100 repræsentanter for dansk erhvervsliv, godstogsoperatører, centraladministrationen og en række politikere var mødt op for at deltage i konferencen om fremtidens godstransport. Blandt deltagerne var flere virksomheder med tunge transportbehov – blandt andre NCC, der oplyste, at virksomheden med få ugers varsel kan flytte flere tusinde tons gods fra vej til bane hver måned.