviklet en DNA-test til at fastslå veddets identitet. Så hvorfor ikke for vores område.

7.18 Rådgivende Udvalg, sektion for Geovidenskab og Naturforvaltning v/Thomas Juel Clemmensen Der har ikke været afholdt nogen møder i udvalget i 2016.

7.19 Det Særlige Bygningssyn/Kulturstyrelsen v/Steen Høyer Der er ikke indgået beretning for 2016.

7.20 Udvalget for ”Et grønnere Danmark” v/Susanne Renée Grunkin

Et Grønnere Danmark, som er foreløbig arbejdstitel, er en tværfaglig indsats mellem Danske Anlægsgartnere, Danske Planteskoler og Danske Landskabsarkitekter. Indsatsen henvender sig til centrale aktører og beslutningstagere som politikere, boligselskaber, institutioner, virksomheder samt borgere og brugere. Opmærksomheden er på: • Fornyelse af grøn tænkemåde i samarbejde med centrale aktører og beslutningstagere. • Forandring gennem prioritering, planlægning og grøn investering. • Fokus på bæredygtige effekter og grønt afkast, hvor hver investering betaler sig. Målet er at sikre flere og grønnere bylivsmiljøer i Danmark med positive sociale, miljømæssige og økonomiske effekter. Det gør vi ved at invitere til dialog dels med de, som har ansvar for investeringer i de grønne miljøer, de som har specialviden om effekterne samt de som får glæde af investeringerne og effekterne af de grønnere bylivsmiljøer. Vi vil arbejde for en fælles forståelse for en ny grøn tænkemåde, som vil føre til en prioritering af grøn investering. Vi vil derfor: • Øge den fælles viden om de dokumenterede effekter som sundhed, klimasikring, biodiversitet, læring, branding med etisk og bæredygtig genklang, identitet, attraktion, livskvalitet og fællesskab • Sætte fokus på bæredygtig og ansvarlig investering og grønt afkast Samtidig vil vi formidle viden og budskaber, samarbejdet og beslutningerne samt effekter og forandringer til omverdenen, så den nye tænkemåde vil brede sig til omverdenen. På den måde vil flere ønske at få del i de positive effekter og vil efterspørge, og stille krav om, grønnere bylivsmiljøer. Samarbejdet er nyt og er på et indledende stadie. Landskabsarkitekt Henning Looft har hidtil været drivkraft - også i forhold til at samle os til møde hos Danske Ark, hvor direktør Lene Espersen var med og hvor vi også fik deres opbakning til initiativet. Fremadrettet vil initiativet fra vores side blive varetaget af formanden. 52


Høstdebat 2016: Omkring 100 veloplagte deltagere var mødt op for at diskutere ’Tidens natursyn’ i Akademikerhuset på Frederiksberg. Danske Landskabsarkitekter mener, at det er vigtigt at kunne mødes og diskutere aktuelle emner. Det holder faget frisk og styrker netværket. Dagens diskussion viste desuden tydeligt, at natursyn ikke kun er en ting - men mange. Foto: Tine Gils

53


7.21 Københavns Kommunes Bypanel v/Susanne Renée Grunkin At arbejde for ligeværd mellem landskabsarkitektur og bygningsarkitektur for at sikre mere bynatur af høj kvalitet. At prioritere byrum i anlægsbudgetter og at skabe et bedre incitament til at bevare eksisterende træer i anlægsprojekter. Dette er et par af de betydningsfulde budskaber, der nu er trængt igennem til Teknik- og Miljøudvalget ved et møde i december 2016. For Københavns Bypanel har nu afsluttet første år af dialogarbejdet om den fremtidige udvikling af København og arbejdet er udmundet i en sammenfatning af Bypanelets anbefalinger til kommende års byudvikling i København. Det er tanken, at Bypanelets anbefalinger skal styrke sammenhængen mellem Teknik- og Miljøforvaltningens strategiske udvikling af København og realiserede byudviklingsprojekter. Stadsarkitekt Tina Saabys initiativ til at invitere til dialog om den fremtidige udvikling af København handler om, hvordan Teknik- og Miljøforvaltningen kan blive bedre til at sikre arkitektonisk kvalitet, samfundsmæssig værdi samt bedre inddragelse af omverdenen. Find Bypanelets anbefalinger til byudvikling på Københavns Kommunes website. Listen over medlemmerne i bypanelet: Jesper Pagh, adm. direktør, Akademisk Arkitektforening Johnny Svendborg, formand for Akademiraadet, stifter og ejer af Svendborg Architects, studielektor, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter, faglig leder af JJW landskab Flemming Frost, CEO, medl. af Byggesocietet, ejer, partner, Juul Frost Arkitekter Helle Søholt, partner og adm. direktør, Gehl Architects Christer Larsson, stadsbyggnadsdirektør i Malmø

Layout: Tine Gils

8.0 EVT.

54


Årsberetningen ‘Kureren’ udgives af Danske Landskabsarkitekter. Ansvarlig for indhold er foreningens bestyrelse og sekretariat Spørgsmål bedes rettet til sekretariatet.

v/ daglig leder Lillan Thomsen Akademikerhuset Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg Telefon 33 32 23 54 dl@landskabsarkitekter.dk www.landskabsarkitekter.dk

Vi har oprustet bemandingen i DL´s sekretariat. Fra venstre: Lillan Thomsen, daglig leder og studentermedhjælpere Emil Rosenstrøm, Tine Gils samt Terese Sofie Hjort Rasmussen (ikke til stede). Foto: Inger Ulrich

55


Tak til Danske Landskabsarkitekters sponsornetværk! TAK TIL DANSKE LANDSKABSARKITEKTER SPONSOR NETVÆRK!

DANSKE LANDSKABSARKITEKTERS ÅRSBERETNING 2016-17  
DANSKE LANDSKABSARKITEKTERS ÅRSBERETNING 2016-17  

Danske Landskabsarkitekters årsberetning "Kureren" 2016-17

Advertisement